Sag: Prinsessegade 52

Prinsessegade 52, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Prinsessegade 52
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Prinsessegade 52
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1750 muligvis af Johan Christian Conradi, forlænget 1783, forhøjet 1833) og det dermed sammenbyggede sidehus i fire etager (1857).
Fredet 1984.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Stueetagen. Ejendommen består af fem lejligheder og erhverv i kælderetagen.
Det grundmurede forhus i Prinsessegade 52 er ni fag langt, heraf to portfag i højre side, og opført i fire etager mod gaden med heltag af nyere, sorte tegl. I rygningen er fem skorstenspiber med sokkel og i taget en heltagskvist. Facaden er pudset i en grålig nuance, mens underfacaden er gulmalet med en sort, påmalet sokkel. Syv af forhusets fag afgrænses af rammeliséner og af disse fag er de tre midterfag let fremspringende over en ligeledes let udkraget sokkel. Facaden afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. Vinduerne fra første til tredje etage er nyere, traditionelt udførte, grønmalede korspostvinduer med opsprosning, nyere hjørnebånd og stabler. I kælderetagen er store butiksruder samt tre nedgange, henholdsvis i yderfagene og midterfaget. Centralt placeret mellem første og anden etage er indmuret en mindetavle med påskriften ”Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Boede her 1824 til 1827.” I de to portfag i højre side er et let fremhævet, stort indgangsparti med en kurvehanksbuet portniche med en enkelt vederlagssten. Over porten et portkammer med opsprosset vindue, og igennem det nicheflankerede portrum er adgang til gården og opgang til forhuset.

Fra gårdsiden er forhuset synligt i fem fag samt de to portfag, som her mere tydeligt fremstår som tilbyggede. Forhuset er i gårdsiden blot to etager højt med teglhængt mansardtag og en centralt placeret gavlkvist på tre fag, samt to tagkviste. Gavlkvisten er øverst i højre side bygget sammen med sidehusets tag i en art fabrikskvist. Murene er berappede og gulkalkede med en sortmalet sokkel, og facaden afsluttes øverst af en profileret hovedgesims af træ. Mansardetagens sternbræt er også profileret og af træ. Gårdsidens vinduer er lig gadefacadens.

Sidehuset er opført i tre etager med kælder og er tre fag langt. Op mod forhuset er et smigfag uden vinduer. Sidehuset har et teglhængt halvtag med zinkbelægning. I rygningen er to skorstenspiber, den ene med sokkel, samt en enkelt heltagskvist mod gården. Under midterfaget er en nyere, glat dør ind til bagtrappen. Sidehuset fremstår i øvrigt som forhusets gårdside.

Forhusets nyere hoveddør i portrummet leder til et gul- og hvidmalet trapperum, hvor hovedtrappen er placeret. Hovedtrappen er oprindelig med indstemte, linoleumsbelagte trin, samt med tre korte løb og reposer omkring et stort, rektangulært durchsicht. Trappens underside er pudset. Dørene til lejlighederne er overvejende ældre fyldingsdøre med ældre gerichter. I det indre har lejlighederne i store træk bevaret en traditionel plandisposition med gadevendte stuer og køkken- og badefaciliteter ud mod gården. Lejlighedernes snedkerudstyr er overvejende ældre eller oprindelig med panelerede vægge mod gaden og brystningspaneler med dobbeltfyldninger i stuerne kun afbrudt ved de tidligere kakkelovnspladser af de typiske ildstedspilastre og på førsteetagen af en ældre ildstedsniche i 3-fagssalen. Overvæggene i stuerne er visse steder beklædt med lærred eller voksdug og er øverst afsluttet med en ældre, profileret loftgesims. Indimellem ses nyere forsøg på at reparere eller genskabe vægpaneler. Lofterne er dekoreret med stuk og rosetter.  Lejlighedernes dørpartier er overvejende ældre eller oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med oprindelige eller ældre gerichter, indstukne hængsler og greb, samt flere steder med dobbeltindfatning. Mod gården er der også panelerede vægge og brystningspaneler, dog enklere udført. Vinduerne er overvejende nyere og traditionelt udførte, flere steder med forsatsruder. Gulvene i lejlighederne består af både ældre planke- og bræddegulv. I sidehuset er placeret en ældre kvartsvingstrappe med indstemte, linoleumsbelagte trin og profileret håndliste af træ.

Kælderetagens restaurationslokaler bærer derimod præg af en nyere materialeholdning. Kælderen fremstår dog med ældre, hvidmalede tværgående dragere. Kvistlejligheden står ubenyttet under det nyrenoverede tagværk.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Ejendommen Prinsessegade 52 er opført o. 1750 (omtales som ny i brandforsikringen fra 1756) muligvis af arkitekt og murermester Johan Christian Conradi. Da stod bygningen i syv fag og i to etager over en høj kælder. Huset var fritliggende og havde mansardtag med skrå valme samt bindingsværksgavle. Mellem 1782-83 blev huset forlænget og portfaget blev tilbygget. Omkring 1830-33 blev huset forhøjet og gadesidens kvist udbygget til en tredje etage. Mansarden blev sløjfet i 1848 mnr. 50 og den resterende valme mnr. 54 i 1865. Det grundmurede sidehus blev opført i 1857 og sammenbygget med forhuset. Tidligere lå der et bindingsværkssidehus. Siden har bygningen i det væsentligste stået uændret, bortset fra kældernedgangen midt på gadesiden. Fra 1998-2000 blev der gennemført en større renovering af tagkonstruktionen grundet råd og ægte hussvamp, hvorfor kun få ældre dele af denne er bevaret. I nyere tid er huset blevet piloteret og dets vinduer udskiftet.

Salmedigter, politiker og præst N. F. S. Grundtvig (1783-1872) boede i stueetagen fra april 1823 til oktober 1827 og virkede i disse år som præst ved Vor Frelser Kirke.
kilder:
Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Mette Maegaard Nielsen og Marie Sterner m.fl.: Prinsessegade Nr. 52, Matr. Nr. 312 Christianhavns Kvarter, En Bygningshistorisk undersøgelse, København 1999

http://www.indenforvoldene.dk/

Hans Folke, Helge Gamrath og Den Store Danske Encyklopædi
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra omtrent samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, ligesom det velbevarede sidehus bidrager til at skabe indtrykket af et traditionelt baggårdsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Prinsessegade 52 knytter sig til ejendommen som et eksempel på et pænere klassicistisk og rokokkoinspireret borgerhus med sidehus, som prægede Københavns i tiden omkring 1740-1770.

Rokokoen vandt indpas i Danmark i forbindelse med arkitekt Nicolai Eigtveds (1701-1754) projekter og bygningskunst i København. I 1742-44 byggede han Prinsens Palæ, Københavns første virkelige rokokobygning, og fra 1749 fik han til opgave af kongen at planlægge og projektere Frederiksstaden. Rokokoen som stilart var en let og forfinet arkitektur med elegant ornamentik, lyse farver og spinkle former. Den typiske rokokofacade var bl.a. karakteriseret ved et ulige antal fag, rammeliséner, et let fremhævet midterparti og et sidefag med en kurvehanksbuet portniche. Rokokotidens karakteristiske ornamenter fandt dog fortrinsvis anvendelse i møbel- og interiørkunsten, mens de kun i mindre grad gjorde sig gældende i periodens stramt disponerede facader. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved det let fremhævede midterparti i facaden, rammelisénerne og den kurvehanksbuede portniche. Senere klassicistiske træk ses i den glatpudsede facade, heltaget og vinduernes taktfaste placering. Hertil kommer facadens enkle udsmykning med den profilerede hovedgesims som også er kendetegnende for klassicismen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside.

Rokokoperiodens bygningsideal afspejles især i det indre i såvel planløsning som interiører. I Prinsessegade 52 ses det i de delvist velbevarede etage- og planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens pænere borgerhus: I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken er placeret i sidehuset, hvor der på alle etager knytter sig kulturhistorisk værdi til de velbevarede ildstedsnicher. De bevarede skorstenskerner og ildstedspilastre påviser de tidligere ovnpladser og understreger endvidere bygningens historiske alder. Herudover er der værdi i den bevarede hoved- og bagtrappe, som i kraft af deres relative detaljegrad indikerer hierarkiet mellem trapperne med hovedtrappen som den fineste. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer.
Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med rammeliséner, midterfremspringet og en profileret hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og enkelt udtryk under det teglhængte heltag. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer ydermere rytme og balance i facaden, ligesom der er værdi i den karakteristisk placerede kurvehanksbuede portniche.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes ældre og oprindelige planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med dobbeltfyldninger, indstukne hængsler og profilerede gerichter, væggenes lærredstapeter og profilerede brystningspaneler samt vinduernes lysningspaneler på førsteetagen. Hertil kommer den bevarede loftgesims og stukkatur, samt ildstedspilastre og-nicher.

Ejendommen rummer flere elementer i det indre af særlig arkitektonisk værdi. Trapperummet med den oprindelige hovedtrappe er blandt andet bemærkelsesværdig med dets imponerende durchsicht, dens løb og detaljerigdom, der udstråler rokokoens harmoniske enkelhed og finesse. Hertil er der arkitektonisk værdi i trappens rigt udsmykkede gelænder med det udskårne brystværn, hovedstykker, forvangerets profilerede panelfyldninger med ægformede hjørner, den profilerede håndliste og trappens afslutning over en halvbueniche. Af helt særlig værdi har 3-fagssalen ud mod gaden på første etage, der i enestående grad har bevaret sit udseende og udstyr fra 1700-tallet, samt tillige gemmer på meget interessante dekorationer. Der er arkitektonisk værdi i den tidstypiske rokokostukkatur af rocailler og blomsterslyng, salens helpanelering mod gaden, brystningspaneler, ildstedspilastre, og den knækkede, barokinspirerede gericht til den tofløjede fyldingsdør med rokoko-låseskilte. En bestemt dør-og indfatningstype med to fyldninger – den nederste kvadratisk, den øverste høj – findes flere steder på første etagen og ind til salen. Med dens ægformede hjørner og stor halvcirkel øverst på dørens fyldningsspejl er der tale om en sjældenhed, der ellers kun ses i fornemme palæer, og hvis fyldningsspejl og ramtræsprofilering sindrigt svarer til spejlene i salens helpanelering, samt bryst- og lysningspaneler.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Prinsessegade 52 som en repræsentant for et pænere borgerhus med sidehus opført i den tidlige rokokoinspirerede periode omkring 1750.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i grundmur i tre etager med kælder og med teglhængt heltag. Der knytter sig bærende fredningsværdier til kvistene mod gaden og gården, den enkle klassicistiske og rokokoinspirerede facadekomposition og -udsmykning med det let fremhævede midterparti i facaden, rammelisénerne, den kurvehanksbuede portniche, samt vinduernes taktfaste og regelmæssige placering. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre planløsninger, der kommer til udtryk i lejlighedernes opbygning med de gadevendte stuer en-suite og gårdvendte køkkener i sidehuset med de oprindelige ildstedsnicher. Endvidere til port- og trapperummet med den oprindelige hovedtrappe, samt til den ældre bagtrappe. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og –detaljer (især i 3-fagssalen), herunder planke- og bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, helpanelerede vægge, ildstedspilastre og væggenes tapeter, samt bevaret stukkatur og loftsgesimser, og ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-08-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-280/83

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-06-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-86/88


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Prinsessegade 52

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap