Sag: Lybækkerhuset, Rønne

Fredet 1954.

Lybækkerhuset ligger med facaden mod Grønnegade, men som baghus til en større og nyere grundmuret bygning mod Storegade, der ikke er fredet. Imellem de to bygninger er et gårdrum. Mod syd er bygningen sammenbygget med nabohuset, der ej heller er fredet. Mod nord er en mindre terrasse, der tilhører nabohuset. 

Lybækkerhuset er fem fag langt og opført i sort, opstolpet bindingsværk med rødkalkede tavl, hvilende på fodtømmer, der igen hviler på en kampestenssokkel, der er høj mod Grønnegade. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt, opskalket tag med helvalm. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. I den østlige tagflade er to mindre jernvinduer. Mod Grønnegade er bindingsværket med skråbånd i undertavlene og hjørnestolpen på nordgavlen har udskåret gavlknægt. Nordgavlens bindingsværk har fodrem, synlig bindbjælke, hjørnestolper med konsolknægte, en midterstolpe samt under tagudhænget et stykke tømmer med årstallet 1699. Facaden er kalket i en traditionel jernoxidrød og tømmeret er sorttjæret. På østsiden er en nyere tofløjet port med ældre støbejernshængsler samt en nyere bræddedør. Vinduerne er nyere og med korspost mod Grønnegade og to- og trerammede på gårdsiden. Der ses på begge sidder etrammede vinduer. Både døre og vinduer er malet i en grøn nuance. 

Bygningen bliver brugt som opbevaring for Frelsens Hær, men i den nordlige halvdel har der været bolig, den er indrettet med køkken mod gårdsiden og stue mod Grønnegade. Den søndre del er et stort rum over to fag, en vognport, hvor der er en enkel ligeløbstrappe af træ op til det uudnyttede tagrum med understrøget tag. Der er ældre lodposter og loftsbjælker, men ellers fremstår det indre med nyere overflader.

Bevaringsplan Rønne. Det Særlige Bygningssyns Sekretariat, 1967.

Rønne. Guide til byens historie. Robert Egevang og Johannes Thoms. Rønne Byforening. 1995

Bodil Tornehave. Lybækkerlængen. I: Fra Bornholms Museum, 1982.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens bindingsværkskonstruktion med fodrem, skråbånd, gennemstukne bjælkeender og gavlknægtene, der vidner om at bygningen er fra 1700-tallet. Skråbånd var engang flittigt brugt, men ses i dag sjældent. Endvidere er den høje kampestenssokkel mod Grønnegade egnskarakteristisk og har kulturhistorisk værdi. Hertil kommer det ubrudte tag, der vidner om at tagrummet blev brugt til opbevaring. Tillige skorstenspiben i rygningen, da ildsteder var den eneste kilde til opvarmning og madlavning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til beboelsesdelens klejne størrelse med køkken mod gårdsiden og stue mod Grønnegade, der vidner om datidens boligforhold. Hertil kommer de få bevarede ældre bygningsdele, der vidner om bygningens alder. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen i bindingsværk med fodrem, skråbånd, hjørnestolper med gavlknægt og konsolknægtene, tømmeret med årstallet, den høje kampestenssokkel samt det opskalkede, ubrudte tegltag med helvalm og skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til opdelingen mellem vognport og beboelse samt boligdelens disponering med køkken mod gården og stue mod Grønnegade. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftsbjælker samt det traditionelle materialeholdning.