Sag: Hygum Hjemstavnsgård

Ollingvej 1, Sdr. Hygum, Vejen
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Bondegård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hygum Hjemstavnsgård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ollingvej 1, Sdr. Hygum
Kommune:
Vejen
Omfang:
Den firelængede gård fra midten af 1880'erne med have (ca. 1900) og pikstensbelagt gårdsplads. F. 2006. *
Beskrivelse:
"Beskrivelse af gården jf. Kulturarvsstyrelsens oplæg til Bygningssynets møde den 17. november 2005: Gården ligger i den nordlige del af landsbyen Sdr. Hygum. Gårdens marker strækker sig fra laden og nordpå. Ollingvej 1 indgår som en af flere bygninger i ”Hygum Hjemstavnsgård”, hvis målsætning det er at repræsentere landbrug, landsbyens håndværk og husførelse fra perioden 1860-1960. På Ollingvej 1 er det hensigten at vise landbrug m.m. fra perioden 1860 til ca. 1920. Bygningshistorie I Sdr. Hygum skete udskiftningen først så sent som i midten af 1800-tallet, hvor en række gårde fra sønderbyen blev flyttet op på jorderne nord for hovedvejen. Ollingvej 1 havde dengang et jordtilliggende på 150 ha. og driften havde hovedvægt på kødproduktion med korthornskvæg og opfedning af stude, som kunne græsse på gårdens enge og lavtliggende græsjorder. Siden er der løbende solgt jord fra, og der har derfor ikke været behov for at udvide gårdens avlslænger. Dette skyldes også, at de nordslesvigske gårde i 1880'erne ikke var presset på samme måde som gårdene nord for Kongeåen til at omlægge produktionen fra kødproduktion til malkekvæg (smør) og svin. Den kraftige befolkningstilvækst i Hamborg og toldmurene omkring det tyske rige betød, at der fortsat var stort behov for afsætning af kødkvæg. Priserne var afdæmpede over en årrække, men fra omkring 1895 gik det igen fremad, og der fulgte en kraftig opgangstid indtil udbruddet af 1. Verdenskrig. Da den nuværende beboer Peder Conradsen overtog gården i 1940, var den på 45 ha. ”Kostalden var oprindeligt indrettet med toppede brosten og uden krybber. … Da roefodring med turnips og kålroer vandt frem omkring århundredeskiftet, blev der sat krybber op, og der blev lave grebninger med regulære ajleløb, … til en en aljebeholder .” Beholderen fandtes indtil kreaturholdet blev afskaffet i 1975. ”Det må være i denne periode, at gården fik et gangværk i gårdspladsen med transmission til en langhalmstærsker i laden.” Den nuværende beboer Peder Conradsens forældre blev gift omkring 1910, og bygningen blev efterfølgende moderniseret. Således blev det oprindelige køkken og spisekammer flyttet fra bygningens nordøstlige hjørne til sin nuværende placering, og i stedet blev der på den oprindelige plads etableret et kammer og en forstue. I den forbindelse blev hoveddøren flyttet et fag mod øst, og den tidligere forstue blev udvidet med et halvt fag ved ombygningen til køkken. Den tidligere lastkvist over indgangsdøren blev erstattet af en arkengaf omkring et gammelt vindue fra en nærliggende gård (Store Barslund). Plankelofterne blev beklædt med profilerede brædder i sildebensmønster. I bryggerset blev der dog kun opsat tynde masonitplader med lister. Bygningen står i dag i store træk som efter disse ændringer, dog er der etableret et badeværelse og et fyrrum i en del af bryggerset, og skorstenen er i den forbindelse rykket to fag mod vest. Endelig er der i 1970’erne isat nyere vinduer mod haven. Disse er for nylig igen skiftet med vinduer, der svarer til gårdens øvrige vinduer. I 1941 kom der højspænding til byen, og gangværket blev afløst af en elmotor, der trak et lille tærskeværk. Midt i 1950’erne blev håndmalkning afløst af en malkemaskine. På samme tidspunkt blev del af laden inddraget til stald, der blev indrettet et roekammer, og gården fik en traktor. ”I det hele taget drev Peder Conradsen gården efter de gamle principper. Både jord, dyr og bygninger blev passet med omhu. Der var ingen lyst til store forandringer. Indtjeningen blev, belært af mange års svingende konjunkturer, sat til side som reserver. I det hele taget skyldes det slægtens forståelse og respekt for de gamle traditioner og værdier, at Hjemstavnsgården i dag står som et sjældent velbevaret gårdanlæg.” Der er planer om på et tidspunkt at indrette stuehuset til udstillingsformål og i den forbindelse at føre dets udseende og indretning tilbage til efter ændringerne ca. 1910. Det indebærer bl.a. at badeværelse og fyrrum skal fjernes. Det forudsættes, at der på anden måde kan etableres en stabil varmeforsyning af bygningen. Beskrivelse Alle længer er opført samtidigt, alle vægge er kalket hvide, alle tage tækket med strå og alle gavle har halv- eller trekvartvalm. Tagryggene er dækket med lyngtørv. Stuehuset har to skorstene. Væggene afsluttes mod tagskægget med en trukken gesims, og i gavlene er øreliséner. Stuehus og lade er højere end stald og vognport. Stuehuset har vogngrønne vinduer, og i avlslængerne er porte, døre og støbejernsvinduer malet røde, dog er karlekammerets vindue vogngrønt ligesom stuehusets vinduer. Mellem stuehuset og landevejen ligger en have, som svarer til gårdens have omkring 1900. Stuehuslængen er på 13 fag, hvoraf de 10 fag anvendes til beboelse og de tre vestligste fag til hestestald. De to vestligste fag har mod haven blændede vinduer. Stuehusets hovedindgang ligger midt i gårdsiden, er markeret med en arkengaf. Den tofløjede hoveddør har hvidmalede fyldinger i grønne rammer og et vindue over døren med et hvidmalet sprosseværk foran. Bryggersindgang ligger længere mod vest tæt ved stalden. Stuehuset har set fra øst: to stuer, et soveværelse og et kammer mod vejen. Mod gårdspladsen ligger (igen set fra øst) to kamre, en forstue, et stort køkken og et bryggers, hvorfra der er adgang til badeværelse og fyrrum, som ligger midt i bygningen. Fra bryggerset er der forbindelse til hestestalden. Alle fyldingsdøre og alle loftsbeklædninger fra ca. 1910 er bevaret. Fra hestestalden fører en trappe op til loftet, hvor diverse husgeråd opbevares, herunder gårdens tidligere komfur og køkkenbord med vask. Den vestlige staldlænge fortsætter fra hestestalden over i en kostald, som ca. 1954 er forlænget ind i laden. I staldlængens vestside er en dør til hestestalden og en til kostalden samt en tagskægskvist med luge. I stuehus- og ladelængernes gavle (på hver side af staldlængen) er der i overgavlene luger flankeret af støbejernvinduer. Mod syd (til hestestalden) sidder store støbejernsvinduer med buet overkant og ni ruder, i midten af længen sidder de ældste og mindste støbejernsvinduer med fire ruder og mod nord (til den nyere kostald) sidder støbejernsvinduer med seks ruder. Mod gårdsiden sidder set fra syd: et vindue til karlekammeret samt otte firrudede støbejernsvinduer med en tofløjet dør til stalden imellem. Den nederste del af væggen er opført i kampesten. Indvendigt ligger karlekammeret i direkte forbindelse med hestestalden, hvorfra der også er forbindelse til den ældste del af kostalden. Nord herfor ligger den i ca. 1954 indrettede kostald, som er placeret i en del af den oprindelige lade. Ladens nordside ud mod markerne domineres af to store porte med kurvehanksbuede overstykker, hvorover tagskægget er løftet. Mellem portene sidder tre små buede glugger og - mod vest - to nirudede støbejernvinduer. Mod gårdsiden sidder to lavere porte under overliggere af træ, og mellem portene er to seksrudede støbejernsvinduer og en enkelt glug. Den nederste del af væggen opført i kampesten. Ladens østgavl er uden åbninger. Indvendigt indeholder længen (set fra vest): kostaldens udvidelse fra 1954, et roekammer og en åben lade. Det østlige hjørne er afgrænset og stabiliseret af to murvinger i soltrørrede teglsten. I den østlige, korte længe er anvendt genbrugstømmer til tagkonstruktion og bjælker. Mod gårdsiden er to vognporte med overliggere af træ, et støbejernsvindue og en dør til lokummet. I gavlen og i østsiden sidder henholdsvis to og tre små støbejernsvinduer. Indvendig rummer længen en vognport, der tidligere var opdelt i to, en svinesti og et lokum. Mellem lokum og svinestien har der været hønsereder. Gårdspladsen har pikkede brosten og der er for et år siden sat en vandpumpe over den gamle brønd tæt ved bryggersdør og stald. Haven syd for stuehuset har en oval græsplæne med en flagstang i midten og en gruset sti omkring. Stiens yderside er markeret af en buksbomhæk. Mod vejen er en klippet bøgehæk og mod øst (indkørslen) et blandet buskads. I det sydvestlige hjørne ud mod vejen står træer fra et lindelysthus. Mod stuehuset er et blomsterbed med rækker af hosta, roser og lavendel. Baggrund Gården er en usædvanlig velbevaret og arkitektonisk helstøbt repræsentant for de første grundmurede gårde, som afløste bindingsværksgårdene. I disse gårde fra midten af 1800-tallet er stuehusets midterparti ofte markeret f.eks. med en kvist, der er trukne gesimser og stråtage med halvvalm på både stuehus og avlslænger. Vedligeholdelsestilstand Gården er i en god stand. Der er de sidste år foretaget udskiftning af flere vinduer, vinduesrammer og stalddøre som opfølgning på en detaljere gennemgang af bygningerne. Planbestemmelser Gården er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser nr. 411, hvoraf det fremgår, at det for Sønder Hygum er hensigten at udarbejde en lokalplan, som bl.a. skal sikre at bevaringsværdige bebyggelser og miljøer, herunder beplantning bevares. Der er dog ingen aktuelle planer om at udarbejde en sådan lokalplan. Kommuneatlas Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Rødding Kommune. Kommunen vil fremover indgå som en del af Vejen Kommune. Omgivelser Gården udgør sammen med institutionen Hygum Hjemstavsgård’s øvrige bygninger et væsentlig træk af det samlede landbymiljø. Gården frie placering uden bebyggelse mod nord er væsentlig for dens placering i landskabet. Fra vejen er der - over den klippede hæk - indkik til have og stuehus. Andet. Der bør i forbindelse med en fredning tages principiel stilling til, om der kan gives tilladelse til, at bryggers og køkken føres tilbage til sit udseende ca. 1910, herunder at fyrrum og badeværelse fjernes. Litteraturhenvisninger ”Perspektivplan for Hygum Hjemstavnsgård … et levende museum” fra ca. 1999. Udarbejdet af arkitekt m.a.a. Anker Ravn Knudsen i samarbejde med Hjemstavnsgårdens planlægningsudvalg og arbejdsgrupper.
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Bondegård
Bebyggelsestype:
Landsby - Indenfor ældre landsby
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Have ; Gårdrum, gårdsplads

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
17-03-2006
Begrundelse:
Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at gården er en meget helstøbt, velbevaret og usædvanlig uændret repræsentant for de grundmurede gårde, der i midten af 1800-tallet afløste bindingsværksgårdene. Såvel stuehuset som avlslængerne fremtræder således uden de normalt forekomne ændringer, idet adskillelsen mellem hestestald og kostald, karlekammeret, roerummet, kostalden, den åbne lade, adskillelsen mellem lade og vognport mm. er bibeholdt. Styrelsen finder, at gårdens bærende fredningsværdier ligger i de hvidkalkede vægge med trukken gesims samt i de halv- og trekvartvalmede stråtage. Dertil kommer den del af stuehusets plan, som stammer fra ombygningen ca. 1900. Kulturarvsstyrelsen skal i forlængelse heraf anbefale, at 1910-planen søges retableret.
Journal nr.:
2003-112/527-0001

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
21-06-2006
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-112/527-0001

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-03-2009
Begrundelse:
Journal nr.:
2009-7.83.03/575-0001


Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Ollingvej 1
Fredet bygning Ollingvej 1
Fredet bygning Ollingvej 1
Fredet bygning Ollingvej 1

Fredede omgivelser: 2

Signatur Have
Signatur Gårdrum, gårdsplads


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap