Sag: Dronningensgade 15

Dronningensgade 015, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Dronningensgade 15
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Dronningensgade 015
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1775-76).
Fredet 1964.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Dronningensgade 15 ligger midt i husrækken centralt på Christianshavn. Bag forhuset er et baghus, der sammen med forhuset danner rammen om et lille gårdrum. Fra gårdrummet er der adgang til et større gårdmiljø.

Forhuset er grundmuret i tre etager over en høj kælder. Bygningen afsluttes af et teglhængt mansardtag. I rygningen sidder en muret skorstenspibe. Taget brydes i mansarden både mod gaden og gården af to nyere kviste og samt en kvist i tagfladen. Facaden er malet i en lys okker og afsluttes af en profileret hovedgesims. I etageadskillelsen mellem stuen og førstesalen er en hvidtet kordongesims. Gårdsiden er vandskuret og gråmalet og afsluttes af en hvidmalet hovedgesims i træ. Et par granittrin fører til den ældre hoveddør, der er en fyldingsdør med et rundbuet vindue over, der er omkranset af slut- og vederlagssten. Over døren er en plade, hvor der er indgraveret: DET BORGERLIGE LAANE OG LIVRENTESELSKAB 2 NDET EINNDOM 1798 NO 212. Desuden er en nyere kælderdør. Mod gårdsiden ses en nyere, traditionelt udført, grønmalet revledør med et rundbuet overvindue samt en nyere kælderdør. Vinduerne er ældre korspostvinduer med todelte underrammer i stue- og førsteetagen og torammede med tredelte ruder på anden etage. På gårdsiden er to ældre vinduer, der er småsprossede. Vinduerne er hvidmalede.

Kælderen er udnyttet til erhverv. Resten af ejendommen er beboelse med én lejlighed på hver etage. Tageetagen er udnyttet og en del af den øverste lejlighed. Ejendommen er traditionelt disponeret med en forstuegang, hvor der er en ældre toløbstrappe med udskårne balustre af træ. Lejlighederne har en traditionel planløsning med stuer mod gaden og køkken mod gården. Planløsningen er ændret en smule fra det oprindelige, der gav adgang direkte til stuen fra opgangen. Nu er lejlighederne disponeret med en mindre forstue, hvor der er adgang til et badeværelse og det resterende af lejligheden. Lejligheden fremstår med ældre og traditionelle overflader, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Der er bevaret flere ældre og oprindelige fyldingsdøre med gerichter samt lysnings- og brystningspaneler i stuerne mod gaden. I køkkenet ses desuden ildstedsnichen med hammer. Vinduerne er ældre. Der er et enkelt vindue med termoruder i en kvist i tageetagen. Der er ældre vinduer i trapperummet med ældre anverfere og stormkroge.  


Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Christianshavns Kanal danner akse på Christianshavn og opdeler bydelen i en ”nederby” og en ”overby”. Heraf navnene på gaderne Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet.  Overgaden kaldtes oprindelig Ufergade efter det tyske ord for kyst eller bred. Den karakterfulde randbebyggelse med boliger blandet med erhverv, kajernes træer, det lave bolværks solide tømmerkonstruktion og de mange fortøjede lyst- og husbåde skaber en særlig intimitet og stemning.
På Dronningensgade 15s placering lå oprindeligt en sammenhængende række udlejningsboliger på fem fag i én etage, som var en såkaldt bodebebyggelse, der blev opført mellem 1622-1635. Omkring år 1676 blev Dronningensgade 11, 13 og 15 solgt til skipper Boyesen, der i 1703 solgte husene hver for sig.
Bodebebyggelsen blev nedrevet og det nuværende grundmurede forhus blev opført i 1775-76 for parykmager Mathias Christian Hansen samtidig med baghuset, der blev indrettet til beboelse. Bygningen stod omtrent som i dag med fem fag og tre etager over en kælder og med mansardtag, men i taget var tre halvrunde kviste til begge sider, og hovedgesimsen var af træ med blyforing. Indgangen havde samme placering som nu med en sandstenstrappe og en beklædt hoveddør. Mod gården var en trætrappe og en glat dør. Fra gaden var desuden en kældernedgang i det vestligste fag med en sandstensdækplade, hvilende på konsoller over. Her var der i begyndelsen af 1800-tallet indrettet til butik. Dækpladen blev fjernet ved en ombygning i 1931. Mansarden blev indrettet til beboelse i 1854, og i 1917 fik ejendommen de brede kviste opsat. 
Dronningensgade 15 blev gennemgribende restaureret i 1980’erne af arkitekt Andreas Nissen, hvor de sidste spor af butikken blev sløjfet, og hovedindgangen fik sin nuværende dør samt en ny granittrappe.
Hele ejendommen blev gennemgribende istandsat og moderniseret i første halvdel af 1980’erne af ejeren, arkitekt Andreas Nissen. Herved blev sporene af den tidligere butik som nævnt slettet. For hovedindgangen kom både ny dør og ny granittrappe.

kilder:
Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Jørgen Seltoft: Arbejdets bygninger, Danmarks arkitektur, København 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

http://www.indenforvoldene.dk/

Hans Folke, Helge Gamrath og Den Store Danske Encyklopædi

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Dronningensgade på det centrale Christianshavn, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der overvejende består af bygninger fra samme periode, der tilsammen danner et stemningsfuldt gadeforløb.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og baghus. Denne struktur er karakteristisk for både København og Christianshavn, og Dronningensgade 15 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Dronningensgade 15 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede datidens Københavnske borgerhuse. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet.

Det klassicistiske formsprog kommer for Dronningensgade 15s vedkommende til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade med kordongesims og hovedgesims og pudsede murflader. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning samt slut- og vederlagssten omkring vinduet over hoveddøren. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. I kontrast hertil står den prunkløse, gråmalede gårdside, hvor den hvidmalede gesims er den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaden og gårdsiden har kulturhistorisk værdi, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet.  
Hertil kommer skorstenen, der vidner om ildstedernes nødvendighed til både opvarmning og madlavning. Endelig har pladen med indgravering på facaden kulturhistorisk værdi, da den formidler en del af ejendommens ejerhistorik.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med en forstuegang, der giver adgang til etagerne og lejlighedernes planløsninger, der er kendetegnet ved de repræsentative stuer mod gaden og køkken og bad mod gården. Rummenes indbyrdes hierarki understreges af detaljeringsniveauet med paneler og fyldingsdøre i stuerne og i særdeleshed den øgede loftshøjde med panelleret loft i stuen over gangen, der helt traditionelt var den fineste stue. Desuden har ildstedsnicherne og skorstenskernen kulturhistorisk værdi, da de var en uundværlig del af en bygning.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen såvel som hovedgesimsen samt mansardtaget har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers høje og slanke facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en let reliefvirkning. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer elegant stofliggør klassicismens stilmæssige og rummæssige ideal, herunder især de panellerede vægge mod gaden. Den relativt enkle materialeholdning og detaljering passer endvidere til lejlighedernes rumforhold, der i deres størrelse passer til det beskedne, men dog gedigne borgerhus.


Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i tre etager over en høj kælder med rødt, teglhængt mansardtag og skorstenspiben i rygningen. Hertil kommer den enkle og taktfaste facade med samtlige deltaljer, herunder kordon- og hovedgesims, slut- og vedlerlagssten samt pladen med gravering. Desuden de ældre vinduer med alle detaljer og forskellen i gårdsiden og gadesidens vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede traditionelle grundplaner på alle etager med gennemgående forstuegang og hovedtrappe. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden, og køkken mod gårdsiden. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, paneler, pudsede vægge og lofter, stukkatur, fyldings- og revledøre, indstukne hængsler, gerichter, ildstederne samt vinduernes anverfere og stormkroge. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-08-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
3/63-6/64

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
23-09-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-151/80


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Dronningensgade 15

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap