Sag: Tejn Stubmølle

Fredet 1959.

Tejn Stubmølle står på en bakke nær landevejen lige udenfor Melsted. Møllen står i det åbne landskab nær Melstedgård og indgår som en del af det kulturhistoriske museums formidling.

Tejn Stubmølle har en firdelt møllefod, der er sat på høj, rund, muret, pudset og kalket stensokkel med gennemgang, så man kan gå under møllen. Møllen er udført helt i tjæret træværk. Møllekrop samt tag er spånklædt, dog er møllekroppens bagside bræddebeklædt med lister over samlingerne ligesom gavlen bag vingeakslen er bræddebeklædt. På alle møllens sidder ses enrammede vinduer, der enten er lodrette og sidehængslet eller vandrette og tophængslede. Møllen krøjes ved hjælp af stjerten på møllens bagside, der med små påmonterede trin, håndlister og en lille stige fungerer som opgang til møllen. På denne side er indgangsdøren og en luge udfor kværnloftet. Møllen har vinger med jalousier med fjedersvikning. Øverst på taget er der opsat en vindfløj.

I det indre har møllen to lofter, på møllens øverste loft findes møllens ene kværn. Her ses også møllens gangværk og indvendige hejseværk, der kan hejse sække op gennem en lem i broloftet. Hejseværket kan både betjenes på begge lofter og udefra under møllen. På nederste loft er kværnens letteværk og meltuden, hvor fra sækkene fyldes. 

Tejn Stubmølle er sandsynligvis opført omkring år 1800 ved Årsballe, hvor den bar navnet Trebene Mølle. Omkring 1850 blev den flyttet til Tejn. Trods sin høje beliggenhed var der ikke vind nok, og ejeren i 1882, Peter Mikkelsen, tog møllen ned og genopførte den på et rundt fundament med gennemgang, hvilket gør, at den adskiller sig fra de øvrige bornholmske stubmøller.

 

Møller Peter Mikkelsen gjorde også møllen større ved at udvide både i højden og i dybden. Ved udvidelsen af møllen blev der blandt andet givet plads for et indvendigt hejseværk, som kunne hejse sække op gennem en lem i broloftsgulvet. Det er almindeligt, at hejseværkerne sad udvendig på lægavlen, som på både Bechs mølle og Egeby mølle. Også vingerne blev moderniserede fra split til vinger med regulerbare jalousier med fjedersvikning; en tidlig form for selvsvikning, hvor der ikke var iboret en ladestok i åsen. Vingerne løber "mod uret", modsat de fleste andre stubmøller.

Peter Mikkelsens søn drev møllen frem til 1941, hvor møllen var omgivet af beplantning og bebyggelse, der forhindrede møllen i at fungere. Herefter overtog Foreningen Bornholm møllen. Foreningen har vedligeholdt møllen, i nogle år hjulpet af en lokal støtteforening i Tejn.

Da en istandsættelse var nødvendig i begyndelsen af 2000-årene, besluttede man at flytte møllen til Landbrugsmuseet Melstedgård i 2006.

 

Her blev den i adskilt tilstand hovedistandsat, og rekonstrueret med fjedersvinkning, en ny -ældre -kværnsten.

 

Møllen blev indviet i 2009.

http://kulturarvbornholm.web123.dk/site/369/

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og Status, 1993

Tidligere fandtes der mange stubmøller af denne type på Bornholm. Mange af disse fungerede som møller under enkelte gårde, men da mølleprivilegiet ikke fandtes på Bornholm kunne enhver opføre en mølle og drive forretning. Herved kom møllerne til at ligge med kort afstand. Det store antal møller gjorde, at de fleste møllere havde en supplerende indtægt fra et andet erhverv. De små vand- og stubmøller blev i løbet af 1800-tallet, udkonkurreret af de hollandske møller, der var langt mere driftssikre og havde en større kapacitet.  

Den kulturhistoriske værdi ved Tejn Stubmølle knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og stjert fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens karakteristiske udformning med en firdelt møllefod, møllekrop, tag, vinger med fjedersvikning, stjert og hejseværk udført i træ. Endelig kommer den særegne høje, runde sokkel med gennemgang, der udover at give bedre vindforhold til møllen, sandsynligvis også har kunnet anvendes til opbevaring.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til inddelingen i lofter og det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer.

De bærende fredningsværdier ved Tejn Stubmølle knytter sig i det ydre til den høje, runde, hvidkalkede sokkel af natursten, krydsfod, stub, spån- og bræddebeklædt møllekrop, spånbeklædt tag, stjerten med gelændere, trin og stivere samt vingerne med jalousier og fjerdersvikning. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i lofter, stubben, stenbjælken, ligeløbstrappen og det bevarede og mølle-, hejse- og gangværk med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.