Sag: Nyhavn 57

Nyhavn 57, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Etagebeb. hus baggårdserhverv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 57
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 57
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1690, ca. 1850-60) og det hermed sammenbyggede sidehus, mellemhuset og baghuset (beg. af 1700-tallet, ombygget 1889) og de tilhørende befæstede arealer i gårdforløbene på matriklen. Fredet 1945* Udvidet 2017.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Det var ikke muligt at besigtige kælderen under forhus og sidehus.

Nyhavn 57 indgår i husrækken langs Nyhavns nordre side, hvor forhuset ligger med gavlene tæt op ad naboerne. Ejendommen har erhverv i kælderen, men har beboelse på etagerne. I den lange og smalle gård ligger yderligere to bygninger: den første som en tværbygning med port, den sidste bygning ligger med bagvæggen op mod skellet. De to sidstnævnte bygninger er ikke fredede.

Forhuset er fire etager højt over en kælder og er tre fag bred, to normalfag og et bredt portfag og har et smalt, fem fag langt sidehus mod gården. Både forhus og sidehus er opført i grundmur. Facaden er pudset og malet og har to smalle let profilerede kordonbånd over stueetagen og over anden salens vinduer, samt en kraftigt profileret hovedgesims under taget. På gårdsiden står murene berappede og malede, dels kalkede med jernvitriol. Taget på forhuset er et heltag, mens sidehuset har ensidig taghældning. Tagfladerne er hængt med røde vingetegl og har mod gården tre kviste med flad fordakning. Der er ingen skorstenspibe i forhuset, men en enkelt i sidehuset. Vinduerne mod gaden er firerammede, i det brede fag dog seksrammede korspostvinduer med hele ruder; alle hvidmalede. På anden etage i det brede portfag, er en fransk altan med et moderne værn af hvidmalet stål. Mod gården er der ældre korspostvinduer. Der er nedgang til kælderen fra gaden ad en lille granittrappe og adgang til gården sker gennem det brede portfag. Porten er en tofløjet fyldingskonstruktion med et højt overvindue og med ruder isat i de øverste to fyldinger. I porten, som har glat loft og pudsede vægge med en listebeklædning på den nedre del af væggen, er indgangen til hovedtrappen ad en tofløjet fyldingsdør med otte ruder. En tilsvarende dør, dog uden ruder, findes bagest i sidehuset og fører ind til køkkentrappen. Alt træværk mod gården er brunmalet.

Hovedtrappen er en toløbstrappe med indstemte, linoleumsdækkede trin med drejede balustre og mægler. Trappen må stamme fra en ombygning i midten af 1800-tallet, ligesom porten og hoveddøren og døren i sidehuset. Også vinduet i trapperummet må stamme fra denne periode, da det har en tophængt ramme øverst. Vinduerne mod Nyhavn kan også være fra midten af 1800-tallet, mens sidehusets vinduer næsten alle er med hulpost og derfor nok stammer fra 1700-tallets sidste halvdel.

I det indre er lejlighederne indrettet med en stue på to fag samt et værelse i det brede fag, i stueetagen er der et disponibelt rum over porten, mens lejligheden på øverste etage har en stue over alle tre fag mod Nyhavn. Ad en smal gang er der adgang til et fire fag stort køkken- og spiserum. Det ses i gulvet, at køkkenet oprindeligt kun har været et fag bredt, men skorstenen er stadig bevaret op mod bagvæggen. Bagest i sidehuset er udgangen til køkkentrappen samt et nyere badeværelse placeret. Køkkentrappen er en gammel spindeltrappe med træspindel og indstemte trin, men dog med pudsede løb. Trappen kan være af betydelig alder.

Interiørerne er på etagerne, dog ikke øverste etage, kendetegnet ved mod gaden at have helpanelerede vægge og vindueslysninger, brystningspaneler rundt på alle vægge, også i kammeret mod gården, i gangen hen til køkkenet, i køkkenet, endda også her er lysningspaneler, ældre trægulve, pudsede lofter med loftgesimser, samt en række ældre fyldingsdøre.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-73 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse. Frederik III satte soldater til at udgrave en kanal, da han ønskede at forbinde havneløbet med Kongens Nytorv, som var anlagt i 1670. Christian V fortsatte projektet og befalede grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin, at de skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 sløjfedes dæmningen ud til havnen, og kanalen fyldtes med vand. Kanalen blev først kaldt Gyldenløves Kanal, efter Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.

Oprindeligt dannede bygningerne i Nyhavn ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget.

Højre side kaldtes ”Slottets side” efter Charlottenborg, der opførtes 1672-83. Den anden kanalgade kaldtes ”Byens side”, fordi den oprindelig var i stadens eje. Gennem 1700- og 1800-tallet var Nyhavn dog først og fremmest den travle søhandels gade. Endnu op til 1940’erne havde adskillige både, der sendte gods fra København til provinsen, deres faste kajplads her.

Nyhavn 57 blev opført mellem 1684 og 1692. Dengang var bygningen tre etager høj med opstående gavl mod gaden og to etager til gården, bygningen var således et grundmuret gavlhus. Allerede i 1729 bestod ejendommen af forhus, et sidehus og et meget stort pakhus bagerst på grunden.

Ved en ombygning 1838-39 blev forhusets tredje etage forhøjet med trekvart alen, og bagsiden omsat til grundmur. Forhuset blev yderligere forhøjet med en fjerde etage mod gaden 1888-89.

Facaden blev omkring 1850 forsynet med lisener og jernzirater (dekorationer) i første etage, kordongesims med frise samt hovedgesims med sparrehoveder, som i dag er borte. Underfacaden blev siden ombygget til nuværende udseende. I 1889 blev sidehuset kortet af til halvdelen, og den nuværende frie gavl samt køkkentrappen blev etableret.

Samtidig blev også det store pakhus bagerst på grunden meget ændret ved, at det midterste parti af bygningen blev nedrevet, således at der kun var to, nærmest kvadratiske pakhuse tilbage, hvor det forreste blev forsynet med en portgennemgang. De to pakhuses etager blev forbundet med gangbroer af jern. Pakhusbygningerne blev i xxxx solgt, men grunden, som de står på, er fortsat én matrikel der indehaves af forhusets ejer.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 57 knytter sig til husets sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse, hvor de festlige, smalle og meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. Dermed understøtter Nyhavn 57 facaderækken i Nyhavn, som er et af de bedst bevarede byrum i landet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhusets trefagsopdeling med porten, der fører ind på den meget dybe og smalle grund. Disse grunde, som allerede tidligt havde fundet deres form hørte naturligt sammen med skibene, der lagde til i kanalen, og derfor har bygningerne en vigtig funktion som magasin og pakhuse, samtidig med, at de fungerede som boliger og måske også butik for ejeren. Huset fortæller med sit øverste kordonbånd og let tilbageliggende øverste etage, at det er forhøjet, og de trukne indfatninger omkring vinduerne daterer facadens udformning til 1800-tallets midte.

I det indre er det husets planløsning med stuerne mod gaden og kammer mod gården over portfaget og køkkenets placering i sidehuset en traditionel indretning af kulturhistorisk værdi. Det samme gælder det ældre snedkerinventar med paneler, døre, vinduer, stuklofterne og endelig trapperne, som stammer fra den seneste, store ombygning i 1889.

Endelig er det af kulturhistorisk værdi, at huset er et af de forholdsvis få bevarede borgerhuse i København, der er opført før branden i 1728.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i det smalle, høje hus, der holdes sammen af vinduestakten, de vandrette kordonbånd og de kraftige pudsede indfatninger omkring vinduerne, som giver en stærk betoning til de fine etager, første og anden etage.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i rummenes rimeligt gennemførte snedkeraptering, som sammen med de pudsede lofter med stukgesimser på første og anden etage, giver lejlighederne et helhedspræg. Lejlighederne i stuen og på øverste etage er lidt enklere i udtrykket, men har ligeledes traditionelle materialer og indretning.

Stueetagens snedkerinventar stammer formentlig fra midten af 1800-årene, mens førstesalens interiører må være fra sidste halvdel af 1700-tallet. På andensalen er interiørerne lidt yngre, men næppe ældre en første halvdel af 1800-tallet. Lejligheden på øverste etage har ingen vægpaneler, og dørene stammer fra de sidste tiår af 1800-tallet.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den pudsede facades vinduestakt og proportionering, der holdes på plads af de to vandrette kordonbånd og den relativt store, profilerede hovedgesims. Det brede portfag modsvares af de to almindelige fag og derved opnås en balance. Gårdsidens enkelhed, men fine vinduesforløb med adskillige sen-1700-tals vinduer er en del af de bærende fredningsværdier sammen med den traditionelle materialeholdning.

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i den velbevarede planløsning, hvor det er lykkedes at tilføje en køkkentrappe og et baderum. Det temmelig gennemførte rumudstyr på etagerne, som stammer fra forskellige perioder fra midten af 1700-tallet og op til de sidste tiår af 1800-tallet. De har alle traditionelle og fint udførte lysningspaneler, brystningspaneler, samt indfatninger og fyldingsdøre med indstukne hængsler, pudsede lofter med loftgesimser og – for sidehusets vedkommende – de bevarede hulpostvinduer er en del af de bærende fredningsværdier. Hovedtrappen, som er kommet til i 1800-årene sammen med dørene ud til trappen, ligesom porten og dørene ud til gården, er også en del af de bærende fredningsværdier. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Etagebeb. hus baggårdserhverv
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Gårdrum, gårdsplads ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-03-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-27/83

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
07-07-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-145/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
18-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
23-01-2017
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at mellemhuset og baghuset, Nyhavn 57B, 1051 København K, Københavns Kommune, samt de tilhørende befæstede arealer i gårdforløbene, har de arkitekturhistoriske, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af forhuset og det hermed sammenbyggede sidehus, Nyhavn 57A. De to bygninger udgør en væsentlig del af fortællingen om de mange pakhuse og siden småindustrier, der er karakteristisk for Nyhavnsbebyggelsen og som i dette tilfælde også viser, hvorledes pakhusfunktionen i 1889 blev omdannet til to produktionsbygninger. Miljømæssig værdi Den miljømæssige værdi ligger i den tætte udnyttelse af den lange, smalle grund, hvor adgangen til de forskellige bygninger sker gennem små gårde og gennem porte i henholdsvis forhus og mellemhus. De to bygninger er med til at understrege det fortættede bolig-, produktions og pakhusmiljø, der hørte til den aktive havns og skibsfartens periode. I dag er den transformeret til et tæt beboelsesmiljø med betydelig historisk atmosfære. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi knytter sig til den lange, smalle matrikel, som fra det tidlige 1700-tal har været disponeret med en boligdel i for- og sidehus og med et stort pakhus på resten af grunden. Skønt meget ændret i 1889 er denne disposition stadig gældende, nu med et mellemhus, der overvejende er bolig og et baghus med store åbne rum på alle etager. De to bygninger indgår i fortællingen om pakhusenes nyere kulturhistorie og fortæller med de tofløjede døre foran hejselugerne og udliggerbom og hejseværk i den bageste gård om produktionsforholdene for småindustri. Arkitektonisk værdi: Der ligger arkitektonisk værdi i husenes prunkløse enkelhed og de nøgterne gangbroer af jern, der forbinder de to høje bygninger. Den traditionelle materialeholdning og funktionsbetingede udformning af lugerne til indhejsning af varer giver anlægget et homogent udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de let opfattelige rum, hvor jerndrageren, der understøttes af en støbejernssøjle, deler hver etage op på midten og tydeligt understøtter monierhvælvenes repeterende buer. De smalle stålsprosser i både vinduer og døre, der er isat trærammerne, er en nøgtern løsning på en smal, men stærk sprosse. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig til bygningernes bevarede industrielle karakter med de tofløjede luger foran hejselugerne, udliggerbommen og det manuelle hejseværk i gården, samt jernbroerne mellem de to bygninger. Hertil kommer i det indre, de enkle rum på hver etage med støbejernssøjle, jerndrager og monierhvælv, tagformen og den traditionelle materialeholdning, samt vinduer, døre og trappen fra 1889.
Journal nr.:
16/03421

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-07-2017
Journal nr.:
17/05304


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Nyhavn 57
Fredet bygning Nyhavn 57B
Fredet bygning Nyhavn 57B

Fredede omgivelser: 2

Signatur Gårdrum, gårdsplads
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap