Ejendommen ligger i Søllerød nord for Ravnholm mellem Geels Skov og Dyrehaven nord for København. Grunden udgør et plateau, der falder ca. 5-6 m mod øst. Man kommer til ejendommen ad Lyngskrænten, en slynget vej. Vejen følger forsænkningen i terrænet, som er bevokset med træer og buske. Villaen er gravet ind i skrænten, så den fremstår som en lav enetages bygning dækket af et lavt pyramidetag set fra vest og nord, mens den mod øst og delvis syd hæver sig i to etager og åbner sig med store vinduesflader. Adgangen sker fra vest, fra vejen. Man kommer først til en cirkelformet, grusbelagt forplads omgivet af en tæt klippet, høj hæk. Gruset er næsten koksgråt. Forpladsen giver adgang til carporten, der består af et pyramidetag beklædt med falsede zinkplader og båret af otte hvide træsøjler. Der er plads til to biler. En lige, brudstensbelagt gang fører til huset over den flade græsplæne med enkelte gamle, høje og tykstammede træer. Villaen er placeret således, at dens nordøstre og sydvestre hjørner flugter med det begyndende terrænfald. Ud for villaens sydside udnyttes faldet til en vandhave - en betonstøbt kanal, der i et slynget forløb leder vandet oppe fra et cirkulært bassin ud for villaens sydvestre hjørne ned til et andet cirkulært bassin for foden af villaen. Et vandspy leder vandet fra taget til det øvre bassin. Umiddelbart øst for villaen er skrænten terrasseret af cortenstålplader med fire terrasser og forbundet af en klinkebelagt trappe i fortsættelse af husets øst-vestgående midtakse. Villaens placering følger således terrænet og ligger drejet nogle grader i forhold til både carporten og kædehusene på nabogrundene mod syd.
Villaen fremstår set fra indgangen umiddelbart som en let, lys betonbygning i funktionel stil. Når man kommer tættere på, er det imidlertid tydeligt, at villaen er opført i træ. Den dækkes af et lavt, pyramideformet tag beklædt med falsede zinkplader. Taget afsluttes af en glaslanterne med aluminiumsrammer. Vestfacaden opdeles af fire smalle træpiller, der sammen med pyramidetaget giver mere eller mindre klare klassicerende associationer, måske til Villa Rotunda eller Bindesbølls koncertpavillon i Klampenborg Strandpark som Lisbeth Balslev nævner. Væggene er af træ ligesom stolper, løsholter, fod- og topremme. Udvendigt er væggene dækket af plader beklædt med lodretstillede høvlede, fyrretræsbrædder. Indvendigt er de dækket af sammensløjfede krydsfinerplader. Alt træværk er hvidmalet. Kun underetagens mure, der er gravet ind i skrænten mod vest, og etagedækket er af jernbeton. Mod øst er underetagens fritstående vægge som overetagens konstrueret af træ ligesom den østlige del af etagedækket. Taget bæres af fire gratspær, der forneden hviler på tagremmen og foroven på fire, slanke limtræspiller.
Der er store vinduespartier særlig mod øst, syd og delvis mod vest. Østfacadens hovedvindue og fløjdør danner et udadbuende, aftrappende, asymmetrisk forløb. I det sydøstre hjørne findes en lille, men høj vinterhave i form af et glastårn med hvidmalede stålrammer. Tårnet, der har en kvadratisk grundplan ligesom hovedhuset, afsluttes af et pyramideformet tag og er placeret i forlængelse af husets ene diagonal. I sydfacaden er der store vinduer i to etager, og mod vest findes dør og vindue fra gulv til loft i den sydlige tredjedel af facaden. Denne del af facaden er trukket tilbage for at give plads til en terrasse, mens en del af opholdsstuen skyder sig ud fra den østlige tredje del af sydfacaden i tilslutning til vinterhaven. Vinduerne har trærammer og er hvidmalede. Ifølge Lyneborg blev der ved opførelsen anvendt en ny mere isolerende glastype, der ”klima pluds” ifl. byggesagen, end der tidligere var tilgængelig.
Villaens plan udgør et kvadrat, der er opdelt i ni mindre kvadrater. 12 af de mindre kvadraters 16 hjørner er markeret med de tidligere nævnte laminerede træpiller. Herimellem forskyder sig eller bugter sig skillevægge, ydervægge, vinduer, balkonkanter og en ligeløbstrappe. Indgangen er forskudt mod nord og giver adgang til den rotundeformede entré. Cirkelformen gentages i underetagens centralrum og i toiletrummets badeniche. Husets centrum er desuden markeret af et lille, kvadratisk vandbassin i etagedækket. Bassinets form gentager husets kvadrat. Bunden er af glas, der er delvis sort og uigennemsigtig, men gennemsigtigt i den diagonalstillede kvadratiske midte, således at man fra underetagen kan se op gennem bassinet til glaslanternen i taget. I bassinet findes karper. Bassinets kvadratiske form gentages i pejsen, i vinterhavens glastårn og i altanen mod øst. I stueetagen er de mindre rum placeret langs husets vest- og nordside, mens husets store centrale rum åbner sig ud til øst- og sydsiden. Skillevæggene afsluttes af udkragende, forenklede gesimsbånd. Gulvene er af mahognibrædder, dog er der stengulve af Solnhofer kalksten i hal, bryggers, køkken og gæstetoilet. Lofterne er beklædt med gipsplader. Væggen mellem køkken og den store centrale opholdsstue er udført i gipsplader og delvis gennembrudt. De nagelfaste skabe på den gennembrudte væg er ligeledes af mahogni. Pillerne og det fri udsyn op til taget giver opholdsrummet et vist teltpræg. Der er en kontrast mellem de ydmyge materialer i det ydre og det højglanspolerede mahogni i det indre.
Husets har således en opbygning, hvor rummene forbindes både horisontalt og vertikalt, og hvor store skydepartier muliggør en fleksibel rumlig sammenhæng. Denne opløste rumplan er karakteristisk for den postmoderne periode og udgør, sammen med den nære sammenhæng med omgivelserne, der opnås gennem nøje placerede vinduespartier i flere planer, en særlig værdi. Samtidig er der en markant kontrast mellem de forskellige materialevalg, som også er karakteristisk for postmodernismen.