Sag: Århus Statsgymnasium

Fenrisvej 31, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Århus Statsgymnasium
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fenrisvej 31
Kommune:
Århus
Omfang:
Skolebygningen, gymnastiksalen, den tidligere rektorbolig (undtagen forbindelsesgang og tilbygning fra 1996), den tidligere pedelbolig samt omgivelser i form af forpladsen, trapperne, gårdhaven med vandbassin og øvrige befæstede arealer (1958 af Arne Gravers og Johan Richter) med relieffer af Asger Jorn og en gobelin af Asger Jorn og Pierre Wermaëre samt de to senere tilbyggede fløje til skolebygningen (1971 af Kjær og Richter) med senere forbindelsesbygning. F. 2004.
Beskrivelse:
"Beskrivelse af bygningen, jf. oplæg til Det Særlige Bygningssyns møde den 21. april 2004: Bygningshistorie Århus Statsgymnasium er opført i 1958 efter et konkurrenceprojekt fra 1953. Det er opbygget som et firfløjet, rektangulært anlæg omkring en grønnegård, der var et nyt element i tidens gymnasiearkitektur. Bygningen er tilbygget i 1971 af Kjær og Richter i samme formsprog og med samme materialer som den oprindelige bygning. Udvidelsen består af en forlængelse af nord- og sydfløjen mod øst, så der opstår et nyt gårdrum imellem forlængelserne. Bygningen fremstår i store træk som ved opførelsen, men mange klasselokaler er slået sammen til større rum, hvilket dog ikke ødelægger bygningens struktur. Flere vinduer og enkelte døre er blevet udskiftet. Århus Amt planlægger at bygge yderligere til i form af en ny bygning på tværs mellem de to tilbyggede fløje. Af særlig værdi for statsgymnasiet er Asger Jorns store keramik-relief, der er skabt til gymnasiets forhal, og gobelinen ”Den lange Rejse”, som Jorn sammen med Pierre Wemaëre skabte til festsalen – begge dele meget smukke og fascinerende kunstværker, der blev til sideløbende med gymnasiets opførelse. Et mindre Jorn-relief er placeret under hovedtrappen, og i en del af den søndre gang har Jorn monteret fliser af forskellig farve. Beskrivelse Ankomst til gymnasiet foregår vis en træbeplantet, stenbelagt forplads med gymnasiet mod nord og idrætsbygningen mod vest. Herudover er bygningerne omgivet af en stor plæne, der danner en rolig bund for de lyse bygninger. Gymnasiet er opført i to etager: stueetagen, der indeholder hovedrummene til ophold, administration og undervisning, og kælderen, der indeholder kantine, toiletter og diverse depot- og teknikrum. Planløsningen er klar og meget overskuelig. I hovedetagen ligger mod vest fællesrummene, mod nord, syd og øst undervisningslokalerne. Fra forhallen, der har ovenlys fra vest, er der adgang til lærerværelse og administration, til den store festsal med vinduesparti mod grønnegården og til en vindeltrappe, der giver adgang til kantinen i kælderplan. Der er endvidere adgang til gangarealerne, der løber hele vejen rundt i skolens rektangulære plan. Gangene mod syd og nord har åbne glasfacader mod grønnegården og undervisningslokaler udadtil. I østfløjen løber gangen, der her har ovenlys, mellem to rækker undervisningslokaler, der har vinduespartier hhv. mod grønnegården (også her er der ovenlys) og mod den ”nye” gård. Der er et godt lysindtag til alle rum i hovedetagen, hvad enten de vender ind mod grønnegården eller ud mod ”omverden”. Gymnasiet er både i helhed og detalje præget af stramhed og enkelhed, ikke blot i planløsningen, men også i formgivning og rumlighed. Arkitekturen er konsekvent gennemført med lige linier og rette vinkler, tydeligt afgrænsede bygningsdele og bygningsformer og facadernes ensartede rytme, der kun brydes af indgangspartiet. Den lave bygnings tag nærmest svæver på det gennemgående vinduesbånd, der igen hviler på bygningens lukkede base, der er beklædt med gotlandsk marmor, mod grønnegården dog med malede metalplader. Fra det flade tag hæver forskellige, geometriske bygningsformer sig fra fladen: lysindtag til forhallen og faglokalerne og festsalens forhøjning. De arkitektonisk vigtigste rum er netop forhallen og festsalen. Begge rum præges af de forskellige lysindtag, der giver sidelys fra hhv. vest og øst, og festsalen indgår i en tæt sammenhæng med grønnegården ved det store vinduesparti. Det er dog i høj grad den integrerede kunstneriske udsmykning, der giver disse rum deres særlige kvaliteter. Der findes mange oprindelige vinduer med slanke og elegante profiler. Tidligere tiders uheldige udskiftninger til nye aluminiumsvinduer udbedres i dag ved isættelse af nye vinduer, der er lavet som de oprindelige. Indvendige døre er af oregon pine med fint udformede stålgreb. Forhallens gulvbelægning består af fliser lagt i striber, gangarealerne har lys flisebelægning og festsalen trægulv, mens klasselokaler har gulvbelægning af linoleum. Lofter i både forhal og festsal består af loftselementer, i festsalen opsat i bølgeform, i forhallen facetterede kassetter opsat på den skrånende loftsflade, hvilket sammen med den stribede gulvbelægning og relieffets farver gør det dybe rum lidt uklart med de mange forskellige virkemidler. Øvrige lofter har nyere pladebeklædning. Festsalens vægge er træbeklædte, mens vægoverflader i den øvrige bygning er pudsede og malede. Idrætsbygningen består af to gymnastiksale med tilhørende omklædningsrum og depotrum. Bygningens gavle afspejler tydeligt opdelingen i de høje sale mod øst og de øvrige, lavere rum mod vest. Langs østfacaden, der vender mod ankomstpladsen, findes en udvendig søjlegang, der via en trappe forbindes med pladsen. Idrætsbygningen er som gymnasiebygningen beklædt med gotlandsk marmor. Baggrund Statsgymnasiet er det første markante eksempel på nye tendenser i gymnasiebyggeriet, der brød med aula-skolen. Gymnasiet er udformet efter de retningslinier, som byggeprogrammet af 1957 for gymnasiebyggeri tilskrev: hjemmeklasseprincippet, dvs. et fast klasselokale til hver klasse og herudover en række faglokaler, i modsætning til senere byggeprogrammer bl.a. fra 1961, der tilskrev fagklassegymnasiet (hvor eleverne vandrer fra lokale til lokale, hvilket gør fællesrum og garderober meget væsentlige) og fra 1977 hjemstavnsgymnasiet, hvor både faste klasser og fagklasser findes og samles i mindre enheder. Vedligeholdelsestilstand Bygningen er vel vedligeholdt. Planbestemmelser Bygningen er ikke omfattet af bevaringsbestemmelser. Kommuneatlas Bygningen er ikke omfattet af SAVE-registreringen til Kommuneatlas Århus, da den er opført efter 1940. Omgivelser Gymnasiet ligger i Århus-forstaden Hasle i et boligkvarter, kvarteret mod syd består af kolonihaver. Områdets topografisk høje placering giver mod syd en vid udsigt. Gymnasiet er med sit anderledes formsprog og sin fritliggende placering i et åbent, grønt område markant anderledes end det omgivende byggeri."
Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Bebyggelsestype:
Købstad - Forstadskvarter (blandet kvarter)
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Andet

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
19-11-2004
Begrundelse:
Begrundelsen for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at Århus Statsgymnasium, Fenrisvej 33 i Århus Kommune (1958 af Arne Gravers og Johan Richter) med efterfølgende tilføjelser har de særligt fremragende arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning, der er under 50 år gammel. Anlægget består af selve skolebygningen, gymnastiksalen, den tidligere rektorbolig, den tidligere pedelbolig samt forpladsen, trapperne, gårdhaven med vandbassin og øvrige befæstede arealer (1958 af Arne Gravers og Johan Richter). Hertil kommer de to senere tilbyggede fløje til skolebygningen (1971 og Kjær og Richter) med senere forbindelsesbygning. Skolebygningen rummer i det indre bl.a. to relieffer af Asger Jorn og en gobelin af Asger Jorn og Pierre Wermaëre. Anlæggets enkelte bygninger er placeret i et åbent terræn med en storslået udsigt mod syd. Statsgymnasiet er strengt og enkelt komponeret såvel i planløsningen med en række rum omkring to grønnegårde som i arkitektonisk udformning, hvilket gør oplevelsen af bygningen klar og overskuelig. Idrætsbygningen har den samme stramme, kubiske udformning og klare indretning. Kompleksets hovedrum er forhallen og festsalen, hvis helt særlige kvaliteter først og fremmest findes i rummenes integrerede kunstneriske udsmykning i form af et stort keramikrelief i forhallen af Asger Jorn, en gobelin i festsalen af Pierre Wemaëre og et mindre relief under hovedtrappen af Asger Jorn. Gobelinen er en genvævning af den falmede første gobelin som Asger Jorn og Pierre Wemaëre udarbejdede sammen. Videre finder Kulturarvsstyrelsen, at den tidligere rektorbolig og pedelbolig indgår som en så væsentlig del af den samlede arkitektoniske helhed, at de skal medtages i fredningen, selvom der er gennemført ændringer af begge bygninger. Dog finder Kulturarvsstyrelsen, at den i 1996 tilføjede forbindelsesgang og tilbygning til rektorboligen, ikke har de arkitektoniske kvaliteter, der kan berettige en fredning. Kulturarvsstyrelsen skal i den sammenhæng henstille, at især den tidligere pedelbolig ændres i overensstemmelse med dens oprindelige udtryk. Kulturarvsstyrelsen finder, at anlægget med sit konsekvente, arkitektoniske udtryk og den kunstneriske udsmykning hæver sig blandt de bedste af samtidens skole- og institutionsbyggerier. Samtidig finder Kulturarvsstyrelsen, at de i 1971 tilbyggede fløje på fornem vis er udført i overensstemmelse med det oprindelige anlægs formsprog.
Journal nr.:
2003-112/751-0004

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-07-2005
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-112/751-0004


Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Fenrisvej 33
Fredet bygning Fenrisvej 33
Fredet bygning Fenrisvej 31
Fredet bygning Fenrisvej 33

Fredede omgivelser: 2

Signatur Belægning, fortov
Signatur Andet


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap