Log ind

Sag: Vestagervej 29

Vestagervej 29, København

Klik på kortet for at se et større udsnit.

Fotografier (1)

» Forrige

»Næste

Sagsoplysninger

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Vestagervej 29

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Vestagervej 29

Kommune:

København

Omfang:

Villaen (1924 af Johannes Magdahl Nielsen) og haven (1924 af G.N. Brandt). Fredet 2022 *

Beskrivelse:

Vestagervej 29 ligger i Ryvangskvarteret, et område mellem Østerbro og Hellerup, der fortrinsvis er bebygget med villaer opført i 1900-tallets første halvdel. Bygningen ligger let tilbagetrukket fra gadelinjen, hvorved der dannes en lille forplads. Bygningen er orienteret øst/vest og ligger på tværs af den let langstrakte grund. På hver side af bygningen afgrænses forhaven af to havemure, der ligger fremme ved gadelinjen og møder husets facade i hver side. Murene lukker af for indkig til haven. Foran huset står to stynede lindetræer langs gadelinjen og to symmetrisk krummede stier fører til husets hovedtrappe, der sidder i husets midterfag.

Vestagervej 29 er en enetages, femfags, grundmuret villa med delvis kælder og udnyttet tagetage. Bygningen har en kampestensbeklædt sokkel og herover er står bygningen i blankt rødt murværk. Under tagudhænget afsluttes murfladen af en sparrenkopgesims af kridtsten. Bygningen bærer et helvalmet og let opskalket tag hængt med røde vingetegl, i rygningen er to skorstenspiber med kraver. I begge tagflader mod henholdsvis gade og have er tre kviste med lave trekantfrontoner, kvistene har metal på tagflader og flunker. Facaden mod gaden er stramt symmetrisk opbygget. Foran hoveddøren i midterfaget er en toløbstrappe af granit med seks stigninger. Trappen har et oprindeligt smedejernsgelænder. Hoveddøren er fra opførelsen og udført i eg med fyldinger. Vinduerne er opsprossede korspostvinduer med henholdsvis fire og seks ruder i hver ramme. Samtlige vinduer har brunmalede karme og hvidmalede rammer. Kældervinduerne mod gaden har ældre jerntremmer foran. Mod haven er de to sydligste fag udført som rundbuede åbninger, hvori der er opsprossede havedøre. Havesidens nordligste fag er udført som en karnap med kampestenssokkel, brunmalet træværk og metalinddækket tag. Foran karnappen er en tresidet trappe med to stigninger. I nordgavlen ud mod en lille lukket gård er der en køkkendør og et smalt vindue. I sydgavlen - mod rosenhaven – er tre vinduer, to er lig dem i facade og mod have, men det sidste er ført til næsten ned til soklen, for at give lys til vinterhaven indenfor.

I det indre har Vestagervej en overvejende traditionel planløsning i stueetagen med et midterskillerum, der på nær et sydvendt badeværelse, opdeler planen i soveværelse, forstue og køkken med spisekammer mod gaden i øst samt et bagvedliggende gang trapperum. Mod vest, havesiden er fra syd: vinterhave, dagligstue og spisestue. I forstuen er et oprindeligt vindfang foran hoveddøren. Via hovedtrappen i nord er der adgang til kælder etage og tagetage. Kælderen er indrettet med frugt- og vinkælder mod nordgavlen og to gadevendte vaskerum. Tagetagen er indrettet med tre havevendte soveværelser og mod gaden et stort åbent opholdsrum samt et toilet. Dele af etagedækkene er ved opførelsen udført i jernbeton.

Interiøret er i det store hele uændret siden opførelsen i 1924. Forstuen har et tofarvet marmorgulv i hvide og grønne fliser, væggene er pudsede i en varm grå puds med et lidt groft tilslag og med en freskomalet bort, der følger overgangen til loftet, der er pudset i en lys gylden nuance. De dybe vinduesnicher har et freskomalet mønster fra gulv til loft og den resterende del af forstuens vægge har en svag marmorlignende freskobemaling. Der er oprindelig mørk panelering og en støbejernsovn fra Rasmussens Støberi, Odense, 1921, fra opførelsen. Badeværelset mod syd fremstår med det oprindelige mønstrede terrazzogulv i sort og brunrød med dekoration af hvide stifter. Badeværelsets indretning er oprindelig med badekar flankeret af indbyggede skabe, wc og håndvask. Væggenes kakler er changerende okseblodsfarvet og grøn, kaklerne er opsat i en 2/3 af væggenes højde. Skabslåger og træværket marmoreret i mørkegrønne nuancer. I soveværelset mod gaden er der, ligesom i dagligstue, forstue, spisestue og trapperum, det oprindelige mørke egeparketgulve lagt i sildebensmønster, vægge og loft i soveværelset er pudset. I dagligstuen er den oprindelige pejs beklædt med en mørkerød sandsten bevaret. Væggene er dækket af bogreoler, der er tilføjet få år efter opførelsen. Det er oplyst, at der er bevaret en stukbort langs væggens øverste del bag reolerne. Foran radiatorerne er radiatorskjulere fra opførelsen i mørkbejdset træværk. Vindueslysningerne er i mørk i en mørk træsort. Spisestuen har pudsede vægge og en smal riflet stukbort ved overgang til det pudsede, hvide loft. Der er en tilsvarende stukroset i loftet. Fra dagligstuen er der et trin ned i vinterhaven, der har lyst gult klinkegulv, væggene og loftet er glatpudsede, væggene er i en lys gulhvid nuance, mens loftet er hvidt. Køkkenet har et oprindeligt malet bræddegulv og er indrettet med det originale forrammekøkken, der er hvidmalet. Det oprindelige væghængte køkkenskab med hylder og små skuffer er bevaret. På væggene er hvide fliser i 2/3 højde med en smal fuge, der karakteristisk for samtiden. I tilslutning til køkkenet er spisekammeret med et lille nordvendt vindue. Her er de oprindelige skabe og bord ligeledes bevaret. Hovedtrappen er den oprindelige trappe med indstemte trin i glatte vanger og en håndliste af ædeltræ. Balustrene er firkantede og skiftevis smalle og brede. Vanger og balustre har den oprindelige farveholdning i mørk grøn og brun. Der er pudset under løbene. Væggene i trapperummet er pudsede og malet med marmorering gule toner og inddelt i felter omkring døråbninger og på vægflader.

Tagetagen er indrettet med et lille repos med adgang til et toilet mod gaden, et værelse mod haven og ligefrem et stort opholdsrum, hvori der er forberedt til et mindre køkken. Fra opholdsrummet er der mod haven også adgang til endnu to soveværelser mod haven. Materialeholdningen i tagetagen er ældre og traditionel: bræddegulve, tapetserede vægge til skunk og bræddebeklædte skråvægge. Kælderens rum fremstår med støbte gulve og pudsede vægge, de støbte lofter er malede. Der er bevaret ældre nagelfast inventar i form af tremmevægge i vin- og frugtkælderen og et gammel brændekomfur og støbejernsgruekedel i vaskerummet. Der er også bevaret ældre løst inventar som eksempelvis reoler og vaskebænke.

Husets døre er fra opførelsen, der er marmoreret i gyldne, grønne eller dunkle farver, med tilhørende mørke gerichter og den oprindelige beslåning. Dørene ved forstue og dagligstue har tillige udskæringer ved fyldingernes spejle. Det skal fremhæves at dørene og forstuens samt i trapperummets vægge fremstår med de oprindelige malingslag fra opførelsen i 1920’erne. Der monteret optoglas på huset vinduesrammer, de oprindelige, dekorativt udførte anverfere er stadig bevaret på størstedelen af vinduerne. I tagetagen er vinduerne forsynet med forsatsruder. Husets støbejernsradiatorer er ligeledes ældre.

Mod nabogrundene er haven afgrænset med havemure og stakitter. Haven er anlagt med en flisebelagt terrasse langs hele huset og kantes med et lavendelbed mod en rektangulær plæne i husets bredde. Plænen er i begge sider kantet af let forsænkede, stier belagt med ølandsfliser, der fører ned til aflangt bassin, en grøft, med skrå, planteklædte bredder. Grøften ligger i havens bredde nord/syd og har omløbende flisebelagte stier. Denne del af haven er forsænket og er kranset af stendiger sat med tilhugne kridtsten. Ved hver ende af grøften står en havebænk. Ud for husets sydgavl er anlagt en rosenhave, bedene, der hver indeholder forskellige rosensorter, er opdelt med belægning af fliser og små stier af tegl. Rosenhaven er sammenhængende med terrassen foran huset. Havens sydlige del langs den ene sti og mod naboskellet, er optaget af en græsplæne og lave træ- og buskbevoksning ind mod naboen. Der er dele af rundede stier af trædesten i denne del af haven.

Bygningshistorie:

1923-1924: Villaen med mure mod gaden blev opført 1923-1924 for ingeniør Jacob O. Pedersen-Krogboe. Ved opførelsen fik huset etageadskillelser af jernbeton. Ingeniør Krogboe var selv med til at projektere huset, bl.a. i forhold til husets jernbetondæk. Få år efter sælges villaen til Advokat Müllertz, en stor bogsamler, der fik udført bogreoler til sin store bogsamling.

1936: Søjlen, der adskiller havestuens åbninger skalmures til en pille, hvorefter der isættes døre i muråbningerne. Arbejdet ledes af arkitekt Thorvald Dreyer.

1949: der tilføjes en garage i det lille gårdrum mod nord, samtidig med at der etableres en portåbning i muren mod vejen. Havelågen er senere muret til.

1952: der installeres oliefyr.

1994: der tilføjes to kviste i tagfladen mod gaden, loftrummet mod gaden isoleres og indrettes til opholdsrum og et pulterrum ændres til toilet.

kilder:

Københavns Kommunes Byggesagsarkiv.

Stephensen, Lulu Salto: Garden Design in Denmark. G.N. Brandt and the Early Decades of the Twentieth Century.

Ziirsen, Knud Erik (red.): Ryvangskvarteret. Et villakvarter i København, København 1997

Weilbachs Kunstnerleksikon

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi ved Vestagervej 29 knytter sig til villaens beliggenhed i Ryvangskvarteret, et boligområde bestående af større eller mindre velhavervillaer opført i 1900-tallets første halvdel. I gaderummet udgør villaens let tilbagetrukne placering i forhold til gadelinjen også en værdifuld del af den miljømæssige værdi. Mellem facade den og de stynede lindetræer er symmetrisk krummede stier til trappen og en græsplæne, hvorved der dannes et lille men repræsentativt forrum ved ankomsten til villaen.

Kulturhistorisk værdi:

Ryvangskvarteret blev udstykket til villakvarter i begyndelsen af 1900-tallet. Området var anlagt til at beboerne kunne betjenes med sporvognstrafik, selvom enkelte ejere havde anskaffet sig bil eller havde anlagt mindre hestestalde til deres villaer. Kvarterets fik en maleriske udformning med forbillede i Camillo Sittes og Ebenezer Howards byplanlægning, hvor rumdannelse og grønne områder i by- og gadebilleder indgik som vigtige elementer. I Ryvangskvarteret fik vejene navn efter de markarealer og lokaliteter, som villakvarteret blev anlagt på: Vestager, Engskifte, Vangehus, Rosbækken o.s.v. Den kulturhistoriske værdi ved Vestagervej 29 knytter sig bygningen som en for området lille og usædvanlig velbevaret og helstøbt villa med tilhørende velbevaret have tegnet af G.N. Brandt. I det ydre knytter den kulturshistoriske værdi sig til villaen udformning inspireret af Bedre Byggeskik og Nyklassicisme. Villaen forener disse to samtidige stilformer igennem sit enkle, danske materialevalg: Kvadre, røde mursten og røde vingetegl, der afspejler bedre Byggeskik, mens klassicismen ses i facadens stramme symmetri, hovedgesimsen med sparrehoveder og ikke mindst hovedørens fyldinger med et stort søjlemotiv. Afslutningsvis knytter der sig også kulturhistorisk værdi til havestuen, de mange marmorerede overflader og freskerne i forstuen, der giver villaen et let italiensk anstrøg. De rundbuede åbninger til havestuen var oprindeligt et loggiamotiv med en søjle, der sammen med det klinkebelagte gulv og de sart gulkalkede vægge giver mindelser til Italien.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til planløsningen med en repræsentativ og ret stor forstue, der giver adgang til stueetagens forskellige sektioner. Repræsentative opholdsrum vestvendt mod haven, de private soveværelse og badeværelser mod rosenhaven i syd, mens trappegang, bagdør, køkken og spisekammer på praktisk vis vender mod den skyggefulde nordside med et lille gårdrum. Tagetagen rummer på traditionel vis, private kamre og en et større rum, der oprindeligt fungerede som fægtesal for bygherren Ingeniør Krogboe. I kælderen knytter den kulturhistoriske værdi til de funktionelt betingerum med karakteristiske slidstærke overflader, ligesom det bevarede inventar vidner om rummenes oprindelige funktion. Vestagervej fremstår som en villa, hvor der var en fastboende pige i huset. Dette ses ved at hun har kunne færdes i den nordre del af huset under den daglige husholdning uden at skulle blande sig med herskabet. Ud over pigeværelset ved trappen lige oven for køkkenet, er der i spisestuen også dele af en knap i gulvet, der har kunne tilkalde hende fra køkkenet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig i særlig grad til det usædvanligt velbevarede, oprindelige interiør med den generelle dunkle og varme farveholdning i gyldne, varmt grå, grønne og brune toner. Her fremstår særligt forstuen med sit gennemførte udtryk med frescobemaling, det tofarvede, mønsterlagte marmorgulv, mønsterlagt parket, brændeovn og den symmetriske rumopbygning som et særlig helstøbt interiør fra et velstillet hjem i 1920’erne. Dagligstuen har lignende kvaliteter som forstuen men åbner sig med tre fag mod haven gennem de ret lavt siddende store vinduer. Nyklassicismen træder her særligt frem i formgivningen af pejsen og radiatorskjulerne. De lidt senere nænsomt tilpassede bogreoler, vidner om den store bogsamling, som husets 2. ejer havde. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til køkkenet med tilhørende spisekammer med det bevarede forrammekøkken, skabe og den oprindelige placering af komfuret.

Den kulturhistoriske værdi ved haven knytter sig til havens inddeling i forskellige rum, der viser G.N. Brandt fortolkning af villahaven som det private, hegnede sted. G.N. Brandt stod i sin samtid for den moderne have, hvor der var mulighed for hvile, fred, mulighed for adspredelse og oplevelse. I Vestagervej 29s have ses dette i, at havens forskellige rum - rosenhave, plæne og grøft - giver forskelligartede oplevelser. Et helt særligt træk er den bageste del af haven med grøften. G.N. Brandt introducerede som den første, enkelte elementer fra det danske kulturslandskab i den danske havearkitektur. Ideen var ikke at anlægge et stykke ”vild” natur med den tilhørende naturlige vegetation ind i en villahave, men at genfortolke det landskabelige danske element i havesammenhæng. I grøften på Vestagervej 29 ses dette i de skrå bredders og dammens (grøftens) beplantning, der med kultiverede planter afspejler den fri naturs vækst, og naturligvis med anvendelse af planter, der tåler det fugtige miljø ved grøft og i dam. G.N. Brandts idé med at lægge elementer af kulturlandskabet ind i villahaven var at give haven et nyt æstetisk potentiale for et naturligt miljø inden for den kultiverede haves rammer. I sin egen have havde G.N. Brandt også anlagt en grøft omkring 1914. Også stendigerne i Vestagervej 29s have afspejler et element hentet fra det danske kulturlandskab. Landskabets stendiger er her fortolket med tilhugne kalksten, der gav planterne gode vækstbetingelser lig dem, som deres vilde slægtning havde i kulturlandskabet. Med introduktionen af stendiget i havearkitekturen gav G.N Brandt ikke blot en mulighed for at lave indramninger og opdeling af haven i mindre rum, men viste en mere regional og naturlig afløser for de stenhøje og stenbede, der hidtil havde været et populært havelement importeret fra tysk og engelsk havetradition.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi ved Vestagervej 29 knytter sig i det ydre til villaens velbevarede helstøbte udtryk i nyklassicisme og Bedre Byggeskik, der karakteriseres ved facadens stramme symmetri, der understreges af bygningskroppens enkle og sluttede hovedform. Den sluttede form understreges af det blanke, røde murværks varme og afvekslende tone, der sammen med bygningen øvrige traditionelle materialer som granit, kridtsten og tegl giver villaen en udsøgt stoflighed, der kendetegner bedre Byggeskik. Mod haven opblødes symmetrien i karnappen og vinterhavens rundbuede vindues partier i sidefagene, hvorved bygningen åbner sig mod haven.

Den arkitektoniske værdi knytter sig også til den detaljering i formgivningen af eksempelvis hoveddør og fortrappe med smedejernsværn, der vidner om materialernes gode kvalitet og den høje håndværksmæssige standard. Således fremstår Vestagervej 29 som en villa i Ryvangskvarteret, der understøtter bygningens oprindelse som bolig for borgerskabet.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i grad til stueetagen, hvor særligt forstue, dagligstue og badeværelse står som fine eksempler på 1920’erns indretning i et forholdsvist velstillet borgerhjem. Den varme dunkle farveholdning, formgivningen og den gennemførte håndværksmæssige forarbejdning af materialerne viser et interiør, der er sjældent helstøbt og yderst velbevaret. Farveholdning, udsmykning og overfladebearbejdning skaber et indre, der favner og byder den indtrædende gæst velkommen og afspejler en rig og lidt overdådig elegance i blandt andet de mange marmorerede overflader, badeværelsets flammede fliser og pejsens samt radiatorskjulernes formgivning der kendetegnende for 1920’ernes klassicisme. Samtidig har villaen en overskuelig størrelse, der giver en nærhed og viser bygningen som rammen om familieliv gennem mange årtier.

Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til de fine forbindelser mellem interiøret og den omgivende have. Dagligstue og spisestue åbner sig mod det åbne haverum over den vestvendte plæne, hvor eftermiddags- og aftenlys belyser opholdsrummene, særligt spisestuens karnap med ret lavtsiddende vinduer inddrager haven i rummet. Vinterhaven danner et delvis uderum – et mellemrum-, der med sin placering får optimale lysforhold dagen igennem. Soveværelser og badeværelse vender mod rosenhaven, et mere afsondret og idyllisk hjørne af haven, der passer til soveværelsets og badeværelsets mere private karakter.

Den arkitektoniske værdi ved haven knytter sig til opdelingen i forskellige rum, der er indbyrdes forbundne, men med en forskelligartet stemning. Opholder man sig i de enkelte rum er det, på grund af anlægningens form muligt at udskille de øvrige rum og fokusere på det enkelte rums egenartede stemning. Rosenhaven er ligger lidt for sig selv i havens sydlige hjørne og danne med sine fliseindrammede bede et velordnet og under rosernes blomstring et idyllisk mindre haverum. Foran husets facade er et mere åbent rum, hvor terrasse og plæne kun adskilles af en lavendelhæk, plænen er hos G.N. Brandt et mere frit og åbent rum, der indbyder til ophold men også til leg for børn. Plænen kantes af de let forsænkede stier, der leder ned til grøftens bassin, der ikke ses fra huset. Den lette terrænforskel og de omgivende stengærder skaber grøftens eget haverum, hvor vegetationen og vandspejlets stimulerer fantasien. Særligt formgivningen, hvor vandspejlet i hver ende afsluttes med stensætninger med en åbning til vandet, gør, at illusionen om små stensatte broer over grøfter i det danske landskab er fuldendt.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig til villaen opført i grundmur, i rødt blankt murværk og med indre konstruktioner i jernbeton samt helvalmet tag hængt med røde vingetegl. Hertil kommer de to skorstenspiber, de seks kviste, den oprindelige indgangsdør, hovedgesimsen, granittrappen med to løb, værnet af smedejern med alle detaljer og samtlige typer vinduer og døre samt jerntremmer. Hertil kommer den oprindelige og ældre materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med opholdsrum mod haven, køkken, spisekammer, gang og trappe mod nord samt soveværelse og bad mod syd. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer samt den oprindelige farveholdning, marmorering og freskobemaling. Heriblandt de pudsede vægge og lofter, etageadskillelserne af jernbeton, parketgulve, marmorgulve, bræddegulve og støbte gulve, trappen med alle detaljer, køkkenet med forrammekøkken og bevaret ældre inventar, de ældre indbyggede skabe på alle etager, bogreolerne, radiatorskjulerne og pejsen i dagligstuen, de ældre radiatorer i stuen, gruekedel og komfur i kælderen, kælderens nagelfaste inventar, samtlige oprindelige døre med tilhørende gerichter og beslagværk, samtlige paneler og forstuens brændeovn. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning.

I forhaven knytter de bærende fredningsværdier sig til alle oprindelige og ældre elementer, herunder de stynede lindetræer og havemurene. I baghaven knytter de bærende fredningsværdier sig til samtlige bevarede dele af G.N. Brandts haveanlæg fra 1924, herunder den perlestensbelagte terrasse langs hele huset, lavendelbedet, den rektangulære plæne i husets bredde, de let forsænkede stier belagt med ølandsfliser, bassinet, grøften med skrå, planteklædte bredder, stensætninger og trædesten samt stendiger sat med tilhugne kridtsten, rosenhaven med belægning af fliser og små stier af tegl og i havens sydlige del mod naboskellet med en græsplæne med trædesten. Hertil kommer de bevarede ældre planter, som kan stamme fra havens anlæggelse.

Antal bygninger:

Antal andre objekter:

Komplekstype:

Villa

Bebyggelsestype:

Hovedstad - Villakvarter/parcelhusområde

Fredningsstatus:

Med omgivelser fredet

Fredningsomgivelse:

Have ; Fredningsomfang ; Havemur ; Havemur ; Havemur

Sagsbehandlinger

Type:

Fredningsbeslutning

Dato:

29-06-2022

Begrundelse:

Slots- og Kulturstyrelsen finder, at af villa (1924 af Johannes Magdahl Nielsen) og have (1924 af G.N. Brandt) på ejendommen Vestagervej 29, Københavns Kommune, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Vestagervej 29 er et usædvanligt velbevaret og helstøbt eksempel på en mindre villa i Ryvangskvarteret. Villaen fremstår med et tidssvarende udtryk i nyklassicisme og Bedre Byggeskik. I det indre har Johannes Magdahl Nielsen skabt et funktionelt og fornemt indre med en udsøgt helhed i farvesætning, udsmykning og detaljering. Huset forbinder sig til G.N. Brandts fint anlagte have, hvor husets og havens forskelligartede rum indgår i præcise og velafstemte samspil. Haven er et velbevaret eksempel på den for samtiden moderne villahave, der skulle tilbyde fred, ro, adspredelse og oplevelse til sine brugere. Haven udmærker sig ved sine forskelligartede haverum, der både er forbundne, og hvis forskelligartede stemninger også kan opleves enkeltvis. Grøften og stendigerne som fortolkninger af kulturlandskabelige elementer i villahaven er et helt særegent træk, der var medvirkende til at etablere G.N. Brandt som en af Danmarks vigtigste havearkitekter. De bærende fredningsværdier knytter sig til villaen opført i grundmur, i rødt blankt murværk og med indre konstruktioner i jernbeton samt helvalmet tag hængt med røde vingetegl. Hertil kommer de to skorstenspiber, de seks kviste, den oprindelige indgangsdør, hovedgesimsen, granittrappen med to løb, værnet af smedejern med alle detaljer og samtlige typer vinduer og døre samt jerntremmer. Hertil kommer den oprindelige og ældre materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med opholdsrum mod haven, køkken, spisekammer, gang og trappe mod nord samt soveværelse og bad mod syd. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer samt den oprindelige farveholdning, marmorering og freskobemaling. Heriblandt de pudsede vægge og lofter, etageadskillelserne af jernbeton, parketgulve, marmorgulve, bræddegulve og støbte gulve, trappen med alle detaljer, køkkenet med forrammekøkken og bevaret ældre inventar, de ældre indbyggede skabe på alle etager, bogreolerne, radiatorskjulerne og pejsen i dagligstuen, de ældre radiatorer i stuen, gruekedel og komfur i kælderen, kælderens nagelfaste inventar, samtlige oprindelige døre med tilhørende gerichter og beslagværk, samtlige paneler og forstuens brændeovn. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning. I forhaven knytter de bærende fredningsværdier sig til alle oprindelige og ældre elementer, herunder de stynede lindetræer og havemurene. I baghaven knytter de bærende fredningsværdier sig til samtlige bevarede dele af G.N. Brandts haveanlæg fra 1924, herunder den perlestensbelagte terrasse langs hele huset, lavendelbedet, den rektangulære plæne i husets bredde, de let forsænkede stier belagt med ølandsfliser, bassinet, grøften med skrå, planteklædte bredder, stensætninger og trædesten samt stendiger sat med tilhugne kridtsten, rosenhaven med belægning af fliser og små stier af tegl og i havens sydlige del mod naboskellet med en græsplæne med trædesten. Hertil kommer de bevarede ældre planter, som kan stamme fra havens anlæggelse.

Journal nr.:

22/09514

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

07-10-2022

Journal nr.:

22/10799

Type:

Bevaringsdeklaration

Dato:

21-11-2022