Sag: Kompagnistræde 9

Kompagnistræde 9, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Etagebeboelseshus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kompagnistræde 9
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kompagnistræde 9
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset og sidehus (1796-97 af C.C. Jennerich). Fredet 1945. Udvidet 2003.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Tagetagen blev ikke besigtiget.

Kompagnistræde 9 ligger som en del af gadens husrække i det indre København. Kompagnistræde 9 består af et forhus og et hermed sammenbygget sidehus, der ligger omkring et lille gårdrum, hvori der er bevaret en retiradebygning, som ikke er omfattet af fredningen.

Forhus og sidehus er grundmurede og opført i tre etager over en høj kælder. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag og sidehuset et rødt, teglhængt halvtag. I hver tagflade mod gården er en høj muret skorstenspibe, hvoraf piben i forhuset afsluttes af en muret krone. Desuden er der i alt tre kviste med tofags vinduer, zinkklædte flunker, lav trekantsfordakning og zinktag samt et par tagvinduer og nogle udluftningshætter. I tagfladen mod gaden er tre kviste med trefags vinduer, zinkklædte flunker, lav trekantsfordakning og zinktag. Facaden er pudset med tilbagetrukne yderfag. Soklen er pudset og malet hvid, stueetagen er sandfarvet, og herover er facaden malet gul. Facaden har mellem stueetagen og første sal en simpel, hvid kordongesims, og øverst er en hvid tandsnitsgesims. I facaden er der tre indgange. En ældre støbt trappe med rundede forkanter fører op til hoveddøren, som er en ældre, tofløjet revledør med pålagte fyldinger og et opdelt overvindue. En ældre støbejernstrappe leder op til en ældre, tofløjet, sprosseopdelt butiksdør med et etrammet overvindue, og ved siden af er en kældertrappe med granitklædte trin og vanger samt en messinghåndliste. Kælderdøren er nyere og udført som en fyldingsdør med en rude øverst. Kældernedgangen lukkes uden for butikkens åbningstid af et aftageligt gitter. I kælder- og stueetagen er der etrammede vinduer kun adskilt af en smal overligger. Kældervinduerne er nye og af panserglas. I de to øverste etager er der ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer. I kvistene er vinduesrammerne tredelte. Samtlige døre og vinduer er malet mørkegrønne.

Sidehuset er tilbygget forhuset ved et smigfag. Gårdsiderne er pudsede og malet gule inklusiv den profilerede gesims øverst. I forhusets gårdside er en nyere pladedør og i sidehusets gårdside en ældre, tofløjet fyldingsdør, begge er forsynet med ældre, todelte overvinduer. Foran de to døre er en ældre støbt trappe med rundede forkanter. I smigfaget er en ældre, tofløjet kælderdør, som er skjult bag en skråtstillet pladebeklædning. Vinduerne er ældre og hovedsageligt udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Tillige har forhusets gårdside trefags korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Alle døre og vinduer er malet mørkegrønne.

Ejendommen indeholder en butik i kælderen samt en café i stueetagen, og herover er tre lejligheder, en på hver etage, hvoraf den øverste er indrettet i tagetagen. I stueetagen fører en forstuegang med fire trin op til et gårdvendt trapperum, hvor en ældre trappe med fire løb giver adgang til etagerne ovenover. Stueetagen har mod gaden to serveringsrum, der forbindes af en meget stor åbning. Fra det nordligste serveringsrum, som har en lille trappe ned til butiksdøren, er der dels adgang til forstuen dels åbent ind til et anretterkøkken mod gården, som ligger i forbindelse til et køkken i smigfaget og et depotrum i sidehuset. Lejlighederne er disponeret med tre stuer mod gaden, en lille forstue og et kammer mod gården, en stue i smigfaget samt køkken og bagtrappe i sidehuset. I lejligheden på første sal er de to nordligste stuer omdannet til to værelser med skydedøre samt en korridor, og kammeret mod gården er indrettet til badeværelse. På anden sal ligger badeværelset ud for forstuen som et smalt og aflangt rum langs hovedskillevæggen. Kælderen består af et stort butikslokale mod gaden, tre mindre rum og et toilet mod gården samt to depotrum i sidehuset. Fra smigfaget var der oprindeligt direkte udgang til gårdrummet, men i dag er døren dækket af en plade på indersiden. Stueetagen og lejlighederne har en traditionel materialeholdning med ældre eller nyere bræddegulve, pudsede vægge, helpanelerede ydervægge og pudsede lofter med stukkatur. Badeværelserne har flisebeklædte gulve og vægge. I caféens køkken er gulvet vinylbelagt, og væggene er flisebeklædte. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, heriblandt lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre, gerichter og ovnpilastre. Både hovedtrappen og bagtrappen er fra ejendommens opførelse i 1797. Hovedtrappen er udført med fire løb omkring en smal durchsicht. Trinene er indstemte i vangerne, forvangerne er udsmykkede og forsynet med et værn af simple firkantbalustre samt en profileret håndliste, der nederst ender i en vangesnirkel. Trin, reposer og forstuens gulv er belagt med linoleum, mens undersiden af løbene er pudsede. I trapperummet er væggene udsmykket af påsatte lister i hovedhøjde, og hoveddørene er dels nyere, dels ældre fyldingsdøre. Bagtrappen er en halvsvingstrappe med indstemte trin, værn af simple firkantbalustre med hovedstykker og profilerede håndlister. Bagtrappens vægge og lofter er pudsede ligesom undersiden af trappeløbene, mens trinene er tæppe- eller linoleumsbeklædte. Kælderen har støbte gulve, der er belagt med forskellige typer klinker, væggene og lofterne er pudsede, og i loftet er det ældre bjælkelag synligt. I kælderen er forskellige typer fyldingsdøre, og i sidehuset er et stort ildsted med jernhammer bevaret.
Bygningshistorie:
Navnet Kompagnistræde har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved nuværende nr. 16 og brændte i 1728 eller senest i 1795.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade samt det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankre skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestrene og tømrermestrene om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Forhus og sidehus blev opført i 1796-97 af gipser og murermester Carl Claus Jennerich. Oprindeligt var facaden udsmykket med murede kvadre i stueetagen, et aflangt, tilbageliggende felt med rosetter og à la greque bånd over førstesalens fire midterste vinduer og indfatninger om endefagenes dør- eller vinduesåbninger. Ligeledes var der over kældernedgangen en konsolbåren dækplade, kaldet et skur. I 1836 blev der indrettet butik i kælderetagen. Stueetagen blev indrettet til butik i 1846, og ved den lejlighed blev facadens ovennævnte udsmykninger fjernet. Det var også i 1846, at der kom kviste i taget. I 1866 blev facaden pudset og oliemalet.

Tagetagen var oprindeligt indrettet med kamre til svende og lærlinge. På et postkort fra 1917 ses det, at kældervinduerne her var todelte, og at døren til butikken i stueetagen var en tofløjet dør, hvor dørfløjene havde en fylding nederst og en rude øverst.  
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  

http://www.indenforvoldene.dk/

Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon

Slots- og Kulturstyrelsen arkiv.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige er forhuset en vigtig del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele.  

Ligeledes er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et lille gårdrum, hvor der også er bevaret en lille retiradebygning. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Kompagnistræde 9 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et helstøbt, fortættet og tidstypisk gårdmiljø.  
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 9 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795.

Kompagnistræde 9 blev opført i årene 1796-97, og forhuset viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre beherskede en meget sikker proportioneringssans og et afdæmpet udtryk i tidens etagebyggeri. I forhusets ydre kommer dette til udtryk ved den elegant udformede facade, som har klassicismens tidstypiske lodrette tredeling med et let fremspringende midtparti, der således accentuerer sidefagene, hvilket er typisk for lærermesteren Harsdorff. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i den glatpudsede facade og i den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med tandsnit. Hertil kommer den tofløjede hoveddør med pålagte fyldinger og tredelt overvindue, facadens taktfaste vinduessætning og korspostvinduerne med opdelte nedre rammer, der ligeledes er kendetegnende for periodens bygninger. Oprindeligt fulgte facaden i endnu højere grad klassicismens idealer, idet den indtil 1846 var forsynet med murede kvadre under kordongesimsen, et tilbagetrukket, udsmykket felt over førstesalens vinduer samt indfatninger om endefagene.

De etrammede vinduer i kælder- og stueetagen og butiksdørens trappe af smedejern er vidnesbyrd om bygningernes udvikling med etablering af butikslokaler mod gaden i midten af 1800-tallet.     

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere enkle og funktionelt betingede gårdsider, der fremstår uden dekorationer, andet end den profilerede gesims øverst.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I Kompagnistræde 9 ses det i de traditionelle planløsninger med en lejlighed på hver etage, hvor lejligheden på anden sal er mest velbevaret. Lejligheden her er på traditionel vis disponeret med de repræsentative stuer mod gaden, en spisestue i smigfaget, et kammer samt hovedtrappe mod gården, mens de funktionsbetingede rum som køkken og bagtrappe er placeret i sidehuset. De ældre og oprindelige bygningsdele og                -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de ældre bræddegulve, de pudsede vægge med brystningspaneler, de helpanelerede ydervægge samt de pudsede lofter med profileret stuk og loftsrosetter. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre, hvor dørenes varierende fyldinger afspejler deres forskellige alder, samt gerichter, indstukne hængsler og hamborghængsler. Endvidere kommer skorstene, lysningspaneler, ovnpilastre, som markerer kakkelovnens placering, vinduernes ældre stormkroge og anverfere samt ildstedet i kælderen. Udformningen af både hoved- og bagtrappe vidner om, at de er fra bygningens opførelsesår. De to trapper bærer en tydelig kulturhistorisk fortælling om ejendommens hastige opførelse lige efter branden i 1795, idet de fremtræder uden megen udsmykning. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri og en enkel facadekomposition med en høj base og accentuerede yderfag. Kordongesimsen har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, det afstemte forhold mellem de horisontale og vertikale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og døre bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af tandsnitsgesimsen og hoveddøren med de detaljerige udskæringsarbejder. Afslutningen af forhusets skorstenspibe med en muret krone bidrager endvidere til facadens let herskabelige udtryk.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. Hertil kommer den oprindelige, tofløjede fyldingsdør ud for bagtrappen samt de to trapper med støbte trin, som har dekorativt, rundede forkanter, hvilket går igen i fortrappen.   

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de fint forarbejdede snedkerdetaljer, som forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Kompagnistræde 9 knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et etagehus opført efter Københavns brand i 1795. Dertil kommer ejendommen som en del af en tidstypisk bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede for- og sidehus i tre etager over en høj kælder med rødt, teglhængt hel- og halvtag samt traditionelle kviste og skorstenspiber, hvoraf piben i forhuset har muret krone. Hertil kommer den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordongesims og tandsnitsgesims samt de let tilbagetrukne yderfag. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder korspostvinduerne med opdelte nedre rammer, den tofløjede hoveddør, den tofløjede dør til bagtrappen, de støbte trapper og trappen af støbejern. Endvidere kommer kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, stort set velbevarede grundplaner med stueetagens gennemgående forstuegang og placeringen af hovedtrappen i forhuset og bagtrappen i sidehuset. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden, kammer mod gården, stue i smigfaget og køkken i sidehuset. Hertil kommer de ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge med brystningspaneler og ovnpilastre, helpanelerede ydervægge samt pudsede lofter med stuk. Endvidere kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, hængsler, lysningspaneler, vinduernes stormkroge og anverfere, skorstene, etagevindovne samt kælderens ildsted og synlige bjælker. Endelig kommer den oprindelige hoved- og bagtrappe med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Etagebeboelseshus
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-05-1995
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0074

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
16-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
25-03-2003
Begrundelse:
Udvidelse: jvf. brev af den 23. september 2002.Begrundelse for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at forhus og sidehus udgør en strukturel og visuel helhed. Sidehuset udgør således en integreret del af hele bygningen, og da forhuset stadig vurderes at have de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning, finder styrelsen, at også sidehuset bør medtages i fredningen.
Journal nr.:
2001-912/101-0009


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Kompagnistræde 9, Snarens Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kompagnistræde 9

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap