Sag: Store Kongensgade 77

Store Kongensgade 77, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Store Kongensgade 77
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Store Kongensgade 77
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og sidehus (1832). Fredet 1964.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen, der består af et forhus med sidehus. Forhuset ligger overfor Frederiks Kirke og indgår i Store Kongensgades lange række af borgerhuse. 

Forhuset er grundmuret i syv fag og har fire etager over en høj kælder samt et heltag mod gaden behængt med sorte teglsten. Den nederste del af facaden er kvaderpudset, herover er facaden pudset, og hvidmalet. Der er to kældernedgange og yderst en port. Facaden er kendetegnet ved en kordongesims med antemionfrise og en hovedgesims med tandsnit. Der er sålbænke under vinduerne, og der er på anden sal indfatninger med konsoller og på første sal indfatninger og profileret overligger. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, og porten er en ældre, grønmalet, trefløjet fyldingsport med ornamentale udskæringer og bosser samt et ældre, radialt opsprosset overvindue med palmebladsudsmykning. Der er fire heltagskviste med zinktag mod gaden og to kviste mod gården, Hvoraf en har store ataliervinduer over to fag samt smigfag. Der er i rygningen en glat skorstenspibe. Portrummet er belagt med chaussésten, og loftet har geometrisk listemønster, mens væggene har feltinddelinger, nogle med kannelerede lister.

Sidehuset er grundmuret i 12 fag samt et smigfag. Murværket på forhusets gårdside og sidehuset er pudset og kalket, med undtagelse af underfacaden på sidehuset, som er malet. Vinduerne er som facadens, og under tagfoden ses en retkantet hovedgesims. Taget er behængt med røde tegl, og der er tre heltagskviste med zinktag. Der er i rygningen tre glatte skorstenspiber, og mod gården er to kældernedgange med nyere, papbeklædt halvtag.

I det indre har især forhuset bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag hoveddøren, præsentable stuer mod gaden samt kammer mod gården og spisestue i smigfaget. Sidehuset har bevaret den oprindelige korridorgang med adgang til sekundære rum, herunder bagtrappe, køkken og pigeværelse. Alle badeværelserne ligger i sidehuset. Korridorgangen er revet ned omkring smigfagsstuen, flere steder er nyere, lette skillevægge, og enkelte steder er tavl fjernet i de indre bindingsværksvægge og erstattet med glaspartier. Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde- og plankegulve, ovnpilastre, enkelte ovnnicher og kakkelovne, lysnings- og brystningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, oprindelige, én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende panelerede dørindfatninger og gerichter. Der er tillige bevaret loftsstukkatur og flere kakkelovne i forhuset samt ildstedskapper på alle etager i sidehuset.

Hovedtrapperummet er kendetegnet ved en oval durchsicht og et værn af drejede balustre, som afsluttes i en mægler med volutsvungen vangesnirkel. Bagtrappen er en ældre, simpel, toløbstrappe. Den udnyttede tagetage bærer præg af ældre ombygning og nyere indretning. Lejligheden til højre har bag hoveddøren badeværelse, køkken-alrum og soveværelse mod gården og i smigfaget, og der er i køkken-alrum en høj kvist med ataliervinduer, som giver stor loftshøjde. Lejligheden til venstre har bag hoveddøren forstue og mod gården badeværelse og køkken, herefter kommer en suite-stuerne mod gaden, en smal korridorgang og to værelser i sidehuset. I to af stuerne er ældre ovenlysvinduer. Den resterende del af sidehusets tageetage er brugt til opbevaring, mens spidsloftet er uudnyttet. Kælderen under forhuset er indrettet til butikker og fremstår, udover et ældre klinkegulv, med nyere overflader. Under smigfaget og i sidehuset er teknikrum med intern trappe, cykelkælder og vaskerum.
Bygningshistorie:
Efter at Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Dronningens Tværgade m.fl.
 
For- og sidehuse i Store Kongensgade 77 er opført for sukkerraffinadeur C. Hedemann i 1832, sidehuset dog i to afdelinger. Forhuset har ikke undergået væsentlige ændringer, mens sidehuset har fået sit nuværende udseende i 1844-45. Facademaling omtales første gang i 1866. Tagetagens store kvist mod gården er fra en ombygning i 1930’erne.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Zinglersen, Bent: Københavnske gadenavnes historie, 1979
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig dels til beliggenheden i Store Kongensgades velbevarede række af forskelligartede borgerhuse og dels til ejendommens beliggenhed for enden af Frederiksgade overfor Frederiks Kirke. Hermed er forhuset både en integreret del af den historiske gades forløb og rammer, men det har også en vigtig funktion som afslutning barokaksen, som går fra Frederiks Kirke til Amalienborg Slotsplads. Forhuset udgør således i kraft af sin proportionering, komposition og materialeholdning en integreret del af gadeforløbet i Store Kongensgade, og det udgør i kraft af sin beliggenhed en særlig prominent bygning i bydelen.

Hertil kommer gårdsiden og sidehuset, der sammen med baghuset og den bevarede staldbygning, som ikke hører med til denne fredning, danner et traditionelt Københavnsk gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret borgerhus bestående af forhus og sidehus, opført under klassicismen i 1830’erne.

Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis symmetrisk opbyggede facade er udsmykket med kvaderfugning, en kordongesims med antemionfrise og en hovedgesims med tandsnit. Der er betoning af de fineste etager med vinduesindfatninger, beletage yderligere med en overligger. Korspostvinduerne med tværsprosse i de nederste rammer er, om end de er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er det oprindelige og meget typisk for perioden. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside med et sidehus, der ”kun” er kalket og ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til den ældre port og portrummets udsmykning, som vidner om tidens udsmykningsideal og fokus på det præsentable indgangsparti.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der på traditionel vis er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden samt til spisestuen i smigfaget, hvor herskab, gæster og tjenestefolk således kunne mødes uden at gå i vejen for hinanden. Hertil et funktionelt sidehus med en smal korridorgang, hvorfra der var adgang til køkken, bagtrappe og pigekammer. I Store Kongensgade 77 er planløsningen overordnet set velbevaret. Der er således i forhuset bevaret trappeopgangen, forstuen, stuerne mod gade og gård samt smigfaget. På enkelte etager er forstuen slået sammen med værelset mod gården, og på alle etagerne er korridorgangen omkring smigfagsstuen nedlagt eller væggene erstattet med nyere, lette skillevægge med vinduer i. I sidehuset er korridorgangen bevaret med mindre lokaler mod gården samt sekundære funktioner som badeværelser og køkken.

De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhus og sidehus har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, ovnpilastre, ovnnicher, kakkelovne, lysnings- og brystningspaneler, fuldt panelerede vægge og panelerede dørindfatninger, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter og loftsstukkatur, herunder rosetter. Der er ligeledes stor kulturhistorisk værdi ved de bevarede ildsteder på alle etager og de bevarede trapper med deres hierarkisk forskellige udformning og udsmykning af hoved- og bagtrappen.

I kælderen ligger den kulturhistoriske værdi i det bevarede klinkegulv. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor den refendfugede underfacade, gesimser, sålbænke og overliggere giver facaden en udpræget grad af ro og seriøsitet. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og særdeles herskabelige fremtræden.  

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de kalkede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk. 

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer diskret, men elegant afspejler klassicismens stilmæssige idealer, herunder ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter samt de ældre ovnpilastre og hel-, brystnings- og lysningspaneler. Hertil kommer den bevarede stukkatur og hovedtrappens udtryk, som fastholder en vigtig repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus fra begyndelsen af 1800-tallet. Der er ligeledes arkitektonisk værdi ved de dybe dørindfatninger med paneler og indbyggede skabe, som udligner væggene omkring skorstenskernen og giver hermed en fin ramme om dørene.
Bærende fredningsværdier:
I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede, klassicistiske forhus og sidehus, opført i 1800-tallet, samt heltag behæng med sorte og røde teglsten. Til facadens tidstypiske og righoldige udsmykning med samtlige detaljer, herunder refendfugning, gesimser og frise, sålbænke, indfatninger og den ældre port med overvindue samt portrummets udsmykning. Hertil kommer de traditionelle korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, de prunkløse gårdsider, skorstenspiberne samt den traditionelle materialeholdning.  

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning samt rumfordeling i både forhus og sidehus med forstue og stuer mod gaden i forhuset, spisestue i smigfaget og korridorgang med sekundære brugsrum i sidehuset. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder planke- og bræddegulve, ovnpilastre, ovnnicher, kakkelovne, lysnings- og brystningspaneler, fuldt panelerede vægge, panelerede dørindfatninger, døre med indstukne hængsler, gerichter og loftsstukkatur. Hertil kommer hovedtrapperummet og bagtrappen med samtlige oprindelige og ældre detaljer, samt den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-08-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
13-03-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-123/101-0041


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Store Kongensgade 77B
Fredet bygning Store Kongensgade 77

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap