Log ind

Sag: Lyngskrænten 5

Lyngskrænten 5, Rudersdal

Klik på kortet for at se et større udsnit.

Fotografier (1)

» Forrige

»Næste

Sagsoplysninger

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Lyngskrænten 5

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Lyngskrænten 5

Kommune:

Rudersdal

Omfang:

Villaen med carport (1987 af Tage Lyneborg) samt

vandhaven og haven (1987 af Cornelia Zibrandtsen i samarbejde med Tage Lyneborg). Fredet 2022

Beskrivelse:

Ejendommen ligger i Søllerød nord for Ravnholm mellem Geels Skov og Dyrehaven nord for København. Grunden udgør et plateau, der falder ca. 5-6 m mod øst. Man kommer til ejendommen ad Lyngskrænten, en slynget vej. Vejen følger forsænkningen i terrænet, som er bevokset med træer og buske. Villaen er gravet ind i skrænten, så den fremstår som en lav enetages bygning dækket af et lavt pyramidetag set fra vest og nord, mens den mod øst og delvis syd hæver sig i to etager og åbner sig med store vinduesflader. Adgangen sker fra vest, fra vejen. Man kommer først til en cirkelformet, grusbelagt forplads omgivet af en tæt klippet, høj hæk. Gruset er næsten koksgråt. Forpladsen giver adgang til carporten, der består af et pyramidetag beklædt med falsede zinkplader og båret af otte hvide træsøjler. Der er plads til to biler. En lige, brudstensbelagt gang fører til huset over den flade græsplæne med enkelte gamle, høje og tykstammede træer. Villaen er placeret således, at dens nordøstre og sydvestre hjørner flugter med det begyndende terrænfald. Ud for villaens sydside udnyttes faldet til en vandhave - en betonstøbt kanal, der i et slynget forløb leder vandet oppe fra et cirkulært bassin ud for villaens sydvestre hjørne ned til et andet cirkulært bassin for foden af villaen. Et vandspy leder vandet fra taget til det øvre bassin. Umiddelbart øst for villaen er skrænten terrasseret af cortenstålplader med fire terrasser og forbundet af en klinkebelagt trappe i fortsættelse af husets øst-vestgående midtakse. Villaens placering følger således terrænet og ligger drejet nogle grader i forhold til både carporten og kædehusene på nabogrundene mod syd.

Villaen fremstår set fra indgangen umiddelbart som en let, lys betonbygning i funktionel stil. Når man kommer tættere på, er det imidlertid tydeligt, at villaen er opført i træ. Den dækkes af et lavt, pyramideformet tag beklædt med falsede zinkplader. Taget afsluttes af en glaslanterne med aluminiumsrammer. Vestfacaden opdeles af fire smalle træpiller, der sammen med pyramidetaget giver mere eller mindre klare klassicerende associationer, måske til Villa Rotunda eller Bindesbølls koncertpavillon i Klampenborg Strandpark som Lisbeth Balslev nævner. Væggene er af træ ligesom stolper, løsholter, fod- og topremme. Udvendigt er væggene dækket af plader beklædt med lodretstillede høvlede, fyrretræsbrædder. Indvendigt er de dækket af sammensløjfede krydsfinerplader. Alt træværk er hvidmalet. Kun underetagens mure, der er gravet ind i skrænten mod vest, og etagedækket er af jernbeton. Mod øst er underetagens fritstående vægge som overetagens konstrueret af træ ligesom den østlige del af etagedækket. Taget bæres af fire gratspær, der forneden hviler på tagremmen og foroven på fire, slanke limtræspiller.

Der er store vinduespartier særlig mod øst, syd og delvis mod vest. Østfacadens hovedvindue og fløjdør danner et udadbuende, aftrappende, asymmetrisk forløb. I det sydøstre hjørne findes en lille, men høj vinterhave i form af et glastårn med hvidmalede stålrammer. Tårnet, der har en kvadratisk grundplan ligesom hovedhuset, afsluttes af et pyramideformet tag og er placeret i forlængelse af husets ene diagonal. I sydfacaden er der store vinduer i to etager, og mod vest findes dør og vindue fra gulv til loft i den sydlige tredjedel af facaden. Denne del af facaden er trukket tilbage for at give plads til en terrasse, mens en del af opholdsstuen skyder sig ud fra den østlige tredje del af sydfacaden i tilslutning til vinterhaven. Vinduerne har trærammer og er hvidmalede. Ifølge Lyneborg blev der ved opførelsen anvendt en ny mere isolerende glastype, der ”klima pluds” ifl. byggesagen, end der tidligere var tilgængelig.

Villaens plan udgør et kvadrat, der er opdelt i ni mindre kvadrater. 12 af de mindre kvadraters 16 hjørner er markeret med de tidligere nævnte laminerede træpiller. Herimellem forskyder sig eller bugter sig skillevægge, ydervægge, vinduer, balkonkanter og en ligeløbstrappe. Indgangen er forskudt mod nord og giver adgang til den rotundeformede entré. Cirkelformen gentages i underetagens centralrum og i toiletrummets badeniche. Husets centrum er desuden markeret af et lille, kvadratisk vandbassin i etagedækket. Bassinets form gentager husets kvadrat. Bunden er af glas, der er delvis sort og uigennemsigtig, men gennemsigtigt i den diagonalstillede kvadratiske midte, således at man fra underetagen kan se op gennem bassinet til glaslanternen i taget. I bassinet findes karper. Bassinets kvadratiske form gentages i pejsen, i vinterhavens glastårn og i altanen mod øst. I stueetagen er de mindre rum placeret langs husets vest- og nordside, mens husets store centrale rum åbner sig ud til øst- og sydsiden. Skillevæggene afsluttes af udkragende, forenklede gesimsbånd. Gulvene er af mahognibrædder, dog er der stengulve af Solnhofer kalksten i hal, bryggers, køkken og gæstetoilet. Lofterne er beklædt med gipsplader. Væggen mellem køkken og den store centrale opholdsstue er udført i gipsplader og delvis gennembrudt. De nagelfaste skabe på den gennembrudte væg er ligeledes af mahogni. Pillerne og det fri udsyn op til taget giver opholdsrummet et vist teltpræg. Der er en kontrast mellem de ydmyge materialer i det ydre og det højglanspolerede mahogni i det indre.

Husets har således en opbygning, hvor rummene forbindes både horisontalt og vertikalt, og hvor store skydepartier muliggør en fleksibel rumlig sammenhæng. Denne opløste rumplan er karakteristisk for den postmoderne periode og udgør, sammen med den nære sammenhæng med omgivelserne, der opnås gennem nøje placerede vinduespartier i flere planer, en særlig værdi. Samtidig er der en markant kontrast mellem de forskellige materialevalg, som også er karakteristisk for postmodernismen.

Bygningshistorie:

Villaen med carport, forhave og vandhave er opført i 1987 for direktør Lars Holbak, Green Square Copenhagen A/S og er tegnet af Tage Lyneborg. Terrassehaven mod øst fra 2014 er tegnet af Cornelia Zibrandtsen.

Arkitekten

Tage Lyngeborg (1946-2020) var uddannet som murer og arkitekt, havde egen tegnestue og underviste på Kunstakademiets Arkitektskole fra 2000 som professor. Han tegnede flere mindre villaer bl.a. et hus på Rungsted Strandvej, der er nedrevet (efter det var indstillet til fredning), ombyggede Wennberg Siloen i Københavns Havn og nyopførte Hamlet Hospital. I sin korte omtale i Weilbach fremhæver Sys Hartmann den internationale orientering og senklassicistiske inspiration, de ordnende principper fra musikken, interessen for lysets betydning for rumvirkningerne og forkærligheden for traditionelle materialer især træ. Lisbeth Balslev og Jon Stephensen fremhæver især det billedassocierende og Kjeld Vindum de formelle kompositionsprincipper. Cornelia Zibrandtsen (1952-) er arkitekt og havearkitekt og har bl.a. udarbejdet planen for landskabsudvikl. ved Ørestaden, Vestamager (1991).

Bygherren

Green Square blev angiveligt Nordeuropas førende bolighus inden for antikviteter og indretning i perioden fra grundlæggelsen i 1974 af Lars Holbak og Mads Holst og frem til Holbaks død i 2011. I dag er der showroom i pakhus 48, Sundkaj i Nordhavn, og forretningen har suppleret fokusset på en gros salg til også at omfatte detailhandel. Efter Lars Holbaks død overtog de nuværende ejere villaen og bad Tage Lyneborg om at forfatte et fredningsforslag efter opfordring fra Synets daværende formand, Christoffer Harlang.

Byggesagen

Der blev søgt om byggetilladelse til villaen i 1986. Af byggesagen fremgår det desuden, at der blev udarbejdet beregninger på varmetabet fra bygningen af civilingeniør Georg Schmidt, og at den rådgivende ingeniør var Jørgen Nielsen. Køkkenelementerne er tegnet af Lyneborg til stedet og fremstillet på bygherrens værksted, der var knyttet til hans antikvitetsforretning. Det fremgår endvidere, at der blev givet dispensation fra lokalplanen til at bygge carporten på det nuværende sted med den begrundelse, at ”få en god have mod vest, og visuelt at kunne komme på afstand af huset, ønskes entréen etableret nær vej, med forplads omkranset af hæk samt carport.” Efter overtagelsen har de nuværende ejere i 2014 gennemført en terrassering af skrænten øst for huset ved arkitekt Cornelia Zibrandtsen. Samtidig nedlagdes de karpebassiner, som havde været på stedet.

2019 ansøgte ejerne om tilladelse til udskiftning af den oprindelige facadebeklædning, 12 cm brede, hvidmalede, lodret høvlede brædder, der er angrebet af råd. Kommunen satte ansøgningen i bero, fordi man har en temalokalplan for bevaringsværdige bygninger i høring. Desuden giver kommunen udtryk for, at den foreslåede ændring af træbeklædningen til et komposit materiale vil have en indvirkning på husets facade, som netop er fremhævet i SAVE-registreringen.

kilder:

Generelt:

Flemming Skude: Det postmoderne paradigme. Architectura nr. 43, 2021, side 53-85.

Charles Jencks: The Language of Post-Modern Architecture. (1977), London: Academy Editions 1981.

Arkitekten, vol. 123, 2021, marts, side 51-97 og april, side 35-81.

Kenneth Frampton: Modern Architecture. (1980) 5.udg. London: Thames and Hudson 2020, side 315-350 (især 341-347).

Vibeke Andersson Møller: Den Danske Arkitektursituation 1985-1991.

BSA/Arkitektur nr. 11 1992.

Hans Peter Svendler Nielsen: Bedre Byggeskik. Erhvervshistorisk Årbog 1979, side 98-126.

Om villaen:

Rudersdal Kommunes byggesagsarkiv. Lyngskrænten 5.

Interview: Mads Holst er manden bag Danmarks skattekiste, Green Square (houzz.dk) (tilgået 1/10/2021)

Tage Lyneborg: Pyramidehuset opført 1987, Villa på Lyngskrænten 7 i Søllerød. Utrykt og udateret (ca. 2014) Slots- og Kulturstyrelsens arkiv. (7 sider).

Lisbeth Balslev Jørgensen: Tage Lyneborg – en kommentar til 3 byggerier og 5 projekter. Arkitektur nr.2 1991, side 65-82

Kjeld Vindum: Kvadrat med kryds, bolle og slange. Formelle træk i Tage Lyneborg papirarkitektur. Arkitektur nr.2 1991, side 83-93.

Jon Stephensen: Pyramid House in Søllerød. Living Architecture no. 8, side 136-146.

Sys Hartmann: Tage Lyneborg. Weilbachs Kunstnerleksikon 1993.

Miljømæssig værdi:

Villaen er præcist indarbejdet i landskabet ved at være placeret på den efter danske forhold forholdsvis høje skrænt og med det flade forareal mod vest, der leder frem til villaen. Hertil kommer kanalen, der får regnvand fra tagets vandspyr. Kanalen kan opfattes som en forenklet kaskade. Således udnytter villaen til fulde landskabets karaktertræk. Omend ganske lille skaber villaens omgivelser associationer til klassisk havekunst.

Kulturhistorisk værdi:

Bygningen og dens omgivelsers kulturhistoriske værdi består i, at den er et eksempel på boligforholdene for dele af den kreative klasse i, hvad der er blevet kaldt det postindustrielle og postmoderne samfundet. Det opstod i løbet af 1970’erne og 1980’erne som et opgør med velfærdssamfundets standardiserede modernisme. Samtidig er bygningen også et eksempel på introduktionen af nye glastyper med bedre isoleringsegenskaber, der blev udviklet som en reaktion på 1970’ernes olieforsyningskriser. Det giver villaen markant større vinduesarealer særlig mod øst og syd sammenlignet med tilsvarende byggeri fra 1970’erne.

Arkitektonisk værdi:

Ud over det særlig stærke samspil mellem landskabet, der ikke bare består af skrænten, men også den plane flade med store træer, og bebyggelsen i form af villaen med carport, vandhave og terrassehave, har hvert element også i sig selv en fremragende arkitektonisk værdi. Den samlede komposition og de enkelte dele er gennembearbejdede og spiller på en gang sammen og står i kontrast til hinanden. Det ses ved de 12 piller, der bærer taget som et telt og opdeler villaen i ni faste kvadratruder, hvorimellem vægge, vinduer, trappe, altan og skabselementer er forskudt eller i enkelte tilfælde bugter sig ud og ind. Flere vægge følger kvadraternes diagonallinjer. Andre kvadrater i form af karpebassin, pejs og vinterhavens tårn varierer temaet. Tilsvarende er carporten opdelt af ni slanke piller i fire kvadrater. Også cirkelformer indgår i planen som forpladsen med hæk, entréen, centralrummet i underetagen og det store østvendte vindues cirkeludsnit.

Nye og gamle materialer er bragt sammen, stål, højisolerende glas og fyrretræsbrædder, kalksten og mahogni. I det ydre er materialerne simple, svarende til det, der er i den amerikanske udgave af postmodernismen kaldes ”det dekorerede skur”. I det indre er den enkelte brugers præferencer fulgt. Det er et klart brud med modernismens sammenhæng mellem det indre og det ydre i arkitekturen. Materialerne er desuden i vid udstrækning fremstillet til og samlet på stedet i kontrast til det dominerende elementbyggeri. Og kan måske siges at videreføre traditionen fra Bedre Byggeskik, hvis mål bl.a. var at forbedre håndværket og som netop fik en fornyet interesse under postmodernismen. Der er arbejdet med lysets rumskabende muligheder eksempelvis ved det vertikale vinduesbånd, der danner en trappeformet figur modsat funktionalismens vandrette vinduesbånd, og som dominerer villaens østside sammen med vinterhavens glastårn.

Karpebassinet henter lys ned fra lanternen i taget til underetagens centralrum samtidig med, at det måske associerer til en James Bond-film – Diamonds Are Forever (Jencks, s. 77) og angivelig er inspireret af bygherrens interesse for tropefisk. Som nævnt rummer det samlede værk også en række hentydninger til klassiske villaer, ifølge arkitekten selv udtrykt på ”et fundament af nordisk traditionel funktionalisme”. Endelig kan man også med Tage Lyneborgs egne ord sige, at huset ved det formelles nedbrydning retter sig ”mod landskabets beskaffenhed og ønsket om at forbinde natur, sted og hus mest muligt – stedets natur flyder på en måde fra ankomsten gennem bygningen og ned gennem Lyngdalen.”

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:

Antal andre objekter:

Komplekstype:

Villa

Bebyggelsestype:

Hovedstad - Villakvarter/parcelhusområde

Fredningsstatus:

Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.

Fredningsomgivelse:

Have ; Garage, vognremise ; Fredningsomfang ; Have ; Vandløb, kanal

Sagsbehandlinger

Type:

Fredningsbeslutning

Dato:

30-06-2022

Begrundelse:

Slots- og Kulturstyrelsen finder, at villaen med carport (1987 af Tage Lyneborg), vandhaven og haven (1987 af Cornelia Zibrandtsen i samarbejde med Tage Lyneborg) samt terrasseringen af skrænten øst for huset (2014 af Cornelia Zibrandtsen) på Lyngskrænten 5, 2840 Holte, Rudersdal Kommune, har den fremragende værdi, der kan begrunde fredning af bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker uanset deres alder. Hertil kommer det særlige forhold, at det samlede anlæg i al væsentlighed står uforandret. Villaen med carport, vandhave og have er et selvstændigt kunstnerisk værk, der består af en bearbejdning af de internationale postmodernistiske strømninger inden for arkitektur og havekunst, tilpasset de lokale forhold og i særdeleshed den lokale topografi. Værket er blandt de absolut bedste postmodernistiske arbejder i Danmark. De bærende fredningsværdier knytter sig blandt andet til den præcise placering i landskabet af både villa, carport og vandhave mellem den, efter danske forhold, forholdsvis høje terrasserede skrænt mod øst og det flade forareal mod vest, der leder frem til villaen. Hertil kommer, at både den samlede komposition og de enkelte dele er nøje gennem bearbejdet og på én gang spiller sammen og står i kontrast til hinanden, som en kompliceret leg. Det er karakteristisk for postmodernismen og ses eksempelvis ved, at de tolv piller, der bærer villaens pyramideformede tag som et telt, opdeler villaen i ni faste kvadratruder, hvorimellem vægge, vinduer, trappe, altan og skabselementer er forskudt eller bugter sig ud og ind og danner forskellige geometriske figurer. De større kvadrater gentages i mindre kvadrater i form af karpebassin, og vinterhavens tårn. Tilsvarende er carporten opdelt af ni slanke piller i fire kvadrater. Også cirkelformer indgår i planen som forpladsen med hæk, entréen, det lille centralrum i underetagen af villaen og det store østvendte vindues cirkeludsnit. Moderne og traditionelle materialer er bragt sammen: stål, højisolerede glaspartier, fyrretræsbrædder, kalksten og mahogni. De er i vid udstrækning fremstillet til huset og samlet på stedet i kontrast til periodens dominerende elementbyggeri. Dele af den danske postmodernistiske bevægelse fik en vis inspiration fra lokal byggeskik og en tidligere bevægelse som Bedre Byggeskik – og ikke alene fra internationalt kendte, amerikanske arkitekter. Der er også arbejdet med lysets rumskabende muligheder eksempelvis ved det lodrette vinduesbånd, der – modsat funktionalismens vandrette vinduesbånd – danner en trappeformet figur og dominerer villaens østside sammen med vinterhavens glastårn. Det er desuden en værdi, at der er arbejdet med flere associationsvækkende motiver. Det samlede anlæg rummer hentydninger til klassiske italienske villaer, ifølge omtalen i tidsskriftet Arkitektur 1991, og ifølge Lyneborg selv er villa baseret på ”et fundament af nordisk traditionel funktionalisme”. Hertil kommer det iøjenefaldende karpebassin, der henter lys ned fra lanternen i taget til underetagens centralrum. Det skaber associationer til en James Bondfilm – Diamonds Are Forever – og er angivelig inspireret af bygherrens interesse for tropefisk. Netop et stillbillede med et cirkelformet akvarium fra denne Bondfilm er blandt illustrationerne i 1970’ernes hovedværk om postmodernistisk arkitektur af Charles Jencks. De underfundige hentydninger til arkitekturhistorien og måske til en af polulærkulturens klassikere er også karakteristiske for postmodernismen, samtidig med at de synes tilpasset bygherren, der var antikvitetshandler. Endelig kan man med Tage Lyneborgs egne ord sige, at huset ved det formelles nedbrydning retter sig ”mod landskabets beskaffenhed og ønsket om at forbinde natur, sted og hus mest muligt – stedets natur flyder på en måde fra ankomsten gennem bygningen og ned gennem Lyngdalen."

Journal nr.:

22/07763

Type:

Bevaringsdeklaration

Dato:

29-07-2022

Begrundelse:

Omfang: Villaen med carport, vandhave og have

Journal nr.:

22/10922

Type:

Tinglyst fredning