Sag: Sankt Annæ Gade 14

Sankt Annæ Gade 14, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sankt Annæ Gade 14
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Annæ Gade 14
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1650).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset Sankt Annæ Gade 14 er beliggende på Christianhavn i København som led i gadens husrække.

Forhuset er fire fag bredt og står i to etager, opført i bindingsværk med murede tavl mod gaden og grundmur mod gården. Både bindingsværk og mur er rødkalket, og mod gaden afsluttes bindingsværket mod taget af et sugfjæl. Bygningen har et teglhængt, rødt heltag med nedløbsrør og tagrender i zink. Vinduerne er nyere, torammede vinduer, der er traditionelt udførte med hjørnebeslag. Vinduerne mod gaden har småsprossede ruder, mens de mod gården har en enkel tværsprosse. Alle vinduer er hvidmalede. I det sydligste yderfag er i facaden placeret en ældre, grønmalet fyldingsdør. Døren er sat i en bred grønmalet karm. I samme fag mod gården sidder en nyere, grønmalet revledør med smalt overvindue. Taget har til gårdsiden et bredt udhæng, og i tagfladen ses en bred, teglhængt taskekvist med to torammede vinduer. Der er tillige en høj skorstenspibe i tagfladen.

I det indre findes en ældre grundplan, og bygningen er indrettet til én bolig fra kælder til kvist. I stueetagen er en gennemgående forstue, og herfra er en nyere, men traditionel udført trappe op igennem hele huset. På grund af et tidligere lavere gadeniveau ligger stueetagen under terræn, hvilket betyder at der er fire trin midt i forstuegangen. Stueetagen er i øvrigt opdelt med en stue mod gaden og et køkken med ildstedsniche mod gården. På første sal er tre værelser og et nyere badeværelse. I tagetagen, som er indrettet til opholdsstue, er der åbent til kip og den ældre tagkonstruktion er synlig. Materialerne i hele bygningen er nyere, men traditionelle herunder, teglstensgulve i stueetagen og bræddegulve på de øvrige etager. Flere vægge er murede og fremstår berappede, og enkelte er i overkalket bindingsværk. I nogle rum er glatpudsede lofter, mens der i andre er synligt bjælkelag og bræddelofter. De fleste bygningsdetaljer er nyere herunder, glatte døre, gerichter og vinduesplader. Trappen er tillige ny, men traditionelt udført af træ med enkle balustre, bræddetrin og pudsede flader på undersiden af løbene. Der er bevaret ældre bjælkelag, ved hoveddøren ses en ældre knægt under en kraftig bjælke og hoveddøren har på indersiden kraftige båndbeslag og stabler.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
Sankt Annæ Gade 14 er en del af Sant Annæ Gade 8-22, der indeholder reminiscenser af en gammel boderække fra Christianshavns ældste bebyggelse omkring 1650. Nr. 14 er det hus i gaden der med sikkerhed indeholder rester af den oprindelige bodebebyggelse, der var opført af grundens første ejer Johan Lauridsen.
Oprindeligt bestod boderækken af små fire fags bindingsværks boder i én etage med styrterum og stejlt tag. I det indre var der en gennemgående forstue i et fag, en tre-fag stue mod gaden og et to-fag kammer mod gården samt et et-fag køkken i tilknytning til den åbne skorsten.

I løbet af 1700-tallet, og før huset blev brandforsikret i 1767, blev facaden forhøjet til to etager.

Inden 1817 blev facaden mod gården omsat i grundmur og forhøjet, således at bygningen til begge sider var i to etager. Der har formentlig været butiksindretning i stueetagen gennem længere tid. I det ydre har butikken imidlertid først skabt ændringer i 1900-tallet da der i 1911 blev isat en dør i andet fag fra nord og de to resterende vinduesfag blev gjort større.

I 1971 stiftede Fonden for ”Dansk Bygningskultur” selvskabet ”Bygningsbevaringsselskabet af 1971 A/S”, som overtog de tre ejendomme Sankt Annæ Gade 12-16. Herefter gik en større restaurering i gang fra 1971-75 ved arkitekt Jens Fredslund. I den forbindelse blev facadens bindingsværk fritlagt, efter i mange år at have været gemt væk bag et lag puds. Taget blev omlagt med genbrugssten og en ny taskekvist blev opført mod gården. Ved restaureringen fandt man mange rester af det oprindelige fodtømmer, syldsten og af skorstensfundamentet. Samtidig blev gulvet i bygningen sænket et stykke under gadeniveau for at give større loftshøjde. I tidens løb var gadeniveauet blevet hævet i takt med det omkringliggende terræn. Ved at sænke terrænet i gården samtidig gjorde man det muligt at få mere lys ind til denne side. Alle vinduerne blev ved restaureringen udskiftet, mens hoveddøren blev restaureret.

I forbindelse med restaureringen i 1970’erne blev et toetagers baghus fra 1767 revet ned. 
kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

The huse på Christianshavn, af Harald Langberg
Restaurering af tre huse på Christianshavn af Jens Fredslund
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Sankt Annæ Gade, der er en del af det stringente gadenet på Christianshavn. Gadernes lige rækker vidner om, at denne bydel fra starten blev udtænkt som en helhedsplan i begyndelsen af 1600-tallet.

Forhuset Sankt Annæ Gade 14 indgår på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er en del af husrækken Sankt Annæ Gade 8-18, mellem Overgaden Neden Vandet og Wildersgade, der er en enestående række af små smalle 3-4 fags huse, der har omtrent samme facadekomposition og materialeholdning.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lille lukkede gårdrum mod syd, der indgår i et idyllisk og unikt gårdmiljø med naboejendommene. Autenticiteten styrkes af brostensbelægningen. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, hvordan forhuset indgår i gadens husrække. I kraft af sin proportionering og sine bygningsdetaljer fremstår bygningen i dag som det eneste 1600-tals hus i gaden. Trods den senere forhøjning er bygning stadig relativ lille, som en traditionel bod ligesom bindingsværket, det stejle tag og de småsprossede vinduer er udført efter 1600-tallets byggeskik. Mange huse i København fik store ødelæggelser ved branden i både 1728 og 1795 samt under bombardementet i 1807, men i alle tilfælde gik Christianshavn fri. Dette bekræftes ved bygningens karakteristiske træk fra 1600-tallet. 

Hoveddøren i facaden og gårdsidens grundmur samt de større ruder i vinduesrammerne påviser derimod den senere ombygning i 1800-tallet.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets velbevarede etage- og planløsning med en gennemgående forstuegang, gadevendte stuer og værelser samt et gårdvendt køkken. Hertil kommer det bevarede åbne ildsted i forbindelse med skorstenskernen i køkkenet. Den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og lofter med synligt bjælkelag understøtter fortællingen om bygningens alder, selvom de alle er nyere.
Endelig er der kulturhistorisk værdi ved den velbevarede tagkonstruktion, hvor der er hjælpespær mod gaden og store skalke mod gården støttet op mod det oprindelige tagværk. I tagetagen ses også gavlenes bindingsværkskonstruktion.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til det lille bygningsvolumen, der aftegnes præcist af det ubrudte tag mod gaden. Hertil kommer takten af bindingsværk og takten af vinduer på begge sider, der er enkel og velafstemt til det lille hus. Facadens fremtræden i overkalket bindingsværk og tavl sørger for en levende og effektful stoflighed, der har stor indvirkning på den samlede arkitektoniske værdi.

Farveholdningen på både facaden og gårdsiden har tillige stor arkitektonisk værdi, idet der skabes kontrast mellem bygningselementerne. Foruden den mørkegrønne farve på hoveddøren er de mange snedkerdetaljer også med til at fremhæve hoveddøren som det mest bearbejdede element i facaden, og øjet drages herimod.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til, at Sankt Annæ Gade 14 fremtræder som den bedst bevarede bygning af gadens oprindelige boder fra 1600-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det smalle, enkle forhus i bindingsværk og grundmur samt til heltaget med ubrudt tagflade mod gaden. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, vinduernes udførelse og alle detaljer samt den ældre hoveddør og skorstenspiben. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre og traditionelle planløsning med den gennemgående forstuegang og trappen langs med gavlen. Hertil kommer opdelingen med gadevendte stuer og køkken mod gården og i forbindelse med det oprindelige ildsted og skorstenskernen. Yderligere gælder det de ældre eller traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer samt den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
03-02-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-578/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sankt Annæ Gade 14

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap