Sag: Cirkusbygningen

Jernbanegade 8, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Cirkusbygningen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Jernbanegade 8
Kommune:
København
Omfang:
Cirkusbygningen med udbygning mod nord (1886 af Henrik Vilhelm Brinkopff, med frise af Frederik Hammeleff, ombygget efter brand i 1914). Fredet 1988. *
Beskrivelse:

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i udførte bygningsarbejder på bygningen. Hele bygningen, dvs. den fredede cirkusbygning med udbygning mod nord, er besigtiget.

Cirkusbygningen er beliggende midt i København ud til Axeltorv mellem øvrige markante bygninger. 

Cirkusbygningen er grundmuret og udformet som en murstensrotunde i blank, rød mur med et højt tilbygget indgangsparti mod sydvest. Facaden er hele vejen rundt gennembrudt af tætstillede rundbuede dørpartier. Heri er tofløjede glasdøre med et overvindue og et rundbuet blændingsfelt øverst. Alt træværk omkring dørene er hvidmalet. Bygningen har en smal granitsokkel, og murværket afsluttes af en bred cementfrise med heste, stridsvogne, ryttere og kuske, og herover er en muret gesims af røde, blanke sten. Der er tillige forskellige murbånd af formsten og stik, og alle de rundbuede blændingsfelter samt frisen er markeret af en række lyspærer. Bygningen har et kuppelformet tag beklædt med tagpap.     

Det høje indgangsparti mod Axeltorv har en næsten kvadratisk grundplan. Denne del af bygningen er ligeledes i blank, rød mur, og over høje fremhævede murpiller ses hvidmalede korintiske søjler og pilastre. Over søjlerne ses en høj, glatpudset arkitrav med guldfarvede store bogstaver; på fronten står der CIRKUS, på de øvrige sider henholdsvis MUSIK og TEATER. Øverst afsluttes indgangspartiet af en rundbuet fronton og et tøndehvælvet tag, som rager op over rotundens tagfod. Taget er beklædt med tagpap og afsluttes med en kobberkant. I indgangspartiet er nyere glasdøre, ældre runde vinduer og lyspærer som på resten af bygningen. I indgangspartiet ses tillige forskellige skilte og plakater.

Mod nord og øst er en tilbygning, der består af forskellige bygningsvolumener, der er tilpasset naboejendommene og grunden. De er alle i samme materiale- og farveholdning som den øvrige bygning, rød mur og sort paptag. Der er desuden et stort scenetårn, som løfter sig op over taget. Murdetaljerne er på denne del af bygningen mere enkle med refendmurede pilasteropdelt facade, og der er nyere og ældre bræddedøre og -porte. Mod Jernbanegade ses hvidmalede, glatte pilastre mellem hvert vinduesfag, der udgøres af ældre hvidmalede store glaspartier med et vippevindue i midten. I taget på den tidligere staldbygning findes et par ældre kviste og en række nyere ovenlys. 

I det indre er et vindfang i indgangspartiet og herefter en stor foyer, der følger bygningens runde form omkring en stor central, cirkulær teatersal med scene, reposer og en stor publikumstribune samt en bagscene. Foyeren har et ølandsstengulv, fritstående søjler og vægge, der ligesom lofterne er malet i klare kulørstærke farver bestemt af Verner Panton. I loftet ses aftrykket fra publikumtribunen, der ligger ovenover. På væggene i foyeren er tillige en række dyremotiver ridset ind i glitterpuds. Kuplen inde i salen er dannet af 20 meridianribber, der griber ind i en række cirkulære ringdragere. Nederste ringdrager optager trykket fra kuplen og overfører vægten til tolv jernbetonsøjler. Kuplens underside er udsmykket med et cirkelmønster af Verner Panton. Under kuplen ses en bred frise med kalkmalerier. På begge sider af salen og midt for findes trapperum, der tillige er farvesat af Verner Panton. Foruden teatersalen rummer bygningen en del nyere toiletter, og i tilbygningen er en række kontorer mod øst, mens der mod nord er nyere øve- og omklædningsrum. De ældre stalde i to etager anvendes i dag til loungeområde. Staldenes båse er delvist bevaret, og i de nederste stalde er et ældre gulv af brosten.

Bygningshistorie:

Cirkusbygningen i København blev opført i 1885-1886 og indviet 8. maj 1886. Bygningen er tegnet af arkitekt Henrik Vilhelm Brinkopff.

I marts 1914 nedbrændte det meste af Cirkusbygningen, og kun ydermurene og indgangspartiet stod tilbage. Ved genopførelsen blev tag og indervægge opført i beton.

I perioden fra 1918 helt frem til 1963 drev Schumann-familien cirkus i bygningen, bortset fra en periode fra 1938 til 1942.

Da det ikke var tilladt i Københavns Kommune at vise cirkusforestillinger om vinteren, blev Cirkusbygningen i vinterhalvåret brugt som biograf under navnet World Cinema.

Fra 1970 til 1990 var det Benneweis-familien, der stod for forestillingerne.

I 1983 blev bygningen restaureret, og i denne forbindelse blev den store kuppelsal, de buede gange og foyer indrettet og farvesat af arkitekten Verner Panton.

Miljømæssig værdi:
Der knytter sig miljømæssig værdi til den grundmurede, runde cirkusbygning, der er et betydningsfuldt og iøjnefaldende element i området i kraft af sin usædvanlige form og facadedekoration.
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Cirkusbygningen knytter sig til dens oprindelige funktion som en bygning med arena til cirkus midt i København. Den oprindelige funktion ses dels af bygningens form, der afspejler den centrale kuppelsal samt både frisen og det monumentale indgangsparti, der på lang afstand signalerer, at der her er tale om en bygning, der indbyder til underholdning.

Bygningens form, de antikke væddeløbsmotiver i frisen af billedhuggeren Frederik Hammeleff og det søjlebårne indgangsparti er tilsammen med til at afspejle datidens fascination af tidligere tiders bygningshistorie. Ydermere er materialeholdning et tydeligt bevis på periodens historicistiske forkærlighed for blankmurens særlige tekstur og udtryksmuligheder.

I det indre er bygningens oprindelige funktion tillige aflæselig i grundplanens enkle opbygning, hvor der er en klar sondring mellem publikumsdelen og selve den tekniske og betjenende bagside. Denne opdeling afspejles tillige i de forskellige rums materialeholdning og i bygningsdetaljer, såsom døre og vinduer, der er mere enkle i de brugsbetingede rum. Herunder er der stor kulturhistorisk værdi i de bevarede stalde med alle detaljer, der viser, at der oprindeligt var dyr opstaldet til forestillingerne. De oprindelige bygningsdetaljer afspejler, ligesom i det ydre, bygningskulturen i slutningen af 1800-tallet.

Samtidig er der en stor kulturhistorisk værdi knyttet til restaureringen i 1983, hvor arkitekten og designeren Verner Panton har sat sit præg på rummene i form af inventar og farvesætning. Hermed bliver bygningen et af de få bevarede eksempler på Verner Pantons særlige interiør og farvesætninger.

Arkitektonisk værdi:

Der knytter sig arkitektonisk værdi til hele den grundmurede rotundeformede bygning med det store kuppelformede tag og det monumentale indgangsparti, der tilsammen fremstår som en virkningsfuld bygningskrop. Bygningen formår at afspejle funktionen i det ydre uden at overskride det gennemførte æstetiske anslag og de gennemgående arkitektoniske virkemidler. Særlig arkitektonisk værdi knyttes til den taktfaste placering af de rundbuede dørpartier og de mange murdetaljer, der ved hjælp af fremspring og formsten skaber dybde og dramatik i facaden. De mange reliefvirkninger på en rundbuet facade er især stemningsgivende, da man altid har en række elementer som beskues fra forskellige vinkler.

Både indvendigt og udvendigt er kuplen i allerhøjeste grad bestemmende for det arkitektoniske greb og har stor betydning for rumdannelsen og arkitekturen. Kuplen er ligesom tribunen og de fritstående søjler konstruktive bygningselementer, som er med til at skabe et overordnet pragmatisk arkitektonisk udtryk. Hertil kommer de enkelte elementer, som er rent dekorative, herunder søjlernes udsmykning samt vægmalerier og stentavler. Ydermere har Verner Pantons farvesætning en stor indflydelse på den arkitektoniske festlige og intense atmosfære, der slås an, så snart man træder ind i foyeren.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier ved Cirkusbygningen knytter sig til den bevarede, grundmurede rotundebygning med kuppeltag og mindre tilbygninger.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de blanke, røde mure med alle detaljer i form af stik og formsten, pilastre, sokler og gesimser samt til den markante figurfrise. Til indgangspartiet med alle dekorative elementer og til alle ældre eller traditionelle bygningsdele, herunder vinduer, døre og porte. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den symmetriske grundplan, herunder i særdeleshed foyeren, salen og staldene. Hertil kommer hele kuplens konstruktive princip, alle ældre bygningsdetaljer og materialer, herunder ældre ølandssten- og brostensgulve, døre, staldinventar, malerier i salen og stentavler samt søjler i foyeren. Ydermere gælder det Verner Pantons farveholdning og nagelfaste inventar samt den traditionelle materialeholdning.  

Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-12-1988
Journal nr.:
621-15-412/87

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
27-09-2011
Journal nr.:
2011-7.83.03/101-0005


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Cirkusbygningen, København, Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Jernbanegade 8
Fredet bygning Jernbanegade 8
Fredet bygning Jernbanegade 8

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap