Sag: Naboløs 2

Naboløs 002, hj. af Kompagnistræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Naboløs 2
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Naboløs 002, hj. af Kompagnistræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen med sidehus (1797 af Philip Lange og L.L. Thrane). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejen-dommen blev ikke besigtiget: 2.tv.

Ejendommen ligger på hjørnet af Naboløs og Kompagnistræde i det indre København og består af en hjørnebygning og et hermed sammenbygget sidehus mod syd, der sammen afgrænser et smalt gårdrum med støbt bund.

Hjørnebygningen og sidehuset er grundmurede og opført i tre etager over en høj kælder med ti fag mod Naboløs, fire fag mod Kompagnistræde og et smigfag. Hjørnebygningen bærer et rødt, teglhængt heltag og sidehuset et rødt, teglhængt halvtag, og i hjørnebygningens rygning er to skorstenspiber i blank mur. I tagfladen mod Naboløs er en muret hejsekvist med kraftig gesims og et rødt, teglhængt heltag. I tagfladerne ses ældre kviste med zinkklædte tage og tofags vinduer. Mod gaden har kvistene krumme tage, mens de mod gården er udformet som taskekviste. I tagfladerne er der endvidere ældre tagvinduer i støbejern samt enkelte udluftningshætter mod gården. Facaden står i rød, blank mur med brændte fuger og nederst er en lav sokkel, dels af granit dels puds. Facaden har over stueetagens vinduer en kordongesims, under førstesalens vinduer er en sålbænksgesims og øverst er en høj, profileret hovedgesims. Omkring førstesalens vindue i smigfaget er en indfatning og herover en konsolbåren segmentfronton. I smigfaget er desuden en konsolbåren dækplade, kaldet et skur, hvilket også forefindes over det næstsidste kældervindue mod Naboløs. Bortset fra hovedgesimsen er samtlige facadedetaljer af sandsten. I smigfaget fører en granittrappe med støbejernsværn ned til en nyere butiksdør med fast sideparti. Mod Naboløs er en granittrappe foran en ældre, tofløjet revledør med påsatte fyldinger og et torammet overvindue. I kælderetagen er der nyere, etrammede vinduer med nyere specialglas, og i tre af stueetagens fag mod Naboløs er der ligeledes etrammede vinduer. De øvrige vinduer er ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer. I kvistene er vinduerne torammede og tredelte, undtagen i hejsekvisten, hvor der sidder et femrammet vindue af Frederiksbergtypen. Kælderdøren og -vinduerne er mørkegrønne, hoveddøren er blåsort og de øvrige vinduer er grålige.

Mod gården udgøres begge ejendommens hjørner af et skråtstillet smigfag. Gårdsiderne er pudsede og fremstår grå med en påmalet sort sokkel, og hovedgesimsen øverst er også grå. I gårdsiden er en ældre, enfløjet fyldingsdør med faste sidepartier, og foran døren er en trappe med granittrin og støbte trin. I sidehusets gårdside fører et par granittrin ned til en ældre revledør. Vinduerne er ældre og udformet som korspostvinduer med små ruder. Alle døre og vinduer er malet blåsorte.

Ejendommen har en velbevaret etage- og planløsning og indeholder en butik i kælderen samt seks lejligheder herover – to på hver etage. I kælderen er en traditionel planløsning med mindre rum mod gården, mens der mod gaden er et stort sammenhængende lokale. Fra hovedindgangen i Naboløs fører en smal forstuegang med fem trin op til et gårdvendt trapperum, hvorfra der er udgang til gården. Trappen er en oprindelig, treløbet trappe med bred durchsicht, udsmykkede forvanger, indstemte trin og et simpelt værn af firkantstave med en profileret håndliste samt en drejet mægler nederst. Undersiden af reposer og løbe er pudsede. Trappen giver adgang til samtlige etager inklusiv tagetagen. Lejlighederne på hver side af trapperummet er ikke helt ens, idet den nordvendte lejlighed ligger ud mod gadens smigfag. Trods dette er alle lejligheder disponeret med tre stuer mod gaden, et kammer mod gården, køkken mod gårdens smigfag samt et badeværelse eller et toilet ved siden af køkkenet. De sydvendte lejligheder, inklusiv kælderen, har alle et køkkenildsted. Kælderen og de sydvendte lejligheder ovenover har fra køkkenet udgang til bagtrappen i sidehuset, undtagen i lejligheden 2. th., hvor bagdøren er blændet, og flugtvejen er i stedet gennem en højtsiddende luge i badeværelset. Bagtrappen er en oprindelig toløbet trappe med rundede hovedstykker, enkle firkantbalustre og profileret håndliste. Undersiden af løbene er pudsede. Størstedelen af tagetagen er indrettet til beboelse, men den er ikke længere tilladt at bebo, grundet en lav loftshøjde. Den resterende del af tagetagen er indrettet med depotrum.

Kælderen fremtræder med linoleumsbelagte gulve, på de pudsede vægge er mod gaden opsat spejle, og lofterne er beklædt med systemplader. Gulvet i trapperummet med bagtrappen består delvist af ældre kantstillede mursten. Lejlighederne har en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede, feltopdelte vægge, der i enkelte rum har opspændte lærreder, samt pudsede lofter med stuk samt et velbevaret snedkerinteriør med blandt andet paneler, fyldingsdøre og gerichter. Undtagen i tagetagen, hvor dørene er glatte pladedøre, udgøres trapperummets hoveddøre af ældre enfyldingsdøre. Ved bagtrappen er bevaret enkelte ældre revlehalvdøre. Forstuegangens gulv og trapper samt hovedtrappens nederste trin samt køkkengulvene er linoleumsbelagte, og i badeværelserne er der klinkegulve. Den del af tagetagen, der er indrettet til beboelse står med bræddegulve og pudsede vægge og lofter samt trefyldingsdøre eller pladedøre. Den resterende del af tagetagen, som anvendes til depotrum, har bræddegulve, bræddeskillevægge med ældre revledøre, bræddelofter med synlige bjælker, pudsede lofter eller gipsbeklædte lofter. Skråvæggene er gipsbeklædte. Spidsloftet har bræddegulv, synlig tagkonstruktion og undersiden af tagstenene er også synlig. 
Bygningshistorie:
Byen, som oprindeligt blev kaldt Havn og siden København (købmændenes havn), blev anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her.

Naboløs, den korte gade ned til Gammel Strand, blev i middelalderen opfattet som en del af Hyskenstræde. Under de forskelligste navne optrådte gaden i 1500-årene og kaldtes i 1604 for Weigerhusstræde, efter det vejerhus, der i 1581 var blevet opført på Gammel Strand ud for den lille gade. Navneforvirringen fortsatte i 1600-tallet. Først 1713 blev betegnelsen Naboeløsstrede anvendt, og i en grundtaksation fra 1728 blev det stavet Naboeløs. Dette mærkelige navn skyldtes formentlig, at der op til bybranden i 1728 blot stod et enkelt hus, og da de omkringliggende gaders side- eller baghuse vendte ud mod gaden, men ikke havde indgang herfra, så er navnet Naboløs opstået.  

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade samt det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankre skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestrene og tømrermestrene om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Hjørneejendommen og sidehuset blev opført i 1797 af murermestrene Philip Lange og L.L. Thrane. Siden opførelsen skete der kun uvæsentlige ændringer, bortset fra en facademaling, der første gang blev omtalt i 1897.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  

http://www.indenforvoldene.dk/

Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon

Slots- og Kulturstyrelsen arkiv.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Kompagnistræde og Naboløs, hvor hjørnebygningen dels indgår som en naturlig del af de to husrækker og dels er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige er hjørne-bygningen en vigtig del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning. Dette skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og de smalle gader til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele.  

Ligeledes er der miljømæssig værdi ved den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med et vinkelformet forhus og et kort sidehus, der er beliggende omkring et aflangt gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Naboløs 2 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et helstøbt, fortættet og tidstypisk gårdmiljø.  
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Naboløs 2 knytter sig til hjørneejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. At bygningen blev opført umiddelbart efter branden kan aflæses i det karakteristiske, knækkede hjørne med et fag vinduer. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet.

Hjørneejendommen viser på fornem vis, hvordan murermestrene Lange og Thrane med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et afdæmpet udtryk i tidens klassicistiske etagebyggeri. I hjørneejendommens ydre kommer dette til udtryk i den forholdsvist enkle facade med taktfast vinduessætning og forholdsvist få dekorationer – alle udført i sandsten. En kordongesims opdeler på traditionel vis murplanet mellem stueetagen og første sal, på tidstypisk vis markeres de to kældernedgange af et skur, ligesom hovedgesimsen er kraftigt profileret. Hertil kommer, at facaden står i rød, blank mur med brændte fuger, hvilket var et yndet motiv i den tidlige klassicisme. Ligeledes er hovedetagernes korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger ligesom den herskabelige tofløjede hoveddør udsmykket med pålagte fyldinger med kanneleringer.  

Hejsekvisten mod Naboløs vidner om, hvordan tagetagen oprindeligt blev anvendt til opbevaring af varer. De etrammede vinduer i kælderetagen og delvist i stueetagen mod Naboløs samt sandstensskurenes markering af de oprindeligt to kældernedgange er vidnesbyrd om bygningens udvikling med etablering af butikslokaler mod gaden i midten af 1800-tallet.     

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere enkle og funktionelt betingede gårdsider, der på traditionel vis har smårudede korspostvinduer og en simpel revledør til kæderen samt fremstår uden dekorationer, andet end den retkantede gesims øverst, og herved påviser bygningskulturen ved Københavns genrejsning efter branden i 1795.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Hjørnebygningens disponering med en tværgående forstue, der fører om til trapperummet mod gården med den herskabelige treløbede hovedtrappe og fire hoveddøre til hver lejlighed samt bagtrappe i sidehuset er særdeles velbevaret.  Lejlighederne er ligeledes på traditionel vis disponeret med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære rum som kammer og køkken mod gården. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hoved- og bagtrappe med samtlige detaljer. Hertil kommer de ældre bræddegulve, de pudsede, feltinddelte vægge med brystningspaneler, de helpanelerede ydervægge samt de pudsede lofter med profileret stuk og loftsrosetter. Ligeledes har de ældre bygningsdele og -detaljer kulturhistorisk værdi, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre, revledøre, profilerede gerichter med fodklodser, indstukne hængsler samt lysningspaneler og ovnpilastre, der markerer ovnenes placering. Endvidere kommer ejendommens bevarede skorstenskerner, ovne og murede ildsteder samt stueetagens støbejernskomfur, der vidner om tidligere tiders opvarmningskilder og madlavningsforhold. Vinduerne har ældre glas samt stormkroge og anverfere, hvilket også er en kulturhistorisk værdi.
Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens herskabelige udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen, båndet under vinduerne og hovedgesimsen har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers høje facade. Facadens fremtræden i rød, blank mur med brændte fuger og sandstensdetaljer, de plane murflader og enkle horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af de mørke korspostvinduer bidrager til ejendommens rolige og værdige fremtræden, der højnes af accentueringen af smigfaget med skur og konsolbåren fronton samt af hoveddøren med dekorative udskæringer.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.   

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrappen og de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.   
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et byhus opført efter Københavns brand i 1795. Dertil kommer den tidstypiske bebyggelsesstruktur med hjørnebygning og sidehus omkring et smalt gårdrum.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede ejendom med hjørne- og sidehus i tre etager over en høj kælder med rødt, teglhængt hel- og halvtag samt ældre kviste, herunder hejsekvisten mod gaden, og skorstenspiberne i rygningen. Hertil kommer den klassicistiske facade i rød blank mur med brændte fuger og samtlige sandstensdetaljer, herunder kordongesims, bånd, skure og smigfagets vinduesindfatning med konsolbåren fronton. Endvidere kommer den profilerede hovedgesims, den ældre hoveddør, de ældre bagdøre og de ældre vinduer med samtlige detaljer, kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning med forstuegang og trapperum mod gården samt lejlighedernes disponering med repræsentative stuer mod gaden og sekundære rum som kammer og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede, feltinddelte vægge med brystningspaneler, helpanelerede ydervægge, pudsede lofter med stukkatur, fyldings- og revledøre, gerichter, indstukne hængsler, brystnings- og lysningspaneler samt ovnpilastre. Endvidere kommer skorstenskerner, ovne, støbejernskomfur og murede ildsteder samt vinduernes ældre glas, stormkroge og anverfere. Endelig kommer den oprindelige hoved- og bagtrappe med alle detaljer samt den traditionelle materiale-holdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-11-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-358/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
02-07-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Naboløs 2, hj. af Kompagnistræde, Snarens Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Naboløs 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap