Sag: Studiestræde 12

Studiestræde 012, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Studiestræde 12
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Studiestræde 012
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1798-99 af Jens Dahl). Fredet 1964.*
Beskrivelse:

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i bygningen.

Studiestræde 12 ligger som en del af gadens husrække i det indre København. Parallelt med forhuset ligger i gården et ældre baghus, der ikke er omfattet af fredningen, og derfor ikke er nærmere beskrevet.

Forhuset er otte fag bredt, opført i grundmur i fire etager over en høj kælder og bærer et rødt, teglhængt heltag. Facaden er pudset op til en kordongesims mellem stueetagen og første sal. Herover er muren refendfuget og kalket i en jordrød farve. Den øvrige facade er filtset og kalket lysegul.  Yderfagene er fremhævet i lette risalitter, og muren imellem er udsmykket med en murblænding med arabesker mellem første og anden sal. Der er tillige et fladt murbånd på fire fag mellem anden og tredje sal. Øverst afsluttes facaden under tagudhænget af en profileret hovedgesims. Alle gesimser og bånd er hvidkalkede. I det vestligste yderfag findes en brun, tofløjet revleport placeret i en dybt, rundbuet muråbning. Porten er nyere, men har ældre beslåning. I facaden er tillige en ældre, tofløjet hoveddør med et enkelt overvindue og granittrin foran. På hver side af hoveddøren er en nedgang til en nyere kælderdør med termoruder. Kælderen og stueetagens vinduer er alle store butiksruder sat parvis over hinanden. Facadens øvrige vinduer udgøres af korspostvinduer på første og anden sal, mens tredje sal har torammede vinduer. I tagfladen ses en række nyere, små kviste med heltag og torammede, småtopsprossede vinduer. Alle døre og vinduer er malet mørkebrune. 

Gårdsiden er pudset og malet gul over en sorttjæret sokkel og afsluttes af en hvid, profileret gesims. Til gårdsiden findes en enkel dør med en trætrappe foran og et lille udhæng i træ henover. Selve døren er en ældre fyldingsdør med en rude øverst, og ved siden af døren er et smalt, ældre etfagsvindue. Gårdsiden har i stueetagen korspostvinduer, mens de øvrige vinduer er torammede. Døren og vinduerne er malet mørkebrune. I tagfladen findes en række nyere zinkinddækkede kviste, hvoraf flere er udført med terrassedøre og fransk altan. Det gennemgående portrum er belagt med asfalt, mens mure og loft er hvidmalet.

Forhuset indeholder en bar/natklub i kælderen, og i stueetagen en butik til hver side. Mod facadens hoveddør findes en lille forstue, med døre ind til butikkerne og til hovedtrapperummet, der er placeret mod gården.  De øvrige etager er indrettet med to lejligheder på hver etage, hvoraf lejligheden på tredje sal er sammenlagt med hele den udnyttede tagetage, hvor der er delvist åbent til kip. I lejlighederne er i store træk bevaret en ældre grundplan, der er symmetrisk disponeret omkring trapperummet med stuer placeret mod gaden, mens et køkken og et kammer ligger mod gården, og badeværelserne ligger mestendels i midten af bygningen. Generelt i bygningen er der en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, hvor flere er oprindelige. Flere vægge har synligt bindingsværk, mens andre steder er det efter traditionen pudset over. Lofterne er pudsede og enkelte har synligt bjælkelag. Der er tillige ældre lysningspaneler, helpaneler på ydervæggene mod gaden og brystningspaneler på de øvrige vægge. Dørene er ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og oprindelige hængsler, dog er flere døre omhængslet og har nyere greb. De fleste vinduer er forsynet med traditionelle forsatsruder. Hovedtrappen er velbevaret med fyldingsvanger, kantede balustre, affrundet håndliste og mægler. Alle badeværelser og køkkener fremstår med nyere overflader ligesom tagetagen. Der er tillige en nyere fyrretræstrappe, mellem tredje sal og tagetagen, placeret i en stue mod gaden. 

Bygningshistorie:

Studiestræde hed oprindeligt Rådhusstræde da Københavns andet rådhus lå på hjørnet til Nørregade, der hvor Bispegården ligger i dag. Efter et nyt rådhus fra ca. 1475 blev bygget på Gammel Torv ændredes navnet til Gammel Rådhusstræde, men allerede i 1520erne ses Studiestræde som det gældende. Navnet har rod i Københavns Universitet, der fra 1479 havde til huse i det tidligere rådhus på hjørnet til Nørregade. 

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de to store brande i 1728 og 1795, samt branden efter englændernes bombardement af København i 1807.

Den anden store brand brød ud den 5. juni 1795 på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt.

Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestrene og tømrermestrene om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Studiestræde 12:
Før 1728 lå der på grunden et otte fags bindingsværkshus ejet af Københavns biskop. Efter branden blev bygningen genopført og beskrives med to fritstående sidebygninger og en bagbygning. Efter branden i 1795 blev den vestlige del af den oprindelige grund lagt sammen med de nuværende gadenumre 14 og 16, og det nuværende forhus blev opført i 1798-99 af Bygmester Jens Dahl.

Der har gennem tiden været mange forskellige ejere og erhverv i både forhuset og baghuset. Blandt andet var ejendommen i anden halvdel af 1800-tallet ejet af en vognfabrikant, der havde vognfabrik i baghuset.  

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.Indenforvoldene.dk

www.pisserenden.com

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Studiestræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den ældre gadestruktur i København. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. 

Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og baghus omkring et gårdrum, hvortil der er adgang gennem portgennemkørslen i forhuset.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi Studiestræde 12 knytter sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns anden store brand i 1795.
 
Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. I Studiestræde 12 ses de for perioden karakteristiske bygningstræk ved den sikre proportionering, vinduernes regelmæssige takt, kordongesims mellem stueetagen og første sal samt facadens øvrige glatte murbånd og profilerede gesims. Ligeledes er korspostvinduerne med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger.

I kontrast hertil står den enkle, gulkalkede gårdside uden anden dekoration end gesimsen. Ligeledes er det karakteristisk, at de mindre vinduer er forbeholdt den sekundære gårdside. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Ligeledes afspejler det brede gennemgående portrum og porten at der har været behov for at transportere varer til og fra gården, hvor der i mange år var produktion og værksteder i baghuset.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede oprindelige grundplan med lejligheder på hver side af trapperummet. Det er bemærkelsesværdigt, at der kun er en hovedtrappe og ingen køkkentrappe. Efter branden i 1795 blev der stillet store krav i forhold til fremtidig brandsikring og ét af disse var blandt andet, at der skulle være en bagtrappe. Dog fik nogle bygninger, særligt de mindre forhuse, dispensation, og dette må også have været tilfældet for Studiestræde 12. Lejlighedernes indretning med stuerne placeret mod gaden, mens køkken og kammer ligger mod gården er tillige karakteristisk for datidens boligform, ligesom datidens materialeholdning ses af de ældre bræddegulve, de pudsede vægge, brædde- eller bindingsværksvæggene samt de pudsede lofter. De ældre bygningsdele beretter samtidig om periodens æstetiske præferencer herunder hovedtrappens udførelse, de enfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, helpaneler på ydervæggene i stuerne og øvrige vægge med brystningspaneler samt vinduernes ældre anverfere og stormkroge. Dekorationerne er relativt begrænsede, hvilket afspejler at bygningen oprindeligt blev opført som bolig til byens arbejderklasse. Samtidig kan man af bygningsdetaljerne og lofthøjden aflæse, at de fineste lejligheder lå på første sal. Endelig er de to store gennemgående skorstenskerner vigtige elementer, da de vidner om måden hvorpå man tidligere opvarmede boligen og tilberedte maden.  

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved de glatte mure, den enkle facadekomposition med en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen og de vertikale bånd mellem etagerne har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i facaden. Det samme gør sig gældende for farveholdningen og refendfugningen, som markerer underetagen og giver tyngde, der fungerer som base for den øvrige facade. Proportioneringen styrkes endvidere af de enkle horisontale linjer, hvor yderfagenes markering bidrager til symmetrien.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede rum og symmetrien omkring trapperummet samt til de nedtonede snedkerdetaljer. Det gælder isæt trappens elementer såsom fyldingerne på vangerne og den rundede håndliste, der ender over en kraftig mægler. Hertil kommer stuernes paneler især de kannelerede lysningspaneler på første sal og samtlige ældre fyldingsdørene med en detaljering, som er genkendelige ved at være præcis og enkel.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier ved Studiestræde 12 knytter sig overordnet til forhuset som repræsentant for et byhus opført efter Københavns brand i 1795.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede forhus i fire etager over en høj kælder med gennemgående portrum samt rødt heltag og to skorstenspiber. Til den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon- og hovedgesimsen, de to murbånd, de traditionelt udførte vinduer og døre med alle detaljer samt porten med alle detaljer. Hertil kommer kontrasten imellem den nederste del af facaden og den øvre samt kontrasten mellem facaden og gårdside. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre og traditionelle planløsning, der kommer til udtryk ved lejlighedernes symmetri omkring trapperummet med stuer mod gaden og køkken mod gården. Ydermere gælder det de to gennemgående skorstenskerner og trappen med samtlige detaljer. Endvidere kommer lejlighedernes ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bjælkelag, hel-, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter samt vinduernes håndsmedede stormkroge og anverfere. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. 

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-03-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-11-1994
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0061

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
29-07-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Studiestræde 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap