Sag: Svaneke Stubmølle

Møllebakken 13, Bornholm
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Svaneke Stubmølle
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Møllebakken 13
Kommune:
Bornholm
Omfang:
Stubmøllen (1634).
Fredet 1960.*
Beskrivelse:
Svaneke Stubmølle, også kaldet Bech’s Stubmølle ligger på Møllebakken ved den nordlige indfaldsvej i udkanten af Svaneke by. 

Svaneke Stubmølle har en firdelt møllefod, der er sat på en sokkel af granitblokke. Møllekroppen er bræddebeklædt med lister over samlingerne og taget er spånklædt. Alt møllens træværk er tjæret. På møllens bagside er der små enrudede vinduer. Møllen krøjes ved hjælp af stjerten på møllens bagside, der med små, påmonterede trin og håndlister fungerer som opgang til møllen. På denne side er indgangsdøren og en tofløjet luge udfor kværnloftet. Over lugen er der udbygget et lille halvtag over hejseværket. Møllen har vinger til montering af split, der er tynde træplader, der monteres som sejl ved hjælp af vridere. 

I det indre har møllen to lofter. På møllens nederste loft ses forskelligt mølleinventar herunder en tromlesigte, På stenbjælken, der hviler på møllens stub er indridset flere initialer og navnetræk. Via en stige er der adgang til øverste loft, hvor møllens tre kværne findes, en stor og en mindre melkværn, samt en grynbrækker. Her ses også møllens hejseværk.
Bygningshistorie:
Svaneke Stubmølle er Bornholms ældste og største af de tre bevarede stubmøller. Bygget omkring 1630 er den ligesom Brundby Stubmølle på Samsø blandt Danmarks ældst bevarede stubmøller.
 
Møllen har sit navn fra H.B. Bech, som i 1814 købte den da næsten 200 år gamle mølle. Bech byggede en møllerbolig i 1848 og indrettede bageri i stuehuset i 1857. Møllerboligen ligger i dag på den modsatte side af vejen. I forbindelse med en vejomlægning i 1866 blev møllen nedtaget og flyttet. Ved genopførelsen, hvor en stor del af det gamle tømmer blev genbrugt, blev møllen sandsynligvis udvidet i længden. Samtidig blev der indsat mere maskineri, formentlig en ekstra melkværn, en grynbrækker, en skalkværn og mindre sigter. Ved indbygningen af mere maskineri er der etableret flere interessante indretninger i maskineriet, som stort set er bevaret.
 
Familien Bech ejede møllen i tre generationer frem til 1928, hvor driften ophørte. Det var også Møller Peder Hansen Bech, der i 1848-1860 byggede møllerboligen og det daværende bageri, der i dag ligger på den modsatte side af landevejen. Foreningen Bornholm overtog herefter møllen for at sikre dens bevaring. I 1975 overtog Byforeningen Svanekes Venner møllen.
 
Krydsfod, ås og vinger samt beklædning er blevet fornyet siden begyndelsen af 1970erne, og flere dele atter i 2004-2007. Møllen er ikke funktionsdygtig, men fungerer som museumsmølle.
kilder:
http://kulturarvbornholm.web123.dk/site/179/

Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og Status, 1993

http://www.svanekesvenner.dk/Stubmoellen/Svaneke%20Venner%20Stubmoellen.html
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Svaneke Stubmølle knytter sig til møllens høje beliggenhed ved indfaldsvejen til Svaneke. Her står møllen som et vartegn for byen og markerer bygrænsen til den ældre del af Svaneke by. Den høje beliggenhed gør tillige, at møllen også er synlig fra havet og tidligere virkede som sømærke for de sejlende på Østersøen.
Kulturhistorisk værdi:
Tidligere fandtes der mange stubmøller af denne type på Bornholm. Mange af disse fungerede som møller under enkelte gårde, men da mølleprivilegiet ikke fandtes på Bornholm kunne enhver opføre en mølle og drive forretning. Herved kom møllerne til at ligge med kort afstand. Det store antal møller gjorde, at de fleste møllere havde en supplerende indtægt fra et andet erhverv. De små vand- og stubmøller blev i løbet af 1800-tallet udkonkurreret af de hollandske møller, der var langt mere driftssikre og havde en større kapacitet.  

Den kulturhistoriske værdi ved Svaneke Stubmølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og stjert fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens karakteristiske udformning med en firdelt møllefod, møllekrop, tag, vinger til splitsejl, stjert og hejseværk udført i træ.   

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer. Opretholdelsen af møllevingerne og de funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet rummer stor kulturhistorisk autenticitet. 

Et særegent træk ved Svaneke Stubmølle er de tre bevarede kværne på kværnloftet, hvor de fleste større stubmøller rummer to kværne, en på hvert loft. I Svaneke Stubmølle er på kværnloftet tilføjet der to mindre kværne bag den oprindelige kværn. Tilføjelsen af disse kværne samt sigte og skallekværn omkring 1866 skyldes sandsynligvis, at mølleren, Peder Hansen Bech tog konkurrencen op mod den nærliggende hollandske mølle, Svanemøllen, der var blevet opført nogle år forinden. På møllens stenbjælke ses endvidere flere indridsede initialer og årstal, herunder årstallet 1634, der er det ældste indskårne årstal i møllen. Mange af initialerne stammer fra møllens talrige ejere gennem tiden.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Svaneke Stubmølle knytter sig til den store og helt traditionelt udførte stubmølle, hvor den enkle og rent funktionelt betingede udformning og den virkningsfulde, mørke farvesætning resulterer i et enkelt og meget skulpturelt udtryk.   De dekorative træk er integreret i den forskelligartede anvendelse af træværket fra hækværkets lette og smidige konstruktion over møllekroppens enkle bræddebeklædning til tagets spånbeklædning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Svaneke Stubmølle knytter sig i det ydre til den traditionelle konstruktion med sokkel af granitblokke, krydsfod, stub, bræddebeklædt møllekrop, spånbeklædt tag, stjerten med gelændere, trin og stivere og vingerne med hækværk til split. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i lofter, stubben, stenbjælken, ligeløbstrappen og det bevarede og mølle- og gangværk med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Vindmølleanlæg
Bebyggelsestype:
Fisker-/færgeleje
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Journal nr.:
6/59

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-01-1960
Journal nr.:
6/59

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-02-2004
Journal nr.:
2003-123/405-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Møllebakken 13

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap