Sag: Pilestræde 47

Pilestræde 47, hj. af Klareboderne, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Pilestræde 47
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Pilestræde 47, hj. af Klareboderne
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset mod Pilestræde og Klareboderne (ca. 1780-90). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen ligger på hjørnet af Pilestræde og Klareboderne i det indre København og består af en hjørnebygning og et hermed sammenbygget sidehus mod syd, der sammen afgrænser et lille, brolagt gårdrum. Sidehuset mod syd er ikke omfattet af fredningen, men er omtalt fordi det rummer en barok trappe, og sidehuset bør derfor snarest indbefattes i en fredningsudvidelse.

Hjørnebygningen og sidehuset er grundmurede og opført i tre etager over en høj kælder. Hjørnebygningen har fem fag mod Pilestræde og syv fag mod Klareboderne, og sidehuset er to fag langt. Hjørnebygningen bærer et rødt, teglhængt mansardtag, som mod Pilestræde kun har ensidig taghældning mod gaden. Sidehuset bærer ligeledes et rødt, teglhængt mansardtag med ensidig taghældning. Mod gaden er begge facader forsynet med en tre fag bred, muret gavlkvist med helvalmet, rødt tag. I hjørnebygningens gadevendte tagflader ses kviste med krumme zinktage og ældre, torammede vinduer med små ruder. I de gårdvendte tagflader er endvidere et par taskekviste med ældre, et- og torammede vinduer med små ruder samt nogle nyere tagvinduer af støbejern. I rygningen mod Klareboderne ses en høj og bred, skuret skorstenspibe med fire røgrør, og i sidehusets rygning samt rygningen mod Pilestræde ses en skuret skorstenspibe med sokkel og bånd. Facaderne har høje, let fremspringende, pudsede sokler, der er kalket mørkegrå. Derover står murfladerne pudsede og kalkede i en mellemgrå nuance. Mod Pilestræde er facadens tre midterste fag let fremtrukne. Over stueetages vinduer er en kordongesims, og over førstesalens vinduer er et let tilbageliggende, vandret bånd, mens der over andensalens vinduer er et let fremhævet bånd. Facaderne og de to gavlkviste afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. I gavlkvistene fortsætter gesimsen videre rundt, hvor mansardtaget knækker mellem de to tagflader. Samtlige gesimser er hvide. Mod Pilestræde er en sandstenstrappe, der fører op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue. Ved siden af hoveddøren er indmuret et ældre ringetryk af messing. Mod Klareboderne er en granittrappe foran en nyere, men traditionelt udført butiksdør med fast sideparti, begge dele udført med fyldinger nederst og ruder øverst. Over døren er et etrammet, firedelt overvindue. Ligeledes er mod Klareboderne en granitkældertrappe, der dog er afdækket af en plade, flankeret af støbejernsgelændere udformet som griffer. Kælderdøren er en ældre, tredelt fyldingsdør. I hver facades yderfag mod hjørnet er en granittrappe med støbejernsgelændere udformet som griffer. I kælderåbningernes lysninger er ældre, sammenklappelige fyldingspartier med træhåndlister, der kan lukkes for, når kælderbutikken er lukket. I forlængelse af granittrapperne er der trætrin, som mødes i en fælles trætrappe med svungne trin. Nederst er en ældre butiksdør med fyldinger for neden og en rude for oven. Butiksdøren flankeres af faste sidepartier udformet som døren. Kældervinduerne udgøres af ældre, firerudede vinduer med støbejernsrammer. I stueetagen er fire ældre, otterudede vinduer med støbejernsrammer som i kælderetagen. Facadernes resterende vinduer er ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer undtagen i gavlkvistene, hvor vinduerne er torammede og todelte.  Samtlige døre, skodder og kældervinduer er malet sorte, mens de øvrige vinduer er hvide. 

Gårdsiderne er skurede og kalket råhvide inklusiv den enkle gesims øverst. I gårdsiden tilhørende bygningens del mod Pilestræde er en ældre fyldingsdør med et lille, ældre, etrammet overvindue. Foran døren er en nyere trappe med metalvanger og trætrin, mens det simple smedejernsgelænder er ældre. Ved siden af fører en granittrappe ned til en ældre fyldingsdør i kælderen. Over kælderåbningen er et lille, vandret halvtag. I sidehusets gårdside er en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue samt en nyere trætrappe med et ældre, simpelt smedejernsgelænder. Vinduerne er ældre to- og trefags korspostvinduer med små ruder, undtagen kældervinduerne, der er ældre etrammede og seksdelte vinduer med støbejernsrammer. Samtlige døre og vinduer er malet sortgrønne.   

Ejendommen indeholder butik i kælder- og stueetagen samt tre lejligheder herover – én på hver etage, hvoraf den øverste er indrettet i mansardetagen. Den øverste del af tagetagen er uudnyttet. Hovedtrappen er placeret i hjørnebygningens smalle del mod Pilestræde, og den giver adgang til samtlige etager undtagen kælderetagen. Fra trapperummet er der udgang til gårdrummet. I kælderen er kun bevaret få dele af en ældre planløsning, hvorimod en langt større del af de ældre planløsninger er bevaret på etagerne ovenover. Kælderetagen er indrettet med ét stort sammenhængende butikslokale mod de to gader samt to baglokaler mod gården, hvoraf det ene er placeret i sidehuset. Lejlighederne samt butikslokalerne i stueetagen er disponeret med stuer af lidt varierende størrelser mod gaderne, køkken mod gården samt i sidehuset en bagtrappe og bag denne et badeværelse. På anden sal er køkkenet placeret i sidehusets gårdside i åben forbindelse med rummet, hvor køkkenet oprindeligt lå. I forlængelse af det nye køkken er et nyere bryggers, hvorfra der er adgang til et nyere, indliggende badeværelse. Ligeledes er der en stor åbning i væggen mellem det oprindelige køkken og stuen mod gaden. På første sal er samme sted blotlagt bindingsværk med udtagne tavl samt en døråbning uden dørkarm og dørplade.

Ejendommen fremtræder overvejende med en traditionel materialeholdning. Kælderetagen har malede klinkegulve, pudsede vægge og lofter med synligt, ældre bjælkelag og pudsede flader imellem bjælkerne samt nyere revledøre. De øvrige etager har ældre og nyere gulvbrædder, pudsede vægge med stuk, helpanellerede ydervægge, pudsede lofter og lofter med synlige bjælker med loftbrædder, pudsede flader eller panelbeklædte flader. Badeværelserne har flisebeklædte gulve og vægge. I trapperummet med bagtrappen og i mansardetagen er der skillevægge med synligt bindingsværk. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder store murede ildsteder i de tre hovedetager samt høje fodlister, en- og tofløjede fyldingsdøre, revledøre, ældre beslag, messinggreb, profilerede gerichter, paneler, indbyggede skabe i ydermuren mod Klareboderne samt glasloftet i stueetagen.

Hovedtrappen er fra hjørnebygningens opførelse i slutningen af 1700-tallet og er udført som en trappe med fire løb omkring en forholdsvis smal durchsicht. Trinene er indstemte, forvangerne er udsmykket med let fremtrukne, aflange felter, værnet og håndlisten er af smedejern, og nederst er en vangesnirkel. Undersiden af reposer og løb er pudsede, trin og reposer er linoleumsbelagte, og væggene er pudsede. Trapperummets døre er ældre, brede, enfløjede tofyldingsdøre med profilerede gerichter og lave fodklodser. Øverst er hovedtrappen inddækket af plane vægge, og en ældre revledør står midt på et trin. Fra en lille repos øverst er der dels adgang til taglejligheden, dels til spidsloftet. Døren til loftet er også en ældre revledør, og trappen er en ældre ligeløbstrappe. Spidsloftet har ældre bræddegulve og synlige, ældre spær samt fast undertag af brædder og pap, og skorstenene er fritstående. Bagtrappen i sidehuset består nederst af en ældre, barok toløbstrætrappe med indstemte trin i vangerne, enkle firkantede mæglere og et værn af udsavede tremmer med en bred håndliste. Det øverste løb, fra anden sal til mansardetagen, er af nyere dato og er udført som en simpel, stejl ligeløbstrappe med en håndliste monteret på væggen.     
Bygningshistorie:
Navnet Pilestræde menes at stamme fra de krat og haver, som lå her på området, hvor også Pilegården lå indtil middelalderen. I 1500-tallet lå også her Københavns avlsgård, hvor bytyren stod opstaldet. Klareboderne er opkaldt efter Sankt Clara Kloster, som fra 1497 til reformationen lå, hvor Gammel Mønt i dag krydser Møntergade. Med visse afbrydelser blev klosteret benyttet som værksted for prægning af mønter fra 1541, mens det i perioden 1575-1593 var kirke for en tysk menighed, for så igen at blive møntergård frem til 1623. Da Den Kgl. Mønt flyttede i 1620, blev klosteret nedrevet, og i 1633 blev klostergrunden udparcelleret. Gadernes første bebyggelser har sandsynligvis bestået af jævne, borgerlige bindingsværkshuse i to eller tre etager.

Ved den store brand i 1728, hvor en fjerdedel af København blev lagt i aske, blev også Pilestræde og Klareboderne flammernes bytte, og flere af de såkaldte ”ildebrandshuse” blev herefter opført.

Hjørnehuset med kælder og tre etager blev opført mellem 1780 og 1790 af bygmester J.P. Boye Junge, formentlig med bibeholdelse af elementer fra en ældre bygning. Pilestræde blev skånet ved både bybranden i 1795 og Københavns Bombardement i 1807.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985.

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Pilestræde og Klareboderne, hvor hjørnebygningen dels indgår som en naturlig del af de to husrækker og dels er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige er hjørne-bygningen en vigtig del af det historisk dominerede bybillede, som opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning. Dette skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og de smalle gader til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. 

Ligeledes er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med et vinkelformet forhus og et kort sidehus, der er beliggende omkring et lille, brolagt gårdrum, hvilket er en struktur, der er karakteristisk for den tætte, indre by.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som repræsentant for en bygning opført før Københavns anden store brand i 1795, hvilket er aflæseligt i bygningens skarpe hjørne mellem henholdsvis Pilestræde og Klareboderne. Dette skyldes, at man efter branden blev pålagt at opføre nye hjørnebygninger med et brækket hjørne, så det fremover ville gøre det lettere for brandslukningskøretøjer at komme omkring i de smalle gader i den tæt bebyggede, indre by.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved hjørnebygningens klassicistiske facader. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge bygninger opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. De klassicistiske idealer kan aflæses i facadernes overpudsning, i de høje, let fremspringende og pudsede sokler, den profilerede hovedgesims og den taktfaste dør- og vinduesplacering samt i facadernes symmetri. Hertil kommer facaden mod Pilestrædes enkle komposition med fremhævede midterfag med en simpel udsmykning bestående af kordongesimser og bånd. Korspostvinduerne med opdelte nedre rammer og den todelte hoveddør med opsprosset overvindue og sandstenstrappe er ligeledes kendetegnende for periodens bygninger.

Vinduerne med smedejernsrammer samt det fine indgangsparti med butiksdøren i hjørnet med trappen af henholdsvis træ og granit med støbejernsgelændere og sammenklappelige skodder i muråbningerne er vidnesbyrd om bygningens udvikling med etablering af butikslokaler i henholdsvis kælder- og stueetagen – sandsynligvis i anden halvdel af 1800-tallet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem de repræsentative facader og de mere enkle gårdsider.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I Pilestræde 47 ses det i de traditionelle planløsninger med én stor lejlighed på hver etage, hvor lejlighederne i stueetagen og på første sal er mest velbevarede. Lejlighederne er på traditionel vis disponeret med de repræsentative stuer mod gaden og køkken med ildsted mod gården samt bagtrappe og badeværelse i sidehuset. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om klassicismens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er de ældre bræddegulve, de pudsede vægge med brystningspaneler, de helpanellerede ydervægge og de pudsede lofter med stuk og loftsrosetter, der er tidstypiske for klassicismen. Hertil kommer de enfløjede fyldingsdøre med to fyldinger, messinggreb, indstukne hængsler og tilhørende, profilerede gerichter samt høje fodpaneler, lysningspaneler, indbyggede skabe ud for facadens blændede vinduer og det helpanellerede kammer på første sal.

Det klassicistiske stilideal er ligeledes aflæseligt i ejendommens hovedtrappe, der med sin udformning som en fireløbstrappe omkring en smal durchsicht med svungen forvange udsmykket med aflange felter og et smedet værn med snirkler og cirkulære dele samt smedet håndliste er fra bygningens opførelse i slutningen af 1700-tallet. Inspirationen til trappens værn må stamme fra den franske arkitekt N.H. Jardins (1720-1799) herskabelige trapper fra blandt andet herregården Glorup og Marienlyst Slot fra anden halvdel af 1700-tallet. Det pompøse trapperum og lejlighedernes størrelse vidner om, at bygningen fungerede som bolig for det bedre borgerskab.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved køkkenernes store, murede ildsteder med hjørnesøjle og overliggere af jern samt buet niche over åbningen i langsiden. Ildstedet på anden sal har tillige bevaret den murede ildbænk, hvilket især bidrager til fortællingen om tidligere tiders madlavningsforhold. 
 
Hertil kommer sidehusets bindingsværksvægge, lofter med synlige bjælker og loftbrædder, brede enfyldingsdøre med låsekasser, smedede beslag og greb samt tilhørende, kraftigt profilerede gerichter med fodklodser, der er tidstypisk for barokkens byggeri, hvorfor sidehuset må være ældre end hjørnebygningen. Dette understreges endvidere af bagtrappen, hvis udformning som en ligeløbstrappe med firkantede mæglere og værn af udsavede tremmer med en bred håndliste ligeledes er kendetegnende for barokkens mere enkle trapper. Sidehuset må dermed være en bevaret rest af en tidligere bygning på grunden, som blev indlemmet i ejendommen ved hjørnebygningens opførelse i slutningen af 1700-tallet.
 
Stueetagens glasloft har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet det er samtidigt med facadens butiksvinduer og dermed i det indre viderebærer fortællingen om hjørnebygningens indretning med butik i stueetagen i anden halvdel af 1800-tallet. 
Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hjørnebygningens enkle og symmetriske facadekompositioner med høje, pudsede sokler og pudsede murflader samt regelmæssig vinduessætning, der giver facaderne et afbalanceret og knapt udtryk. Dette udtryk brydes dog af de to centralt placerede gavlkviste og mansardtaget med tilhørende kviste samt af facaden mod Pilestræde, hvis let fremtrukne midterdel med kordongesimser og tilbageliggende bånd bidrager med lettere herskabelige elementer. Kordon-gesimserne og båndet har den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Bygningens hoveddør med overvindue og sandstenstrappe er på traditionel vis placeret i yderfaget, ligesom butiksdørene og -vinduerne indordner sig det traditionelle facadeskema, omend de er senere tilkomne elementer. Således fremtræder Pilestræde 47 overordnet med en rolig og værdig fremtræden.

Gårdsidernes arkitektoniske værdi knytter sig til deres prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. Ligeledes er der arkitektonisk værdi ved hovedtrappen, hvis udformning med et spinkelt smedejernsgelænder med svungne elementer dels bibringer trapperummet et meget herskabeligt udtryk, dels tillader lyset at fordele sig jævnt i det gennemlyste rum. Ligeledes er der arkitektonisk værdi ved bagtrappen, hvis fine snedkerdetaljer ophøjer det ellers sekundære rum.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et byhus opført lige før Københavns anden store brand i 1795. Dertil kommer den tidstypiske bebyggelsesstruktur med hjørnebygning og sidehus omkring et lille, brolagt gårdrum.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede ejendom med hjørne- og sidehus i tre etager over en høj kælder med rødt, teglhængt mansardtag, der både er udformet som et heltag og et halvtag. Hertil kommer de tre fag brede gavlkviste med røde, teglhængte, afvalmede tage, ældre kviste og skorstenspiber i rygningerne samt de klassicistiske, pudsede facader med regelmæssig vinduestakt, profilerede hovedgesimser og let fremhævet midterdel mod Pilestræde med kordongesimser og bånd. Endvidere kommer de ældre vinduer, herunder både korspostvinduer og butiksvinduer med støbejernsrammer, samt de ældre døre og sammenklappelige skodder med samtlige detaljer, det indmurede ringetryk, sandstenstrappen og granittrapperne med støbejernsgelændere, kontrasten imellem facaderne og de prunkløse gårdsider og endelig den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til hjørnebygningens disponering med gadevendt hovedtrapperum, én stor lejlighed per etage samt bagtrappe i sidehuset. Hertil kommer lejlighedernes stort set velbevarede, ældre grundplaner med repræsentative stuer mod gaden, gårdvendt køkken med ildsted samt sekundært rum som badeværelse i sidehuset. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge med brystningspaneler, helpanellerede ydervægge, pudsede lofter med stuk, synlige bjælker med loftbrædder, skillevægge af bindingsværk, revle- og fyldingsdøre, messinggreb, låsekasser, indstukne hængsler, profilerede gerichter, høje fodpaneler, lysningspaneler, indbyggede skabe og de murede ildsteder med alle detaljer samt stueetagens glasloft og vinduernes anverfere og stormkroge. Endelig kommer hovedtrappen og bagtrappen med samtlige detaljer og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-04-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-655/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Pilestræde 47

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap