Sag: Nyhavn 19

Nyhavn 19, hj. af Lille Strandstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 19, hj. af Lille Strandstræde
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (før 1713, forhøjet mellem 1766 og 1787) med trappehus (mellem 1787 og 1801). Fredet 1973.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset ligger på hjørnet af Lille Strandstræde og Nyhavn, med gavlen mod Lille Strandstræde, og indgår som et integreret led i gadeforløbet ud til kanalen i Nyhavns nordlige husrække.

Nyhavn 19 er en grundmuret bygning på fire fag mod hver gade, og der er tre etager over en høj kælder. Facaden samt gavlen er glatpudset og malet lysegrå, og der løber et smalt bånd over kældervinduerne samt over stueetagens vinduer. Herover sidder en profileret kordongesims. I gavlen ses murankre. Mod Nyhavn danner en profileret hovedgesims overgang til det røde, teglhængte heltag der har to zinkindækkede kviste med lavt heltag samt en skorsten i rygningen. I facaden er en nedgang til en butik i kælderen samt en indgang til restauranten i stueetagen. I gavlen er en indgang til lejlighederne på 1. salen og opefter.

Kælderdøren er en nyere, tofløjet fyldingsdør med glas i den øvre del. Foran døren er formentlig nyere og sortmalede jerngitterlåger. Omkring trappenedgangen er et traditionelt udført gelænder i sortmalet rundjern. Indgangen til restauranten sidder dybt i lysningen. To trin i granit og med inskription samt en trappe i træ i lysningen fører op til en traditionelt udført, tofløjet og grønmalet fyldingsdør. I hovedindgangen i gavlen sidder to trin oppe en traditionelt udført, blåmalet og tofløjet fyldingsdør med et hvidmalet overvindue med fladbue tilsvarende og flugtende med stueetagens vinduer.

I stueetagen og på 1. salen er vinduerne traditionelt udførte korspostvinduer – i stueetagen med flad bue. På 2. salen er vinduerne torammede med to ruder i hver ramme. I kvistene er vinduerne trerammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede bortset fra i kælderen, hvor de er i træ og fremstår med en form for lakering. Vinduerne på førstesalen har mod Nyhavn indfatninger. Vinduerne aftager i størrelse opefter.

Gårdrummet er lille og afgrænses af forhus, sidehus og nabobygning og er åbent med gitterport mod Lille Strandstræde. Mod nabobygningen er et lille halvtag med røde tegl på taget. Forhuset er på gårdsiden sammen med sidehuset, delvist i bindingsværk og både for- og sidehus har ét vinduesfag. Bindingsværket er formentlig helt eller delvist nyere og mørkt opstreget og tavl samt den glatpudsede del af murfladen er hvidmalet. Taget er teglhængt og i forhuset er to kviste med heltag. Der er en kældernedgang i forhuset. Her sidder en traditionelt udført, gråmalet fyldingsdør. Der er et vinduesfag i forhus og et i trappehuset. Vinduestyperne varierer og er overvejende hvidmalede og traditionelt udførte.

I det indre har ejendommen overvejende en traditionel planløsning. Der er en lejlighed på hver etage med stuer mod Nyhavn og Lille Strandstræde og værelse og toilet til gårdsiden. Det tidligere trappehus benyttes i dag til køkkener. Hovedtrappen er ældre og toløbet. På trin og reposer er der lysegrå linoleum og træværket er malet lysegrå. Gelænderet har drejede balustre og udkelet håndliste. Lejlighedernes indgangsdøre er ældre eller traditionelt udførte lysegråmalede fyldingsdøre. I lejlighederne er der overvejende parketgulve og glatte hvide vægge og lofter. Enkelte steder ses pladelofter. På 2. salen er der brunbejsede bræddeimitationer af loftsbjælker. Der er i begrænset omfang loftsstukkatur, nyere såvel som ældre. Der er enkelte ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler. Herudover traditionelt udførte fyldingsdøre med nyere hængsler samt nyere plade- og glasdøre. På førstesalen er der lysningspaneler og profilerede vinduesindfatninger mod gaderne og brystningspaneler i værelset mod gården. I restauranten i stueetagen er der mod gaden lysningspaneler og der er nyere stuk i lofterne. En smal, ældre trappe fører fra værelset til gårdsiden ned i kælderen. I kælderen er der fliser på gulvene og hvidmalede vægge og lofter. Der er delvist synlige loftsbjælker.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side ”slottes side” ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen.

Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset blev opført før 1713. Det var i begyndelsen af 1700-tallet en to-etages bygning med kvist over tre fag til Nyhavn. Den var i grundmur i facaden og en del af gavlen mod Lille Strandstræde og resten var i bindingsværk. Den blev forhøjet mellem 1766-87 til tre etager med vinkeltag. Bygningens indfatninger og gesims omtales først i 1801. Trappehuset (sidehuset) blev opført mellem 1787-1801.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.Indenforvoldene.dk

Slots- og kulturstyrelsens arkiv
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 19 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 19 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet Hertil er Nyhavn 19 ligeledes en del af husrækken i Lille Strandstræde.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det lille gårdrums karakteristiske struktur med forhus og etfags sidehus delvist i bindingsværk.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 19 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af et grundmuret forhus med gårdside delvist i bindingsværk som et typisk eksempel på en ejendom opført før branden i 1728 og senere forhøjet, hvilket kommer til udtryk i den enkle glatpudsede facade med en kordongesims og profileret hovedgesims. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem de repræsentative facader og den funktionelt betingede gårdside, der fremstår delvist i bindingsværk. Samt i facadens opdeling med indfatninger omkring den fornemmere 1. sal og vinduernes størrelse der aftager opefter. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle øvrige bygningsdetaljer samt til det røde, teglhængte heltag med skorstenen i rygningen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i kælder og i stueetagen samt bolig på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af en ældre planløsning, der kendetegnes ved stuer mod gaden, mens køkken og badeværelse samt trappen er placeret til gårdsiden. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de få ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, den ældre hovedtrappe med drejede balustre og profileret håndliste samt brystnings- og lysningspaneler.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi kan i det ydre knyttes til forhusets samlede og helstøbte form, der afsluttes elegant af det stejle heltag – samt til den velproportionerede og afdæmpede, glatpudsede facade og den frie gavl. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til alle dele- og detaljer, herunder kordongesims, hovedgesims og facadens vinduesindfatninger og den faste vinduestakt der dikterer en rytme – og hvor samtlige detaljer bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. De i murplanet svagt tilbagetrukne vinduer tilfører desuden facaden liv ved sin fine reliefvirkning. På gårdsiden knytter der sig arkitektonisk værdi til det prunkløse udtryk delvist i bindingsværk.

I det indre knyttes der arkitektonisk værdi til de velproportionerede værelser og stuer og til de enkelte ældre og fint bearbejdede snedkerdetaljer på etagerne.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus med et rødt, teglhængt heltag med kviste og skorsten i rygningen samt til gårdsiden delvist i bindingsværk med tilhørende trappehus. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer herunder gesimser, murankre, granittrin med inskription, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede dele af en ældre planløsning, der kommer til udtryk i lejlighedernes traditionelle disponering med repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbestemte rum, herunder badeværelse og køkken til gårdsiden. Endvidere er de bærende fredningsværdier knyttet til ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrappen med alle detaljer, vindues- og brystningspaneler, fyldingsdøre med indstukne hængsler, skorstenskernen og hertil kommer en traditionel materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-08-1973
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Bevaringsdeklaration
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lille Strandstræde 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap