Sag: Wildersgade 34

Wildersgade 34, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Wildersgade 34
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Wildersgade 34
Kommune:
København
Omfang:
De to forhuse (1764, forhøjet 1780) samt det nordøstlige sidehus.
Fredet 1959.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Hele ejendommen er besigtiget.

Wildersgade 34 består af to forhuse med facader af grundmur og et bindingsværkssidehus i gården mod nord. Gårdrummet er afgrænset af forhusene og sidehuset samt naboernes gavle, og mod karréens store fælles gård er der et plankeværk. Gården er belagt med knoldebro og med chaussésten i ganglinjer og ved opholdsarealet. I gårdrummet findes desuden et åbent cykelskur, et stort ahorntræ og et rønnebærtræ.

Wildersgade 34 består mod syd af et firefags forhus. Facaden er grundmuret, og murværket fremtræder berappet og rødmalet med en mørk, gråmalet sokkel. Forhuset er opført i fire etager over en kælder og med gavlkvist med frontispice. Der er heltag hængt med røde vingetegl og fabrikskvist mod gården. I tagfladen mod gården er en stor filtset køkkenskorsten med gesims. Vinduerne mod gaden er nyere gråmalede korspostvinduer med koblede rammer i de to underste etager, mens resten er nyere torammede, trerudede vinduer. I kvisten sidder en revleluge og to små vinduer, og øverst ses hullet fra den forsvundne udliggerbom. Kældervinduer er nyere lave etrammede vinduer med to ruder.

De to forhuse har fælles indgang fra gaden i det søndre forhus ad tre granittrin og en nyere tofløjet, grønmalet fyldingsdør med bosserede fyldinger og smalt sprossedelt overvindue.

Sammenbygget med det rødmalede forhus er (mod nord) et treetages forhus med grundmuret, berappet, gulmalet facade i tre brede fag over en høj pudset og mørk gråmalet kælderetage. Huset afsluttes foroven af en hvidmalet, profileret hovedgesims. Det teglhængte mansardtag har tre zinkbeklædte kviste med lavt heltag mod gaden og en lille kvist mod gården. Vinduerne mod gaden er nyere, gråmalede trefagskorspostvinduer i de to underste etager og trerammede, trerudede vinduer på anden sal. Der er nedgang til butik i kælderen gennem en nyere dør i en fladbuet muråbning. Kældervinduer er nyere, etrammede og tophængte med seks ruder.

Mod gården står begge forhuse i lyst gulmalet bindingsværk, og mørkere gulmalede tavl afsluttes under taget af en vindskede af træ. Det søndre hus har fire fag bindingsværk over en pudset sokkel og torammede, trerudede vinduer. Nedgang til kælderen er ad syv støbte trin med jerngelænder i en fladbuet muråbning og en nyere, grønmalet dør. Til forstuegangen sidder en ny beklædt dør. Det nordre hus har to store bindingsværksfag synligt med dobbelt stolpeværk og har hvidmalede korspostvinduer i de nederste to etager og trerammede, trerudede vinduer til anden sal.

Forhuset med den gulmalede facade er på gårdsidens nordligste fag sammenbygget med et toetages, smalt bindingsværkssidehus med en kælder. Bindingsværket i sidehusets gavl er udført med skråbånd, og bygningen afsluttes af et halvtag belagt med røde tegl og en stor skorstenspibe fra køkkenildstederne. Der er hvidmalede korspostvinduer. Nedgangen til kælderen, hvor der er indrettet køkken i forbindelse med butikken i forhuset, er ad nye betontrin og en nyere dør.

Den fælles forstuegang i det søndre forhus har bræddegulve, et højt vægpanel af stafbrædder afsluttet foroven med en lille profileret liste samt i øvrigt pudsede vægge og lofter. Fra forstuen går en lille stiktrappe med drejede balustre op til det gamle trapperum i det nordlige forhus. Den senbarokke trappe har vangesnirkel, hulbalustre og udkehlet håndliste samt vanger med fyldinger og pudsede underløb. Hovedtrappen fører helt op til det uudnyttede loft i gavlkvisten over det søndre hus.

Entrédørene til lejlighederne er ældre trefyldingsdøre med profilerede gerichter. I hvert forhus findes to lejligheder, der alle er på to etager. Adgangen til nr. 34, stuen th. i det søndre forhus foregår fra forstuegangen, mens adgangen til nr. 34, anden sal th. foregår fra en mellemrepos på den gamle trappe i det nordre forhus. Nr. 34, stuen tv. har adgang fra den tidligere gennemgående forstuegang i det nordre hus og det gamle trapperum. Man kan stadig se spor i gårdsidens bindingsværk, hvor den tidligere udgang fra forstuen har været. Adgangen til nr. 34, anden tv. sker ligeledes fra det gamle trapperum. På første sal sidder de blændede entrédøre stadig, og viser, at der har været indgang til selvstændige lejligheder her.

Samtlige lejligheder er indrettet i midten af 1980´erne og fremtræder overalt med nye overflader. Gulve er belagt med smalle brædder, vægge er pudsede og malede, og lofterne har plane gipsplader – i det søndre hus er der gips mellem bjælker. Der er opført interne trapper i de tidligere kamre mod gården i det søndre hus og i værelset/forstuen mod gården i det nordre hus. Planløsningen i det søndre hus har været en traditionel københavnerplan med gennemgående forstuegang, stuer mod gaden og køkken og kammer mod gården, og den er stadig genkendelig, trods den nye indretning med større køkkener og badeværelser. Køkkenskorstenen er bevaret samt enkelte ældre to- og trefyldingsdøre. Alle dørindfatninger, fodlister og loftsgesimser er nye.

I det nordre forhus har planløsningen også været den traditionelle med stuer mod gaden og kamre mod gården, men her har køkkenerne været placeret i sidehuset. I dag er det kun nr. 34, st. tv., der har adgang til sidehusets to etager, hvor der nu er indrettet badeværelse forneden og køkken foroven. I denne lejlighed er den store trefagsstue mod gaden på første sal – der har en gammel tofyldingsdør med spejle med afrundede hjørner – for nylig blevet udstyret med lave brystningspaneler med fyldinger, kakkelovnsindfatninger og stukgesims med hulkehl, så vidt muligt udført som kopi efter ældre fotos og en opmåling fra 1939, hvor bygningen stadig havde bevaret sit senbarokke interiør. Der er genanvendt gamle gerichter fra huset, som har været opmagasineret på loftet.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, hvilket truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Wildersgade hører til det ældste Christianshavn. Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade syd for Torvegade og Store Kongensgade nord for, men fik sit nuværende navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører.

Langs Store Kongensgade lå der i starten af 1700-årene en lang række småhuse af bindingsværk. De to gamle huse på nuværende Wildersgade 34´s grund var hver på fem fag bindingsværk og i én etage. De havde fælles gavl og kvist og var på loftet blot delt af en bræddevæg.

Det søndre hus, Wildersgade 34, blev opført af brændevinsbrænder Peder Christensen i 1764 i tre etager og kælder med grundmur til gaden og kvist over to fag. Taget havde mansard mod gaden. Allerede i 1774-75 blev huset forhøjet til de nuværende fire etager og forsynet med den eksisterende gavlkvist med luge, udliggerbom og frontispice. Der var nedgang til kælderen både fra gaden og gården og indgang til den gennemgående forstuegang ad en granittrappe i det nordre fag som nu. Fra starten må der have været en simpel etløbstrappe i forstuegangen. I 1888 blev stueetagens vinduer gjort større og senere også vinduerne til kælderen. I 1942 blev der etableret en opgang i det søndre fag til en butik.

Det nordre hus, Wildersgade 34A, blev opført af nagelsmed Ole Thuresen i 1764 i tre etager med frontispice over et fag og kælder med grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Mansardtaget kom til i 1847. Fra gaden var der nedgang til kælderen i det nordre fag som i dag samt en opgang til stueetagen i det søndre fag ad fem hugne bornholmerstentrin med vanger. Døren var en tofløjet beklædt dør med overvindue. Indtil istandsættelsen i 1985 sad der stadig en lille indskriftstavle i det tidligere dørfag. Fra forstuen var der en dør og en trappe med seks kampestenstrin og jerngelænder ned til gården. Døroverliggeren fra den fjernede udgang er stadig synlig – dog nu genskabt i nyt bindingsværk.

I 1811 får det nordre og søndre hus samme ejer, og inden 1814 bliver indgangene til stueetagens forstuegang sløjfet, og der etableres adgang til trapperummet via en lille stiktrappe fra naboens forstuegang. I 1847 blev mansardetagen ombygget, og frontespicen blev fjernet. I 1888 var der indrettet butik i kælderen med store vinduer.

Sidehuset mod nord i gården blev opført samtidigt med forhuset og i samme højde og indeholdt køkkener til forhusets lejligheder. Der var fra dette sidehus adgang til endnu et halvtags sidehus og et halvtags baghus. Disse to bygninger blev nedrevet i forbindelse med renoveringen i 1985, og det nuværende sidehus blev genopført i kun to etager.

Ejendommen blev gennemgribende renoveret i midten af 1980´erne, efter at den havde stået tom i omkring 20 år og var blevet kondemneret. På grund af omfattende råd- og svampeangreb blev stort set alt træværk, lige fra tagværk, bjælkelag og bindingsværk til det bevarede senbarokke snedkerinventar, døre og vinduer, udskiftet. Kun hovedtrappen i det nordre hus og enkelte indvendige døre er bevaret fra bygningens opførelse.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, Bd. 7, 1989

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Danmarks Kunstbibliotek, samlingen af arkitekturtegninger. Opmålinger udført af arkitektstuderende, 1939

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Slots- og Kulturstyrelsens arkiv vedr. istandsættelsen i 1980´erne

Stadsingeniørens Direktorat: København fra bispetid til borgertid, 1947
Miljømæssig værdi:
De to forhuses miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Wildersgade, hvor de indgår i en integreret del af husrækken mod nord, der hovedsageligt består af ret smalle grunde med bygninger opført i 1700-årene. Wildersgade 34 er det første hus i rækken, som markerer gadens gamle facadeflugt. Gadens øvrige gamle huse op mod Torvegade blev fjernet i forbindelse med Torvegades udvidelse i 1930’erne. Den miljømæssige værdi knytter sig også til gårdrummet, hvor de gulmalede bindingsværksbygninger, den traditionelle granitbelægning og det store ahorntræ skaber et historisk gård- og kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de to forhuses traditionelle hovedformer, der trods forhøjelser og nyere ombygninger stadig fortæller historien om 1700-årenes gedigne byggeri for de bedre stillede borgere og deres hushold. Navnligt har det søndre hus med sin hejsekvist med luge og hul efter udliggerbommen og indgangen til den gennemgående forstuegang bevaret sin 1700-tals udformning som et fint eksempel på den tids typehus, som blev almindelig efter Københavns store brand i 1728. Det nordre hus er opført samtidigt med det søndre, men har med sine brede fag med trefagsvinduer og større etagehøjde fremhævet sig i gadebilledet og udadtil vist, at der her boede en velstillet familie. Den oprindelige indgang fra gaden er forsvundet, men i bindingsværket mod gården ses, hvor den oprindelige udgang fra forstuen har været.

Den kulturhistoriske værdi ligger også i hierarkiet mellem etagehøjderne, der bliver lavere opadtil og mellem den fine grundmurede facade og det traditionelle, billigere bindingsværk i gården. De store skorstenspiber fortæller historien om den traditionelle placering af køkkenildstederne.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til genkendeligheden af de gamle planløsninger med den gennemgående forstuegang, den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer, stuer mod gaden og kamre og køkkener med køkkenildsteder mod gården. Indtil renoveringen i 1985 var de gamle rundpostede krydspostvinduer bevaret i det nordre forhus, og der findes ældre fotografier, der viser panelerede og lærredsbetrukne vægge, indbyggede barokke skabe, stuklofter og gamle døre med indfatninger. I salsetagen er det ud fra ældre opmålinger og fotos forsøgt at vise den fine stues oprindelige udseende. Der er genanvendt nedtagne oprindelige gerichter, der blev fundet på loftet, og profilerne på panelerne er udført på grundlag af opmålinger af tilsvarende i nabohuset, Wildersgade 36. Paneleringen på vinduesvæggen og den forsvundne dør fra stuen ud til trapperummet er illuderet i grisaille maleri.
Arkitektonisk værdi:
Bygningernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med den faste fagdeling og afslutning med henholdsvis den murede kvist med trekantfronton på det søndre hus og den profilerede hovedgesims på det nordre. Mod gården knytter den arkitektoniske kvalitet sig til bindingsværkets fagdeling, hvorimellem vindues- og dørplaceringer indordner sig, samt til den ensartede materialekarakter og farveholdning.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til elementerne af de bevarede planløsninger, trapperummet med den bevarede baroktrappe med alle dens snedkerdetaljer og til de ældre fyldingsdøre med gerichter ind til lejlighederne.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet i det ydre til de to forhuses hovedformer med grundmurede facader med hejsekvist, gesimser, teglhængte tage med skorstenspiber, traditionelt udformede kviste og vinduernes traditionelle opdeling. De bærende fredningsværdier knytter sig også til bagsidens og sidehusets bindingsværk og generelt til den traditionelle materiale- og farveholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusenes delvist bevarede planløsninger med stuer mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården. Hertil kommer søndre sidehus’ gennemgående forstuegang og trapperummet i det nordre forhus. Ydermere knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer, herunder stafbræddepanel ved trappen, den senbarok trappe med alle detaljer, de ældre indgangsdøre med gerichter på alle etager samt de i lejlighederne bevarede ældre døre og kogenicher. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-11-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
651-15-128/86

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
19-11-1976
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-138/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-04-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Wildersgade 034, Christianshavns kv. 94 (mnr. 95 udgået). Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 2 sider. Erik Hansen. Januar 1971. Wildersgade 034, Christianshavns kv. 94 (mnr. 95 udgået). Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 1 side. Karsten Rønnow. Marts 1984.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Wildersgade 34

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap