Sag: Magstræde 7

Magstræde 7, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Magstræde 7
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Magstræde 7
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1730, ombygget 1803 af Poul Egeroed). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen.

Magstræde 7 består af et syv fags forhus i tre etager over en kælder. Bagsiden og underetagen mod gaden står i grundmur, mens de øvrige etager står over pudset bindingsværk. Mod gade og gård er heltaget belagt med røde vingetegl, og i tagryggen sidder en stor køkkenskorsten. Mod gaden er der tre halvrunde kviste i tagfladen og mod gården en pultkvist samt et jernvindue. Det lille gårdrum er belagt med brosten og omkranset af gavlene af de omkringliggende huse.

Facaden står pudset og gråmalet, hvor underetagen er i en lidt lysere grånuance end overetagen over en sortmalet murfod. Over kordongesimsen, som er holdt i samme farve som underetagen, har vinduerne hvidmalede sålbænke i zink, og facaden afsluttes foroven med en profileret hvidmalet hovedgesims. Kælderen har nyere etrammede vinduer og en trappenedgang med hvidmalede skodder, stueetagen har ældre korspostvinduer, første sal har oprindelige krydspostvinduer og kvistene har nyere etrammede vinduer. I andet fag fra venstre mangler der vinduer på første og anden sal.

I det yderste fag mod venstre er der opgang ad to granittrin til hoveddøren, som er en tofløjet beklædt revledør med en klassicistisk udsmykning, bl.a. med kannelerede felter. Døren afsluttes med et profileret hvidmalet felt og et ovenvindue med krydssprosser. Hoveddøren giver adgang til en trappe med fem trin og en gennemgående forstuegang med nyere klinkegulv, pudsede lyseblåmalede vægge og hvidmalet loft. Fra forstuegangen er der adgang til hovedtrappen, gården, et nyere toilet og en stue mod gaden. Mod gården er en nyere tofløjet dør med ældre opsprosset ovenvindue og nedgang ad et granittrin.

Bagsiden fremstår gulkalket og er afsluttet med en profileret hovedgesims.  I andet fag fra højre er nyere vinduer til badeværelser. I de øvrige fag er der i stueetagen ældre opsprossede korspostvinduer, på første sal er der oprindelige opsprossede krydspostvinduer og på anden sal er der oprindelige opsprossede torammede vinduer. I tagetagen er et nyere vindue i kvisten samt et jernvindue. Der er nedgang til kælderen ad betontrin og gennem en nyere dør.

Fra den gennemgående forstuegang fører den velbevarede, klassicistiske hovedtrappe op til de øvrige etager. Trappen er en toløbstrappe med mellemreposer og har sortmalet udkehlet håndliste, en glat mægler, firkantede balustre, udskårne vanger og hvidmalede trin med løber. Fra forstuegangen er der indgang til to stuer mod gaden gennem den oprindelige tofløjede barokdør med spejle med afskårne hjørner. Døren har indstukne hængsler og profileret barokgericht med underskåret profil. Der er flere oprindelige døre med profilerede hængsler og en enkel nyere, men traditionelt udført dør. Lejligheden har en stue mod gaden med synlige bjælker, ældre gulvbrædder og brystningspaneler. Der er synligt, malet bindingsværk på gavlen, i skillevæggen mellem de to stuer mod gaden og mod forstuegangen, over brystningspanelerne. Døren mellem de to stuer er blevet fjernet. Fra den store stue fører en ældre spindeltrappe i smedejern ned til kælderen. Mod gården er der et værelse og køkken med kogeniche. Første og anden sal har en lignende planløsning med en stor og en mindre stue mod gaden og et værelse og køkken mod gården.

På første sal er der en bevaret kogeniche. Køkkenet er her delt op for at skabe plads til et nyere badeværelse. Desuden er der en nyere skillevæg mellem de to stuer mod gaden. Der er oprindelige fyldingsdøre og gerichter, brystningspaneler, synligt bindingsværk over brystningspaneler og de oprindelige vinduer med håndsmedede beslag. Anden sal har synligt bindingsværk og murværk, ældre døre og vinduer med smedejerns anverfere og stormjern, både mod gaden og gården. Der er indbyggede spots i loftet i stuen mod gaden, nyt gulv, ny skillevæg mellem stuen og værelset mod gården, nyere døre og et nyt køkken, hvor skillevæggen går ind over det nyere vindue mod gården. Fra anden sal fører hovedtrappen videre til tredje sal, der er indrettet med åben plan og loft til kip, nyere overflader og enkelte oprindelige, genbrugte døre.
Bygningshistorie:
Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her.

Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire ’fjerdinger’, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, deriblandt Snares (sic) Rodemaal, der fra 1633 hed Snarens Kvarter. Kvarteret omfatter bebyggelsen mellem Gammel Strand, Hyskenstræde, Strøget og Nytorv. Snarens Kvarter blev hårdt ramt under bybrandene i 1685, 1728 og 1795. Navnlig branden i 1795 har sat sit præg på kvarteret og de tilstødende kvarterer. Intensionerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og at der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle nu bygges i grundmur. Karakteristisk for hele kvarteret er facadernes ensartede udtryk i en enkel, klar klassicisme og for hjørnehusene den typiske skrå afskæring, som gav bedre plads til brandvognene. Kun i krumningen af nogle af kvarterets gader kan det middelalderlige Københavns gadenet stadig aflæses.

Magstræde er opstået i 1520´erne, da kystlinjen på dette sted blev flyttet længere ud ved opfyldning. Gaden er opkaldt efter det mag eller nødtørftshus, som var rejst på pæle i strandkanten. Magstræde blev kun delvist ramt af Københavns brand i 1728 og undgik helt branden i 1795 og har derfor, til forskel fra kvarteret som helhed, endnu bevaret sit krogede forløb med de historiske huse, som for enkeltes vedkommende går helt tilbage til 1600-årene.

Magstræde 7 blev opført mellem ca. 1730-1737 som et syv-fags bindingsværkshus med en frontkvist over de tre midterste fag. Kvisten blev fjernet ved en ombygning i 1803 under ledelse af murermester Poul Egeroed (1761-1827), som også pudsede facadens bindingsværk over og udskiftede vinduerne i stueetagen til korspostvinduer. Disse ændringer gav huset et mere klassicistisk udtryk. Poul Egeroed sørgede også for at bagsiden og underetagen blev omsat i grundmur.

Vinduerne er formentlig blevet nedlagt ved ombygningen i 1803 for at kunne indrette et ekstra værelse. Dørene i stueetagen er afskåret for neden på grund af et forhøjet gulv, hvilket muligvis er sket ved samme ombygning. Den grå farve på facaden fik huset for få år siden.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Magstræde, som endnu har sit snoede middelalderlige forløb, og hvor bygningen sammen med de øvrige historiske huse fra forskellige tider danner en sammenhængende facaderække, der definerer det tætte gaderum. I kraft af facadens klassicistiske formsprog indgår bygningen også som en del af det omgivende kvarter, som overvejende består af bygninger opført efter den store bybrand i 1795.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Magstræde 7 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, som prægede de københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Huset er opført noget tidligere, men blev ombygget 1803 til sit nuværende udtryk derefter.

Der knytter sig desuden kulturhistorisk værdi til resterne af husets oprindelige bindingsværksfacade, der bliver afsløret af de smalle vinduespiller.
 
Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved en hovedtrappe i forstuegangen og lejlighedernes disponering med stuer mod gaden og et køkken og værelse mod gården. Særlig værdi har trapperummets hovedtrappe, bindingsværket, paneleringen, de barokke og klassicistiske fyldingsdøre og gerichter og de runde krydsposte. Hertil kommer de oprindelige vinduer med håndsmedede anverfere og stormjern. Plandisponeringen og detaljerne vidner om periodens borgerlige beboelsesmønster og udsmykningsideal.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i facaden. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige fremtræden, der højnes af accentueringen af hovedindgangen. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer mod gaden på stueetagen, første og anden sal, til forstuegangen og til hovedtrapperummet.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter Københavns brand i 1728 og ombygget efter den næste store bybrand i 1795.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den overpudsede bindingsværksfacade i fire etager over en høj kælder med rødt, teglhængt heltag. Hertil kommer skorstenspiben i rygningen og den klassicistiske facade med kordon- og hovedgesims samt den ældre hoveddør og de oprindelige og ældre vinduer med alle detaljer. Dertil kommer de smalle vinduespiller i facaden.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til grundplanen med gennemgående forstuegang og hovedtrappe. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden og køkken og kammer mod gården samt de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, bindingsværk, pudsede lofter, fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter samt for en del vinduers vedkommende, rundtposte, anverfere og stormjern. Endvidere kommer hovedtrappen og de oprindelige barokdøre. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-04-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-873/86

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Magstræde 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap