Sag: Kastellet, Rønne

Arsenalvej 8, tidl. Sønder Allé 24, Bornholm
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kastellet, Rønne
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Arsenalvej 8, tidl. Sønder Allé 24
Kommune:
Bornholm
Omfang:
Tårnet, magasinbygningerne og voldanlægget (1689, 1841).
Fredet 1954.*
Beskrivelse:
Kastellet eller Rønne Arsenal ligger lidt uden for centrum af Rønne by mod sydvest. Tæt på havet og Rønne havn. Nord herfor ligger kirkegården og syd for er et større naturområde samt et vandrerhjem. Kastellet består af et bastionsanlæg og fire bygninger. Kastelstårnet ligger vestligst med lidt afstand fra de øvrige tre bygninger, som består af hovedmagasinet, Lavethuset og Laboratoriet. En kampestensmur danner sammen med de tre bygninger en lukket gård, Kuglegården, med en port mod øst. Voldanlægget samt de fire bygninger er fredet. Bygningerne og tårnet rummer Bornholms Forsvarsmuseum. I Laboratoriet, som er bygningen længst mod vest er mødelokaler. Den mellemliggende gårdsplads, som kaldes Kuglegården, er asfalteret og er mod nord lukket af en kampestensmur, som øverst er afdækket med tagsten. Gården lukkes af en rødmalet, tofløjet bræddeport mod øst.

Kastelstårnet er et rundt forsvarstårn, et såkaldt martellotårn. Det er opført i et kraftigt og tykt kampestensmurværk i tre etager og afsluttes af et teglhængt kegletag. I tagfladen ses flere tagvinduer og taget afsluttes øverst af en blykappe med et blyinddækket spir udført som en ellipseformet kugle. Nederst er taget afvandet med en tagrende med tilhørende nedløbsrør i zink. Mod øst er tre granittrin, der fører op til en kraftig indgangsdør, der er beklædt med en rødmalet jernplade. Mod syd har nederste etage en række skydeskår, mens der i anden etage er skydeskår hele vejen rundt om tårnet. Ligeledes på anden etage er mod nord en tilbageliggende rødmalet bræddebeklædt dør. Den øverste etage er kanondæk og har således en række tilbageliggende kanonporte hele vejen rundt om tårnet.

I det indre er en meget dyb, hvælvet indgang til et forrum. Fra forrummet er der adgang til den nederste etage, der er et åbent rum, med stengulv og hvidkalkede vægge samt loft. Skydeskårene er lukkede med små gråmalede bræddelemme. Midt i rummet er en kraftig rund stenpille, der bærer det tilsvarende kraftige bjælkelag. Mod nord er der adgang til den lavere liggende krudtkælder, som er et hvælvet rum, der skyder sig ind og op i underetagen. Krudtkælderen kan lukkes af en kraftig, jernbeslået plankedør. I rummet er en ligeløbstrappe af træ, der fører op til den næste etage, der har plankegulv og synligt bjælkelag, som ligeledes bæres af den runde midtersøjle, der også bærer tre kraftige dragere for bjælkelaget. Skydeskårene er ligeledes lukkede små, gråmalede lemme. Vægge og loft er hvidkalkede som underetagen. Endnu en ligeløbstrappe fører op til den sidste etage, der er kanondækket, hvor vægge og loft er som de øvrige etager. Der er kraftigt plankegulv og synligt bjælkelag, men rummet domineres af en ottekantet kraftig egestolpe. Bjælkelaget er opbygget af krydsende dragere og stikbjælker til en stor firkantet bjælkeramme i dragerværket. Selve kanonportene er lukket med enrammede og todelte vinduesrammer, der udenpå har bræddelemme.  Der er opstillet fire kanoner på en repos. Tagrummet er åbent med en midtersølje, der støtter den kraftige tagkonstruktion. Gulvets midterste del er dækket af lersten, men et åbent rækværk og et omkransende bræddegulv, afskærmer det sarte lergulv. Tegltaget er understrøget.

Hovedmagasinet er den største af de tre resterende bygninger og er grundmuret i to etager. Den nederste etage er i fuget og kløvet kampesten, der således også udgør soklen. Den næste etage er pudset og gulkalket og afsluttes af en hvid sparrenkopgesims, der gentages i gavlene under det halvvalmede, teglhængte tag. I begge gavle sidder en midterstillet, tofløjet og rødmalet bræddeport. På langsiderne og i gavlene sidder rødmalede bræddelemme, hvor der i den øverste etage er torammede, hvidmalede vinduer med seksdelte indadgående rammer. Midt på hver af langsiderne, lidt over kampestenssoklen sidder en indmuret sandstenstavle med Frederik VIs monogram samt årstallet 1816. I begge gavle sidder to plader over portene med Christian VIIIs monogram og årstallet 1841.

Det indre er indrettet til museumsudstilling og interiøret domineres af de mange genstande og montre. Længst mod vest er et indgangsrum med en mobil billetluge samt trappe til overetagen. Trappen har en lav repos, som er lukket med en fyldingsdør og det resterende trappeløb er lukket med bræddebeklædning. Adskillelsen mellem forrummet og det store udstillingsrum udgøres af en nyere skillevæg med en nyere dør. Gulvet i forrummet er brolagt, mens det resterende gulv i underetagen er støbt. Overetagen har ferniserede ældre brædder. De rå kampestensvægge i underetagen er hvidkalkede, mens førstesalens vægge er hvidmalede med hvidpudset loft mellem de synlige bjælker. Lemmene i underetagen er blændede og i den vestre gavl er porten indvendigt lukket med en nyere glasdør. I den nederste etage er der i midten en række stolper med dragere og kopbånd, som gentages på førstesalen, men uden kopbånd, men med en række stolper langs ydervæggen, hvorfra der går skråstivere til bjælkerne. På første etage er der to mindre rum i den østlige gavl, der er adskilt fra det store rum af en bræddevæg og en fyldingsdør. Det sydøstligste rum er et trapperum med et trappeløb, der forbinder alle tre etager. Hele trappen har ældre gelænder med lukket mægler og profileret håndliste samt balustre af enkle rundstokke. I den vestlige ende er en nyere ligeløbstrappe mellem underetagen og første etage.

Laboratoriet ligger mod vest og er en grundmuret bygning i en etage. Den pudsede og gulkalkede facade står på en lav sokkel af kløvede kampesten og afsluttes af en hvid sparrenkopgesims, der gentages under valmen på det røde tegltag, der har halvvalm over begge gavle. I tagryggen en gulkalket skorsten med sokkel og udkragning øverst. I vestgavlen er en rødmalet skoddedør foran en bræddehalvdør. På østsiden en enkeltfløjet bræddedør og et diagonalsprosset vindue. Foran døre en skoddedør af brædder. Vinduerne er etrammede med seksdelte ruder og hvidmalede med rødmalede bræddeskodder. Østgavlen er uden åbninger, men med to små huller øverst, der var beregnet til bomme til gymnastikøvelser. Bommene blev lagt i de to granitkonsoller længere nede på gavlen. Midt på gavlen desuden en jernplade med Christian VIIIs monogram og årstallet 1841.

I det indre er køkken i det nordvestlige hjørne og ellers mødelokale. Alle overflader er nyere med parketgulve og gipspladelofter mellem synlige bjælker. Den eneste bevarede bygningsdel er døren på nordsiden. Tageetagen er uudnyttet.

Lavetgården er en lang lav bygning i bindingsværk og kampesten. Den er i bindingsværk mod Kuglegården, og de resterende sider er i kløvet og fuget, ubehandlet kampesten. Gavlene er sammenbyggede med kampestensmurerne mod gården. Ved den østre sammenbygning mellem muren og Laboratorium er Lavetgårdens tre fag et halvt fag smallere. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene gulkalket. Bygningen afsluttes af et rødt tegltag med lav taghældning. Østgavlen har en lille, rødmalet bræddelem, hvorover der sidder en sandstenstavle med årstallet 1841 i støbejern. I sydfacaden endnu en lille lem. Der er to rødmalede revledøre med støbejernsbeslag længst mod øst på nordfacaden. På samme side men mod vest er en tofløjet, rødmalet port.

I det indre har bygningen hovedsagligt et stort rum til museets udstilling, bortset fra i den østlige ende, hvor der er toiletter. Det store rum er åbent til kip og taget er understrøget. Væggene er hvidkalkede og gulvet støbt.

Det fredede omgivende terræn er den tidligere bastion med flagstation længere mod vest, det er beplantet med græs og træer.
Bygningshistorie:
Kastellet er den sidste remisens af Christian Vs storstilede forsvarsanlæg omkring Rønne. Christiansø fæstningen blev færdiggjort i 1684-85, hvorefter kong Christian V besluttede at anlægge en havn ved Rønne til den danske flåde, som skulle modsvare den store svenske flådehavn i Karlskrona. I 1689 stod kanontårnet færdigt, der med sine 10 kanoner stod klar til at beskytte byen mod syd. Kort efter blev arbejdet beordret standset og blev aldrig fuldført som oprindelig tænkt. Kastellet er planlagt af Anton Coucheron, der var ingeniørofficer og kommandant på Christiansø. I 1750 blev tårnet brugt som krudtdepot og senere som karantænestation. Under den tyske besættelse blev det brugt som radiostation. I 1816 blev hovedmagasinbygningen opført og denne fik en ekstra etage i 1841. Arealet omkring kastellet blev brugt til eksercerplads frem til 1882, hvor en del af området blev solgt. Lavetbygningen og Laboratoriet blev opført omkring 1841. Siden 1980 har Bornholms Forsvarsmuseum haft til huse i bygningen.
kilder:
Rønne Byarkiv.

Bornholms Forsvarsmuseum.
Miljømæssig værdi:
Den nære miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes frie placering på voldanlægget tæt på vandet, der vidner om grundlaget for bygningernes opførelse, som en del af den bornholmske fæstning samt til bygningernes indbyrdes forhold, hvor hver bygning opfylder en funktion i det militære anlæg. Desuden knyttes den miljømæssige værdi for tårnet til sammenhængen med de to øvrige, samtidige martellotårne, der ligger på Frederiksø og i Frederikshavn.
Kulturhistorisk værdi:
For Krudttårnet er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningstypen, som et Martellotårn, af hvilken der kun findes tre bevarede eksempler på i Danmark og dels til den lokale, militære og strategiske betydning tårnet har haft.

Den kulturhistoriske værdi for tårnet knytter sig i det ydre til dets kraftige og tykke murværk, der kunne modstå kanonild, mens højden og deres runde form gjorde det ideelt til artilleri. Hertil kommer dens lukkede sider med kun få sprækker med undtagelse af anden etagens store åbninger, hvor kanoner kunne affyres fra.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig for tårnets indre til dets inddeling med krudtkælder og etagedæk samt kanondæk øverst. Desuden brugen af sparsomme og robuste materialer med kalkede kampestensmure og gulv af tegl eller brædder samt den overordnede fravær af udsmykning og dekoration, der understreger tårnets funktion som kanontårn, der skulle kunne tåle beskydning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hovedmagasinets størrelse og langstrakte form, der vidner om bygningens funktion som hovedmagasinbygning. Funktionen som magasinbygning er stadig aflæselig i de enkelte facader med den kraftige kampestenssokkel og få åbninger, der kunne lukkes af med skodder samt i det ubrudte tag. Desuden dens placering bag tårnet, hvor den lå beskyttet, men i stadig i nær tilknytning til tårnet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til hovedmagasinbygningens åbne etagedæk med synlig tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd, dragere og bjælker. Det enkle interiør med uisolerede, kalkede kampestensvægge, bræddevægge, understrøgne tagsten, enkle trapper og ikke mindst store åbne etagedæk, er med til at understrege bygningens funktion som magasin.

Den kulturhistoriske værdi for Lavetbygningen knytter sig i det ydre til dens lave og langstrakte form med tykke kampestensvægge og lukkede sider mod syd og i gavlene overfor sydsiden, der står i fattigt bindingsværk med en større portåbning og det ubrudte tag, der vidner om bygningens funktion til opbevaring af kanonernes lavetter.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det store åbne rum uden åbninger med støbt gulv og kalkede kampestensvægge. Bygningen skulle rumme de store og tunge lavetter, der nemt skulle kunne komme ind og ud af bygningen og samtidig var bygningen en del af forsvarsværket og skulle kunne stå solidt og robust.

Den kulturhistoriske værdi for Laboratoriet knytter sig i det ydre til dens form med lav sokkel og flere vindues- og døråbninger samt skorstenen i det ubrudte tag, der vidner om at denne bygning i højere grad blev brugt til ophold for fyrmesteren, hvor han fremstillede ammunition. Dertil kommer de to huller i østgavlen, hvor gymnastikbommene kunne sidde samt det ubrudte tag, der vidner om at tagrummet blev brugt til opbevaring.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de få bevarede døre, der vidner om at denne bygning blev brugt til ophold og arbejdsplads for fyrmesteren og ikke udelukkende som magasin.

For alle tre magasinbygninger knyttes der kulturhistorisk værdi til deres farve- og materialeholdning samt hovedmagasinbygningens og Laboratoriets facades afslutning med sparrenkopgesims, der alle vidner om deres opførelse i 1800-tallet, hvor det enkle, klassicistiske udtryk var i højsædet og viser, hvordan også militære funktionsbygninger skulle fremstå dekorerede og prægtige, for derved at manifestere Rigets magt og militære position. Dette understreges af kongens monogram og årstal, der findes på alle tre bygninger.

Den kulturhistoriske værdi for landskabet knytter sig til bastionens form, hvor man trods kirkegården, kan ane voldene. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for tårnet knytter sig til dets solitære fremtræden med en rund og solid form, der understreges af de få åbninger. De hvide sider, der kun brydes af skyggerne fra kanonåbningerne i toppen, giver tårnet et helstøbt og imposant udtryk, hvor afslutningen med det teglhængte tag, virker let i sammenhæng med de massive kampestensmure.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for tårnets indre til de mørke og åbne dæk, der er underlagt et pragmatisk regelsæt, hvor materialevalget er baseret på tårnets formål og funktion.

Den arkitektoniske værdi for Hovedmagasinbygningen knytter sig i det ydre til den langstrakte og sluttede form, der træder i karakter på grund af den høje sokkel, der giver en solid base til den ellers lette bygning, der med sin taktfaste vinduessætning og ubrudte tagflader fremstår rolig og regelmæssig. De store og dybtsiddende revledøre udgør sammen med de revleskodderne, de opsprossede vinduer og sparrenkopgesimsen en fin kontrast til de rustikke kalkede murflader, således at bygningen får en sikker proportionering.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til forskellen mellem etagerne, hvor den mørke underetage står i kontrast til den lysere førstesal, hvor materialeholdningen er finere og mere detaljeret end i den mere robuste underetage.

Den arkitektoniske værdi for Lavethuset knytter sig til dets lave og lange bygningsvolumen, der afsluttes af de lave, ubrudte tagflader. Den neddæmpede farveholdning understøtter bygningens prunkløse fremtoning med det fattige bindingsværk mod syd overfor de robuste og solide kampestensmure på de øvrige sider.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Laboratoriets kompakte og sluttede bygningskrop med det teglhængte heltag med ubrudte tagflader og den enkle farvesætning, der giver bygningen en enkel fremtoning, der understreges af den lukkede østgavl og de få vinduesåbninger.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til tårnets runde og solitære form med murværk af kampesten med lukkede, kalkede sider, der kun brydes af kanonportene og skydeskårene samt tårnets afslutning med et teglhængt kegletag med spir. Desuden de to indgangsdøre og den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til tårnets inddeling i tre dæk med en underliggende, hvælvet krudtkælder samt tageetage med lergulv. Hertil kommer de enkelte etagers bevarede overflader, bygningsdele og -detaljer, herunder sten- og plankegulv, hvidkalkede lofter og vægge, skydeskårenes bræddelemme, stenpillen, søjle, det kraftige bjælkelag, krudtkælderens jernbeslåede plankedør, forbindelsestrapperne, den kraftige tagkonstruktion samt den traditionelle materialeholdning.

Hovedmagasinets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens lange og afsluttede form i to etager, den høje kampestenssokkel, det ubrudte, halvvalmede tegltag, alle facadernes detaljer, de torammede vinduer med skodder, bræddeporten samt plader og sandstenstavle med monogrammer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til bygningens to etager, der fremstår åbne og overvejende uden skillevægge, de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder de kalkede kampestensmure i underetagen, det støbte gulv samt forstuens brolagte gulv, det ældre bræddegulv på førsteetagen og dennes pudsede vægge samt den ældre trappe og endelig den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til Lavethusets lange og lave form, der er både i bindingsværk og kampesten, hvor sydsiden samt galvene er lukkede på nær en mindre luge, nordsidens port, det lave, ubrudte, teglhængte tag samt alle bindingsværkets og kampestensmurenes detaljer. Hertil kommer årstallet i støbejern samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til bygningens enkle rum uden skillevægge med kalkede vægge og støbt gulv og kig til taget. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for Laboratoriet knytter sig i det ydre til dens sluttede form i en etage med pudset og kalket murværk over en kløvet kampestenssokkel, sparrenkopgesimsen, det teglhængte, halvvalmede og ubrudte tag med skorsten i rygningen, de enrammede vinduer med skodder, den ældre indgangsdør på nordsiden, de to huller til gymnastikbommene i østgavlen samt jernpladen med monogram og årstal. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de få bevarede bygningsdele, herunder en fyldingsdør samt bjælkelaget. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for voldanlægget knytter sig til dets frie placering mod vandet samt bastionens form med volde.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med middelalderlige dele, fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
08-06-1954
Begrundelse:
Journal nr.:
6/54

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-06-1954
Begrundelse:
Journal nr.:
6/54

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
23-05-2001
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-926/407-0003


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Arsenalvej 8
Fredet bygning Arsenalvej 8
Fredet bygning Arsenalvej 8
Fredet bygning Arsenalvej 8

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap