Sag: Torvegade 28

Torvegade 28, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Torvegade 28
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Torvegade 28
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset (ca. 1740, forhøjet 1852, ombygget slutning af 1990'erne.) samt bygningen mod Wildersgade (Pakhus ca. 1790, forhøjet 1852, ombygget slutningen af 1990'erne.) med side- og baghus (ca. 1780 ombygget slutningen af 1990'erne).
Fredet 1982.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Butikslejemålet i stueetagen på hjørnet, Wildersgade 36, tredje sal samt tagetagen over Wildersgade 36, fjerde sal.

Hjørnebygningen Torvegade 28/Wildersgade 36 består af et fire etager højt grundmuret, pudset og sandfarvet forhus med kælder mod gården og med fem vinduesfag mod Torvegade og fire mod Wildersgade. Bygningen har et stejlt, skiferbeklædt mansardlignende tag med en platform øverst. Her er køkkenskorstenen med en nyere pibe. Der er tre store kviste med lavt heltag mod Torvegade og to tilsvarende kviste mod Wildersgade. Sammenbygget med hjørnehuset er Wildersgade 36A, som er et grundmuret, pudset og rødmalet tidligere pakhus med tre store fag og teglhængt heltag med to små pultkviste mod gaden samt en tilsvarende kvist mod gården. En port med fladbuet stik fører ind til gården, hvor der er tilbygget et grundmuret og kalket firfags sidehus i to etager med teglhængt halvtag med mansard og to toetagers, smalle teglhængte hejsekviste samt et kort grundmuret, pudset og kalket baghus, ligeledes i to etager og med teglhængt halvtag med mansard. I sidehusets tag står en høj tidligere bageriskorsten i blank gul mur. Gårdrummet er brolagt og afgrænses af de jernvitriol kalkede bygninger samt gavlen fra naboens bindingsværksbaghus og en teglhængt mur. Fra gården fører en buet støbt trappe til kælderen.

Hjørnebygningen er opført over en sokkel af tilhugne sandstensblokke, har en profileret, sandstensmalet kordongesims mellem stue og første sal samt en svagt fremspringende midterrisalit på tre fag mod Torvegade. Foroven afsluttes med en tandsnitsgesims, som forsætter rundt om gavlen ved pakhuset, mens der mod gården er en simplere hovedgesims. På hjørnet og på facaden mod Wildersgade er der lisener, der går fra kordongesims til hovedgesims. I stueetagen findes profilerede pudsindfatninger omkring de fladbuede butiksvinduer og de to døre mod Wildersgade. Over butiksdøren mod Torvegade sidder en plade i sandsten med en kringle omgivet af bladværk. Over kringlen er en kongekrone og under en kartouche med initialer samt årstallet 1770. Under sandstenspladen findes en lille profileret pudsgesims. Butiksdøre og vinduer i stueetagen er nyere med brunmalede rammer med termoglas, mens hoveddøren til lejlighederne, Wildersgade 36, er en traditionel ældre trefyldingsdør med overvindue, hvori sidder en lille palmet af støbejern. De øvrige etager har brunmalede, dels nyere, dels ældre korspostvinduer med todelte underrammer. Der er koblede rammer overalt – nogle er påsat på ældre rammer. Det andet vinduesfag fra hjørnet mod Wildersgade er afblændet. De tre midterste førstesalsvinduer mod Torvegade samt de fire vinduesfag mod Wildersgade er fremhævet med fordakninger. I kvistene sidder hvidmalede, torammede, trerudede vinduer med koblede rammer. Mod gården findes hvidmalede et-, to- og trefags vinduer, overvejende med ældre karme og poste og ældre rammer med nyere koblede rammer. Døren til bagbutikken er en ny fyldingsdør med et trerudet overvindue fra den gamle dør.

Pakhuset mod Wildersgade står pudset og rødmalet over en sortmalet murfod og med hvidmalet savsnitsgesims. I den fladbuede portåbning er der afvisersten i siderne og en nyere støbejernsport. Portrummet står med sortmalet bindingsværk og to glatte nye døre til to små depotrum. Gårdsiden er pudset og kalket med jernvitriol. Der er overvejende hvidmalede torammede, trerudede vinduer med koblede rammer. I de små kviste sidder ældre torammede, trerudede vinduer med koblede rammer påsat de gamle rammer.

Sidehus og baghus har pudsede og jernvitriolkalkede mure afsluttet foroven af et sortmalet sugfjæl. De to høje teglhængte hejsekviste har ingen gesims. Den højre hejsekvist har udliggerbom samt to nyere glasdøre med fransk altan og hvidmalede revleskodder. På første sal og på den venstre hejsekvist er bevaret stabler fra fjernede skodder. I de små pultkviste er ældre vinduer. Øvrige døre og torammede vinduer er nyere med koblede rammer. I stueetagen er en høj, smal rundbuet murniche. Baghusets bagmure mod den store fælles gård står pudsede og gulkalkede med små kvadratiske nyere murhuller med nye tilbageliggende etrammede vinduer.

Hjørnebygningen er indrettet til to butikker i stueetagen med et trapperum med adgang til lejlighederne på første til fjerde sal. Trappen har vanger og drejede balustre med linoleumsbelagte trin samt en lille profileret brystningsliste af træ. Alle vinduer er nyere med koblede rammer. Entrédørene er ældre trefyldingsdøre med profilerede gerichter. Lejlighederne er indrettet som følger: En lille forstue med adgang til køkken og et lille badeværelse mod gården, hvor der tidligere var køkkenindgang fra trapperummet, et etfags værelse mod Wildersgade, en trefags hjørnestue og et tofagsværelse mod Torvegade samt et kammer og køkkenet mod gården. På første sal er hjørnestue og kammer slået sammen til ét rum, og der er åbnet op mellem værelset mod Wildersgade og køkkenet. Etagen er ellers meget velbevaret med køkkenskorsten, overfalsede køkkenlåger, kakkelovnsnicher i værelset mod Wildersgade og i hjørnestuen, til dels gamle bræddegulve, brystnings-, pille- og lysningspaneler med spejle med afrundede hjørner i hjørnestuen og simple, retkantede profiler i de øvrige rum, indbyggede skabe, trefyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter samt pudsede vægge og lofter. På anden sal står bindingsværksvæggen mellem hjørnestue og kammer hvidmalet med høje fodpaneler. Der er køkkenskorsten, kakkelovnsnicher, til dels gamle bræddegulve, pudsede vægge med brystningspaneler, pudsede lofter, til dels med gesims, brystnings-, pille- og lysningspaneler med retkantet profil, indbyggede skabe, trefyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, til dels bevarede rundposte fra bygningens opførelse mod gaden og ældre poste med plan forside og trekvartstaf mod gården. Tredje sal blev ikke besigtiget, men planen er som på de nedre etager. Den nyere indrettede kvistetage på fjerde sal har ikke køkkenildsted, men et stort køkken mod gården og stue og værelse mod gaden. Der er opgang ad en ny trappe til indretning på det øverste loft, som ikke blev besigtiget.

Pakhuset mod Wildersgade med side- og baghus er indrettet til to lejligheder i slutningen af 1990’erne. Indgang til stueetagen foregår fra sidehuset i gården gennem en ny dør med termorude. Lejligheden fremstår med nyere overflader og nye indvendige døre. I baghuset fører en ny dør til en gennemgående gang med klinkebelægning og videre ad en ny glat dør ud til den store fællesgård. I gangen fører en nyere trappe med listebalustre op til førstesalslejligheden, hvor bjælkerne er frilagte op til hejseloftet, og der er etableret en ny trappe og en balkon, som bl.a. giver adgang til pakhuset mod Wildersgade. Lejligheden fremstår med hvidmalede bjælker, spær og vægge, lakerede nyere gulvbrædder, ældre vinduer i de små kviste og en nyere kamin ved bageriskorstenen.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Torvegade og Wildersgade hører til det ældste Christianshavn. På strækningen fra havnen og til torvet hed Torvegade i starten Lille Torvegade – til forskel fra Store Torvegade, der førte fra Torvet til Amagerport. Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade syd for Torvegade og Store Kongensgade nord for, men fik sit nuværende navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører.
Mellem 1735 og 1743 blev et gammelt syv fags bindingsværksforhus på hjørnet af Lille Torvegade og Lille Kongensgade erstattet af en tre etager høj hjørnebygning, der stod i grundmur mod de to gader og bindingsværk mod gården. Der var kælder mod gårdsiden, og ud til Lille Kongensgade var en hejsekvist. Omkring 1790 blev gårdsiden omsat i grundmur.  Helt fra 1727 til 1917 har ejendommen været ejet af bagere. I 1770 blev bygningen overtaget af bagermester Johan Albrecht Sørensen, som opsatte sandstenstavlen over hoveddøren mod Torvegade med sine initialer og årstallet for sin overtagelse. I 1852 blev hjørnebygningen forhøjet med en fjerde etage, og det stejle tag, der oprindeligt var omgivet af et gitterværk, kom til. I 1883 havde Kjøbenhavns Telefonselskab lejet den øverste etage, og der blev på det flade tag etableret ”et hus” og stativer til samling af telefonledninger. De første butikker i stueetagen kom til i slutningen af 1800-årene.

Pakhuset mod nuværende Wildersgade blev opført mellem 1782 og 1791 og forhøjet i 1852. Tidligere lå der her et vognskur og en hestestald.

Side- og baghus stod fra starten i bindingsværk, men fik sit nuværende udseende mellem 1777 og 1782. Bageriet var beliggende i sidehuset, hvor den store skorstenspibe stadig er bevaret.

Alle bygninger blev istandsat i slutningen af 1990’erne. Facadens underetage blev ombygget til de nuværende fladbuede åbninger, der følger fagdelingen, og de profilerede vinduesindfatninger og fordakninger på første sal blev rekonstrueret. Vinduerne blev delvist fornyet og forsynet med koblede rammer. I bagbygningerne blev erhverv omdannet til boliger, og etagerne fremstår nu med nye overflader overalt.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, Bd. 7, 1989

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Stadsingeniørens Direktorat: København fra bispetid til borgertid, 1947
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed på hjørnet af Torvegade og Wildersgade, hvor den høje og markante bygning markerer sig i forhold til de mere beskedne nabohuse mod øst og sidebygningen mod Wildersgade. Den miljømæssige værdi knytter sig også til det lille gårdrum, som ved sin sammenhængende traditionelle belægning og de jernvitriolkalkede mure, danner en helhed på trods af de enkelte bygningers forskellighed i højder og udformning. Mod den fælles store gård i midten af karréen, danner de lukkede, kalkede murflader en markant afslutning mod vest.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hjørnehusets facader med vandrette gesimser og lodret fagdeling med traditionelle korspostvinduer, midterrisalit og lisener samt det stejle, karakteristiske tag, der viser, at bygningen er forhøjet før 1856, hvor Danmarks første byggelov forbød taghældninger på over 45°. I midten af 1800-tallet har man ønsket et moderne, præsentabelt forhus her på den dengang ellers ret smalle og beskedne Lille Torvegade. Bygningen fortæller samtidigt sin ældre historie i de nedre etager, bl.a. med bager Johan Albrecht Sørensens sandstensskilt fra 1770 med initialerne JAS og den kronede bagerkringle, der signalerede, at der her boede en kongelig hofleverandør.

Der ligger også en kulturhistorisk værdi i, at pakhuse og værksteder er placeret ud til den mindre ”fine” gade og ud mod gården. Pakhuset mod Wildersgade fortæller med sin lukkede facade med små vinduer, at den ikke fra starten har været beregnet til bolig, og sidebygningen mod gården har stadig i sin hovedform bevaret 1700-tallets karakteristiske gavlkvistmotiv. Den høje skorsten vidner om, at der langt op i tiden har været bageri i bygningen. Mod karréens store fælles gård vidner de lukkede murflader, der oprindeligt har været helt uden åbninger, om et brandskel, der især i forbindelse med et bageri har været af væsentlig betydning.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier i hjørnehuset sig til trapperummet med de drejede balustre, der går helt op til fjerde sal, og som fortæller historien om forhusets forhøjelse i 1852. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til den bevarede planløsning fra 1700-tallet med forstue, en hjørnestue og et kammer mod gaden og kammer og køkken med bevarede køkkenildsteder mod gården. I stuen på anden sal er bevaret de oprindelige 1700-tals rundposte, og på første sal ses de barokke brystnings-, pille- og lysningspaneler med spejle med afrundede hjørner. Der er et tydeligt hierarki på denne etage mellem de fine snedkerprofiler i hjørnestuen og de mere enkle i kamrene – og også mellem den højloftede førstesalslejlighed og de øvre lavere etager. Den påbyggede tredjesal fik dog i tidens ånd samme loftshøjde som den gamle førstesal.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de ældre indbyggede skabe, f.eks. i det blændede vinduesfag mod Wildersgade, kakkelovnspladserne, de ældre trefyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter og de gamle bræddegulve, f.eks. på 1. sal, hvor der på et tidspunkt har været systue, der har efterladt karakteristiske slidmærker i gulvet, som viser, hvor symaskinen har stået. Generelt fortæller de bevarede detaljer om bygningens ældre historie i 1700-årene og den senere forhøjelse i midten af 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi i side- og bagbygningernes indre knytter sig til den bevarede loftskonstruktion, der er frilagt i nyere tid i forbindelse med indretning af den nuværende lejlighed og til de ældre vinduer i de små kviste samt til bageriskorstenen, der går ned gennem bygningen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hjørnebygningens senklassicistiske facadeudformning med den vandrette opdeling med profileret kordongesims og hovedgesims med tandsnit samt den taktfaste fagdeling, der ved istandsættelsen i 1990 blev genskabt i stueplan. Bygningens midterparti mod Torvegade fremhæves ved en svagt fremspringende midterrisalit og fordakninger over førstesalens tre midterste vinduer, og desuden er facadens hjørner og endefag samt facaden mod Wildersgade fremhævet med lisener i stor orden. Det stejle mansardlignende tag, der oprindeligt har haft et jerngitter foroven, leder tanken hen på fransk inspiration.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hjørnebygningens trapperum med drejede balustre og de ældre trefyldings entrédøre samt til lejlighedernes rumproportionering og fine snedkerdetaljer. 

I pakhuset mod Wildersgade knytter den arkitektoniske værdi sig til facadens enkle tredeling og tillukkede karakter, og mod gården er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningernes mere prunkløse og traditionelle udtryk med hejsekvistene og den enkle farvesætning, der samler de forskellige bygninger til et helstøbt gårdmiljø. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet i det ydre til hjørnehuset som en repræsentant for et ombygget ældre hus, der markerer sig i gadebilledet med en arkitektonisk bearbejdet facadekomposition og samtidig har en kulturhistorisk fortælling om en ældre bygning i de nedre etager. Fredningsværdierne knytter sig til sandstenssoklen, kordon- og hovedgesims samt alle pudsede detaljer på facaderne, sandstenstavlen mod Torvegade, de lukkede vinduesfag mod Wildersgade og skorstenspiben. Hertil kommer den ældre hoveddør med overvindue og generelt alle vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning og de kalkede overflader mod gården. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til trapperummet med alle detaljer samt fyldingsdørene med gerichter, lejlighedernes velbevarede grundplaner med lille forstue, værelse mod Wildersgade, hjørnestue og kammer mod Torvegade samt kammer og køkken mod gården. Hertil kommer de bevarede køkkenildsteder og kakkelovnspladser, alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder bræddegulve, paneler, vinduesindfatninger, vindueskarme, -poste og -rammer, pudsede vægge og lofter med stuk, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, indbyggede skabe samt den gennemgående traditionelle materialeholdning.

I pakhuset og bagbygningerne knytter de ydre fredningsværdier sig til bygningernes hovedformer, de to bevarede hejsekviste, den høje bageriskorsten, de kalkede mure samt de ældre vinduer i kvistene og generelt den traditionelle materiale- og farveholdning. I det indre knytter fredningsværdierne sig til de bærende trækonstruktioner, skorstenen og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
27-08-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-618/82

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-07-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-118/80


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Torvegade 28, Christianshavns kv. 123. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 1 side, tegninger med kommentarer (håndskrevet). Usigneret. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Wildersgade 26

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap