Sag: Strandgade 24

Strandgade 24, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Strandgade 24
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 24
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med sidehus og dertil stødende tværhus samt hegnsmuren (ca. 1670, forhøjet med en etage 1748).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 24 A, 3. th og 3. tv; 24 C, kælder og st.; 24 D, st.

Strandgade 24 består af et forhus i grundmur på tre etager over en høj kælder. Bygningen har syv fag og bærer et teglhængt, let opskalket heltag med sortglaserede tegl mod gaden og røde mod gården. I tagetagen er over de tre midterste fag en segmentfronton med allegorisk motiv, mod yderfagene er på hver side en kvist med buet zinktag og segmentfronton i træ, og rygningen er en høj skorstenspibe med tre led. Underfacaden er kvaderpudset, og der er under første sals vinduer en kordongesims og øverst er en profileret hovedgesims. Facaden har granitsokkel og er herover pudset og gulmalet. De tre midterste fag er fremhævet ved i stueetagen og på anden sal at have kraftige sålbænke under vinduerne, mens der på første sal er sandstensindfatninger omkring vinduerne og brystningsblændinger under. Facadens vinduer er ældre korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, undtagen i kælder, der har ældre, etrammede, krydsopsprossede vinduer med tremmer bag, og kvistene, der er ældre, torammede, småtopsprossede vinduer. Vinduerne i de to yderste fag i hver side har skifersålbænk, og alle bygningens vinduer er hvidmalede med undtagelse af gadesidens kviste, som er malet lyseblå. Der er i de to sydvestlige fag en ældre, grønmalet fyldingsport med halvbueformet, pudset og hvidmalet stik. Forhusets gårdside har fire fag med hejsekvist over de midterste, murværket er gulmalet og der er skifersålbænk under samtlige vinduer. Vinduerne er ældre, torammede, småtopsprossede i kælderen, anden sal og i kvisten, mens der er nyere, traditionelt udførte, korspostvinduer i stueetagen og originale, småtopsprossede krydspostvinduer på første sal. I tagfladen sidder flere nyere tagvinduer.

Sidehuset er grundmuret i tre etager over en høj kælder. Det har ni fag, er gulmalet og bærer et rødt, teglhængt halvtag. De tre midterste fag er let fremhævet i en risalit, og der er to trapper op til indgangsdøre i stueetagen. Døren ind til hovedtrappen er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsdør med ældre overvindue, mens der til bagtrappen er oprindelig med dertil hørende dobbeltfløjet fyldingsdør, overvinduer og sandstenstrappe. Der er to kældernedgange med nyere grøn- eller hvidmalede fyldingsdøre og begge med halvbuet udhæng over. Vinduerne er i stueetagen og på første sal oprindelige, småtopsprossede krydspostvinduer mellem ældre og enkelte nyere korspostvinduer. I kælderen og på anden sal sidder ældre, torammede, småtopsprossede vinduer i forskellig udformning. Tagfladen har to kviste med buet zinktag, en større sammenhængende kvist, adskillige nyere tagvinduer samt en simpel skorstenspibe i rygningen.

Tværhuset er en tre fag bredt, treetagers, grundmuret og gulmalet bygning med bindingsværksgavle. Det bærer et rødt, teglhængt heltag med to heltagskviste med lav trekantfronton mod gården og tre mod anden baggård, enkelte nyere tagvinduer i begge tagflader og en glat skorstenspibe mod rygningen. Nederst er to brede rundbuede porte med nyere, helrudede glasdøre, sidefløje og buede overvinduer. Ved siden af portåbningerne er oprindelige stabler fra portfløjene. Tværhuset har ældre korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, og der sidder ved siden af vinduerne i midterste fag stabler fra luger.

Gårdens mur er grundmuret og gulmalet, og murkammen er dækket med røde vingetegl. Muren har en hovedgesims, og der er fem store sparenicher med slutsten, vederlagsgesims og sokkel alle malet i hvidt. På muren sidder en ældre smedejernslampe, og foran det fjerde fag er en nyere, hvidmalet, rundbuet pergola med døre i brystningshøjde.

Portrummet i forhuset er asfalteret omkring bordursten. Der er et ældre, sænket loft samt hvid- eller grønmalet træbeklædning på alle overflader. I portrummet er en ældre, grøn, tofløjet fyldingsport, og der er her trappe op til en indgang direkte til stueetagen.

Hovedtrappen, som ligger i sidehusets to første fag, er en ældre, treløbet trappe. Brystningen har ovale gennembrydninger med attisk båndslyng, og forvangerne har fyldingsspejle med cirkler og konkave hjørneafskæringer. Den svære håndliste ender nederst i en vangesnirkel med volutrullet mægler. På væggene er gråmalede trælister i brystningshøjde, hvorunder væggen er malet grå. Over brystningshøjde har væggene markerede inddelinger i større felter med simple pilastre, trappens underside har oprindelig stukudsmykning med bladranker i rocaille-mønstre, og der er rosetter og lamper over reposerne modsat indgangsdørene. Trin og reposer er beklædt med linoleum. Trapperummet har i stueetagen diagonallagte stenfliser.

Strandgade 24 anvendes til bolig, undtagen forhusets kælderlokale, som i dag står tomt, men som tidligere har været værtshus og butik. Bygningen har med få undtagelser den oprindelige planløsning bevaret, hvorfor der bag hoveddøren er entré, et badeværelse mod ydervæggen, repræsentative stuer mod gaden og to værelser mod gården. I stueetagen er fra stuen mod porten dels direkte adgang til denne og dels til rummet herover, som generelt har nyere overflader. I stuerne mod gaden er der ovnpilastre. Kælderetagen har ældre indretning med betongulv, pladeloft og pladebeklædte vægge, og der er to ældre ildsteder. I forhuset er der generelt glatpudsede lofter med simple, ældre stukrosetter, undtagen i anden sals sydvestlige stue, hvor der er oprindelig stukornamentik med sirlige rocaille-mønstre. På alle etager er der ældre lysnings- og brystningspaneler og helpanelerede ydervægge. Der er i stueetagen ældre skodder udformet som lysningspaneler. I stueetagens nordøstlige stue er der lærredsbeklædte vægge, og der er her oprindeligt plankegulv, ligesom i anden sals sydvestlige stue. I første sals sydvestlige stue er der oprindeligt intarsiagulv. Herudover er der i forhuset nyere og mange steder ældre planke eller bræddegulve. Gerichter og døre er generelt ældre og hvidmalede, og dørene er en- eller tofløjede med afrundede spejlfyldinger. Der er enkelte nyere, enfløjede døre og nyere gerichter, specielt i forbindelse med badeværelser og entréer.

I sidehuset er planløsningen mere forskelligartet, da der fra hovedtrappen er stuelejlighed i hele højre side, mens første og anden sal frem til bagtrappen hører til forhusets lejligheder. Rummene bag bagtrappen hører til lejlighederne i tværhuset, som har indgang fra sidehusets bagtrappe. Der er i sidehuset generelt spisestue, soveværelser, køkken og badeværelser. Bagtrappen er en oprindelig toløbstrappe med simpel, sort håndliste og udskårne balustre. På første sal er i stuen mod forhuset en ældre, simpel stukrosette, og der er i køkkenet på anden sal pudset loft med indbyggede spotlights. Vinduerne er enten ældre eller nyere, men traditionelt udførte, undtagen i stueetagens stue, hvor der er flere oprindelige vinduer med alle detaljer. I stueetagen er der ligeledes mod hovedtrappen en oprindelig, bred dør med dertilhørende detaljer, og der er blotlagt bindingsværk i stuen mod hovedtrappen. På alle tre etager er der lysnings-, brystnings- og helpanelering mod gården, dog ikke i de nyere køkkener.  På anden sal er i køkkenet to oprindelige, brede døre med detaljer, herunder vinkelknækkede gerichter på den ene. Gulvene er nyere brædde-, parket-, eller flisegulv.

Tværhusets stueetage er ikke besigtiget. Her er nyere overflader,  pladeloft og spotlights. Adgang til lejlighederne på første og anden sal sker ad bagtrappen i sidehuset. Dørene ind til lejlighederne er ældre, dobbeltfløjede. I disse lejligheder er planløsningen fra en ældre ombygning, og den er ens i de to lejligheder med en entré og en stue i sidehuset, mens der i tværhuset er stue, køkken, bryggers og badeværelser mod anden baggård og værelser mod første baggård. I køkken og bryggers er oprindelige ildsteder. Der er generelt i tværhuset ældre vinduer med detaljer, ældre lysnings-, brystnings- og helpanelering, ovnpilastre på væggene mellem side- og tværhus, pudsede lofter og ældre planke- eller parketgulve. Enkelte døre er nyere, mens der er adskillige ældre og enkelte oprindelige, alle med tilhørende detaljer.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette områdets ældre dele. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

Selve ejendommen i Strandgade 24 har en for Christianshavn forholdsvis typisk udviklingshistorie: Den oprindelige storgrund omfattede både nuværende nummer 22 og 24, og den gik ud til Store Kongensgade, som Wildersgade hed før 1859. I 1623 fik Jens Sparre skødet på storgrunden og bebyggede den. Mellem 1736 og ’43 blev den bagerste del af grunden solgt fra, ligesom delen mod Strandgade blev delt i nummer 22 og 24.

Forhuset i Strandgade 24 kan have aner fra Jens Sparres tid. I 1748 blev bygningen købt af Frantz Fæddersen, som påbegyndte en større ombygning, og i store træk er det denne fremtræden, bygningen stadig har. På dette tidspunkt blev forhuset forhøjet til tre etager, og bygningen fik sin halvrunde fronton, der mimer en lignende, men ældre i Strandgade 25, hvor Asiatisk Kompagni havde sit hovedsæde og Frantz Fæddersen sin arbejdsplads. Frontonens relief er tilskrevet I. C. Petzhold. Under denne ombygning blev også de halvrunde kviste isat tagetagen, ligesom bygningens hovedtrappe med rokoko-stuk er fra disse år. Bagtrappen er fra 1840’erne. I 1864 blev facadens nederste del kvaderpudset, og kordongesimsen samt brystningsblændingerne i førstesalens midterste fag kom til. Både side- og tværhuset er bygget for Frantz Fæddersen. Muren ind til nummer 22 blev opført i forbindelse med grundens opsplitning i 1743. Som yderligere kuriosum kan nævnes, at der i 1800-tallet var bagerbutik i forhuset.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Gorm Benzon, ”Gamle danske gulve”, 2000

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Strømstad, Poul red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante.
1994-2000 

www.Indenforvoldene.dk

Bevaringscenter Nordjylland: http://www.bcnord.dk/

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Strandgade 24 knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Strandgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens sydøstlige husrække. Forhuset er med sit klassicistiske udtryk og materialeholdning med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld husrække over for den nordvestlige gadesides nyere, monumentale byggerier.

Til gårdsiden danner for-, side- og tværhuset med deres konsekvente udtryk og materialer ligeledes et stemningsfuldt og ensartet gårdmiljø. Den tidligere storgrund kan endnu delvis fornemmes, da gården til Strandgade 22 er udformet på samme måde og kun er adskilt ved muren fra 1743.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det grundmurede for-, side- og tværhus samt hegnsmur med deres aflæselige lag af tilvirkningshistorie. Med sin mere beskedne etagehøjde og enklere udformning end mange af de øvrige ejendomme i nabolaget udgør forhuset et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Strandgade. Forhusets historie kan spores i facaden, som med sit volumen placerer sig blandt de tidlige gårdbebyggelser på Christianshavn, mens de nyere bygningsdele afspejler forhusets tilvirkningshistorie og senere tiders æstetiske præferencer. Facadens udsmykning samt tilbygningerne af side- og tværhus er ligeledes sigende for tiden i den florissante periode, hvor Christianshavns mange søhandelshuse havde økonomisk fremgang og dermed råd til at bygge om og bygge ud. Hegnsmuren med smedejernslampen er en synlig påmindelse om den oprindelige storgrunds udvikling, typisk for bydelen, hvor de tidligere billige grunde med tiden blev delt eller dele solgt fra, som bydelen blev bebygget og området blev mere attraktivt. Det samlede bygningsvolumen og det hermed dannede gårdmiljø er derfor særlige for områdets historie og bygningskultur.

Til forhuset knytter der sig kulturhistorisk værdi til den pudsede facade, herunder kvaderpudsningen, kordongesims, vinduesindfatninger og brystningsblændinger samt den halvrunde fronton og kvistene. Dertil kommer alle de ældre og traditionelt udførte klassicistiske vinduer. Anden sal viser elementer af et rumligt hierarki, hvor den høje stueetage og første sal har forrang over den lavere anden sal. Den hierarkiske disposition gælder også forhusets heltag, der i tagfladen mod gaden er hængt med sortglaserede tegl, mens der er røde tegl mod gårdsiden. Denne differentiering tjener yderligere til at fremhæve den repræsentative karakter af facaden i forhold til gårdsidens mere prunkløse og funktionsbetingede udformning. Til gårdsiden knytter der sig kulturhistorisk værdi til de gulmalede mure, hejsekvisten, kældernedgangene og trappen til hoveddøren med smedejernsgelænder. Særligt er der kulturhistorisk værdi ved den ældre sandstenstrappe op til bagtrappen med dertil hørende trædesten, som tidligere blev brugt til at bestige hesten fra. Dertil kommer alle gårdsidens oprindelige og ældre vinduer, som stadig delvis afspejler facadens hierarkiske system. Der er således oprindelige, småtopsprossede krydspostvinduer, da disse var billigere og ofte blev sat i den mindre prominente gårdside, mens senere udskiftninger er i klassicistiske korspostvinduer, hvilket ligeledes ses i tværhuset. Herudover er der kulturhistorisk værdi ved de ældre skorstenspiber, kviste og hegnsmuren med alle dele og detaljer. Disse viser vigtige dele af bygningernes, grundens og områdets historie og udvikling.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens stort set velbevarede planløsninger, der afspejler sig i en disposition på i forhuset med gadevendte stuer og gårdvendte værelser samt i sidehuset sekundære funktioner. I tværhusets lejligheder ligger stuerne i sidehuset, værelser mod første baggård, mens de sekundære funktioner er placeret mod anden baggård. Her ud over knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede ildstedskerner, alle ældre døre og vinduer med tilhørende dele og detaljer, ældre plankegulve, paneler og stukkatur, herunder særligt hovedtrappens overdådige stuk og træskærerarbejde, stukken i anden sals stue og første sals velbevarede intarsiagulv. Dertil kommer de bevarede ovnpilastre og lysningsskodder i stueetagen samt kælderens ildsteder fra tiden med bagerforretning i forhuset. Hvad der yderlige forstærker det helstøbte indtryk af ejendommen er de bevarede trappeløb: Hovedtrappen med sin ældre udformning og dekoration, og den simplere bagtrappe bagerst i sidehuset. Trapper og dekoration understøtter hermed det rumlige hierarki, som ses i planløsningerne.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Strandgade 24 knytter sig i det ydre først og fremmest til den harmoniske, pudsede og gulmalede facade, hvor man til forskellige tider har sat sit præg på bygningen, men alligevel har givet facaden et til bygningens højde velafbalanceret udtryk. Det kommer til udtryk ved de horisontale elementer som kordongesims, den taktfaste vinduesrytme og tagets linjer. Disse bliver modsvaret af afdæmpede vertikale elementer, herunder særligt de tre midterste fags udsmykning, frontonen og skorstenspiben. De horisontale elementer er kraftigere og understreger bygningens tyngde og ro.

Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningernes helstøbte udformning og sammenhæng gennem sidehusets simple midtrisalit, den ensartede vinduessætning, hejsekvisten og de to trapper, som er med til at definere gårdrummet her imellem samt hegnsmuren, hvilket tilsammen skaber en oplevelse af god sammenhæng i anlægget og afspejler, at det er tænkt som en helhed.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt formidling af forbindelsen mellem etagerne, den afbalancerede disponering af rumstørrelser i planen samt proportioneringen og anvendelsen af udsmykning i forhold til placeringen af det enkelte rum i ejendommen. Hertil kommer de helstøbte planløsninger, der orienterer sig i et hierarkisk forløb mellem for- og sidehuset samt gade- og gårdsiden. Samlet set giver lejlighederne, trods den stedvise modernisering, en klart defineret oplevelse af husets indre, der står mål med ejendommens eksteriør. Der knytter sig ligeledes stor arkitektonisk værdi ved de bevarede rester af bindingsværk i side- og tværhus.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af forhus i grundmur samt side- og tværhus i grundmur og dele i bindingsværk. Hertil kommer facaden med alle ældre detaljer, herunder stueetagens kvaderpudsning, vinduesindfatninger og sålbænke, brystningsblændinger og gesimser samt alle ældre vinduer og i særdeleshed den halvrunde fronton. Der er også bærende fredningsværdier ved de teglhængte heltage, der mod gaden er hængt med sortglaserede tegl og røde tegl til gården. Til gårdsiden knytter de bærende fredningsværdier sig til hejsekvisten, alle ældre vinduer og døre, kældernedgange, sidehusets midtrisalit, stentrappe med trædesten, skorstene og hegnsmur med alle dele og detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de gennemgående velbevarede planløsninger, herunder de gadevendte stuer og mere funktionsbetingede rum til gården, eller for tværhusets vedkommende med de sekundære funktioner mod anden baggård. Hertil kommer alle ældre døre og vinduer med dertil hørende detaljer, de ældre plankegulve, paneler, pilastre, ildstedskerner, stukkatur og førstesalens intarsiagulv. Endelig kommer de to ældre trappeopgange med trapper med udsmykning og alle tilhørende detaljer samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
25-08-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-245/1/76

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Strandgade 24, Christianshavns kv. 46. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Ejerliste. 1 side. Frank M. Maali og Lars Bo Tuxen. Juli 1986. Strandgade 24, Christianshavns kv. 46. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Portrummet. 2 sider. Bendt Friis/Jens Chr. Varming. Juni 1984. Strandgade 24, Christianshavns kv. 46. Bygningsarkivalsk undersøgelse. Udskrifter af brandtaksationer m.m. 8 sider. A.R./Nat.mus., 2. afdeling. 1975.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandgade 24

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap