Sag: Pilestræde 33

Pilestræde 33, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Pilestræde 33
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Pilestræde 33
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset samt sidehus og baghus (forhus 1745, ombygget 1769-98, ombygget 1851).
Fredet 1987.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen undtagen krybekælderen.

Ejendommen er beliggende i Pilestræde, hvor det smalle forhus indgår som et integreret led i gadens række af store ejendomme fra forskellige tidsperioder. Ejendommen består af et for-, side- og baghus. Sammen med nabobygningen på nr. 31 omslutter ejendommen en lille flisebelagt gård. Forhuset har tre grundmurede fag. Forhuset har krybekælder og fire etager med heltag hængt med røde tegl mod gaden. Mod gården er taget et mansardtag hængt med røde tegl for oven og naturskifer for neden, mens side- og baghuset har københavnertag belagt med naturskifer og med tagterrasse på toppen. Mod gaden sidder to kviste med lavt heltag, og mod gården er to tagvinduer og i den øverste del en kvist med dør, der giver adgang til tagterrassen. I tagryggen er en høj muret skorstenspibe. Sidehuset ligger i skellet mod nr. 35 og er to fag bredt og tre fag dybt. Baghuset er tre fag bredt og et fag dybt. Side- og baghuset har kun vinduer mod gården.
 
Forhusets facade er pudset i en grå farve og er komponeret med sort murfod, kordongesims under vinduerne på første sal samt profileret hovedgesims under tagudhænget. Over hvert vindue på første og anden sal ses en stukdekoration med blomstermotiv og et profileret bånd. Vinduerne på første og anden sal har murede profilerede indfatninger. Under vinduerne på anden sal er gennemgående murede sålbænke, vinduerne på tredje sal har individuelle murede sålbænke. Mellem første og andet fag fra højre ses på tredje sal en stukdekoration med blomstermotiv. I stueetagen ses nyere butiksvinduer og nyere glasdør, der giver adgang til beværtningen. I venstre fag er en nyere grønmalet hoveddør. Facaden har endvidere fladbuede, hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. Vinduerne har ældre poste, rammer, hængsler og hjørnebåndsbeslag, med undtagelse af vinduerne på første sal, der har nyere, traditionelt udførte rammer og nye beslag. I kvistene er nyere, trerammede, todelte og hvidmalede vinduer. Forhusets gårdside samt bag- og sidehuset er malet i en tonet hvid, og vinduerne er her ældre korspostvinduer og etrammede vinduer, begge typer med todelte underrammer. Vinduerne har ældre poste og overvejende nyere, til dels koblede, rammer og beslag. I gårdsiden er to nyere døre, der giver adgang til forstuegangen i forhuset og bagtrappen i baghuset. Både vinduer og døre er brunmalede. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink.
   
Hoveddøren i Pilestræde 33 giver adgang til en flisebelagt forstuegang, hvorfra der er adgang til gården og beværtningen i stueetagen via en nyere fyldingsdør. Mod gården ligger den ældre hovedtrappe. Huset indeholder herover på hver etage en lejlighed. Bygningens planløsning er i store træk, som den var efter den seneste store ombygning i midten af 1800-tallet. Første, anden og tredje sal er disponeret med en stue mod gaden, værelse og køkken i sidehuset mod gården, mens bagtrappen og nyere bad er placeret i baghuset. Tagetagen er disponeret på samme måde, dog fører her en stejl ligeløbstrappe fra entreen op til forhusets spidsloft, der er udnyttet, og hvorfra en nyere dør giver adgang til tagterrassen på side- og baghuset.

Hovedtrappen er en ældre kvartsvingstrappe med mellemreposer, udført i træ med runde balustre, sortmalet udkehlet håndliste og mægler. Trappetrinene er belagt med linoleum. Bagtrappen i baghuset er af ældre dato, grønmalet med trætrin og fører op til alle etager, hvor ældre fyldingsdøre giver adgang til køkkenet. Entredørene i forhuset er ældre fyldingsdøre, til lejligheden på anden og tredje sal er de tofløjede. Døren til trappen, der fører op til tagetagen, er en nyere fyldingsdør. I lejlighederne er interiøret i forhuset og i værelset i sidehuset overvejende velbevaret og præget af ældre bygningsdele fra starten og midten af 1800-tallet. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, oprindelige fyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler, enkelte nyere traditionelt udførte døre samt ældre lysnings- og brystningspaneler. I lejligheden i forhusets tagetage er nyere paneler. I køkkener og badeværelser er nyere materialer, og det samme er gældende for stueetagen. I baghuset er en ældre grønmalet bagtrappe.
Bygningshistorie:
Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her.

Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire ’fjerdinger’, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, som i 1633 blev ændret til en egentlig kvartersinddeling, deriblandt Købmager Kvarter. Kvarteret omfatter bebyggelsen mellem Strøget (Østergade), Gothersgade, Klareboderne og Købmagergade. Købmager Kvarter blev ikke lige så hårdt ramt under bybranden i 1728, som mange andre kvarterer. Grænsen for branden i 1728 går omtrent midt igennem kvarteret, der heller ikke blev særligt ramt af den anden store bybrand i 1795. I kvarterets østlige del kan man hist og her finde rester af 1600-tallets bebyggelse.
Pilestræde strækker sig fra Østergade til Landemærket, hvor den fortsætter som Suhmsgade. Gaden har navn efter Pilegården, som lå her og første gang omtales i et dokument fra 1419. I en beskrivelse fra 1780’erne lyder det, at "Gaden har fra fordum Tid faaet dette Navn af den store Mængde af Pile-Træer, som da har staaet paa eet Stæd ved Enden af den gamle St. Nicolai Kirkegaard”. Pilestræde var således præget af ubebyggede grunde i slutningen af middelalderen, men i renæssancen tog udnyttelsen fart. I 1765 flyttede Berlingske Bogtrykkeri ind i Pilestræde, hvor mediehuset stadig holder til. Den nordlige ende af Pilestræde kaldtes indtil 1881 Springgade og blev i 1970-71 udrettet for at gøre plads til udvidelsen af Gutenberghus.
Pilestræde 33 blev opført i 1745 i bindingsværk i to etager. I slutningen af 1700-tallet blev huset forhøjet med én etage. I 1826 blev facaden grundmuret og senere, i 1851, også bagsiden og en af gavlene. Ved den lejlighed blev huset igen forhøjet til de fire etager, det har i dag, og facaden fik sin nuværende udsmykning. Indvendigt står lejlighederne med udstyr fra midten af 1800-tallet. I 1980 er der etableret bad i baghuset.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Pilestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der primært består af bygninger opført mellem ca. 1750-1930. De fleste bygninger i gaden er bredere og højere, men deres overvejende klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus sammenbygget omkring et lille gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Pilestræde 33 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en beskeden Københavner-ejendom fra 1700-tallets anden halvdel. Huset blev forhøjet i 1851, og det var formentlig dér, det fik sit nuværende udtryk. Der ligger også kulturhistorisk værdi i husets lag-på-lag af bygningshistorie, der går fra et lille bindingsværkshus fra 1745 til et grundmuret hus i fem etager fra 1851. Huset er i sin nuværende proportionering, struktur og facadeudtryk et overvejende velbevaret eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til bygninger efter Københavns anden store brand i 1795.

Bygningens facade og bygningsdetaljer repræsenterer den klassicisme, der i 1700-tallets anden halvdel prægede de københavnske borgerhuse, men har også rokoko-træk. Det klassicistiske ligger i forhusets dekorerede facade med gesimser, murede sålbænke og korspostvinduerne med todelte underrammer, mens de fladbuede vinduer, de smalle profilerede vinduesindfatninger og blomstermotiver i stuk giver facaden et nyrokoko udtryk. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. Det var vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet, mens den kunne være enkel og prunkløs mod gården

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i opdelingen med erhverv i stueetagen og lejligheder herover. Hertil kommer den karakteristiske planløsning i lejlighederne, der er kendetegnet ved disponeringen med stue mod gaden, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses af bræddegulvene, fyldingsdørene med gerichter og indstukne hængsler, stuernes brystnings- og lysningspaneler.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Pilestræde 33 knytter sig i det ydre til den enkle og klejne bygningskrop. Facaden er bemærkelsesværdig i gadens husrække, fordi den kun er i tre fag. På elegant vis brydes facaden af de horisontale gesimser, sålbænke og vinduesindfatninger, der tilsammen skaber en velproportioneret arkitektonisk balance.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes gode disponering med stuer mod gaden og hovedtrappen og funktionsbetingede rum mod gården.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk samt til den ensartede farvesætning af ydervægge og vinduer, der sammen skaber et lille, men helstøbt gårdmiljø.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Pilestræde 33 knytter sig i det ydre til det smalle grundmurede forhus og det hertil sammenbyggede lille, grundmurede sidehus og baghus. Bebyggelsen fremtræder i sit ydre som en repræsentant for et beskedent byhus på kun tre fag opført i 1700-tallets anden halvdel og ombygget i 1800-tallet.

De bærende fredningsværdier knytter sig til murenes pudsede overflader samt facadens murdetaljer, herunder kordon- og hovedgesims, sålbænke, bånd, stukdekorationer og vinduesindfatninger. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte døre og vinduer med alle detaljer. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til tagets udformning, skorstenspiben, de traditionelle kviste samt den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden og køkken samt værelse og trappe mod gården. Hertil kommer hovedtrappen med alle detaljer. Ydermere gælder det de ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter og hængsler og panelering. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-11-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-379/86

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-12-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
651-15-137/86


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Pilestræde 033, Købmager kv. 86. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 2 sider samt tegninger. Freddy Asmussen. November 1986.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Pilestræde 33

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap