Sag: Sankt Peders Stræde 18

Sankt Peders Stræde 18, hj. af Teglgårdsstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sankt Peders Stræde 18
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Peders Stræde 18, hj. af Teglgårdsstræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset (1797-98).
Fredet 1959.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i udførte bygningsarbejder. Fredningen omfatter hjørnebygningen mod Sankt Peders Stræde og Teglgårdsstræde. Følgende er ikke besigtiget: 2. th og 3. tv i Sankt Peders Stræde og 1. sal i Teglgårdsstræde samt tagetagen der udgør én lejlighed i hele hjørnebygningens plan.

Hjørnebygningen indgår som en del af husrækken i Sankt Peders Stræde og Teglgårdsstræde. Huset er grundmuret og har syv fag mod Sankt Peders Stræde, et skråt hjørnefag og syv fag mod Teglgårdsstræde. Bygningen er i fire etager over kælderen og har udnyttet tagetage. Facaderne er pudsede og blåmalede. Facadens udsmykning er hvidtet. Over den profilerede kordongesims mellem stueetage og først sal har facaderne til begge gader den samme udsmykning og vinduessætning. Imellem første- og andensalen er der er bred, glatte og opdelte bånd. Mellem anden- og tredjesalen er der i de tre midterfag et fladt forsænket felt med en kant hele vejen rundt. Mod taget sidder en gesims med sparrehoveder. Taget er et rødt, teglhængt og let opskalket heltag med traditionelt udførte kviste med fladbuet tag eller med heltag. Desuden er der tre murede skorstenspiber i tagrygningerne.

Der er en hoveddør i midterfaget i Sankt Peders Stræde. Her sidder en nyere, tofløjet og grønmalet revledør. I yderfaget i Teglgårdsstræde er en portgennemkørsel. Her sidder en grønmalet og og tofløjet revledør. Herover er et halvrundt overvindue med radiære sprosser.  I portrummet er en traditionelt udført og nyere revledør ind til et trapperum. Vægge og loft er i portrummet glatpudsede og hvidmalede. Belægningen i portrummet er støbt.

Alle vinduerne er nyere men traditionelt udførte med korspostopdeling eller torammede med tre ruder i hver ramme. I kælderetagen er de enrammede med fire ruder. sprosser. Kvistvinduerne er to- eller trerammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede.


På gårdsiden har hjørnehuset tre fag mod Teglgårdsstræde, et skråtstillet fag, der danner overgang til de tre fag til Sankt Peders Stræde. Murfladen er glatpudset og blåmalet. Mod taget er hovedgesimsen profileret og hvidtet. Mod Teglgårdsstræde er en gavlkvist med profileret, hvidtet gesims. I portåbningen sidder en nyere gitterport i træ. I hjørnefaget er der nedgang til kælderen. Her sidder en nyere, tofløjet trædør. Mod Sankt Peders Stræde sidder tre trin oppe en ældre fyldningsdør med småtopsprosset vindue i den øverste del. Herover er et ældre vindue med fire ruder. Vinduerne på gårdsiden er nyere og traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer samt torammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduerne er hvidmalede. I kælderen er vinduerne torammede uden opdeling. I taget er der flere nyere tagvinduer.

I det indre er en ældre planløsning delvist bevaret. På hver etage er tre lejligheder: en hjørnelejlighed og én på hver side. I lejlighederne er de repræsentative rum placeret mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården. Den i nyere tid indrettede tagetage udgør én stor lejlighed. I stueetagen er en traditionel struktur med en gennemgående forstue mod Sankt Peders Stræde med hovedtrappen bagerst. I Teglgårdsstræde er der fra portrummet adgang til et trapperum med en ældre, toløbet trappe.

Forstuen har glatpudsede og hvidmalede vægge og lofter glatpudsede og hvidmalede og hertil har væggene delvist bræddebeklædte, gråmalede brystningspaneler. På gulvet er linoleum. Hovedtrappen er en ældre ligeløbstrappe. Den er hvidmalet og gelænderet har slanke, retkantede balustre og en profileret, sortmalet håndliste. På trin og reposer er linoleum. På etagerne er der indgang til to lejligheder og hver lejlighed har to indgangsdøre. Den ene er blændet af. Dørene er nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre med tilhørende gerigter.

Lejlighederne, der ligger mod Sankt Peders Stræde, har stuer mod gaden og køkken, badeværelse og entré mod gården. Her er overvejende bræddegulve samt glatpudsede, hvidmalede lofter og vægge. Dørene er nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre med tilhørende gerigter. I lejligheden på førstesalen er ældre stukrosetter i loftet og ovnpilastre på væggen, hvor ovnen tidligere stod, samt brystningspaneler under vinduerne mod gaden.

I hjørnelejlighederne træder man direkte ind i køkkenet, der er placeret i det skrå fag mod gården. Der er tre stuer en suite mod gaderne. Her er overvejende bræddegulve og glatpudsede, hvide lofter og vægge. Der er helpaneler på ydervæggene i de gadevendte stuer og vinduerne har lysningspaneler. Dørene er overvejende nyere. I lejligheden på tredjesalen er der bjælkelofter og ældre døre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter. Hertil er der ovnpilastre og helpaneler mod gaden.

Trapperummet mod Teglgårdsstræde har vægge i bindingsværk. Det er flere steder fritlagt og hvidmalet over stok og sten. Hertil er glatpudsede, hvidmalede med hvidmalede bræddepaneler i brystningshøjde. Trappen er ældre og toløbet med linoleum på trin og reposer. Gelænderet har slanke, kantede balustre og en profileret håndliste. Der er indgang til to lejligheder på etagerne. Her sidder ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre.

I lejlighederne mod Teglgårdsstræde er en tofagsstue mod gaden, og i de tre fag mod gården er der indrettet badeværelse samt køkken. Skorstenskernerne er bevarede. Her er blotlagt bindingsværk samt udtagne tavl mellem stue og køkken. Murværket er hvidmalet, der er bræddegulve, som formentlig er helt eller delvist ældre. I lejligheden på andensalen er loftsbjælkerne synlige med pladeloft imellem.

Butikken i stueetagen har bræddegulve og glatpudsede malede lofter og vægge. Der er lysningspaneler i vinduerne mod gaden. Dørene er overvejende nyere pladedøre. Kælder- og stueetage er forbundet med en spindeltrappe i jern. I kælderen er en nyere indretning med støbte gulve, bræddebeklædte vægge og pudsede vægge samt bjælkelofter. Skorstenskernen er bevaret.

Bygningshistorie:
Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her.

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by; til gengæld ligger der en række temmelig velbevarede renæssancebygninger på Christianshavn, fordi der aldrig har været større brande dér.

Branden i 1728 var størst: ca. 1600 af byens 4100 huse brændte, samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem byen til Gothersgade. I 1795 opstod ilden på Gammelholm, og Sankt Peders Stræde nedbrændte næsten totalt under bybranden. Derfor rummer gaden homogene husrækker med mange ejendomme opført i tiden efter bybranden, og ejendommene bærer ved deres størrelse og udformning præg af, at det var småkøbmænd og håndværkere, som lod dem opføre.

Gaden Sankt Peders Stræde er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der første gang blev omtalt i 1304, og selv er opkaldt efter apostlen Peter.

Sankt Peders Stræde 18 er opført i årene umiddelbart efter den anden store brand i København i 1795 for urtekræmmer August Anton Herrested. Siden opførelsen har facaderne til de to gader kun undergået mindre ændringer. Hjørnefaget havde derimod tidligere murede indfatninger på alle etager samt en segmentfronton over førstesalens vindue – hvilende på konsoller. Porten i Teglgårdsstræde var på et tidspunkt butik men er nu tilbageført til en port med gennemgang til gården.

I 1905 undergik hjørnebygningen en større ombygning og var i en periode hotel. I 1984 kom ejendommen under saneringsloven med en række krav til istandsættelser og fra 1991-93 blev der lavet en gennemgribende istandsættelse og tilbageføring bl.a. i stueetagen fra store butiksvinduer til de traditionelle korspostvinduer.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk

www.pisserenden.com

Slots- og Kulturstyrelsens filarkiv
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Teglgårdsstræde, hvor hjørnebygningen indgår som en integreret del af de sammenhængende husrække i begge gader. Tillige er hjørnebygningen en sammenhængende del af et historisk domineret bybillede og er hermed med til at definere den middelalderlige gadestruktur i København. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med et hjørnehus med et skråt hjørnefag, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Sankt Peders Stræde 18 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges efter branden, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne store opgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnebygningens enkle og sparsomt dekorerede facade, med en simpel kordongesims og en hovedgesims med sparrehoveder. Dertil kommer den tofløjede port med et opsprosset overvindue i den halvbuede portniche, der udgør et tidstypisk indslag i de klassicistiske ejendomme – og som formidler af overgangen fra gade til opgang og gårdrum. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i facadens taktfaste vinduessætning, og forsænkede eller let fremskudte felter i murfladen mellem etagerne. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer, bortset fra gavlkvisten og den prodilerede gesims men i stedet med en glatpudset, blåmalet murflade.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Bygningens disponering med en smal, tværgående forstue i Sankt Peders Stræde, med en ældre ligeløbstrappe, lejlighederne med stuerne mod gaden og funktionsbestemte rum mod gården er stort set bevaret. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder lejlighedernes bræddegulve, brystningspaneler, helpanelerede ydervægge, pudsede vægge og lofter samt ældre fyldingsdøre med tilhørende gerigter. Hertil vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge og en traditionel materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den helstøbte bygningskrop og facadens klassicistiske opbygning, der karakteriseres ved en enkel komposition med en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har desuden dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den ved sin vandrette opdeling af murplanet skaber balance i facaden. De glatte murflader, de enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede harmoniske fremtræden, og den finere hovedgesims samt den karakteristiske rundbuede portåbning tilfører en vis elegance og værdighed til bygningen. Til gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt de ensartede murflader.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de klare planløsninger, de veldisponerede rumforløb og velproportionerede rum der i samspil med en traditionel materialeholdning, og håndværksmæssige veludførte detaljer og lysindtag med paneler og profiler, giver interiørerne en rumlig kvalitet, som er karakteristisk for de klassicistiske interiører.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved ejendommen Sankt Pederstræde 18 knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus, der udgør en repræsentativ og helstøbt repræsentant for etagebyggeriet efter Københavns brand i 1795. Dette kommer til udtryk i den glatpudsede facade med alle dele og detaljer, herunder gesimser, bånd og vinduessætning samt det teglhængte heltag med skorstenspiber.  Desuden knytter der sig bærende fredningsværdier til gårdsidens enklere udtryk med alle vinduer og hovedgesims. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til: de bevarede trapperum og ældre trapper med alle detaljer, elementerne af de bevarede planløsninger på etagerne, ældre og traditionelt udførte bræddegulve, lofternes stukkatur, ovnpilastre og skorstenskerner, paneler, de ældre og traditionelt udførte døre med tilhørende gerigter og indstukne hængsler. Hertil kommer en traditionel materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-10-1992
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0121

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sankt Peders Stræde 18

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap