Sag: 4. Maj Kollegiet

Frederiksberg Bredegade 13 B, Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Stiftelsesbygning
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
4. Maj Kollegiet
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederiksberg Bredegade 13 B
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Den tre-fløjede kollegiebygning (1949-51 af Hans Hansen). F. 2006.
Beskrivelse:
"Bygningshistorie Frihedsfonden, der som ideel institution samlede penge ind til hjælp til folk, der på den ene eller anden måde var blevet ofre under den tyske besættelse, gennemførte over en kort årrække opførelsen af ni 4. Maj Kollegier over hele landet. Kollegierne, der var bestemt til efterkommere af de, der havde bekæmpet tyskerne, var nyskabende ved at tilbyde værelser til alle unge under uddannelse – ikke blot universitetsstuderende – og samtidig tilbyde dette til unge af begge køn. 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg var det af kollegierne, der fik den mest monumentale udformning. Det giver sig udtryk i den markante hvide ”midtrisalit” med gennemgående balkon, i fløjenes balkonafslutninger og i den fremskudte havestue. Samtidig blev 4. Maj Kollegiet forsynet med stærke, symbolladede udsmykninger og arkitekturdetaljer. Byggeriet i årene umiddelbart efter besættelsen var ramt af materialerestriktioner, og tiden så derfor en tilbagevenden til blankmursbyggeri og anvendelse af hjemlige materialer, som her mursten og træsøjler. Der var i Danmark på opførelsestidspunket ikke de store erfaringer med kollegiebygggeri. 4. Maj Kollegiet må sammen med kollegiet i Aarhus, tegnet af C.F. Møller, ses som datidens nye bud på fremtidens kollegier, hvor der lægges stor vægt på fælles opholdsrum, fælles altaner og fællesskabet omkring gangkøkkenerne. Hertil kommer dog, at den gammelkendte institutionsorganisering af kollegielivet førtes videre med stort køkken og gratis måltider. Dette sidste dog understøttet af, at kollegiet skulle fungere som hotel om sommeren, for på den måde at nedsætte beboernes betaling. Beskrivelse – udvendig 4. Maj Kollegiet er placeret bag Frederiksberg Rådhus med Hassagers Kollegium (1804-06 af J. Boye Junge fredet 1973) til den ene side og Møstings Hus (1801, fredet 1977) til den anden side. Haveanlægget støder op til Frederiksberg Have. Da kollegiet blev bygget var planen, at der skulle anlægges en rådhushave foran Kollegiet – men det blev kun til en parkeringsplads. Kollegiet ligger nu lavere end parkeringspladsen og har derfor ikke den monumentale fremtræden, der var tilsigtet. Hvor kollegiet fra gadesiden med sin hvide midtrisalit og de lange vinduesbånd fremtræder som en fortsættelse af den internationale funktionalisme, har kollegiet set fra Frederiksberg Have en lidt mere blandet arkitektonisk fremtræden. Hovedanslaget er imidlertid et arkitektonisk udtryk, der nøje afspejler funktionen. Ser man på facadeforløbet angiver de lange vinduesbånd det lange gangforløb, vinduespartierne med vindue og dør hører til hvert enkelt værelse, medens dagligstuen har sin egen udformning, skudt frem i haven med de markante ovenlys. Bygningens haveside ligger i niveau med haven, medens indgangspartiet er forsænket. Så vel dette træk som gavlenes udformning med markante loggiaer er et arkitektonisk træk, der ofte benyttes i de tidlige halvtredsere, det genfindes i f.eks. Bredalsparken i Hvidovre af Eske Christensen, som ligeledes vælger at sænke indgangspartiet og lade gavlenes altanudformning være et bærende arkitektonisk element. Beskrivelse – indvendig Kollegiets indre planløsning viser i højere grad end det er tilfældet for andre kollegier fra den tid en klar holdning til det liv, der skal leves i kollegiet. Tanken var at man ønskede at bringe uddannelsessøgende fra mange forskellige uddannelser sammen, og man ønskede at skabe et sammenhold mellem de unge mennesker. Tanken om en familiegruppe giver sig udtryk i gangenes fællesskab om køkken og baderum. Hertil kommer at der er lagt stor vægt på fællesrummene - dagligstue, bibliotek og festsal. Materialevalget indvendig er udsøgt. Danske i Thailand forærede teaktræ til indvendig beklædning af bl.a. dagligstuen samt til døre etc. Hertil kommer at alle faste møbler på værelser og i køkkener er leveret af Rud. Rasmussen. Alle lamper er tegnet af Vilhelm Lauritzen. For en nøje gennemgang af både udvendige og indvendige forhold henvises til beskrivelsen fra Foreningen til Bygnings- og Landskabskultur. Baggrund Arkitekten Hans Hansen (1899-1958) var god ven med og medarbejder hos Poul Henningsen. Hans Hansen har tegnet et antal villaer, bl.a. Th. Staunings æresbolig på Valeursvej i Hellerup. Han har desuden tegnet KB-Hallen og sammen med Frits Schlegel og det nu nedrevne bygningsanlæg for General Motors i Aldersrogade Weilbach skriver om Hans Hansen: H. var en forkæmper for farvernes anvendelse i arkitekturen … Også 4. Mal Kollegiet på Frederiksberg er et robust anlæg i træ, tegl og med stærke farver. I samme periode (1949-50) forestod Hans Hansen restaureringen af Pantomimeteatret i Tivoli, og arbejdede i den forbindelse med kinesisk farvelære."
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Stiftelsesbygning
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Etagebyggeri (stok-karakter)
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
21-06-2006
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-112/147-0006

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
11-04-2006
Begrundelse:
"Begrundelsen for fredningen er, at 4. maj-kollegiet, Frederiksberg Bredgade 13 A-B, Frederiksberg Kommune (1949-51 af Hans Hansen) har både de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Anlægget bæres af en behersket, men gennemført funktionel arkitektur, hvor de fælles gangforløb afspejles i hovedbygningens lange rækker af horisontale vinduesbånd, mens de individuelle kollegieværelser markeres i de vertikalt orienterede dør- og vinduesfelter. Dette mønster brydes på afstemt vis i facaden mod vejen, der domineres af den brede, hvide midtrisalit beklædt med kakler og forsynet med afrundede rækværker omkring altanerne, samt på havesiden af de markante hvide loggiaer med de høje træsøjler og den fremskudte dagligstue. I en tid domineret af en arkitektur med en meget forsigtig holdning til udsmykning, har Hans Hansen med stor dristighed tilført bygningen en stærk symbolladet udsmykning med en markant farvesætning, som helt bogstaveligt fortæller et stykke besættelseshistorie. De bærende fredningsværdier knytter sig – i bygningens ydre – til de lange vinduesbånd, den flisebeklædte midtrisalit, dør- og vinduespartierne til hvert enkelt værelse og den fremskudte dagligstue med de markante ovenlys. Hertil kommer udsmykningen over hoveddøren, uret samt i det indre trappebalustrenes farvesætning. Videre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens gennemført udsøgte materialevalg som bl.a. ses i dagligstuens træbeklædning, kollegieværelsernes faste inventar, festsalens og kældervestibulens beklædning."
Journal nr.:
2003-112/147-0006


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederiksberg Bredegade 13B

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap