Sag: Studiestræde 10

Studiestræde 10, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Studiestræde 10
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Studiestræde 10
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1800-01 af Christopher Chrane). Fredet 1964.
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset er fem fag bredt og tre etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I første fag er portåbningen, og der er nedgang til en kælder i tredje fag. Kælderetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger.

Facaden er muret og pudset med let fremspringende yderfag. Over en lav sokkel er underfacaden refendfuget op til en cordongesims, herover er muren glatpudset. Portåbningen er rundbuet og motivet gentages i det modsvarende sidefag. Nedgangen til kælderen er markeret med en konsolbåren fordakning der er hvidmalet. Vinduerne i beletagen er fremhævet med sålbænksgesims, og vinduerne i sidefagene er yderligere fremhævet med en indfatning, som foroven bærer en konsolbåren segmentfronto og brystninger med profilerede partier. I tredje etage er midterfagenes vinduer fremhævet med en sålbænksgesims, og sidefagenes vinduer har profilerede indfatninger. Gesimsen under taget er en tandsnitgesims.
Farveholdningen er mørkrosa kalk på murfladerne og hvidkalkede gesimser og murdetaljer. Mod gården er muren kalket gul og gesimsen består af to enkle, retkantede led. En dør i midterfaget fører ned til kælderen.

Vinduerne mod gaden har fire rammer med to ruder i underrammerne. Kælderlokalerne har nye helrudevinduer. Mod gården har vinduerne det samme antal rammer og ruder som mod gaden, dog har kældervinduerne seks ruder i hver ramme og vinduerne i portfaget er trefags. Alle er hvidmalede. Døren til kælderen er en nyere, traditionelt udført, tofløjet dør med fyldinger nederst og ruder øverst. Porten er en oprindelig, tofløjet revleport med pålagte fyldinger, herover er et kurvehanksbuet vinduesparti med paneler dekoreret med riflede, ovale partier. Porten er malet perlegrå med hvide stafferinger. Portrummet har bræddegulv og trin langs hver væg, herover er bræddepaneler med profilerede lister over samlingerne, hvorover et listeinddelt vægparti. Øverst er vægge og lofter pudsede og hvidmalede. Alt træværk er malet perlegråt. Mod gården har portåbningen et kurvehanksbuet tredelt, hvidmalet vinduesparti. Indgangsdøren i portrummet er en nyere, traditionelt udført, tofløjet dør med fyldinger, der er malet perlegrå. Døren mod gården er en ældre, gråmalelt fyldingsdør med to fyldinger, hvoraf den øverste er erstattet af en rude.

Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel og krave. I begge tagflader er traditionelle kviste med torammede, opsprossede vinduer.

Døren fra portrummet giver adgang til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt et lille kammer på et fag i portfaget. Mod gaden er der midtfor en trefagsstue, som på begge sider har et kabinet på et fag. I næsten alle stuer er der kaminpladser til vindovne, der kantes af en profileret indramning, bestående af en kanelleret liste med rombeformet ”kapitæl”. Det ældre hanebåndsloft er indrettet til lejlighed. Kælderen har en enkel indretning med traditionelle materialer i nogle rum med pudsede, kalkede vægge, støbte gulve, lofter med synlige bjælker, pudsede lofter samt gipsplader opsat.

Trappen er en treløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen med rombeformede profiler og kantede balustre og en malet håndliste. Trin og reposer er af ældre, antageligt oprindelige brædder. Der er pudset under løbene. Ved trappens nederste løb er væggene beklædt med ældre bræddepaneler. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen. På en repos er der tre indgangsdøre: en tofløjet i midten og på hver side en enfløjet dør, der leder til henholdsvis køkken og portfagets kammer mod gården. De øvrige lejligheder har en tofløjet indgangsdør midt på reposen.

På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og inddelt med profilerede lister, hvorimellem opspændte lærreder, der dog er beskyttet af opsatte gipsplader. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims og der ses flere stukrosetter på loftfladen. En lejlighed har en rig stukkatur fra omkring 1900.
Vinduerne har både hulposte og trekvartstaf på hjørnerne, samt enkelte nyere karme med et kantet profil, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med nyere krykgreb og aflangt låseskilt af messing. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har tre fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Enkelte tofløjede døre har riflede partier, ligesom lysningspaneler flere steder er prydet med riflede fyldinger og rombe- eller cirkulært formede partier. Indfatningerne er ældre eller samtidige, enkelte har den karakteristiske ”Harsdorffplatte”. Der er dog også nyere døre med fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring 1900 samt enkelte moderne fyldingsdøre med moderne hængsling. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere.  Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve, heraf nogle med synlig sømning og frisebrædder.

Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og synlige bjælker, hvorimellem der er pudset. Gulvene er støbte. Dørene ned til kælderen er ældre fyldingsdøre. Der ses tillige enkle ældre lysningspaneler af brædder mod gaden, mens der er bevaret lysningspaneler med rombemotiv mod gården. Dørene er ældre fyldingsdør, heraf en med ådring fra omkring 1900. Butikslokalerne har nyere overflader med flisegulve, pudsede vægge og lofter.

Bygningshistorie:

Byen, som oprindeligt slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern.

Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde.

Studiestræde hed oprindeligt Rådhusstræde. Bygningen på hjørnet af Nørregade, der nu er bispegård, var Københavns andet rådhus. Bygningen er brændt flere gange for siden at blive genopført. Gården blev som lån overdraget til det af Christian I stiftede universitet i 1479, og var universitetets hovedbygning, som blev kaldt Studiegården. Efter overdragelsen blev gaden omdøbt til Studiestræde. København fik et nyt rådhus på Gammeltorv, og strædet bagved overtog navnet Rådhusstræde.

Forhuset i Studiestræde 10 er opført 1800-1801 af tømrermestrene Christopher Chrane og Henrich Kayser. Foruden den nuværende facadeudsmykning var der ved opførelsen en fordybning med kanneleringer mellem 2. og 3. etage over de tre midterfag. Facademalingen omtales første gang i 1862.

Christopher Chrane var tømrermester og stod tillige for opførelsen af Gammel Strand 42 (1799-1800), Læderstræde 36 (1798-1799) og Teglgårdsstræde 5 (1799-1802). I disse bygninger ses det også at Chrane mestrede det klassicistiske stiludtryk inspireret af Harsdorff med accentuerede sidefag, kurvehanksbuede portåbninger og ofte med en tilsvarende rundbuet blænding i det modsatte sidefag.

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

www.indenforvoldene.dk

www.pisserenden.com

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Studiestræde 10 knytter sig til beliggenheden i Studietræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. 
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Studiestræde 10 knytter sig i det ydre til forhuset, med den repræsentative facades klassicistiske og symmetriske opbygning karakteriseret ved en lodret tredeling med let fremspringende sidefag. Vandret er facaden delt af den profilerede cordongesims, hvorved murfladen herunder opfattes som en sokkel, hvilket kommer til udtryk i midterpartiets refendfugning. Ligeledes ses det for de klassicistiske huse sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet så typiske træk, at portfaget for symmetriens skyld modsvares af en rundblænding i det andet sidefag. Hertil kommer accentueringen af yderfagene gennem de konsolbårne segmentbuer over beletagens vinduer og de profilerede indfatninger omkring de sidefagenes øverste vinduer. Hertil kommer den konsolbårne fordakning over kældernedgangen og ikke mindst den detaljerige port med tilhørende kurvehanksbuet vinduesparti.

I kontrast hertil står den enkle, gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten med facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Således er det samlede anlæg bestående af for- og sidehus, et repræsentativt eksempel på et Københavnsk beboelseshus. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til vildtkrogene ud for køkkenvinduerne på første og anden sal, hvilket afspejler gårdsidens brugsorienterede oprindelse.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum, køkkener, bad og et kabinet mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering og hvis kannelerede detaljer med cirkel- eller rombemønster afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trapperummet, der med sin udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den der trådte ind i bygningen.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi ved Studiestræde 10 knytter sig til bygningens facade, der, selvom det ikke er en stor bygning, rummer den mange af de elementer, der karakteriserer en fornem klassicistisk bygning opført kort efter Københavns brand i 1795. Således står bygningen med sin klassiske, tredelte facade, sin farveholdning og sin rige udsmykning i form af hvide gesimser, segmentbuer, kordon- og hovedgesims frem i gadebilledet. Her står den sammen med nabobygningen, Noahs Ark, på juvellignende vis står frem blandt gadens lidt mere afdæmpede husfacader. Således fremstår Studiestræde 10 trods sin ret beskedne størrelse med et udpræget herskabeligt og elegant udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og kabinetter, der med deres fint forarbejdede døre, panelering og stukkatur, forlener rummene med klassicismens stringente og diskrete elegance. Hertil kommer trapperummet, hvor de lette og elegant svungne trappeløb, de dekorativt profilerede vanger, de ensartede døre og loftets ovale stukkatur får trapperummet til at fremstå særdeles formfuldendt. Trappens imponerende durchsicht giver et overblik over trapperummet, hvorved rummets helstøbte og autentiske stemning fornemmes.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier ved Studiestræde 10 knytter sig i det ydre til forhuset i grundmur med det teglhængte heltag. Hertil kommer facaden og gårdsiden med alle detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder skorstenspiber, kviste, trefløjet port, døre og vinduer, vildtkroge samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer, kabinetter mod gaden, trapperummet, kabinet, køkken og bad mod gården. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktionen, trappe, skorstene, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, pudsede vægge, de feltinddelte vægge med opspændte lærreder, pudsede lofter, stukkatur, vinduernes stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-07-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Studiestræde 10

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap