Sag: Gammel Strand 36

Gammel Strand 36, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gammel Strand 36
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammel Strand 36
Kommune:
København
Omfang:
Forhus, sidehus og dermed sammenbygget baghus (1800-01 af Johan Christopher Suhr). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Gammel Strand 36 ligger i husrækken med udsyn over Slotsholmskanalen til Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum. Gammel Strand 36 består af et forhus, der er sammenbygget med et sidehus og et baghus mod nord, som tilsammen omkranser et lille flisebelagt gårdrum. Bag baghuset er lille baggård, der mod nord afsluttes af et baghus, som ikke er omfattet af fredningen.

Forhus, sidehus og baghus er grundmurede og opført i fire etager over en høj kælder. Forhuset er fire fag bredt mod Gammel Strand. Bygningerne bærer røde, teglhængte heltage, undtaget sidehuset, der har halvtag. Tagfladerne over de to hjørnesmigfag mod gården er dækket af zink. I forhusets rygning er to blokformede skorstenspiber, side- og baghuset har hver en skorstenspibe – og alle skorstens-piberne er i blank mur. I tagfladen mod gaden er to ældre kviste med trerammede vinduer, en lav trekantsfordakning samt zinktag og        -flunker. I næsten alle tagflader er der tagvinduer, både ældre og nyere. Facaden er i kælderetagen beklædt med travertinfliser, stueetagen er gråpudset, mens de øvrige etager står i skuret, gult murværk. Facaden opdeles af en profileret kordongesims af sandsten over den høje stueetage og afsluttes af en profileret tandsnitsgesims. Herimellem er facaden udsmykket af et aflangt bånd med fremspringende kant, en gennemgående sålbænksgesims under førstesalens og andensalens vinduer samt et fremspringende, plant bånd. I det østligste fag fører et par granittrin op til hoveddøren, som er en ældre, rødmalet, tofløjet revledør med pålagte fyldinger, der sidder i en sandstensportal med sortmalede søjler/hjørneindfatninger og en konsolbåren trekantfordakning over døren. Et par granittrin fører ned til en kælderdør, som er en nyere butiksdør i lakeret træ, der sidder i en rundbuet åbning. Over døren er et konsolbårent skur af sandsten, der er malet grøngråt. Kældervinduerne er nyere, etrammede og lakerede ligesom kælderdøren. Vinduerne i stueetagen er nyere, men traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte nedre rammer, mens vinduerne herover er ældre korspostvinduer. Alle vinduer er malet mørkebrune.

Samtlige gårdsider er vandskurede og gulkalkede og afsluttes af en gulkalket, profileret hovedgesims. Vinduerne er ældre to- og trefags korspostvinduer, hvoraf enkelte har opdelte nedre rammer, samt torammede, opdelte kældervinduer og i baghusets nordside har flere af vinduerne bevaret de små ruder. Forhuset har en ældre, tofløjet fyldingsdør med små ruder mod gården, og i sidehuset fører to støbte kældertrapper ned til henholdsvis en nyere, plan kælderdør og en ældre fyldingsdør. Både døre og vinduer er malet mørkebrune. I baghuset giver en bred døråbning adgang til en gennemgående gang, der fører om til den bagerste gård, og også i baghusets nordside er en bred åbning uden dørfløje.   

Gammel Strand 36 indeholder i kælderen et butikslokale med tilhørende baglokaler. Stueetagen er indrettet til erhverv, og herover er to lejligheder. I forhusets tagetage er en nedlagt lejlighed, mens den resterende del er indrettet til depotrum. Bygningens oprindelige planløsning er bevaret på samtlige etager. I forhuset er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til en ældre, toløbet hovedtrappe, som er placeret mod gården. Lejlighederne er disponeret med en lille forstue, to stuer en suite mod gaden, en stue i smigfaget, en spisestue i sidehuset, to værelser i baghuset mod gården, et lille toilet og en smal gang, der fører til køkkenet og badeværelset, som sammen med bagtrappen vender ud mod den bagerste gård. Kun i stueetagen er planløsningen en smule anderledes, da den gennemgående forstuegang ikke giver plads til to stuer og en forstue, men kun en stue mod gaden, som har en forholdsvis stor åbning ind til smigfagsstuen. Kælderen har i store træk den samme inddeling som etagerne ovenover, kun et par lette skillerum opdeler enkelte af rummene yderligere.

I lejlighederne og trapperumme er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler, profilerede vinduesindfatninger, fuldt panelerede vægge, vægge med opspændte lærreder, pudsede vægge samt loftsstukkatur og rosetter. Hertil kommer de oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende, klassicistiske gerichter, kannelerede pilastre, der indrammer ovnpladserne, indbyggede skabe og vinduesrammer med håndsmedede anverfere og stormkroge samt ældre, trukket glas. I den ene af stuerne på tredje sal er bevaret et ældre loftsmaleri. I køkkener, badeværelser, toiletter og gang er der overvejende en nyere materialeholdning med vinylbelagte gulve, flisebeklædte vægge og listelofter. I enkelte rum er der desuden systempladelofter samt nyere franske døre. Samtlige rum i stueetagen har linoleumsbelagte gulve. Forstuegangen og trinene lige inden hoveddøren er belagt med kokosmåtter, og i en bred dørindfatning med topstykke er en nyere glasdør, som derved adskiller forstuegangen fra trapperummet. Vægge og lofter er pudsede med stuk. Hovedtrappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen samt med drejede balustre og en svungen håndliste, som nederst ender i en vangesnirkel. Trappen er hvidmalet med en lakeret håndliste, trinene er belagt med nålefilt, kun øverst er brædderne synlige, og der er pudset under løbene. Dørene ind til lejlighederne er enfløjede fyldingsdøre med messinggreb og -ringetryk, profilerede gerichter og et profileret topstykke udsmykket med et skjold. Det bagerste trapperum har nederst støbt gulv, vægge med gul, blank mur og synlige loftbjælker med pudsede flader imellem. Den oprindelige bagtrappe er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, retkantede balustre, svungne mæglere, der følger håndlisten. Trappen er malet brun og der er pudset under løbene. Den øverste del af bagtrappen er opdelt af brandsikringshensyn, og er derfor inddækket i brandhæmmende plader og en nyere pladedør giver adgang til det videre forløb.

Tagetagen har bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkant og enfyldingsdøre med gerichter. I den uopvarmede del er de understrøgne tagsten synlige og andre steder ses undertaget af banevarer, og der er bræddeskillevægge med ældre revledøre. Kælderetagen har støbte gulve, der mod gaden er flisebelagte, væggene er pudsede, lofterne er nedsænkede med systemgipsplader, men i baghuset er der synlige bjælker med rørpudsede loftflader imellem.  
Bygningshistorie:
Byen, som slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinie og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her.

Strand kvarter omfatter bebyggelsen ned mod Gammel Strand samt selve Slotsholmen, hvor Københavns Slot, nu Christiansborg, og de mange andre store bygningsanlæg, der er ramme om landets centraladministration, ligger. Gammel Strand blev første gang nævnt på skrift i 1377, med den latinske betegnelse ”prope mare”, der betyder ved havet. Først i 1716 blev navnet Gammel Strand benyttet officielt. Gennem århundreder holdt de mange fiskerkoner året rundt til her, hvor de solgte fisk fra primitive stader. Men da det nye fisketorv i Sydhavnen var klar i 1958, holdt handlen her op og de mange fiskerbåde, der hver morgen havde landet fisken på Gammel Strand, forsvandt.

Forhuset samt side- og baghuset blev opført i 1800-01 for stadskaptajn Johan Christopher Suhr, kun få år efter Københavns anden store brand i 1795. I facaden var der oprindelig en fordybning over anden etages vinduer med stukkaturarbejde samt et muret bånd under tredje etages vinduer over to fag. Denne udsmykning forsvandt i 1849, samtidig med at facaden blev oliemalet.

Trapperummet med hovedtrappen blev istandsat omkring 1880 - at dømme efter udformningen af snedkerdetaljerne på balustrene, dørene og indfatningerne, som blev forsynet med dekorative skjolde.  

Oprindeligt var lejlighederne indrettet med et køkken i den bageste del af sidehuset med direkte forbindelse til pigeværelset, der lå ud for bagtrappen i baghuset, mens soveværelse og barnekammer lå mod nord i baghuset. I 1906, under grosserer S. Kruse Jensens ejertid, blev der indlagt toiletter med træk og slip i lejlighederne. Toilettet blev indrettet i et lille rum ud mod korridoren, som opstod ved at inddrage et hjørne af køkkenet. Køkkenet flyttede sammen med pigeværelset ud i baghuset, og byttede plads med soveværelset og barnekammeret. 

På et fotografi fra omkring 1950 kan det ses, at vinduerne var forsynet med pudsindfatninger og at sålbænksgesimserne under vinduerne på første og anden sal var forsynet med konsoller. Ligeledes ses det, at stueetagens korspostvinduer er blevet udskiftet med store vertikale butiksruder og at en del af vinduernes brystninger hermed er blevet fjernet.

I 1967 blev forhusets tag og facade istandsat på grund af fare for nedstyrtning af løs puds og løse facadedele. I den forbindelse blev facaden mod gaden renhugget for resterne af pudslaget og for resterne af de pudsede indfatninger, der var løse, idet pudsningen var foretaget oven på et lag oliemaling. Muligheden for at anvende rester af bånd og indfatninger ved en retablering af facaden, således som den fandtes før nedstyrtningen, var ikke til stede. Sålbænksgesimsernes konsoller blev nedtaget med henblik på genopsættelse, hvilket dog aldrig skete. Facaden kom herefter til at fremtræde blank mur.

Lejligheden i forhusets tagetage blev nedlagt i 1976-78.

I 1995 blev taget omlagt og kviste blev istandsat. I 1999 blev facaden retableret med korspostvinduer mod gaden. I 2000 blev gårdsiden istandsat.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Gammel Strand, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, korte facadelængder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele og tillige danner en stemningsfuld ramme mod Slotsholmskanalen.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus og baghus omkring det første gårdrum, samt til baghusets åbne gennemgang til det andet gårdrum, som afsluttes af et baghus. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Gammel Strand 36 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Strand 36 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade, der i dag kun er forsynet med en kordongesims, sålbænksgesimser og en tandsnitsgesims samt to enkle bånd mellem etagerne. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning samt sandstensportalen omkring hoveddøren og skuret af sandsten over kældernedgangen. Ligeledes er facadens korspostvinduer, som oprindeligt nok har haft opdelte nedre rammer, kendetegnende for periodens bygninger. I kontrast hertil står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de smårudede vinduer er forbeholdt gårdsidernes enklere udtryk, men er i dag kun bevaret på baghusets nordside. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet.  

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med en høj håndværksmæssig standard. Den oprindelige planløsning er velbevaret på samtlige etager, der kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og en bagtrappe i baghuset. Lejlighedernes disponering med et kabinet og et herreværelse mod gaden, en dagligstue i smigfaget, en spisestue i sidehuset samt soveværelser og køkken i baghuset afspejler borgerskabets herskende levevis, og plandisponeringen er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelses-tidspunktet. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de to oprindelige trapper med alle detaljer, herunder hovedtrappens dekorerede vanger og vangesnirklen nederst. Hertil kommer trapperummets profilerede gerichter med topstykker og kartouche, lejlighedernes høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, profilerede vinduesindfatninger, loftsstukkatur med loftsrosetter, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske gerichter, de tidstypiske kannelerede pilastre, der indrammer ovnpladserne, de indbyggede skabe og det bemalede loft mod gaden på tredje sal, hvis egetræsådring er karakteristisk for anden halvdel af 1800-tallet. Endvidere kommer vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge, de bevarede ældre glas samt, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.    
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen, sålbænksgesimserne og de vertikale bånd mellem etagerne har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade med den markante underetage. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af tandsnitsgesimsen og accentueringen af hovedindgangen og kældernedgangen.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer samt hovedtrapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.   
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter Købehavns brand i 1795, der er traditionelt disponeret med et forhus, et sidehus og et baghus omkring grundens første gårdrum.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de grundmurede bygninger i fire etager over en høj kælder med røde teglhængte heltage samt halvtag sidehuset. Hertil kommer de ældre kviste, skorstenspiberne i rygningerne, den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon-, sålbænks- og hovedgesims, vandrette bånd, portal og skur, hvoraf flere er udført i sandsten. Hertil kommer de ældre døre og vinduer med alle detaljer samt kontrasten imellem facaden og de prunkløse gårdsider. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede oprindelige grundplaner på alle etager med gennemgående forstuegang og hovedtrappe i forhuset og bagtrappe i baghuset. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden, stue i smigfaget, spisestue i sidehuset, værelser, toilet, gang, køkken og badeværelse i baghuset. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder
bræddegulve, paneler, vinduesindfatninger, opspændte lærreder, pudsede vægge og lofter med stuk, fyldings- og revledøre, indstukne hængsler, gerichter, ovnpilastre, indbyggede skabe, tredjesalens bemalede loft samt vinduernes anverfere, stormkroge og ældre glas. Endvidere kommer de to oprindelige trapper med alle detaljer, indgangsdørenes profilerede gerichter med topstykker og kartouche samt den gennemgående traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-01-1993
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0011

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Gammel Strand 36, Strand Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gammel Strand 36

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap