Sag: Mikkel Vibes Gård

Strandgade 32, hj. af Sankt Annæ Gade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mikkel Vibes Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 32, hj. af Sankt Annæ Gade
Kommune:
København
Omfang:
Forhus mod Strandgade (formentlig 1624, ny etageinddeling mellem 1816 og 1839) og Sankt Annæ Gade (ca. 1622-24) samt det sydligst på grunden beliggende baghus.
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: 32. st.th, st.tv., 2.tv., 3.th (tagetage) og 32 A 1.tv. samt noget af kælderen og loftet.

Strandgade 32 og hjørnet af Sankt Annæ Gade ligger med facaden mod Strandgade o gavlen mod Sankt Annæ Gade. Gavlen er sammenbygget med et sidehus, som ligger med facaden mod Sankt Annæ Gade. Sidehuset er sammenbygget med et baghus mod gården på den sydligste del af grunden. I gården ligger endvidere en mindre bygning, som ikke er omfattet af fredningen.

Det grundmurede forhus er syv fag langt og tre etager højt over en høj kælder. Forhuset bærer et heltag hængt med røde vingetagsten, og i rygningen samt i skellet til Strandgade 30 sidder en skorstenspibe. I tagfladen mod gaden ses en afvalmet frontkvist over tre fag og to kviste, og i tagfladen mod gården sidder to kviste og flere nyere tagvinduer. Facaden mod Strandgade er dækket af et lag puds, og den afsluttes af en profileret hovedgesims. Herunder ses en række murankre. Der er adgang til hoveddøren via fem stentrin i det midterste fag, og heromkring ses en portal i sandsten. Den ældre revledør er tofløjet og beklædt med grønmalet træ. Der er to nedgange til kælderen, der er placeret i det andet fag på hver side af hovedindgangen. Dørene er traditionelt udførte fyldingsdøre med glas i de øverste fyldinger. Vinduerne er både ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer med undtagelse af to nirudede vinduer i stueetagen, etrammede vinduer i kælderen og torammede vinduer i kvisten. Alle døre og vinduer er grønmalede. Under vinduerne ses grønmalede sålbænke. Gavlen mod Sankt Annæ Gade står i blank mur med sandstensudsmykninger. Herudover ses to tilmurede muråbninger. De ældre og traditionelt udførte vinduer er firerammede vinduer med todelte underrammer. Herudover er der to tofløjede revleluger mod kælderen. Både vinduer og luger er grønmalede.

Gårdsiden er vandskuret og gulmalet, og den afsluttes af en gulmalet, aftrappet hovedgesims. I faget ved sammenbygningen med sidehuset er der via tre trætrin og en mindre repos indgang til en gennemgående forstuegang. Den ældre fyldingsdør er grønmalet og har glas i de øverste fyldinger. Døren er trukket tilbage fra facadeflugten og indrammet af grønmalede brædder og gerichter. Ved siden af trætrinene fører trin af sten ned til kælderen. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede vinduer med undtagelse af et større, torammet vindue med to ruder i hver ramme. Alle vinduer er grønmalede.

Sidehuset er i bindingsværk, men har en skalmuret facade, som er pudset. Det er otte fag langt og to etager højt over en høj kælder. Huset bærer et heltag hængt med røde vingetagsten, og i rygningen sidder en skorstenspibe. I tagfladen mod gaden sidder fem kviste, og i tagfladen mod gården sidder en fabrikskvist, og herover ses nyere tagvinduer. Over stueetagens vinduer sidder tre murankre, og over første sals vinduer sidder fem murankre. I det østligste fag er en portgennemkørsel med en rundbuet åbning. Den ældre fyldingsport er tofløjet og malet mørkegrøn. Herover sidder et halvrundt, opsprosset vindue. De traditionelt udførte vinduer er firerammede vinduer med todelte underrammer.

Gårdsiden har rødt opstolpet bindingsværk og vandskurede og gulmalede tavl. Sidehuset har otte fag, hvoraf de to sydligste er portgennemkørslen med vægge af bindingsværk og bræddebeklædt loft samt brostensbelægning. På første sal af sidehuset er en lukket, overdækket svalegang, som støttes af en fritstående stolpe. Under svalegangen ses svungne knægte. I faget ved sammenbygningen med forhuset sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør med en foranliggende repos. I faget ved portåbningen sidder en ældre, grønmalet og tofløjet revleluge med et ældre, torammet vindue over. Herudover er vinduerne en blanding af ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med seks ruder i hver ramme og firerammede vinduer med seks ruder i de nederste rammer og fire ruder i de øverste rammer. Alle vinduer er grønmalede.

Det fem fag lange baghus er sammenbygget med sidehuset og er to etager højt. Halvtaget er hængt med røde vingetagsten, og i tagfladen sidder en fabrikskvist. Stueetagen er grundmuret, mens første sal er i bindingsværk. Bindingsværket er rødt opstolpet, mens resten af facaden er vandskuret og gulmalet. Der er indgang til baghuset i det østre fag via en nyere, bræddebeklædt og grønmalet dør. I stueetagen er de traditionelt udførte vinduer etrammede med ni ruder, og resten er traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er grønmalede. Baghuset er sammenbygget med en lille mellembygning op til den gamle smedje med den høje skorsten. Tagfladerne er forsynet med flere ”aftrækshætter”.

I det indre har forhuset en gennemgående forstuegang med adgang til gården og hovedtrappen, der har spinkle balustre og en profileret, sortmalet håndliste. Trinene er beklædt med linoleum.  Forstuegangen har parketgulv og vægge af bindingsværk. Forstuegangen har et nyere postkassesystem. Der ligger to lejligheder på hver etage i forhuset, hvor de fleste af dem, som ligger til højre, går ind i sidehuset. Lejligheden i sidehusets udnyttede tagetage har adgang fra baghuset via en ældre trappe med to forskudte løb. Der er overvejende traditionelle planløsninger i lejlighederne med repræsentative stuer mod gaden og de mere funktionsbetingede rum mod gaden eller i sidehuset. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, revledøre, fuldpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ildsteder med kappe, ovnpilastre, skorstenskerner, feltinddelte vægge, stukkatur, blændinger, vinduesdetaljer, herunder lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder planke-, brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter, vægge af bindingsværk, ølandsfliser, fliser og linoleum med videre på gulvene.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
Strandgade og overgaderne var tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaderne Kongensgade (nu Wildersgade) og Dronningensgade var tænkt som landtransportgader, og boliggader lå bagerst op til volden. Alle disse parallelle gader skulle udmunde i hovedgaden. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade – 4 storgrunde pr. karré – i alt 32 storgrunde neden vandet og et lignende antal mindre grund på arealet oven vandet.
Til de købmænd og håndværkere, der efter udlodning ville drive deres virksomheder på Christianshavn, blev der tilbudt følgende privilegier: Grundene blev tildelt dem vederlagsfrit, religionsfrihed, fritagelse for skat i 12 år, fritagelse for udførselstold i 7 år plus de privilegier, der fulgte med, når Christianshavn blev gjort til selvstændig købstad. Kongens krav til byggeriet var, at der ud til Strandgade og overgaderne skulle opføres to-etagers grundmurede handels- og købmandsbygninger, og at der i side-og baggader skulle bygges mindre bebyggelser eller lejevåninger til økonomisk svagere stillede håndværkere.
Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Allerede efter ca. 1625 skete der en underopdeling af storgrundene; de største grunde ud til havne- og kanalgaderne og de mindste til bag- og sidegade. Især i Kongensgade (nu Wildersgade) og Skt. Annæ Gade var opdelingen til meget små grunde voldsom.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. På denne tid fremtrådte Christianshavns bebyggelse som en blanding af gårde, huse og boder, med hovedvægten på de sidste. Karakteristisk blev husene opført og beboet af skippere, håndværkere og bryggere, og sædvanligvis kun med en enkelt familie pr. hus. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med megen slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Forhuset mod Strandgade er formentligt opført i 1624, mens sidehuset mod Sankt Annæ Gade formentligt er opført fra 1622-24. Grunden blev købt i 1622 af den københavnske borgmester Mikkel Vibe, hvor Strandgade 30 tillige var en del af grunden. De to grunde blev sandsynligvis delt i 1635 eller 1636. I 1839 blev der lagt en ekstra etage ind i forhuset mod Strandgade. For- og sidehus blev herefter overpudset og malet. De fire lidt større fag i forhusets kælder stammer sandsynligvis fra 1882.
Fabrikskvisten i sidehuset kom sandsynligvis til i 1804, mens søjlen, som understøtter svalen, blev sat op i 1972. Bygningen blev istandsat i 1988.
Baghuset blev formentlig opført i 1757. Bygningens nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1853-54, hvor stueetagen blev grundmuret og kvisten erstattet af den nuværende fabrikskvist. Baghuset blev ligeledes istandsat i 1973, da det blev indrettet til ejerlejligheder.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, Bd. 7, 1989

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Langberg, H.: 3 huse på Christianshavn, 1976

Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Pepke, Lisbeth: Strandgade 32, Christianshavn – Iagttagelser under en facadeistandsættelse,

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i de historiske og stemningsfulde Strandgade og Sankt Annæ Gade, hvor forhuset mod begge gader indgår som et integreret led i gadens husrække. Dermed er forhuset med sin fremtoning og traditionelle materialeholdning med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af de ældre og værdifulde husrækker.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og forhusets sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehuse. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Mikkel Vibes Gård på Strandgade 32 relaterer sig overordnet til det samlede anlæg med forhus mod Strandgade, sidehus mod Sankt Annæ Gade og baghuset, som tilsammen omkranser et mindre, lukket og brostensbelagt gårdrum, der fremstår som et fint eksempel på en mindre renæssancegård på Christianshavn, som gennem tiderne er blevet ombygget flere gange, men stadig har træk fra renæssancen.
 
Den kulturhistoriske værdi ved Strandgade 32 knytter sig således endvidere til forhuset som et eksempel på et borgerligt hus fra renæssancen. Mange huse i København fik store ødelæggelser ved brandene i både 1728 og 1795 samt under bombardementet i 1807, men i alle tilfælde gik Christianshavn fri. Dette kommer til udtryk i forhusets karakteristiske træk fra 1600-tallet, herunder husets proportionering, indgangspartiet med den oprindelige placering og indfatning i sandsten, den bevarede del af gavlkvisten, sandstensudsmykningerne på gavlen og de tilmurede muråbning med kurvehanksbuede stik. Denne form for udformning af forhuset og udsmykning af facaden er velkendt i renæssancens arkitektur i dens nederlandsk-danske form, og det ses på flere af Christianshavns ældre bygninger fra 1600-tallets første halvdel. De tilmurede åbninger på gavlen vidner tillige om forhusets oprindelige etageinddeling i to etager, inden det i midten af 1800-tallet blev ændret til tre lavere etager. Inden da flugtede vinduesrækkerne og størrelsen med naboejendommens vinduer i nr. 30. Husene har stadig samme højde, og hovedgesimserne flugter med hinanden.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og gavl og den mere funktionelt betingede gårdside, der sammen med side- og baghus fremstår pudset og i bindingsværk med en hovedgesims som eneste dekoration. 

Den kulturhistoriske værdi ved sidehuset i Sankt Annæ Gade er i det ydre knyttet til de tætsiddende vinduer på facaden, der vidner om, at det er opført i bindingsværk. Den skalmurede og glatpudsede facade vidner ligeledes om senere ombygninger. Den kulturhistoriske værdi er også relateret til det synlige bindingsværk med svalegang på gårdsiden, der vidner om tidligere tiders byggeskik og traditioner.

I det indre er der kulturhistorisk værdi relateret til de bevarede dele af de ældre planløsninger med de fine stuer mod gaden og de mere funktionsprægede rum mod gården eller i sidehuset. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi knyttet til de mange bevarede bygningsdele og -detaljer, som dels vidner om husets lange historie med interiører fra forskellige perioder, dels vidner de om forskellige tiders udsmykningspræferencer præferencer og æstetiske idealer. Udviklingshistorien kan blandt andet ses i de brede barokke fyldingsdøre med forkrøppede gerichter og de lidt mere enkle brystningspaneler, som er kommet til senere. Herudover har følgende bygningsdele og -detaljer kulturhistorisk værdi: en- og tofløjede fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, revledøre, fuldpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ildsteder med kappe, ovnpilastre, skorstenskerner, feltinddelte vægge, stukkatur, blændinger, vinduesdetaljer, herunder lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge særlig værdi.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Mikkel Vibes Gård er i det ydre knyttet til forhusets velproportionerede bygningskrop med den spidse og stejle gavlside mod Sankt Annæ Gade. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi relateret til facadens klare og enkle formsprog med en regelmæssig, taktfast faginddeling samt markering af de horisontale linjer i form af hovedgesims og vinduesrækker, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facadeflade med få dekorationer. Den arkitektoniske værdi understreges tillige af placeringen af og indfatningen omkring hoveddøren, som giver facaden et symmetrisk udtryk og understreger dørens betydning. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange ældre detaljer, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og greb, der giver interiørene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, lysnings- og brystningspaneler i stuerne understreger lejlighedernes repræsentative karakter.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til ejendommen som repræsentant for et kompleks opført på Christianshavn i 1600-tallet og senere ombygget i 1700- tallet og 1800-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i grundmur og til heltaget hængt med røde tagsten. Hertil kommer skorstenspiberne i tagfladen, den afskårne kvist, forhusets facade med pudsning, hovedgesims og indfatning omkring hoveddøren samt til gavlsiden med sandstensudsmykninger. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detaljer, kontrasten imellem forhusets facade og den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til sidehuset i bindingsværk med skalmuret facade og til heltaget med røde tagsten. Hertil kommer fabrikskvisten, skorstenspiben, facaden med gesims og murankre samt gårdsiden med gesims og svalegang med svungne knægte. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte porte, døre og vinduer med samtlige detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier i for- og sidehus relateret til de traditionelle etageplaner med en gennemgående forstuegang med hovedtrappe med alle detaljer samt de ældre indgangsdøre til lejlighederne. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med repræsentative stuer mod gaden og de mere funktionsbetingede rum mod gården eller i sidehuset. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, revledøre, fuldpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ildsteder med kappe, ovnpilastre, skorstenskerner, feltinddelte vægge, stukkatur, blændinger, vinduesdetaljer, herunder lodposter, håndsmedede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til baghuset i grundmur og bindingsværk samt til halvtaget med fabrikskvist i tagfladen. Hertil kommer døråbningen og de traditionelt udførte vinduer samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-11-1973
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Strandgade 32, hj. af Sankt Annæ Gade, ""Mikkel Vibes Gård"". Christianshavns kv. 42. Bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Holger Schmidt. Marts 1969. Strandgade 032, hj. af Sankt Annæ Gade, ""Mikkel Vibes Gård"" Christianshavns kv. 42. Bygningshistorisk undersøgelse. 2 sider. Jens Chr. Varming. Juli 1972. Strandgade 032, hj. af Sankt Annæ Gade, ""Mikkel Vibes Gård"" Christianshavns kv. 42. Bygningsarkæologisk undersøgelse. Facaden. 15 sider inkl. tegninger. Lisbeth Pepke/Jens Chr. Varming. Juli 1988. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandgade 32

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap