Sag: Nyhavn 31

Nyhavn 31, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 31
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 31
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1700, forhøjet 1731) samt de to hermed sammenbyggede sidehuse (det forreste ca. 1800, det bageste fra 1. halvdel af 1700-tallet). Fredet 1945. Udvidet 1979.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 31C, 1.th.

Nyhavn 31 ligger i husrækken på den nordlige side af Nyhavn i det indre København. Ejendommen udgøres af forhus med facaden ud til havneløbet og to sidehuse i forlængelse af hinanden. Forreste sidehus er bygget til forhusets vestlige del. For- og sidehus danner sammen med naboejendommen mod øst et lukket gårdrum. Bygningen anvendes til beboelse og erhverv.

Forhuset til Nyhavn 31 er en fem fag bred bygning opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Bygningen har et sortglaseret teglhængt mansardtag mod gaden og et rødt teglhængt heltag mod gården. Over de tre midterste fag er en lav frontispice, og overgangen mellem stuen og første sal er markeret med en hvid kordongesims. Denne er ligesom den profilerede hovedgesims og frontispicen fremhævet i hvidt, mens fronthusets øvrige facade er kalket med jernvitriol. Soklen er markeret i sort. Under kordongesimsen er facaden pudset, mens den ovenover fremstår vandskuret. Den nederste del af facaden domineres af en port i bygningens to højre fag. Portåbningen markeres af slutsten med husnummeret på samt afvisere. Porten består af to nye glasdøre. Over disse ses et enkelt sammenhængende kurvehanksbuet vindue. I midterste fag findes en dør til kælderen, som ovenfor har et sprosseinddelt vindue i fire, mens der i de to venstre fag ses et stort vinduesparti med mindre sprosseinddelte ruder. Samtlige vinduer under kordongesimsen er nye og malet sorte. Vinduerne i første og anden sal er nyere hvide dannebrogsvinduer med smalle sprosser i de nederste rammer. Anden sals vinduer markeres let med en hvid muret sålbænk. I tagfladen findes på hver side af frontispicen trerammede sortmalede kvistvinduer alle med smalle sprosser midt i rammen. Midt for taget i kip er en dobbeltpibet hvidkalket skorsten.

Portrummet er pigstensbelagt og bærer præg af moderne renovering med hvide regulært oppudsede mure og loft med isatte lamper. Mod gaden ligger loftet over kurvehanksvinduet. Døren til hovedtrappen findes i portrummets bagerste del. Over denne er loftet sænket for at give plads til trappen.

På gårdsiden står kun de to østlige fag af forhuset frit. Forhus samt begge sidehuse har fremhævet sokkel i sort og er vandskurede og kalket med jernvitriol. Forhusets gårdside er domineret af porten, som har vederlagssten mod sidehuset. I portens kurvehanksbue ligger et sprosseinddelt vinduesfelt over en hvidmalet lægte. Vinduerne i første og anden sal er af hvidmalede nyere dannebrogsvinduer med smalle sprosser i de nederste rammer. Herover ses den hvide hovedgesims af træ. I tagfladen direkte mellem de to fag er muret en gavlkvist i et fag med dannebrogsvindue, egen hovedgesims og frontispice.

Første sidehus er fire fag langt. Det har torammede hvide vinduer med smalle sprosser mod kælderen og hvidmalede dannebrogsvinduer med smalle sprosser i de nederste rammer i stuen, første og anden sal. Vindueskarmene i første sal er oprindelige, da tværposten er rykket op. I de første to er vinduernes hjørnebånd og hjørnebåndshængsler ligeledes oprindelige. Bygningen har halvtag udformet som mansardtag med røde teglsten. I tagets nederste flade, mansarden, er der over først-anden og tredje-fjerde fag indplaceret sortmalede kviste med diminutiv frontispice og trerammede vinduer med sprosser midt for.

Andet sidehus er seks fag langt. De tre første fag fra forhuset har torammede hvide vinduer med smalle sprosser mod kælderen og hvidmalede dannebrogsvinduer med smalle sprosser i de nederste rammer i stueetagen. I fjerde fag sidder en grønmalet dobbeltdør i træ med torammet overvindue med midtersprosser. Dørens øverste del har svungne fyldningsfelter og kan være fra 1700-tallets midte. I femte og sjette fag sidder en port. Bygningens første og anden sal har i alle fag hvidmalede dannebrogsvinduer med smalle sprosser i de nederste rammer. Over andet og tredje fag rejser sig en gavlkvist med vinduer som i første og anden sal. Bygningen har mansardtag mod gården og delvis tagflade bagtil, begge med røde teglsten. I begge mansardtagets flader er over henholdsvis først-anden og femte-sjette fag indplaceret hvidmalede kviste med diminutiv frontispice og torammede vinduer med to sprosser. I tagfladen bagtil er indplaceret flere små tagvinduer. Taget har en skorstenspibe i rygningen mod forhuset.

I det indre er den oprindelige grundplan genkendelig i lejlighederne på første, anden og tredje sal. Kælder og stueetage er kraftigt ombygget, mens loftsrummene fremstår oprindelige. Hovedtrappens værn og balustre er nyere, mens det svungne, ovale forløb er typisk for barokken. Generelt gælder det, at lejlighederne er disponeret med en nyere entré, der leder til stuer en suite mod Nyhavn. På første sal er bygget toilet til venstre i entréen, mens der på tredje sal ved en senere ombygning er lavet en sammenhængende stue mod Nyhavn. Køkkenerne er som oprindeligt placeret ved overgangen mellem første og andet sidehus. De er alle kraftigt ombygget. I andet sidehus findes soveværelser, badeværelser og adgang til bagtrappe.

Lejligheden på første sal har en traditionel, og i store træk, ældre materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der er en del ældre bygningsdetaljer så som indbyggede skabe samt brystnings-, lysnings- og helpaneler. Der er tillige ældre et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har ældre gerichter, greb og hængsler samt stukkatur i lofterne. Andet sidehus er på denne etage en selvstændig lejlighed. Flere vinduer har ældre anverfere og stormkroge, og alle vinduer har forsatsruder. Muret aftræk til ovnen findes ved overgangen fra forhus til første sidehus, hvilket også gør sig gældende på anden og tredje sal.

I lejlighederne på anden og tredje sal er få klassicistiske døre og blotlagt, sandblæst bindingsværk. I disse lejligheder er nyere bræddegulve. På tredje sal ses i stuen hængeværk med en dobbelt kongestolpe foran skorstenskernen. Tagetagen i forhuset har tørreloft samt loft under kip. Førstnævnte har nyere gulve, men bærer ellers præg af oprindelige planker i ruminddelingen samt trappe og dør til loftet under kip. Her er gulvplankerne oprindelige, skorstenskernen fremstår tidstypisk og konstruktionen er intakt. Spidsloftet i første sidehus er tørreloft med adgang fra forhusets ditto. Anden og tredje sal er kendetegnet ved en nyere materialeholdning og en opløst plandisposition, ligesom køkkener og badeværelser på samtlige etager har nye elementer. En stor del af bygningens vinduer er nyere, men der findes på første sal ældre karme med rund- og hulpost, tydelige spor af opflyttet tværpost og flere oprindelige hjørnebåndshængsler. Det tidligere tørreloft i andet sidehus er nyindrettet som beboelse uden yderligere nævneværdige ældre dele.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset for Nyhavn 31 blev opført omkring år 1700, første sidehus er fra ca. 1800, mens det bagerste sidehus er fra 1. halvdel af 1700-tallet. Forhuset i to etager med kvist over tre fag blev bygget for skipper Thomas Andersen. I 1799 lod husets ejer grosserer Edvard Gram huset forhøje med en etage og forsynede facaden med frontispice.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 31 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 31 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og sidehusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 31 knytter sig til facadens fremtoning med bygningsdele og detaljer, der er kendetegnet for både barokkens og klassicismens idealer og dermed relateres bygningen til 1700-tallet. Dette ses blandt andet ved facadens overordnede komposition og en kurvehanksbuet port. Ombygningen fra klassicistisk periode ser murede gesimser og gavlkvisten transformeret til en frontispice. Kordongesimsen og den kraftige hovedgesims samt korspostvinduerne er alle træk, som blev hyppigt anvendt i klassicistiske borgerhuse.

Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af relativt få detaljer stadig var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden og sidehuset var knap så vigtig. 

I det indre afspejles barokkens og klassicismens stilideal, og hermed også de kulturhistoriske værdier, i såvel planløsning som på første sal i interiør med bræddegulve, frisebrædder, pudsede vægge, paneler, og pudslofter med enkel stuk. Forhusets disponering med de præsentable stuer en suite mod gaden, en prægtig trappeopgang og en spisestue i første sidehus var helt efter tidens forskrifter, hvor man netop opnåede at adskille de finere og repræsentative rum i forhuset fra blandt andet køkkenet, køkkentrappen og pigeværelset i sidehuset. Hierarkiet opleves ved forskellen mellem hovedtrappen og køkkentrappen og i rumstørrelserne.
Arkitektonisk værdi:
Nyhavn 31’s arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og stringente facadekomposition, hvis symmetri kun brydes af portens asymmetriske placering. De orange murflader fremstår varmt og har en særlig stoflighed grundet kalkningen af muren. Bygningens proportionering, den brede port og den manglende betoning af fagene skaber overordnet set en veldisponeret bygning, som ved kordongesims, det pudsede bånd, hovedgesims og taktfaste vinduessætning fremstår med en horisontal lagdeling.

Facadens enkle varme udtryk gør den til en karakteristisk del af den arkitektoniske helhed i husrækken på denne side af Nyhavn.   

Endeligt har alle bygningens vinduer, både de nyere traditionelt udførte og de delvist ældre vinduer stor arkitektonisk værdi ved deres enkle rammer, smalle sprosser og for nogens vedkommende bevarede ældre anverfere og stormkroge samt profilerede forsatsruder, der tilsammen sørger for et harmonisk og traditionelt udsenende.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til plandisponeringen, der naturligt binder rummene og de forskellige etager sammen. De højloftede repræsentative stuer med dobbelte fløjdøre optræder lyse. Lejligheden på første sal fremstår som et fint eksempel på barok beletage.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Nyhavn 31 knytter sig i det ydre til både forhusets og sidehusenes grundmurede bygningskrop, hvor forhusets facade står pudset under kordongesimsen, mens de resterende murflader på forhus og sidehuse er kalkede. Hertil kommer dobbelt skorstenspibe i kip, mansardtag med sortglaserede tegl mod gaden og de mod gården vendende delvist ubrudte tagflader med røde vingetegl. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til portens udformning, de traditionelle og ældre vinduer med detaljer samt til det harmoniske gårdrum. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for Nyhavn 31 knytter sig i det indre til de bevarede dele af den oprindelige grundplan. Dette gælder for forhusets opdeling med hovedtrappe mod gården, de repræsentative stuer mod gaden, forstue samt spisestue, køkken, toilet og soveværelser i sidehusene. Hertil kommer på første sal de helstøbte og velbevarede interiører med ældre bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulve, alle former for paneler, indbyggede skabe, stukdekorerede lofter, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og greb samt trapperne med alle detaljer. Hertil kommer den oprindelige tagkonstruktion i forhuset og den generelle traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-10-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-110/79

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
02-09-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-110/79

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 31A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap