Sag: Amaliegade 4

Amaliegade 4, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Amaliegade 4
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Amaliegade 4
Kommune:
København
Omfang:
Forhus, sidehus og baghus omkring den første gård (1828-29). Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget og indgår derfor ikke i beskrivelsen eller værdisætningen: Anden etage i forhus, kælder i forhus, taglejlighed i baghus.

Amaliegade 4 er beliggende i Frederiksstaden i den sydlige ende mellem Amalienborg Slotsplads mod nord og Sankt Annæ Plads mod syd. Bygningen er opført som en karréejendom der er beliggende i en karré der afgrænses af gaderne Amaliegade, Frederiksgade, Toldbodgade og Sankt Annæ Gade.
Ejendommen er grundmuret og består af forhuset i fem fag, sidehuset i elleve fag og baghuset i fire fag. Ejendommen er i tre etager over en høj kælder og tagetage til beboelse. Der er i facadens yderste fag til venstre nedgang via granittrappe til erhvervslejemål i kælderen gennem en smal københavnergrøn dobbelt fyldningsdør.
Bygningens facade op til den dobbelte kordongesims mellem stueetage og første etage er kvadrefuget og hvidmalet, hvorefter facaden fremstår hvidkalket. Facaden afsluttes af en sparenkopgesims understøttet af små konsoller. Sidehuset og baghusets facader er enklere i deres udtryk, kun den profilerede hovedgesims tegner et dekorativt element på bygningernes facade.
Taget er et sadeltag i eternitskifer på forhuset. Sidehuset har et halvtag i rød tegl og baghuset et mansardtag ligeledes i rød tegl. Forhuset har tre ældre kviste mod gaden hvoraf det midterste har isat vinduer i siderne. Der er ydermere på forhuset en enkelt kvist og fire tagvinduer mod gården. Sidehuset har fem nyere kviste og fem mindre ældre tagvinduer. På baghusets nedre mansardtag er der mod den første gård en ældre kvist med firefagsvindue, i baghuset mod den anden baggård er der isat fire ældre kviste i den nedre del af mansardtaget. Alle kviste er med zinktag og zinkflunker.
Vinduerne i ejendommen er hovedsageligt ældre hvidmalede korspostvinduer, der er dog i baghuset enkelte nyere hvidmalede vinduer i ældre stil. Vinduerne på første etages beletage er på facaden mod gaden med en rude i overrammen og tre ruder i underammen modsat de øvrige etager, som kun har to ruder i underrammen. Beletagens vinduer er ligeledes fremhævede med indfatninger og bryn. Stueetagens vinduer mod facaden har, som de eneste i facaden, dybe pudsede sålbænke. Størstedelen af vinduerne er med ældre forsatsrammer, og mod gaden er disse monterede med sprosser der flugter med sprosserne i de ydre vinduer.

I facadens yderste fag til højre er der portgennemgang til den første gård. Porten er en ældre københavnergrøn dobbeltport med diamantfyldninger. Portdrageren er dekoreret med en kanneleret frise og en æggestavsfrise, hvorover der er isat et vindue med diagonale sprosser. Selve portrummet er hvidmalet med lavt til loftet. Brolægningen er af ølandssten. Loftet i porten er dekoreret med et indrammet loftsmaleri af en blå himmel med hvide skyer. Der er på den højre væg tre opmurede liséner. På venstre væg er der nærmest gaden nedgang til kælder og nærmest gården indgang til forhusets hovedtrappe. 

I gården er der en udvendig vindeltrappe i beton med optrin af natursten. Trappen leder op til en indre hovedtrappe i sidehuset. I baghusets yderste fag mod højre er der portgennemgang til anden baggård. Porten er udsmykket i højre side med pilastre i korintisk stil. Fra porten er der indgang til baghusets hovedtrappe.

Trappen i både forhuset og baghuset er ældre antageligt originale halvsvingstrapper. Forhusets trappe har stort cirkulært durchsicht der går gennem alle etager. I gelænderet er rigt drejede hvidmalede træbalustre, hvorover der er monteret en profileret lakeret træhåndliste. Mæglersøjlens form er gentaget fra balustrene. Der er fra trappen adgang til et lejemål pr. etage. Baghusets trappe har ovalt durchsicht, dog ikke lige så grandiost som durchsicht i forhusets trapperum. Balustrene er ligeledes drejede og håndlisten er i mørkt lakeret træ. Mæglersøjlen er med kanallerede riller og afsluttes med en cylinderformet top. Der er adgang fra trappen til et lejemål pr. etage.    

Generelt gælder det for ejendommens indre, at der er en ældre materialeholdning i interiøret. Hovedparten af fyldningsdørene er ældre med indstukne hængsler og rigt profilerede gerigter. Ligeledes er der generelt ældre paneler på både vægge og vindueslysninger. Gulvene er hovedsageligt ældre parketgulve men i enkelte rum er de originale bræddegulve bevaret. I baghuset er der på første etage opsat nyere mørke rigt udsmykkede trælofter med kassetter og blomsterdekorationer. Over flere af de ældre fyldningsdøre på beletage er der isat overvindue i fiskeskælsmønster. I størstedelen af rummene er der ældre stukdekorationer. I en enkelt af stuerne en suite mod gaden på beletage er en pragtstuk bevaret med en overdådig roset udsmykning af akantusblade laurbærkrans, mæanderbort og æggestavsfrise. Forhusets lejlighed i tagetagen er overdådigt udsmykket med nyere stukdekorationer i ældre stil på både vægge og lofter. Der er ligeledes et loftsvindue i fransk stil i hjørnerummet mod gården, der ellers ingen lysindfald har.
Bygningshistorie:
Amaliegade 4 blev opført i 1828-29 for grosserer Rønnenkamp af ukendt arkitekt. Baghuset er opført før år 1828. Ejendommen er opført ca. 80 år efter at byggeriet af den nye bydel Frederiksstaden blev igangsat af arkitekt Nicolai Eigtved. Frederiksstaden, der afgrænses af Bredgade, Ny Toldbodgade og Sankt Annæ Plads mod syd og Esplanaden mod nord, blev anlagt på foranledning af flere storkøbmænds ønske, samt efter Frederiks Vs beslutning i 1749 om at dels markere 300-års jubilæet for Den Oldenborgske Kongeslægt, dels for at anlægge en ny bydel til glæde for Københavns borgere og handel.

Der er gennem tiden sket flere ombygninger af ejendommen. Af de større kan nævnes en ombygning i 1870-71 igangsat af etatsråd Buntzen, hvor forhus, sidehus og baghus blev forhøjet og forhusets manzardtag udskiftet med heltag. Sidehusets tag blev udskiftet med halvtag.

Carl von Moltke, greve (1798-1866) boede i 1855 på adressen. Moltke var i 1848 Gehejmestatsminister under Frederik 7. udover at han besad en række ministerposter i forskellige regeringer før og efter.
På adressen boede ligeledes Greve og Kammerherre F. M. Knuth (1813-1856) indtil hans død i 1856. Knuth var rektor på Sorø Akademi og senere Forstander for Herlufsholm kostskole. I 1848 var han udenrigsminister i den første valgte regering i Danmark efter enevældens ophør, kendt som Martsministeriet.
I 1862 flyttede politikeren C. A. Bluhme ind på adressen. Han stod i 1864 for forhandlingerne om Danmarks overgivelse der i sidste ende ledte til Wienerfreden hvor Danmark måtte afstå Slesvig og Holstein og grænsen til Tyskland blev trukket ved Kongeåen. Bluhme boede i Amaliegade 4 i to år.
kilder:
København før og nu, Svend Aakjær, Mogens Lebeck og Otto Norn (red.) 1949-1950.

Indenforvoldene.dk

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Amaliegade 4 knytter sig til dens beliggenhed i Frederiksstaden i husrækken der viser Eigtveds ideer udført. Husrækkens facader er varianter af det samme enkle skema med den faste vinduestakt og de gennemgående kordongesimser og hovedgesimser som man, på trods af de forskellige borgerhuses ombygninger og etageudvidelser, stadig kan ane. Husrækken afsluttes visuelt mod nord af Harsdorffs kolonnade som yderligere tilføjer en miljømæssig værdi til ejendommen, da den står som indgangsparti til Amalienborg og slotspladsen og afslutter karreens husrække.

Der knytter sig ydermere en miljømæssig værdi til bygningens interne hierarkiske fordeling af forhus, sidehus og baghus, der står som repræsentant for det traditionelle københavnske borgerhus.
Kulturhistorisk værdi:
I Amaliegade 4 knytter der sig en kulturhistorisk værdi i det ydre til den let aflæselige hierarkiske fordeling af etagerne. Første etages beletage er tydeligt fremhævet med indfatninger af vinduerne hvorover der er opmuret bryn. Vinduernes højde er ligeledes afslørende for den hierarkiske orden. Beletagens vinduer er en rude højere end de øvrige etager.
Der knytter sig ligeledes en ydre kulturhistorisk værdi til den dekorative forskel mellem gadens og gårdens facader, der markerer den hierarkiske distinktion mellem de to.

Hovedtrapperne i både forhuset og baghuset er ligeledes en del af den kulturhistoriske værdi for ejendommen. Deres klassiske udformning i de brede trapperum giver bygningerne et indbydende første indtryk i opstigningen gennem etagerne. Det gennemførte snedkerarbejde med de drejede balustre, hvis form går igen i mæglesøjlen, bidrager til forståelsen af det klassicistiske trapperum som et repræsentativt rum i bygningen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de rigt udsmykkede stuer mod gaden, hvor stuk og de ældre fyldningsdøre med tilhørende gerigter og greb holder sig i den klassicistiske stil. Ligeledes er der en kulturhistorisk værdi i de store fiskeskælsvinduer over dørene i gangarealerne på både stueetage og første etage der giver et fint lysindfald til de lange gange.
De to rum i baghuset, hvor der er opsat et overdådigt træloft, har ligeledes en kulturhistorisk værdi, da lofterne på trods af at de ikke er originale, giver et stilhistorisk indblik i valg af materialer og form i 1900’erne og 1910’erne. Lofterne har et distinkt skønvirkeudtryk i udsmykningerne.  
Arkitektonisk værdi:
I Amaliegade 4 knytter den arkitektonisk værdi sig i det ydre til den rene klassicistiske stil der præger facaden. Den enkle detaljering der er karakteristisk for de københavnske empirehuse med den enkle lette kvadrefugning     op til første etages højde, vinduernes regelmæssige takt og den brede dobbelte kordongesims mellem stueetagen og første etages beletage, bidrager til facadens rolige og værdige fremtræden.

Der knytter sig i bygningens indre en arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger, med udsmykninger af overflader i form af ældre stuk og fyldningsdøre i de finere rum mod gaden.
Der knytter sig ydermere en arkitektonisk værdi til hovedtrapperne i både forhus og baghus, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener ejendommen med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.
I det indre relaterer der sig desuden en arkitektonisk værdi i hoveddørenes klassicistiske udtryk med det bevarede langskilt og greb, der nærmest er arketypen på en klassicistisk dørudsmykning, med stavfrise og vasen foroven. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Amaliegade 4 relaterer sig generelt til ejendommens placering i det historiske Frederiksstaden, og til at ejendommen, på trods af at den er bygget 80 år efter de første ejendomme bygget af Eigtved, stadig holder sig til de eigtvedske retningslinjer for borgerhusene i Frederiksstaden. Ligeledes ligger der en bærende fredningsværdi i bygningernes indbyrdes placering og relation der angiver den hierarkiske orden mellem dem.
Der knytter sig en bærende fredningsværdi til facaden der er udført i klassicistisk stil med enkle dekorative elementer som brynene over vinduer på beletage, den lette kvadrefugning på den nederste del af facaden, og den diskrete profilerede kordongesims mellem stueetagen og første etage.
I det indre knytter der sig en bærende fredningsværdi til den delvist bevarede planløsning med stuer en suite mod gaden og de mere funktionsbaserede rum i sidehuset. Baghusets planløsning er ligeledes at betragte som en bærende fredningsværdi. Der relaterer sig også for hele ejendommen, en bærende fredningsværdi til den generelt ældre materialeholdning i stukkatur, paneler og fyldningsdøre med dertilhørende profilerede gerigter og langskilte.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
21-10-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-107/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-05-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Amaliegade 4
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Amaliegade 4

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap