Melstedgård ligger lige syd for Gudhjem på Bornholm. Melstedgård er en firelænget bondegård. Længerne er fritliggende omkring en brolagt gårdsplads med brønd og mødding. Stuehuset udgør den nordlige længe, mens de øvrige tre længer og en gårdlænge, der er bygget på sydfløjens gårdside, fungerer som udhuslænger. Melstedgård er i dag indrettet til landbrugsmuseum. Nord for stuehuset ligger en ældre frugt- og nyttehave.
Alle længer er i et stokværk, og opført i sorttjæret bindingsværk med okkergule, kalkede tavl. Bindingsværket er relativt enkelt med stolper, løsholter, dokker og gennemstukne bjælkeender. Længerne hviler på kampestenssokler, der på stuehuset er hvidkalket. Alle overgavle fremstår med lodretstillede, sorttjærede brædder og afsluttes med vindskeder og husbrand. Længerne har endvidere alle stråtækkede heltage med mønning. I stuehuset ses tre hvide skorstenspiber i rygningen, mens der i udlængernes tagflader findes enkelte høgab, der lukkes af sorte revleluger. Adgangen til gårdrummet sker dels gennem et bredt portrum i den vestlige længe, og dels gennem revledøre, der er sat i høje, sortmalede plankeværker, som i alle fire hjørner forbinder længerne.
I stuehusets gårdside ses to døre, en ældre fyldingsdør med granittrappe foran og en todelt revledør med en stensat trappe foran. I gårdsiden er tillige en nedgang til en høj kælder, der findes bag den høje sokkel i stuehusets østlige del. I havesiden er to indgange; en ældre havedør med ruder i den øverste del og lille træterrasse og trappe foran, og én ældre, todelt revledør. Alle døre er malet mørkegrønne og har bevaret ældre beslåninger, greb og klinkefald. Stuehuset har torammede vinduer med blyindfattede, småtopsprossede ruder og hjørnebånd. Vinduerne er alle malet lysegrå og er delvist ældre med bevarede lodposter, stormkroge og anverfere. Ud for de vestligste fag på havesiden findes en kort grundmuret tilbygning med paptag.
Udlængerne har ældre, sorttjærede revledøre, -porte og -luger med ældre beslåning og låsetøj. Endvidere er her staldvinduer udført i støbejern.
I det indre af stuehuset kan en traditionel planløsning stadig aflæses med en næsten gennemgående tværskillevæg, kun brudt af en gennemlyst havestue midt for og en gennemlyst sal ved østgavlen. Stuehuset er tillige opdelt således, at de finere stuer, forstuen og kamre ligger mod øst, mens de mere funktionsbetingede rum som køkken, bryggers, spisekammer, pigekamre og folkestue ligger mod vest. I den korte tilbygning på havesiden er indrettet mælkekælder. I den vestlige del er tillige en forstue, hvor der er en enkel loftstrappe, som fører op til det uudnyttede loft. Hele stuehuset fremstår med en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, teglstensgulve, loftsbrædder og synlige loftbjælker. Der er tillige bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer fra 1700- og 1800-tallet. I kamre og stuer omfatter dette blandt andet, tapeter, fodpaneler, brystningslister, fyldingsdøre med profilerede gerichter og indbyggede skabe. På træværket ses flere steder farveskalaer fra farvearkæologiske undersøgelser. Hertil kommer en stor bageovn og to gruekedler i bryggerset, spor efter et tidligere ildsted samt et støbejernskomfur i køkkenet, og til disse rum er enkle revledøre med klinkefald. I den høje kælder under salen er et intakt pigstensgulv. Loftet fremstår uudnyttet og her ses undersiden af stråtaget og den ældre tagkonstruktion.
I det indre har udlængerne i store dele tillige bevaret er den oprindelige planløsning med stalde, karlekamre, huggehus, das, vognporte, tærskelo og øvrige rum, der er betinget af landbrugsfunktioner. Materialeholdningen er enkel, traditionel og ældre, herunder lerstampede gulve, pig- og teglstens gulve, brædde- eller bindingsværksskillevægge, bræddelofter med synlige bjælker samt ældre staldinventar. Flere steder er der åbent til kip, og her er undersiden af stråtaget og den oprindelige tagkonstruktion synlig. I gårdlængen er en nyere indretning med butik og cafe, gulvet er her støbt og mellem de synlige loftbjælker er lagt træbeton.