Sag: Krystalgade 3

Krystalgade 3, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Krystalgade 3
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Krystalgade 3
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1808-09). Fredet 1986.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af tidligere udførte bygningsarbejder i ejendommen. Følgende er besigtiget: Stueetagen, rummet over porten, på anden sal lejligheden til højre, på tredje sal begge lejligheder samt lejligheden på tagetagen. Kælderen er ikke besigtiget. Der er to lejligheder på hver etage og en butik i stuen.

Det høje forhus ligger lige der, hvor Krystalgade ændrer retning, og huset får derved en trapezformet plan. Bag forhuset er et   selvstændigt baghus af næsten samme højde og bredde som forhuset, og mellem for- og baghus er et nyere enetages sidehus. Hverken side- eller baghus er omfattet af fredningen.

Det ni fag lange forhus har tre etager over en lav kælder samt en udnyttet tagetage. Huset er grundmuret mod gård og gade, men har bindingsværksgavle mod naboerne. Den meget høje, mørkegrå malede underfacade er pudset og refendfuget og afsluttes lige under første etages vinduer med en profileret gesims. Resten af facaden er lys guldokkermalet, glatpudset og med et enkelt fremhævet felt med palmettemotiv i gips mellem første og anden etages vinduer. Øverst afsluttes muren af en udkraget, profileret gesims. Det stejle heltag har røde tegl, og heri er tre kviste både mod gade og gård. De fleste af kvistene er brede med tre fag rammer. Der er ingen skorsten i taget. Gårdfacaden er letpudset og malet grå forneden og lys guldokker for oven. Vinduerne er både mod gade og gård korspostvinduer, der kan være oprindelige, dog ses det mod gården, at vinduerne tidligere har haft lige store rammer – tværposten er flyttet op. Vinduerne har i dag to ruder i underrammerne og er mod gaden gråmalede, mod gården mørkegrønne. I butikken i stuen er der nyere stålvinduer, opdelt i seks ruder samt en moderne glasdør. De tre yderste fag til venstre er en høj, rundbuet port med en portoverligger samt overvinduer fra opførelsen. Selve portrummet har fladt, pudset loft, væggene er forneden beklædt med nyere, gule fliser. I portrummet er der to måske oprindelige fyldingsdøre med tre bosserede fyldinger og en klassisk indfatning i træ samt en bred fyldingsdør med seks facetslebne ruder, der fører ind til hovedtrappen, som ligger ind mod gården. Denne store hoveddør sidder i en indfatning med en volutbåren fordakning med konsoller. Alle døre i portrummet er malet mørkegrønne.

I det indre fører en treløbstrappe med en rektangulær durchsicht op til alle etagerne. Trappen har glatte vanger og hovedstykker og slanke, elegante balustre, som formentlig stammer fra midten af 1800-tallet. Interiørerne er præget af flere stilperioder: På tredje etage er der helpanellerede vægge mod gaden samt lave vægpaneler og fyldingsdøre med de for 1750’erne karakteristiske fyldinger med konkave hjørneafskæringer, vinduer mod gården med rundpost og fladstaffer og de for perioden typiske anverfere og stormkroge, dog med glatte lofter uden gesimser. På anden etage har de helpanellerede vægge mod gaden et formsprog fra perioden omkring 1800, som svarer til vinduernes usædvanlige udformning af posten. Men på tredje etage synes vinduerne at være fra midten af 1800-årene, dog er indfatningerne omkring dørene det typiske Harsdorff-profil fra 1700-tallets sidste fjerdedel – de samme indfatninger går igen omkring alle døre på trappen. En del af de indvendige døre er med tre fyldinger og indstukne hængsler, der peger på en datering fra omkring 1800-tallets midte. Gulvene er traditionelle, men ikke oprindelige. Lejligheden i tagetagen er præget af nyere indretning, planløsning og overflader.
Bygningshistorie:
I 1818 godkendte Frederik VI (1768-1839) med sin underskrift, at det gamle gadenavn Skidenstræde blev erstattet af det mere velklingende navn Krystalgade, som var den gængse betegnelse for den del af gaden, der strakte sig fra Nørregade til Fiolstræde. Samtlige private grundejere, i alt 16 i gaden, havde i et brev til Danske Kancelli ansøgt om at få gadens navn ændret. De skrev, at Skidenstræde netop var blevet brolagt og nu fremstod som en smuk og reel gade, der kunne yde den herligste passage mellem hovedstadens to førende kirker Vor Frue og Trinitatis Kirker, og som af den grund ville blive benyttet ved kirkelige processioner. Derfor mente de, at navnet Skidenstræde var uheldigt og burde erstattes, men nok en grund til navneforandringen var hensynet til nogle af beboernes korrespondance med de plattysk- og nederlandsktalende område, hvor forretningsforbindelserne kunne få indtryk af, at deres danske kontakter boede i en kloak. Afslutningsvis tilbød de at betale en ommaling af gadeskiltene, der efter tidens skik var malet på hushjørnerne.

Danske Kancelli sendte straks ønsket videre til Københavns Magistrat, der på sin side fik stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) til at ytre sig, før man selv tog stilling. Rawert udtrykte en total afvisning af beboerønsket, der tydeligt viser, at man ikke var vant til at behandle sager om ændring af byens gadenavne. Embedsmændene fandt ikke Rawerts indvendinger tungtvejende nok. Sagen rullede videre, og efter 14 dage var den kongelige forestilling blevet konciperet og forelagt kongen, der satte sin approberende underskrift under forslaget den 21. oktober 1818.

Krystalgade 3 blev opført 1808-09 for skildrer, det vil sige kunstmaler, Chr. Fr. Wohlert. Oprindelig var der tre murede bånd over tredje etages vinduer; disse blev fjernet mellem 1852 og 1867. Facaden stod omkring 1852 oliemalet, som mange andre huse på den tid. Forhuset blev fra starten indrettet til to lejligheder på hver etage, og derfor må der have været – og er det måske stadig – en skorsten i hver side af huset op ad midtskillevæggen. Skorstenene er i dag lidt svære at stedfæste, men kan i hvert fald erkendes i rummet over porten.
kilder:
Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

http://indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i husrækken, hvori den afslutter husrækken med sin gavl op mod Regensen. Nabobygningen i husrækken nærmest Krystalgade 3 er karakteriseret ved at have næsten samme højde og en klassisk facadeproportionering, og sammen danner de en oplevelsesmæssig helhed og samhørighed, som skaber et stemningsfuldt historisk miljø i kvarteret.
 
Krystalgade 3, som følger Krystalgades knæk, er med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og indgår dermed i et værdifuldt kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Krystalgade 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der især prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Krystalgade 3 er netop bygget efter disse krigshandlinger, og interiørets sammensatte karakter med snedkerarbejder fra barokken, klassicismen og senklassicismen tyder på, at der indgår inventar fra andre omkringliggende bygninger, der måske har været så ødelagte, at de er blevet rømmet.

Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede og glatpudsede facade forsynet med båndgesims og i den flade murblænding mellem anden og tredje sal i midterfagene. Inspirationen kom fra antikken, hvilket også tydeligt ses i brugen af rundbuen, der efterhånden blev foretrukket fremfor fladbuen, hvilket i Krystalgade 3 ses i portåbningens udformning. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger samt forskellen på beletagens højere, slanke vinduer og mezzaninens lave vinduer, der trykker sig op under gesimsen. Ydermere er kontrasten mellem facaden og gårdsiderne et karakteristisk træk for perioden, for det var vigtigt, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med mange detaljer af høj håndværksmæssig standard. En ældre planløsning er velbevaret med stuer mod gaden samt nyere badeværelser og køkkener, indrettet op mod og omkring skorstenskernen. Plandisponeringen er således karakteristisk for det klassicistiske københavnske byggeri. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Herunder stuernes forskellige paneltyper, fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske indfatninger, de oprindelige og ældre, ombyggede  vinduer med deres håndsmedede anverfere og stormkroge og de bevarede ældre glas. Hertil kan fremhæves den lette og elegante hovedtrappe fra 1800-tallets midte – måske bliver trappen bygget ind, da tagetagen indrettes i 1852, hvor også andre bygningsændringer finder sted?
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede, enkle og pudsede murflade mod gaden med dens vandrette betoning, der skaber en visuel balance i den ellers forholdsvis høje facade. De horisontale linjer bidrager desuden sammen med en regelmæssig og taktfast vinduessætning til facadens overordnede rolige og samtidig elegante fremtræden, der yderligere fremhæves af den rundbuede port. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i den traditionelle materialeholdnings behagelige samspil, som bidrager til en facade, der i sin helhed fremtræder nedtonet og harmonisk.

I gårdrummet knytter den arkitektoniske værdi sig til de glatpudsede og malede murfladers prunkløse udtryk med en regelmæssig, tæt vinduessætning, der bidrager til et varieret og samtidig helstøbt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemført udstyrede snedkerinteriører fra forskellige perioder, de lyse og velproportionerede stuer samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer tilfører rummet stringens og klassicistisk elegance. Hertil kommer den traditionelle materialeholdnings særlige stoflighed.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle konstruktion i grundmur med pudset, refendfuget underfacade, de vandrette opdelinger af facaden med profileret kordonbånd, bånddekorationen med palmetterne mellem første og anden etage, hovedgesimsen samt det stejle heltag med røde vingetegl. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den overordnede traditionelle materialeholdning i det ydre. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens traditionelle etageplaner med to lejligheder på hver etage og kommer til udtryk i placeringen af trapperum med en treløbstrappe med spinkle balustre, der nok stammer fra en ombygning i 1800-tallets midte. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med stuer mod gaden og kamre og køkkener mod gården. Endvidere kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder pudsede vægge og glatte lofter, brystnings- og helpanelering fra forskellige perioder, to-fyldingsdøre med indstukne hængsler fra 1700-tallets midte, trefyldingsdøre fra 1800-tallets midte, indfatninger fra opførelsen, vinduer med rundposte og glatte poste fra forskellige perioder samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-08-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-64/864

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-05-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-309/84


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Krystalgade 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap