Sag: Botanisk Have

Øster Farimagsgade 2 C, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Museum
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Botanisk Have
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Øster Farimagsgade 2 C
Kommune:
København
Omfang:
Væksthusbygningen, terrassen med balustrade og trappe og det runde bassin syd herfor, de to lave væksthuse op ad terrassen samt det fritliggende væksthus øst herfor (1872-74 af J.C. Jacobsen og Frederik Emil Kerrn). F. 1979, udvidet 2005
Beskrivelse:
Beskrivelse jf. oplæg til Bygningssynet ved fredningsudvidelse: Forslaget om fredningspræcisering/fredningsudvidelse i Botanisk Have omfatter terrassen syd for Væksthusbygningen med balustrade og trappe, det runde bassin syd herfor, de to lave væksthuse op ad terrassen samt det fritliggende væksthus øst herfor (1872-74 af J.C. Jacobsen og F.E. Kern, de to lave væksthuse dog udskiftet og ændret i 1970-71). Den eksisterende fredning omfatter væksthusbygningen (1872-74 af J.C. Jacobsen og F.E. Kern, fredet i 1979). Bygningshistorie Den nuværende Botaniske Have, der er den fjerde af Københavns Universitets botaniske haver, blev anlagt i årene 1872-72 på et 10 ha stort areal på en del af det gamle voldterræn. Selve haven, der afløste den tidligere Botaniske Have ved Charlottenborg, blev formet af landskabsgartnerne H. Flindt og Tyge Rothe, der med bibeholdelse af en del af voldgraven til en lille sø og en dygtig omplacering af jordmasserne omskabte det tidligere voldterræn til et parkanlæg i engelsk landskabsstil. I havens nord-sydgående tværlinie opførte man mod nord et højt placeret, 94 meter langt palmehuskompleks i glas efter idé af brygger J.C. Jacobsen, der havde ladet sig inspirere af de engelske glashuse, bl.a. Joseph Paxtons Crystal Palace fra 1851. Det store væksthus blev fredet i 1979. Beskrivelse – det store væksthus Det store væksthus eller Palmehuset, der er placeret i havens nordlige hjørne, er som ovenfor anført en 94 meter lang, symmetrisk ombygget glaskonstruktion med et centralt, cirkulært væksthus til palmer, der mod øst og vest flankes af lavere væksthuse, som begge afsluttes af et mindre, cirkulært glashus. Det højtliggende væksthus er placeret på et stærkt skrånende terræn, således at der foran væksthusets sydside er en bred terrasse i hele husets længde og med udsigt over størstedelen af haven. Fra terrassen er der nedgang til haven ad en midtstillet trappe, der ligesom terrassen er en del af det oprindelige anlæg. Beskrivelse – terrassen og trappen Terrassen er belagt med støbt asfalt og har en række ovenlysvinduer, der giver lys til ”ingeniørgangen” under terrassen. Terrassen afsluttes mod syd af en balustrade af støbte, ”skælformede” betonelementer, der krones af i alt 22 støbejernsvaser i klassisk stil, placeret på firkantede sokler af pudsede teglsten. Mod vest og øst afsluttes terrassen af spinkle rækværk i støbejern. Fra terrassen er der adgang til selve haven ad dels en mindre trappe med granittrin og støbejernsrækværk i terrassens østlige ende, dels ad en monumental hovedtrappe, placeret i anlæggets symmetriakse. Hovedtrappen har granittrin og sidebalustre af støbt beton, mens spinkle rækværk og håndlister af støbejern opdeler trappen i tre parallelle løb. Trappen afsluttes i hver side af en pudset teglstenssokkel med en støbejernsvase magen til terrassens. Beskrivelse - bassinet Umiddelbart foran hovedtrappen i væsthusanlæggets symmetriakse ligger et stort, cirkulært vandbassin, som er en del af det oprindelige anlæg. Det meget enkle bassin har en støbt betonkant og uden om denne en cirkulær gangsti, der er belagt med nyere, rødlige betonsten. Gangstien afgrænses ud mod den omgivende plæne af en helt lav buksbomhæk, der foran hovedtrappen deler sig to, ”knækker” og forsætter som afslutning på gangstien foran og parallelt med den store terrasse. Beskrivelse – de to lave væksthuse Umiddelbart foran den store terrasse, nede i terræn og på begge sider af hovedtrappen ligger to væksthuse, hvis ”bagvæg” er terrassens murede fundament. Idéen med de to væksthuse, der strækker sig i hele terrassens længde, går tilbage til det oprindelige anlæg, men den bærende aluminiumskonstruktion samt selve glasset er fra 1970-71, hvor man ombyggede de oprindelige glashuse, men bibeholdt de oprindelige teglstensfundamenter. De eksisterende væksthuse har som ved opførelsen ensidigt skrånende tage med rygning umiddelbart under terrassebrystningen, men tagene er udført med en mere stump vinkel end oprindeligt, idet man ved ombygningen i 1970 tilføjede en ”trempel” for at øge husenes indvendige højde. Samtidig valgte men ikke at føre væksthusene helt hen til hovedtrappen, men efterlod på begge sider en åbning med adgang fra det fri til den bagvedliggende ingeniørgang. Gennem glasdøre i begge huses ender har man adgang til væksthusenes indre. Det vestre hus, der indrettet til sukkulenter, består af ét langt rum med rødlige brudsten på gulv og bagvæg, mens det østre væksthus, der er indrettet til orkidéer, er opdelt i tre afsnit ved glasvægge. Gangarealet i det østre væksthus er dækket af støbejernsriste og bagvæggen er muret op i en porøs kalksten. I begge huse er der en enkelt dør ind til den bagvedliggende ”ingeniørgang” under terrassen. Beskrivelse det fritliggende væksthus Umiddelbart øst for det store væksthusanlæg finder man det lille, fritliggende væksthus, kaldet Viktoriahuset eller Akvariehuset. Huset, der blev opført til den store Viktoria åkande – deraf navnet Viktoriahuset - har efter den mislykkede dyrkning af åkanden i en årrække fungeret som orkidéhus, men tjener nu som ”plantedepot” og er derfor lukket for havens publikum. Det er Universitetets hensigt at istandsætte drivhuset og på ny åbne det for havens publikum. Væksthuset, der er opført samtidig med det store væksthus, er en lille, cirkulær glasbygning med en rundbuet, tofløjet indgangsdør og øverst på det koniske glastag en cirkulær ”ventilations-lanterne”. Huset står på en lav sokkel af gule teglsten, hvorover husets side og tag rejser sig. Siderne består af småsprossede ruder i hvidmalede trærammer, mens tagkonstruktionen er udført i støbejern med blysprosser. Den cirkulære lanterne har øverst en dekorativ frise af hvidmalede metal-palmetter. Gennem den hvidmalede indgangsdør er der adgang til væksthusets indre, som består af et enkelt cirkulært rum. I rummet er et stort cirkulært bassin med ca. 50 cm høje støbte kanter. Bassinet, der oprindeligt var beregnet til den omtalte Viktoria åkande, var ved opførelsen flere meter dybt, men er i dag fyldt op til terræn. Rundt om bassinet er et cirkulært gangareal med støbt betongulv og langs vinduerne løse borde med plantebakker. Huset har i nyere tid fået et varmesystem med rørføringer og et skæmmende teknikskab i husets nordlige ende. Vedligeholdelsesstand Terrassen, såvel som det runde bassin og de to lave væksthuse (der er delvist nyopførte i 1970-71) fremstår umiddelbart i fin vedligeholdelsesstand, hvorimod det lille, fritliggende væksthus virker nedslidt og misligeholdt, hvad angår såvel soklen som de bærende jern og træværket omkring de nedre vinduespartier. Ejeren af væksthuset, Statens forsknings- og udviklingsbygninger, har imidlertid planlagt en snarlig hovedistandsættelse med en stor grad af genanvendelse af de eksisterende, originale materiale. Planen er herefter på ny at åbne huset for havens publikum. Ejeren har i den forbindelse udtrykt ønske om fortsat at kunne afskærme glashuset mod solen med udvendige, hejsbare sejl. Planbestemmelser Området er ikke omfattet af en bevarende lokalplan, men Botanisk Have er beskyttet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kommuneatlas Ingen af de tre væksthuse er angivet med bevaringsværdi i Bydelsatlas Indre By/ Christianshavn. Litteratur Olaf Olsen: Palmehuskomplekset i Københavns Universitets Botaniske Have, Kbh. 1982 Ida Haugsted: Nye Tider. Historicisme i København, Kbh. 2003
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Museum
Bebyggelsestype:
Købstad - Etagebyggeri (blok-karakter)
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Andet

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-02-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-148/76

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
27-10-2005
Begrundelse:
Begrundelsen for fredningsudvidelsen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at såvel terrassen syd for Væksthusbygningen med balustrade og trappe som det runde bassin foran denne, de to lave væksthuse op ad terrassen, samt det fritliggende væksthus øst herfor, kaldet Viktoriahuset (alt 1872-74 af J.C. Jacobsen og F.E. Kern, de to lave væksthuse dog væsentligt ombygget i 1970-71) har de nødvendige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og udgør så væsentlig del af den samlede fredningsmæssige helhed, at de bør fredes på lige fod med den allerede fredede store Væksthusbygning. Terrassen med balustrade, hovedtrappe og de dertil hørende to væksthuse er tæt sammenbyggede med det store, fredede Væksthus eller Palmehus og fungerer i det skrånende terræn som væksthusets ”fundament”. Sammen med det foranliggende runde bassin danner Palmehusanlægget en symmetrisk udformet, arkitektonisk helhed, som udgør det helt centrale element i den nord-syd gående hovedakse, omkring hvilken Botanisk Have er opbygget. Som en miniatureudgave af den store Væksthusbygning ligger det lille, fritliggende Viktoriahus uden for symmetriaksen. Dertil kommer, at det samlede væksthuskompleks i sin størrelse, udformning og materialevalg fremstår som et meget tidstypisk eksempel på Industrialderens store og imposante, ambitiøse, offentlige byggerier, her inspireret af især de engelske glashusbyggerier som bl.a. det banebrydende Crystal Palace. Kulturarvsstyrelsen lægger derfor vægt på, at man – for at bevare de bærende fredningsværdier – fremover opretholder indtrykket af væksthuskomplekset som et samlet, symmetrisk anlæg. Dette består af selve det store væksthus med den tilhørende, åbne terrasse med cementbrystninger, støbejernsvaser, hovedtrappe og det foranliggende bassin samt de to glashuse med ensidige tagflader, hvis hældning efter Kulturarvsstyrelsens opfattelse med fordel vil kunne retableres ved lejlighed i den oprindelige, mere raffinerede vinkel og udstrækning, således at tagfladerne på ny slutter helt op til hovedtrappen og flugter med denne. Hertil Viktoriahuset som et fritliggende, cirkulært glashus med et centralt placeret, cirkulært bassin.
Journal nr.:
2003-113/101-0006

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
04-07-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-113/101-0006


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Øster Farimagsgade 002C, Botanisk Have, Nørrevold kv. 162. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side. Olaf Olsen/K.U. Botanisk Have. Juli 1974.



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Øster Farimagsgade 2C

Fredede omgivelser: 1

Signatur Andet


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap