Sag: Magstræde 17-19 og Nybrogade 30

Magstræde 17-19 og Nybrogade 30, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Magstræde 17-19 og Nybrogade 30
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Magstræde 17-19 og Nybrogade 30
Kommune:
København
Omfang:
Magstræde 17-19: de to gavlhuse (1600-tallet); Nybrogade 30; forhus med trappehus (1740-80, ombygget 1845). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende lejligheder er ikke besigtiget: Magstræde nr. 19, stuen th. og Magstræde 17, 2.tv.. I Nybrogade er hele forhuset besigtiget med undtagelse af kælder og stueetagen.

Gavlhusene på Magstræde 17-19 udgør en del af den sammenhængende husrække på den sydvendte side af Magstræde. De to gavlhuse omkranser sammen med forhuset på Nybrogade 30 et lille gårdrum. Forhuset på Nybrogade 30 er sammenbygget med et lille trappehus.

Magstræde 17
Det grundmurede gavlhus på Magstræde 17 er tre fag bredt og tre etager højt over en kælder. Gavlhusets heltag er hængt med røde vingetagsten, og i rygningen sidder en skorstenspibe. I tagfladen mod Magstræde 19 ses en kvist, og i begge tagflader er der nyere tagvinduer. Gavlhuset står på en sokkel af natursten og er opført i munkesten. Facaden er rødkalket. I alle tre etageadskillelser ses murankre. I det yderste fag mod Magstræde 19 sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør med glas i den øverste halvdel. Over vinduerne i stuetagen og på første sal ses kurvehanksbuede stik. Vinduerne er traditionelt udførte,  firerammede vinduer med todelte underrammer med undtagelse af vinduer i stueetagen og i gavlen, som er torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede.

Gårdsiden har en sortmalet sokkel, og er herover pudset og gulmalet. I det yderste fag mod Magstræde 19 sidder en traditionelt udført fyldingsdør med opsprosset glas i den øverste halvdel. Foran ses to trin af beton. Herudover er der nedgang til kælderen med en nyere, tofløjet kælderdør. Begge døre er grønmalede. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer. Vinduerne er hvidmalede.    
 
I det indre er en ældre etageplan bevaret med en gennemgående forstuegang med udgang til gården. I forstuegangen ligger en ældre ligeløbstrappe med udskårne balustre og let profileret håndliste. En nyere trappe fører op til den udnyttede tagetage. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, fyldings- og revledøre med hængler, greb og gerichter samt bukkehornsbeslag, helpanelerede ydervægge, brystningspaneler, feltinddelte vægge, ildsteder med ildstedskappe, synlige loftsbjælker og vinduesdetaljer som lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, fliser, gulvtæppe og linoleum.

Magstræde 19
Det grundmurede gavlhus på Magstræde 17 er tre fag bredt og tre etager højt over en kælder. Gavlhusets heltag er hængt med røde vingetagsten, og i rygningen sidder en skorstenspibe. I tagfladen mod Magstræde 17 ses en kvist, og i begge tagflader er der nyere tagvinduer. Gavlhuset står på en sokkel af natursten og er opført i munkesten. Facaden er rødkalket. Gavltrekanten har en delvist omløbende, pudset gesims. I alle etageadskillelser, med undtagelse mellem stueetage og første sal, ses murankre. I det yderste fag mod Magstræde 17 sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør. Over vinduerne i stuetagen og på første sal ses kurvehanksbuede stik. Vinduerne er traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer med undtagelse af vinduer i stueetagen og i gavlen, som er torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede.

Gårdsiden har en sortmalet sokkel, og den er herover pudset og gulmalet. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer. Vinduerne er hvidmalede.    

I det indre er en ældre etageplan med en lejlighed på hver etage bevaret. Der er adgang til lejlighederne fra trappeopgangen i nr. 17. I lejlighederne er de ældre planløsninger i overvejende grad bevaret med en repræsentativ stue mod gaden, mens køkken og værelse er placeret mod gården. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, skorstenskerne og vinduesdetaljer som håndsmedede anverfere og stormkroge. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter og fliser.

Nybrogade 30
Det grundmurede forhus er fem fag langt og tre etager højt over en høj kælder. Forhuset bærer et heltag, som er hængt med røde vingetagsten. I tagfladen mod gaden sidder to brede kviste, og i tagfladen mod gården sidder en skorstenspibe, en kvist og nyere tagvinduer. Kælder- og stueetagen er kvaderpudset, mens den resterende del af facaden er glatpudset og gulmalet. I etageadskillelsen mellem stueetagen og første sal ses en kraftig profileret kordongesims, og facaden afsluttes af en hovedgesims med sparrehoveder. I det yderste fag mod Nybrogade 32 sidder en traditionelt udført, gråmalet fyldingsdør med glas i den øverste halvdel, og herover ses et opsprosset overvindue. Foran døren ses trin af natursten. I det yderste fag mod Nybrogade 28 ses en kældernedgang, som er dækket af en kørerampe. Vinduerne i kælder- og stueetage er nyere, etrammede butiksvinduer. Foran vinduerne i kælderen ses et gitter. De øvrige vinduer er traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer. Alle vinduer er hvidmalede.

På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et trappehus. Både gårdside og trappehus er pudsede og gulmalede med undtagelse af en enkelt side af trappetårnet, som står i blankmur. I trappehuset er der en traditionelt udført dør. I forhuset er der nedgang til kælderen i faget tættest på trappehuset. Døren er en traditionelt udført, grønmalet fyldingsdør. I forhuset er vinduerne i stueetagen traditionelt udførte, seksrammede vinduer, og de resterende vinduer er firerammede vinduer, hvoraf de øverste har todelte underrammer, herudover er vinduerne i kælderen trerammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I trappetårnet er vinduerne en blanding af traditionelt udførte et-, to- og firerammede vinduer, som har forskellig opsprosning. Alle vinduer er hvidmalede.

I det indre går man ind i en gennemgående forstuegang, hvorfra der dels er adgang til galleriet i stueetagen, dels er der adgang til trappehuset med en ældre trappe med udskårne balustre og profileret håndliste. Trinene er sortmalede. Bagest i trappehuset er der et mindre rum på reposen. I lejlighederne er der bevaret ældre planløsninger med repræsentative stuer mod gaden og de funktionsprægede rum mod gaden. Der ligger et enkelt badeværelse i trappehuset. Der er bevaret flere ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter, skorstenskerne, stukkatur, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ovnpilastre, feltinddelte vægge og vinduesdetaljer, herunder lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge. Herudover ses enkelte glatte døre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter og fliser.
Bygningshistorie:
Snarens Kvarter har ligesom Snaregade fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Bydelen afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade.

Da man i 1520’erne rykkede kystlinjen ud til den nuværende Nybrogade opstod Magstræde, som med ordet mag hentyder til gadens oprindelige betydning af lokum eller nødtørftshus. I Magstræde lå her netop et offentligt mag, der kaldtes Vestre Mag – et Østre Mag lå ved Hyskenstræde.

Størstedelen af Snarens kvarter brændte både i 1728 og 1795. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelserne efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombardement i 1807.

Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade, og størstedelen af Snarens Kvarter brændte.

Gavlhusene i Magstræde blev sandsynligvis opført omkring 1640. Magstræde nr. 17 blev ombygget i begyndelsen af 1700-tallet, hvor faginddelingen blev ændret fra fire til tre fag. Begge bygninger blev lettere beskadiget i branden i 1728. Omkring år 1800 blev adgangen til husene ændret, hvilket betyder, at hovedindgangen til begge huse ligger i nr. 17. Døren i nr. 19 fører ind til stuelejligheden i Magstræde 19. De to huse har kun en tynd skillevæg af bindingsværk imellem sig. Indretningen af begge gavlhuse stammer sandsynligvis fra begyndelsen af 1700-tallet.

Forhuset på Nybrogade 30 blev opført mellem 1728-57 som en toetages bygning med kvist over tre fag. Facaden var grundmuret, mens resten af huset var opført i bindingsværk. Forhuset fik sit nuværende udseende mellem 1754 og 1777, hvor det blev forhøjet, og gårdsiden blev grundmuret. 
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

www.indenforvoldene.dk/magstraede
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til begge ejendommes beliggenhed i henholdsvis Magstræde og Nybrogade, hvor forhusene indgår som integrerede del af husrækkerne, der består af nogle af Københavns ældste borgerhuse. I kraft af deres proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhusene tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det meget smalle gårdrum og for- og sidehusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og trappehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Magstræde 17-19
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til gavlhusene, som begge er relativt velbevarede eksempler på borgerhuse opført før Københavns store brand i 1728, hvilket kan aflæses i forhusets smalle bredde på kun tre fag. Det smalle gavlhus var inspireret af lignende huse i Tyskland, og denne type blev især opført på de smalle, lange og meget eftertragtede grunde i nærheden af havnen. Den smalle facadebredde skyldes også, at de blev opført på en bodegrund, og man antager, at begge gavlhuse oprindeligt kun var på to etager med erhverv nederst og bolig herover.  

Begge gavlhuse overlevede også den efterfølgende store københavnske brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Gavlhusene hører dermed til de få bevarede københavnske borgerhuse fra Christian IV´s tid, og de er således også blandt de ældste huse i København.

I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de bevarede ældre etageplaner med en lejlighed på hver etage og med en gennemgående forstuegang med en ligeløbstrappe. I lejlighederne er de ældre planløsninger i overvejende grad bevaret med en stue mod gaden og et værelse samt køkken mod gården. Både etageplaner og planløsninger er meget tidstypiske fra huse fra begyndelsen af 1700-tallet. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningernes alder. Dette gælder især for væggene af bindingsværk, fyldings- og revledøre med hængler, greb og gerichter samt bukkehornsbeslag, helpanelerede ydervægge, brystningspaneler, feltinddelte vægge, skorstenskerner, ildsteder med ildstedskappe, synlige loftsbjælker og vinduesdetaljer som runde lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge.

Nybrogade 30
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi ved Nybrogade 30 sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavns huse i slutningen af 1700-tallet, hvor forhuset i overvejende grad fik sit nuværende udseende. Det klassicistiske stilideal kommer til udtryk i facaden med en kvaderpudset nedre facade og glatpudset overfacade. Herudover kan de klassicistiske træk ses i kordon- og hovedgesimsen med sparrehoveder. Facadens taktfaste vinduessætning følger ligeledes det klassicistiske stilideal, ligesom korspostvinduerne med opdelte nedre rammer er kendetegnende for perioden. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den nedtonede gårdside, idet facaden skulle manifestere ejerens velstand udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med et trappehus mod gården samt i forhuset en butik nederst og oprindeligt flere lejligheder ovenover. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, også kaldet ildebrandshusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse: gårde på landet og boder i byen. Ildebrandshuse kan således opfattes som en boderække, hvor de enkelte boder er sat oven på hinanden, hvilket stadig kan fornemmes i forhusets indre med den simple plandisponering med stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum mod gården. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder. Dette gælder bræddegulve, bindingsværksvægge, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, profilerede gerichter samt fyldingsdøre af varierende alder og udformning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Magstræde 17 og Magstræde 19 ligger i det ydre i de enkle og afdæmpede facaders regelmæssige opbygning med vinduesrækker og gesims i nr. 19, hvor gavlene er det centrale midtpunkt og derved det mest i øjnefaldne element ved facaden.  Gavlene skaber en vertikal bevægelse, og de får husene til at virke høje og smalle. De rolige, stringente og flade facaders fremtræden bliver dog brudt af de tilbagetrukne, grønmalede hoveddøre, der skaber en modvægt til den opadstræbende gavl.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den ældre trappe med barokke balustre, bukkehornsbeslag på dørene, ældre vinduesdetaljer, fyldingsdøre, gerichter, plankegulve samt væg-, brystnings- og lysningspaneler, der tilsammen bibringer interiøret en høj grad af atmosfære og som understreger bygningens enkle, men dog gennemførte fremtræden ude som inde.

Den arkitektoniske værdi ved Nybrogade 30 er knyttet til forhusets enkle, klassicistiske facadekomposition med kordon- og hovedgesims. Denne inddeling af den glatte murflade giver sammen med den taktfaste placering af vinduerne facaden et afbalanceret og værdigt udtryk.

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til trappehusets varierende vinduessætning, der udefra giver en indikation af bygningens funktion, samt tildeler den ellers enkle facade en fin rytmik. De to gårdsiders farvesætning og materialehomogenitet bidrager til et helstøbt gårdmiljø.  
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Magstræde 17 og Magstræde 19 knytter sig til ejendommene som repræsentanter for gavlhuse opført før Københavns brand i 1728 med oprindelse i 1600-tallet, og dermed nogle af de ældste huse i København.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til gavlhusene i tre etager med røde, teglhænge heltage med kviste og skorstenspiber i rygningerne. Hertil kommer de enkle facader med samtlige detaljer, herunder gesims og murankre samt kurvehanksbuede stik. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning.   

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt stueetagens gennemgående forstuegang og den et fag brede ligeløbstrappe samt disponeringen med stue mod gaden og de sekundære rum mod gården. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, fyldings- og revledøre med hængler, greb og gerichter samt bukkehornsbeslag, feltinddelte vægge, ildsteder med ildstedskappe, synlige loftsbjælker, skorstenskerne og vinduesdetaljer som håndsmedede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier ved Nybrogade 30 knytter sig til ejendommen som repræsentant for et forhus opført efter Københavns brand i 1728 og senere ombygget samt som en del af en tidstypisk bebyggelsesstruktur med forhus og trappehus.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i tre etager med rødt, teglhængt heltag med kviste og skorstenspibe samt trappehuset på gårdsiden. Hertil kommer den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon- og hovedgesims. Endvidere kommer de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning.   

I det indre er de bærende fredningsværdier relateret til forhusets bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt stueetagens gennemgående forstuegang med adgang til trappehuset med en ældre trappe samt disponeringen med stue mod gaden og de sekundære rum mod gården. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, vægge af bindingsværk, fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter, skorstenskerne, stukkatur, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ovnpilastre, feltinddelte vægge og vinduesdetaljer, herunder lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-11-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-529/81

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-09-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Magstræde 017-019, Snarens kv. 24b. Bygningshistorisk og -arkæologisk undersøgelse. 4 sider samt bilag (udskrift af arkivalier). Helge Holm. Januar 1959. Magstræde 017-019, Snarens kv. 24b. Summarisk bygningsarkæologisk undersøgelse. 3 sider samt tegninger. Jørgen Thomsen. Januar 1980. Magstræde 017-019, Snarens kv. 24b. Farvearkæologisk undersøgelse. Lejligheden 2. sal, tv. 5 sider samt fotografier (18 optagelser). Lene Larsen. August 1983. Magstræde 017-019, Snarens kv. 24b. Bygningsarkivalsk undersøgelse. Udskrift af arkivalier. 5 sider samt tegninger. Kjeld Borch Vesth. Juni 1985.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Magstræde 17-19 og Nybrogade 30, 1204 og 1203 København K



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Nybrogade 30
Fredet bygning Magstræde 17

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap