Sag: Amtsgården (tidl.), Nexø

Købmagergade 33, Bornholm
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Amtsgården (tidl.), Nexø
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Købmagergade 33
Kommune:
Bornholm
Omfang:
Forhuset (1803). 
Fredet 1954.*
Beskrivelse:
Amtsgården ligger som en del af husrækken i byens hovedstrøg i den østlige del af Nexøs gamle bydel nær havnen. Mod syd er forhuset sammenbygget med nabobygningen, mens nordavlen er sammenbygget med en mandshøj sandstensmur, der indhegner den store have og gårdrummet øst for forhuset. Sydligst i gårdrummet er en udhusbygning, der er bygget sammen med sandstensmuren. Udhusbygningen er ikke omfattet af fredningen.

Amtsgården er et 11 fag langt længehus i en etage opført i brunmalet egebindingsværk med nyere, påsatte bjælkehoveder i lærk og gulkalkede tavl over en høj, rødmalet sokkel af sandsten. Taget er et rødt, teglhængt heltag med en trekvartvalmet gavl mod nord og i rygningen ses to skorstenspiber i røde sten med sokkel og gesims. I begge tagflader ses nyere tagvinduer og mod haven tillige en to fag bred bindingsværkskvist med afvalmet tegltag. Mod gaden fører en afrundet trappe, dels af sandsten dels af beton, op til en tofløjet hoveddør, som er en revledør med påsatte søjlepostamenter udført som en kopi af den oprindelige. Over døren er to ældre overvinduer, som hver især består af et kvart cirkulært vindue med sprosser. På hver side af døren er monteret to smedejernsgelændre. I nordgavlen er en granittrappe foran en ældre, tofløjet havedør med fyldinger nederst og små ruder øverst. Bag døren er en ældre forsatsdør magen til den ydre dør. På bagsiden er der to nyere revlehalvdøre. Vinduerne består af ældre torammede, seksrudede vinduer. Havedøren og bagdøren er malet brune, mens hoveddøren er rødmalet ligesom vinduerne. 

I det indre er en ældre grundplan genkendelig med forstue og en stort set intakt, langsgående hovedskillevæg, der opdeler boligen med stuer og værelser mod gaden samt køkken, bryggers, tørrerum og badeværelse mod gårdrummet. De to nordre fag udgøres af en gennemgående stue, hvorfra der er adgang til haven. Fra forstuen er der adgang til tagetagen via en ældre toløbet trappe inddækket af ældre bræddevægge. Tagetagen er indrettet med en fordelingsgang mod gaden, et værelse i hver gavl og derimellem er to værelser, et badeværelse og et gæstetoilet. I kvistværelset fører en stejl trappe op til det uudnyttede spidsloft, hvor det faste undertag af brædder og pap er synligt. En støbt trappe fører fra forstuen fører ned til kælderen, som er under den nordlige del af huset. Kælderen har støbt gulv med isolering og spånplader øverst samt pudsede vægge og synlige bjælker i loftet, hvorimellem der ses et isoleringsmateriale. Det indre er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning med nyere overflader. Der er bræddegulve i pommersk fyr, som er dækket af væg-til-væg tæpper og linoleum. I enkelte rum er der klinkegulve. Væggene er pudsede og tapetserede, i enkelte rum er der fliser på væggene. I de fleste rum er der synlige loftbjælker. Lofterne er beklædt med systemgipsplader eller loftsbrædder, lagt en-på-to, eller pudsede lofter samt listelofter. I tagetagen er der både bræddeskillevægge og pladevægge- og lofter. Der er flere nyere pladedøre med enkle gerichter, men der findes også mange ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter. Vinduerne er forsynet med nyere forsatsvinduer af metal.
Bygningshistorie:
Gården blev opført af Christian Jespersen i 1803 som erstatning for et gammelt forhus. Det nye stuehus var stuehus i en stor avlsbrugergård med mange bygninger. Christian Jespersen var by- og herredsfoged, men blev udnævnt som konstitueret amtmand i 1809. I 1815 blev han udnævnt til amtmand. Mellem 1827 og 1837 blev bygningen tilføjet fem fag mod syd, men som i 1871 blev udskilt og derefter indgik i naboejendommen Købmagergade 35. Christian Jespersen er den eneste bornholmer, der har beklædt dette embede. Han fungerede som amtmand indtil sin død i 1837. Derefter var gården blandt andet købmandsgård i nogle år, og fra 1903-1953 havde læge C.U. Boesen sin bolig og konsultation i ejendommen. Boesens konsultation findes på Bornholms Museum. Fra 1965-95 havde dyrlæge C.E. Lyholmer bolig og praksis i ejendommen, men i dag anvendes Amtsgården udelukkende som bolig. 

På et tidspunkt er de gennemstukne bjælkeender blevet skåret af, men er sidenhen atter opsat, dog udført i lærk. Taget blev omlagt i 1970-80
kilder:
Nexø Historiske Huse og Byens Borgere, Købstad 650 år. Robert Egevang, Nexø Museum, 1995.

Bornholm, Atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Bornholms Regionskommune.

Hugo Matthiessens Bornholm, september 1922, Ann Vibeke Knudsen & Niels-Holger Larsen.

Bornholmsk byggeskik på landet, Bornholm Museum, Niels-Holger Larsen, 1993.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Amtsgården i Nexø knytter sig til bygningens beliggenhed i Købmagergade, hvor den i kraft af sin størrelse, proportionering og materialeholdning indgår som en integreret del af gadens ældre bebyggelse, og dermed bidrager væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde købstadsmiljø i Nexøs gamle bykerne. Hertil kommer den store have, som indhegnes af høje sandstensmure, der er et særegent træk ved Nexø og som bidrager til et bemærkelsesværdigt og enestående kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Amtsgårdens kulturhistoriske værdi nytter sig til forhuset som en reminiscens af stuehuset til den store avlsbrugergård, der i en årrække desuden fungerede som amtsgård. Bygningens prominente funktion er dels aflæselig i bygningens volumen og proportionering, men i særdeleshed i det fornemme indgangsparti med den afrundede sandstenstrappe, den tofløjede dør med forskelligt udformede, pålagte søjler og postamenter samt det halvcirkulære overvindue. Den tidligere sammenhæng med nabobygningens fem nordre fag er stadig synlig, omend den er lidt svært aflæselig på grund af facadernes uens højder og tavlenes forskellige farveholdning. 

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig også til konstruktionen i kraftigt tømmer uden skråstivere og oprindeligt med gennemstukne bjælkeender, høj sokkel og murede tavl, hvilket er karakteristisk for 1700-tallets bornholmske bindingsværk på større og rigere gårde. Dette gælder også anvendelsen af Flensborgsten til opmuring af tavlene, samt sandstenskvadrene som soklen består af og hovedtrappen af sandsten. Sandstenene vidner om årsagen til Nexøs grundlæggelse samt byens tidligere storhedstid som leverandør af sandsten til byggematerialer. Frederik V (1723-1766) åbnede i 1754 et stenbrud på Bornholm, og den smukke rødlige Nexøsandsten blev et vigtigt byggemateriale i anden halvdel af 1700-tallet. Sandstenen blev brudt og udskibet i store blokke. Ved brydningen opstod mange broksten, der ikke kunne sælges, men som i stedet blev anvendt som et lokalt byggemateriale, hvilket kan ses i de høje sandstensgærder, der er karakteristiske for Nexø. 
Endelig er der kulturhistorisk værdi ved, at der i en af sandstenskvadrene i soklen er indhugget årstallet 1803, hvilket stadfæster bygningens opførelsesår.
 
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre grundplan med en langsgående hovedskillevæg, der opdeler boligen med stuer og forstue mod gaden samt de sekundære rum mod gårdrummet. Den nordvendte, to fag brede og gennemgående havestue, hvorunder der er kælder, er et traditionelt træk fra de bornholmske stuehuse. Salen er placeret i den ene ende af stuehuset, og herunder er en kælder, hvilket også ses i Amtsgården omend i en mindre skala. Ligeledes er der i tagetagen på traditionel vis et værelse i gavlkvisten. 

Oprindelsen som stuehus til en større avlsbrugergård og senere bolig for amtmanden er aflæselig i bygningens store rumhøjde samt i stuernes interiører med bevarede, ældre bygningsdele og -detaljer, herunder høje fodpaneler, brystningspaneler, fyldingsdøre med ovale ruder og greb, profilerede gerichter og ovnpilastre, som er med til at understrege bygningens alder. Hertil kommer, at der i en af ruderne i karnapværelset på første sal er indridset følgende: ”1806 april Markmand”, hvilket er sket et par år efter bygningens opførelsesår.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Amtsgården knytter sig i det ydre til længehuset i bindingsværk med et næsten ubrudt heltag med skorstenspiber i rygningen og en bindingsværksgavlkvist mod gårdsiden. Bygningen fremtræder karakterfuld på grund af længden og højden, hvilket den høje sandstenssokkel er med til at understrege. Mod gaden tildeler det pompøse indgangsparti med den høje sandstenstrappe og den tofløjede indgangsdør med overvindue Amtsgården et værdigt og lettere herskabeligt udtryk. Tagfladen og den høje sokkel fastholder den på en gang livlige, men stringente facade med de mange ældre vinduer og det taktfaste, kraftige bindingsværk. 

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de en suite beliggende, dybe stuer mod gaden, der har et prægtigt lysindfald af de forholdsvist tætsiddende vinduer. Den store rumhøjde og de ældre bygningsdetaljer, har tillige stor betydning for Amtsgårdens indvendige fremtræden.
Bærende fredningsværdier:
Amtsgårdens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til længehuset i kraftigt bindingsværk på en høj sandstenssokkel og et næsten ubrudt, let opskalket heltag med trekvartvalmet nordgavl, bindingsværkskvist med afvalmet tag mod gården og to traditionelle skorstenspiber i rød, blank mur i rygningen. Hertil kommer de ældre vinduer, den traditionelt udførte hoveddør med de to ældre kvartcirkulære vinduer over, den ældre havedør med forsatsdør og de ældre sandstenstrapper. Endvidere kommer den traditionelle farve- og materialeholdning.  

Amtsgårdens bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den ældre grundplan med en langsgående hovedskillevæg, der adskiller de repræsentative, dybe rum mod gaden fra de smallere, sekundære rum mod gården samt med en gennemgående sal mod vest, hvorunder der på traditionel vis er kælder og endelig kvistværelset i tagetagen. Hertil kommer den store rumhøjde og de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder høje fodpaneler, brystnings-paneler, fyldingsdøre med ovale ruder og greb, profilerede gerichter og ovnpilastre samt ruden i kvistværelset, hvori der er indridset årstal og navn. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synlige bjælker.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
6/54

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
13-10-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
66-6-1/75

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-05-1954
Begrundelse:
Journal nr.:
6/54


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Købmagergade 33

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap