L. Hjorths Terracottafabrik ligger på nordsiden af Krystalgade, tæt på torvet i Rønnes gamle bykerne. Fabrikken er i dag indrettet til arbejdende museum og bolig. Hele fabriksanlægget med alle bygningerne er omfattet af fredningen. På grunden er et østre forhus og et sydvestre forhus beliggende i skel til gaden forbundet af en hegnsmur af kamp- og teglsten og en jerngitterport flankeret af granitpiller toppet af støbte vaser. Det østre sidehus (Drejerstuen) er via en mellembygning (Slemmeriet) forbundet til et østre baghus (Støbestue). Det østre baghus er bygget sammen med et langt vestre baghus (Brænderiet). Imellem bygningerne er en gårdsplads belagt med strandsten samt en have med et lysthus, omgivet af et hvidt stakit. Fortovet af Hasleklinker foran bygningerne er ligeledes fredet ligesom også to brændefyrede ovne samt faste interiører i drejestuen og lerslemmeriet.
Sydvestre forhus
Det sydvestre forhus er grundmuret i to etager i rød, blank mur og hviler på en sokkel af mark- og teglsten. Taget er hængt med røde vingetegl med trekvartvalm over den østre gavl. I tagfladerne ses enkelte tagvinduer. En teglstensafdækket, muret hovedgesims formidler overgangen mellem stueetage og første sal og under tagskægget er tillige en muret gesims. Et pudset bånd strækker sig i hele facadens længde med teksten: ”L. HJORTH – BORNHOLSK – STENTØJ” i messingbogstaver. Facadens underetage har otte høje, rundbuede åbninger; i den ene sidder den oprindelige egefyldingsdør med ovalt, opsprosset overvindue med gyldent strukturglas og pålagte udskårne dekorationer med blomstermotiver samt et rundbuet overvindue med ruder, som i døren. Døren sidder tilbagetrukket i åbningen, der indfattes af tilhugne sandstenskvadre. De øvrige åbninger har store blyopsprossede butiksruder med en kant af grønt glas og med overvinduer lig hoveddørens, dog med klart strukturglas. Butiksvinduerne er samlet parvis med en mellemliggende sandstenssøjle og har sålbænke af glaserede formsten. I første etage er der torammede vinduer med tidelte rammer, og i den østre gavl er et trerammet vindue med tidelte rammer og herover et torammet vindue med seksdelte rammer. Vinduerne er ældre og grønmalede. I den østre gavl er en ældre fyldingsdør med diagonalt opsprosset rude med en nyere fyldingsdør foran. En stor del af gavlen dækkes af et tilvokset espalier. I den synlige del af gårdsiden er en bjælke indlagt i murværket over første etage. Et vandskuret felt i stueetagen markerer lysthusets oprindelige placering. Forhusets bagside er sammenbygget med det vestre sidehus.
Det sydvestre forhus med butik.
Det sydvestre forhus er indrettet med to sammenhængende butikslokaler i stueetagen og udstillingslokale på første etage, hvorfra en ældre ligeløbstrappe og loftslem leder til tagetagen, der har bræddegulv og synlig tagkonstruktion. Butikslokalerne er forbundet af en rundbuet muråbning med et stik i røde blanke teglsten. Gulvet er dækket med linoleum, væggene er pudsede i en lys grøn nuance og har bemalede friser med forskellige plantemotiver under loftets inddækkede bjælkelag. I det ene lokale er der listebeslåede plader imellem bjælkerne og i det andet lokale er pudsede flader. Udstillingsrummet har ældre bræddegulv, hvidpudsede vægge, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Forhuset har gennemgang til det vestre sidehus på begge etager.
Vestre sidehus
Det vestre sidehus er en bindingsværkslænge i et stokværk med gennemstukne bjælkeender, sokkel af granitsten og rødt, halvvalmet tegltag med en høj, muret skorstenspibe i rygningen. I hver tagflade er en taskekvist med små, torammede vinduer med todelte rammer. Bindingsværket er sortopstolpet med rødkalkede, vandskurede tavl, mens nordgavlen står i ubehandlet grundmur med murankre og en nyere forbindelsesgang imellem tagetagen og det vestre baghus, ”Brænderiet”. Vestsiden vender ind mod nabogrunden og har ubehandlet bindingsværk og tavl. Døren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med pyramidebosser, tredelt overvindue samt en udvendig revledør. Vinduerne er opsprossede af varierende type og alder. Syd for døren er krydspostvinduer, og i de tre nordre fag er vippevinduer med jernsprosser. Dør og vinduer er malet grønne. Det vestre sidehus er i det indre indrettet til reception, udstillingsrum og lager. En hovedtrappe i træ leder til tagetagens udstillingsrum samt til en ny kælderetage under gården og haven. Gulvene er teglstensgulve, bræddegulve, væggene er pudsede eller bræddebeklædte og lofterne har brædder over synlige bjælkelag. Endvidere ses ældre fyldingsdøre, nye pladedøre og en stentøjsovn, ”prøveovn”, der dels er pudset og dels i gul blank mur. Kælderetagen er indrettet med garderobe, toiletter, magasin samt omklædnings- og baderum. Gulvene i kælderen er nye teglstensgulve, væggene er pudsede og imellem de synlige bjælkelag er akustikplader.
Vestre baghus (Brænderiet)
Det vestre baghus er forbundet til det vestre sidehus via en nyere trækorridor, der løber i bygningens første etage. Trækorridoren fører til en magasinudstilling og et baghus, der mod øst er opført i sortopstreget bindingsværk uden bygningsåbninger med gennemstukne bjælkeender og pudsede og rødkalkede tavl, mens gavlen og gårdsiden står i rød, blank mur i to etager på en gråpudset sokkel. Taget er et heltag, hængt med røde vingetegl med mindre vinduer i tagfladen. I rygningen ses to høje, firkantede industriskorstene i blank mur. I facaden sidder en nyere tofløjet pladedør med en nyere revleport med klinkefald i en fladbuet åbning samt en enkeltdør, to revleluger og en hejsekvist. Stueetagen har torammede vinduer med tredelte ruder, mens de i første etage er todelte. Sålbænket er muret. Alle vinduer og døre er gråmalede.
Bygningen er i stueetagen indrettet til brænderi. I første etage samt loftsetagen er værksted og opbevaring. I ”Brænderiet” er den oprindelige planløsning bevaret med de oprindelig murede, brændefyrede ovne samt nyere el- og gasovne. Gulvene er teglstensgulve, væggene er dels pudsede og dels bindingsværksvægge med synligt bindingsværk med pudsede hvidkalkede tavl. Lofterne har synligt bjælkelag og bræddeloft. Dørene er nyere og ældre pladedøre, revledøre og fyldingsdøre. Der er en nyere trappe, nyere bræddegulve og teglstensgulve, synlige skorstenskerner, loft til kip. Væggene er dels pudsede og dels bræddebeklædte og lofterne er beklædt med en malet bræddebeklædning.
Østre baghus (Støbestuen)
Det østre baghus er sammenbygget med brænderilængen. Bygningen er opført i to etager i rød blank mur med teglhængt, rødt helvalmet tag og med en firkantet skorstenspibe i rygningen og mindre, ældre støbejernsvinduer i tagfladen. Murene afsluttes mod tagfladen af et muret gesimsbånd. Vinduerne i stueetagen er torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, mens de i første etage er jernsprossede vippevinduer med ni og tolv ruder. Kældervinduerne er torammede vinduer med krydsopsprosning. Dørene er ældre enkelt- og tofløjsdøre med fyldinger dels med pyramidebosser dels med glaspartier. Døre og vinduer er blåmalede mod gården og grønmalede mod øst. Østgavlen er delvist dækket af en forbindelsesgang til drejerstuen samt en mellembygning, hvori slemmeriet ligger. Vestgavlen er delvist dækket af et trappehus og en hjørnetilbygning, som tidligere var hestestald, der giver forbindelse fra gården til støbestue og til brænderiets overetage. Det østre baghus er indrettet med kælder, og i stueetagen lerpresning, glasurrum og toiletfaciliteter. I første etage er støbestue og malerstue. Tagetagen er indrettet til arbejdsrum. Gulvene er nyere flisegulve samt ældre bræddegulve, væggene er pudsede og lofterne har synligt loftsbjælkelag med bræddeinddækning. Der er ældre fyldingsdøre. Det østre baghus er forbundet til det østre sidehus via en mellembygning, hvori der er et slemmeri, til leræltning. Bygningen er i én etage i grundmur delvist med tagpapbeklædt tag. Det indre udgør et stort rum, med æltekar og lerpresse, der er flisebelagte gulve og pudsede vægge. Dørene er ældre revledøre. I vestgavlen giver trappehuset forbindelse fra gården og til brænderiets overetage.
Østre sidehus (Drejerstuen)
Det østre sidehus er en længebygning i to etager i rød blank mur mod gården, mens den mod øst er i grundmur i underetagen og i bindingsværk i overetagen med sortopstreget træværk og rødkalkede tavl. Vinduerne er gråmalede, et- og torammede vinduer med to og tre ruder i hvert fag. Døren er en revledør med foranliggende trappe. Østre sidehus indeholder i stueetagen en lermølle til bearbejdning af leret, et ovnrum og et drejerrum i bygningens første etage samt lokaler til opbevaring af materialer og støbeforme. Desuden er der værksted og bryggers. Underetagen har i de søndre fag bad og toilet til boligen samt et spisekammer. Gulvene er ældre bræddegulve og teglstensgulve, væggene er dels bræddebeklædte, dels pudsede og dels i blank mur. Lofterne har synligt bjælkelag og brædder. Dørene er ældre revledøre og fyldingsdøre.
Nordøstre forhus
Det nordøstre forhus er grundmuret, pudset i én etage under et halvvalmet, rødt tegltag med to murede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen samt få mindre tagvinduer i den nordre tagflade. Gårdsiden er rødkalket og de øvrige sider gulkalkede. Murene afsluttes af en hvid, gennemgående gesims. Soklen er i facaden, kvaderpudset i en grov strukturpuds, granitsten mod gården og vest og pudset mod øst. Forhusets facade er symmetrisk mod gaden, mens østgavlen er asymmetrisk på grund af sammenbygningen med sidehuset. Over facadens tre midterste fag er en frontgavl med skifertag. Frontgavlen indrammes af en hvid gesims og i dens midte er indrammet en keramisk medaljon, og under frontgavlens tre vinduer er en blomsterbalkon i støbejern. En høj granittrappe med et værn af støbejern og kobber fører til hovedindgangen i den vestre gavl. Hoveddøren er en ældre fyldingsdør med sideparti og nyere overvindue. Døren er grønmalet og har en hvidkalket indfatning. Vinduerne mod gård og gade er med korspost og todelte underrammer. I overgavlene er en- og torammede, opsprossede vinduer af varierende type. Vinduerne er dels ældre, dels nyere traditionelt udførte vinduer. Vinduerne er grønmalede mod gården og hvidmalede mod gaden. På facaden er en ældre lygte af støbejern.
I det indre er det nordøstre forhus indrettet til bolig. Der er bevaret en ældre planløsning. I stueetagen er tre stuer en suite mod gaden og kontor og kammer mod gården. Mod den østre gavl ind til sidehuset er et køkken og fadebur med teglstensgulve. Fra forstuen mod den vestre gavl, leder en ældre trappe af træ til tagetagens fordelingsgang og værelser. Der er adgang til sidehuset fra begge etager. De oprindelige bræddegulve i stueetagen er delvist dækket af tæpper. Vægge og lofter er dels pudsede og dels med synligt bjælkelag og loftbrædder samt nyere gipspladelofter. I tagetagen er oprindelige bræddegulve, vægge og skråvægge af tapetserede brædder eller puds, og lofter med synligt bjælkelag med brædder samt nyere nedhængte lofter. Der er mange oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder hulpostvinduer, overvindue, pilastre omkring en tidligere brændeovnsplads, en brændeovnsniche med kolonneovn, revledøre, en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, hængsler og greb.
Lysthuset
Lysthuset er en nyere, grønmalet træbygning i én etage opført som kopi af det tidligere lysthus, der lå op ad det vestre forhus. Bygningen indeholder opholdsrum og redskabsrum.