Sag: Nyhavn 7

Nyhavn 7, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 7
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 7
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1600-tallet, ombygget og forhøjet 1846), baghuset og det mellemliggende trappehus, der omslutter den lille trekantede gård. Fredet 1945. Udvidet 1983.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: forhuset: lejlighed på første sal, spidsloftet og baghuset: kælder, en del af stueetagen og 1. samt 2.sal.

Huset er fem fag bredt og tre etager højt over en høj kælder. I andet fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med fire trin, ligesom der er nedgang til en kælder i tredje fag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger. I Forhusets kælder er indrettet bar, mens der er natklub i stueetagen og ud i en del af baghuset. Baghuset anvendes primært til opbevaring.

Facaden er muret og pudset. Mod taget afsluttes de glatpudsede mure af en muret, trukket og kraftigt profileret gesims. Mellem stueetage og først sal er teksten HONG KONG med flankerende figurer i neon samt et konventionelt skilt for Hong Kong Night Club., Farveholdningen er gul på murfladerne og gesimsen er hvidkalket.

Mod gården er forhuset opført i bindingsværk, der er gulmalet over stok og sten. Forhuset er over det vestre fag sammenbygget med et smalt trappehus, der har træbeklædning mod gården.  Trappehus og forhus er begge sammenbygget med et baghus, hvorved der opstår et lille trekantet gårdrum mellem bygningerne. Baghuset er ligeledes opført i bindingsværk malet over stok og sten Der er en dør fra trappehuset ud til gårdrummet. På gårdsiderne ses flere moderne installationer, herunder udluftningsanlæg.

Vinduerne mod gaden er af forskellig type. I kælder- og stueetage er der store vinduer med helruder, men der er firerammede vinduer med to ruder i underrammerne ud for første sal og torammede vinduer med to ruder i hver ramme. Vinduerne i øverste etage er nyere, traditionelt fremstillede vinduer, mens vinduerne ud for første sal virker ældre. Mod gården har forhuset ligeledes ældre firerammede vinduer i stueetagen, mens første og anden sals vinduer er torammede, øverst med seks ruder i hver ramme. Vinduerne i tagetagen har rundposte og kan stamme fra begyndelsen af 1700-tallet. Baghusets vinduer er ældre og lig dem i forhuset, dog er stueetagens vinduer torammede med tre ruder i hver ramme. Trappehusets vinduer er nyere, traditionelt udførte, enrammede vinduer med fladbuet overkant. Vinduerne mod gaden er malet mørkegrønne, mens vinduerne er malet brune mod gården. Indgangsdøren er en ældre, tofløjet og mørkegrønmalet fyldingsdør med et diagonalt opsprosset overvindue. 

Forhusets tag er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er to store, ældre skorstenspiber. I tagfladen mod gaden sidder tre traditionelt udførte, fladbuede kviste med nyere vinduer med koblede rammer. I kvistenes flunker er indsat små diagonaltstillede vinduer med termoruder. I tagfladerne mod gården ses udluftningshætter og nyere ovenlysvinduer. Trappe og baghus har tage ned med ensidig hældning, der er hængt med røde vingetegl. I baghusets tag ses også en ældre skorstenspibe.

I stueetagen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen i trappehuset, der ligger i forlængelse af forstuegangen. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken med bevarede ildstedskapper og et lille kammer på to fag. Badeværelserne er placeret mod gården eller i baghuset. Via en smal ligeløbstrappe er der adgang til tagetagen, der er indrettet i nyere tid og anvendes til bolig.

Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin og slanke, kantede balustre forbundet af spinkle, svungne styltebuer. Øverst er en simpel, malet håndliste. Vangerne er udsmykket med cirkeldekorationer. Der er pudset under løbene og trinene samt nogle reposer er beklædt med linoleum. Ved reposerne mod baghuset er der adgang til mindre rum, der blandt andet rummer vaskemaskine og tørretumbler. Trappen er fra slutningen af 1700-tallet.

I stueetagen er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. I anden sals lejlighed er der nyere brystningspaneler i stuerne mod gaden. Panelerne i de gårdvendte rum kan være ældre og udført med et helt enkelt profil. Væggene over panelerne er pudsede, men en del vægge står med afdækket og sort opstreget bindingsværk. Lofterne er ligeledes pudsede. I stueetagen ses endvidere en stukindrammet kakkelovnsniche i det gadevendte rum.

Enkelte vinduer har rundposte. En stor del af dørene er fra opførelsen og er enfløjede døre med to fyldinger, kasselåse og indstukne hængsler eller bukkehornsbeslag. Flere indfatninger er samtidige. Der er dog også nyere døre fra 1800-tallets midte med tre fyldinger. Der ses endvidere en del nyere, glatte døre. Gulvene i den besigtigede lejlighed er fornyede og udført med parket eller med et nyere bræddegulv.

I kælderen er Hong Kong Bar indrettet med en delvis åben planløsning, dog er skorstensmassivet bevaret. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og synlige bjælker med sprutpudset loft imellem. Gulvene er støbte. Hertil er der også ældre lysningspaneler af stafbrædder. Baren er indrettet med nagelfast møblement i form af bar, bænke og borde samt med kinesisk inspirerede vægmalerier, hvoraf alt sandsynligvis er fra barens åbning i 1950’erne.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset til Nyhavn 7 blev antagelig opført mellem 1674 og 1694. Bygningen var på sidstnævnte tidspunkt i to etager og grundmuret til gaden. Fra 1717 omtales en kvist over tre fag. Forhuset blev forhøjet med en etage i 1846. Trappe- og baghus er sandsynligvis opført mellem 1731 og 1751.
kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Keld Kayser: Københavnerbindingsværk, Nationalmuseet 1985

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Jens Christian Varming, Bygningshistorisk redegørelse, Marts 1984.

Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af Nyhavns karakteristiske husrække, der består af de pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse af 1600- og 1700-tals borger- og pakhuse. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af den historisk fortættede havnepromenade. Forhuset er desuden med til at opretholde den ældre gadestruktur, og sammen med de velbevarede side- og baghuse dannes sammen med naboejendommene tillige et traditionelt, tæt baggårdsmiljø, der viser bygningernes hierarki, og hvordan man udnyttede byens arealer mest muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Nyhavn 7 knytter sig til det samlede anlæg bestående af for-, trappe- og sidehus med forhuset opført i grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården samt forhøjet med en etage i midten af 1800-tallet. Hertil trappe- og baghus opført i overkalket bindingsværk og alle med teglhængte tage. Det samlede anlæg udgør en helstøbt og velbevaret historisk ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet og tilkomne bygninger i 1700-tallet.

I det ydre knytter der sig tillige væsentlig kulturhistorisk værdi til forhusets grundmurede facade, der med sin pudsede murflade, den regelmæssige placering af vinduerne og gesimserne under tagudhænget samt det teglhængte tag, dels afspejler klassicismen som prægede det Københavns byggeri fra og med 1700-tallets anden halvdel samt tilføjelsens af en lavere, ekstra etage i 1800-tallets midte. Forhuset har tillige fået tilføjet de for klassicismen så karakteristiske firerammede vinduer med opdelte underrammer og den tofløjede hoveddør med fyldinger samt diagonalt opsprosset overvindue. Bygningens oprindelse i 1600-tallets slutning afspejler sig derimod i gårdsiden, der er opført i bindingsværk. Ligesom der mod gården er bevaret ældre vinduer med rundposte, der stammer fra 1700-tallet. Forskellen mellem den grundmurede facade med de nyere vinduer fra 1800-tallet står således i let modsætning til gårdsiderne af bindingsværk med de ældre vinduestyper, hvilket afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Også trappehuset og baghuset afspejler anlæggets høje alder ikke blot i kraft af konstruktionen i bindingsværk, men også på grund af selve disponeringen med et trappehus lagt bag forhuset og som sammenbinder for- og baghus.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med en gennemgående forstue med hovedtrappen i trappehuset og hertil lejlighederne, der er disponeret med de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum samt mindre rum til gårdsiden i både for- og baghus. Køkkenernes oprindelige placering afspejler sig også i de bevarede skorstensmassiver med helt eller delvist bevarede ildstedskapper. Idet baghuset muligvis også rummer et lignende skorstensmassiv, har der med stor sandsynlighed også været indrettet separate boliger i denne del af ejendommen. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til den traditionelle materialeholdning med glatpudsede vægge og lofter, lofter med delvis synligt bjælkelag, det bevarede bindingsværk, ovnnichen samt til hovedtrappen med alle detaljer, vinduernes ældre dele- og detaljer, paneler og fyldingsdøre, der tilsammen vidner om datidens håndværksmæssige kunnen og stilidealer. De bevarede skorstenskerner, ildstedskapper og ovnnichen vidner ydermere om datidens mulighed for opvarmning og madlavning.

Hovedtrappens udformning med kantede balustre og styltebuer er den borgerlige klassicismes mere ydmyge efterligning af de trapper som den franske arkitekt N.H. Jardin tegnede omkring 1760’erne. Som professor ved kunstakademiet fik han gennem sine elever, herunder C.F. Harsdorff, til at få stor indflydelse på det klassicistiske byggeri, der vandt frem i København efter branden i 1795. Selvom Nyhavn ikke var ramt af denne brand, synes trappen i Nyhavn 7 stilistisk at stamme fra denne periode. Trappen vidner således om, at man også i mindre og mere beskedne borgerhuse, lagde vægt på klassicismens ideal om trapperummet skulle være et elegant og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen.

Endelig knytter der sig også kulturhistorisk værdi til den nagelfaste indretning og vægmalerierne i Hong Kong Bar i forhusets kælder, da det ret intakte værtshusinteriør vidner om den tid, da Nyhavn var den del af byen, hvor sømændene holdt til og gik i byen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nyhavn 7 knytter sig til forhusets sluttede bygningskrop, de taktfast placerede vinduer i facaden og det teglhængte tag. Forhuset fremstår solidt og får gennem sit glatpudsede murværk og de få dekorative elementer et prunkløst og karakterfyldt udtryk. Bygningen indpasser sig i gadebilledet i kraft af sin enkle facade og den traditionelle materialeholdning og indgår herved som en umistelig del af Nyhavns bebyggelse. I den meget lille gård får anlæggets sider i bindingsværk og det bræddebeklædte trappehus med den traditionelle, simple farvesætning gårdrummet til at fremstå som temmelig sjælden tidslomme.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til lejlighedernes planløsning, herunder med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum til gårdsiden. Hertil kan der knyttes arkitektonisk værdi til fyldingsdørenes, gerichternes, paneleringens og de ældre vinduers profiler, der tilfører elegance og atmosfære til det historiske anlæg. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til hovedtrappen, hvis fine og detaljerige udførelse tilfører interiøret betydelig elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Nyhavn 7 knytter sig til det samlede anlæg bestående af forhus, trappe- og baghus, som et velbevaret bygningsanlæg fra opført omkring 1700-tallet og siden ombygget i 1800-tallet.

I forhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset opført i grundmur og bindingsværk med heltag hængt med røde vingetegl. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele- og detaljer, herunder skorstenspibe, trapper, vinduer, døre, facade og gårdside med alle detaljer. I trappe- og baghus knytter de bærende fredningsværdier sig til konstruktionen i bindingsværk og bindingsværk med bræddebeklædning. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, vinduer og døre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med gennemgående forstue, hovedtrappe med alle detaljer i trappehuset, gadevendte stuer og mindre rum samt funktionsrum vendt mod gården og placeret i baghuset. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre tagkonstruktion, hovedtrappen med samtlige detaljer, de bevarede skorstenskerner, ildstedskapper, ovnniche, bræddegulve, pudsede vægge, bindingsværksvægge, pudsede lofter, lofter med synligt bjælkelag, døre med tilhørende gerichter og beslagværk samt alle typer paneler. Hertil alle de ældre vinduer og tilhørende beslåning med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-12-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
651-15-82/83

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
01-06-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-237/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap