Sag: Hans Caspersens Gård

Overgaden neden Vandet 33, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hans Caspersens Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden neden Vandet 33
Kommune:
København
Omfang:
Det femetages forhus med sidehus (ca. 1740, forhøjet 1783).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Hans Caspersens Gård er bygget sammen med nabobygningerne, men står i kraft af sin volumen og højde ud fra disse. Ejendommen består af et forhus og et sidehus, som sammen med de omkringliggende bygninger afgrænser et gårdrum.

Hans Caspersens Gård har et grundmuret forhus i syv et halvt fag og fem etager over en høj kælder samt en tagetage. Forhuset bærer et heltag med røde tegl, og facaden står glatpudset og gulmalet. De tre midterste fag er indrammet af pilastre i hele bygningens højde, og som afsluttes under taget med kapitæler udført som kartoucher. Herudover er facaden dekoreret med et sandstensbånd over kælderens tre midterste fag, en kordongesims under første sals vinduer, en sålbænksgesims under anden sals vinduer, en sålbænksgesims under fjerde sals vinduer og en hvidmalet, profileret hovedgesims. De to yderste fag mod sydvest optages af en grønmalet fyldingsport med kurvehanksbue, hvori der sidder et overvindue med radialsprosser. Porten er indrammet i sandsten og har markering af vederlags- og slutsten, sidstnævnte med rocailleornament. Kælderens tre midterste fag er malet i lys grå. I det midterste fag er nedgang til kælderen via en tofløjet, grønmalet lem. Vinduerne i denne etage er torammede med krydssprosser og grønmalede. Vinduerne i facadens hovedetager er ældre, hvidmalede korspostvinduer, og i fjerde sal sidder torammede vinduer. I tagfladen er fem nyere, zinkbelagte heltagskviste med lav trekantfronton, og her sidder torammede vinduer. I det halve fag mod nordøst sidder et smalt torammet vindue i stueetagen, men står ellers i bar mur. Centralt i rygningen sidder en skorstenspibe i blank mur med sokkel og afdækning, og en mindre skorstenspibe sidder mod bag rygningen på gårdsiden i tagets sydvestlige del. Forhusets gavle er i bindingsværk, der er hvidmalet over stok og sten. I den nordøstlige gavl er fem hvidmalede vinduer, to mindre etrammede i fjerde sal, to torammede vinduer i tagetagen og et mindre torammet vindue under kip.

Forhusets gårdside har to brede fag i grundmur. I de resterende er det lavere sidehus, og forhusets er herover i bindingsværk og skyder sig et fag ud i gården. Bindingsværket er hvidmalet over stok og sten, mens muren i de sydvestlige fag er pudset og hvidmalet. Det yderste fag har nederst en portåbning med kurvehanksbuet stik samt murblænding i buespændet. Over portfaget er der en hovedgesims, mens der over det andet fag fra sydvest rejser sig en muret hejsekvist med hvidmalet, svagt markeret tympanon og profileret hovedgesims over flunkerne. Vinduerne er ældre, hvidmalede sprossevinduer i forskellige udformning. I tagfladen er en nyere, zinkbelagt heltagskvist med lav trekantfronton over porten, mens der over sidehuset er en indliggende altan. Herover er tagvinduer og en lille nyere, zinkbelagt heltagskvist med lav trekantfronton.

Sidehuset er grundmuret og har mod forhuset to fag. Det er på tre etager over kælder og har heltag med røde tegl. Murene er berappede og hvidmalede. Over første sals højde er den frie, nordvestlige gavl i bindingsværk, hvidmalet over stok og sten. I gavlens tagetage er to mindre, nyere etrammede vinduer. I rygningen er en glat skorsten.

Portrummet har belægning af nyere, diagonalt lagte, gule og brune fliser. Væggene er til brystningshøjde dækket af hvidmalede planker, ligesom væggene selv og de blotlagte loftsspær er hvidmalede. Indgangspartiet er malet grønt og har øverst tandsnitgesims og volutter. Hovedtrappen er en oprindelig treløbstrappe med ornamentprydede smedejernsbalustre og –mægler.

Overgaden neden Vandet 33 anvendes til bolig med én lejlighed på hver etage. Lejlighederne på første, anden og tredje sal har velbevarede planløsninger. Fra hovedtrappen ankommer man til en tre fag bred entré, som giver adgang til tre en suite stuer beliggende mod gaden i henholdsvis to, tre og to fag. I den sydvestlige stue er mod gården opført en nyere væg, så der opstår en mindre gang mellem denne stue og et værelse mod gården. Fra den nordøstlige stue er der dels adgang til et værelse mod den nordøstlige gavl, dels en gang, der leder til badeværelse og videre til køkken samt køkkentrappe. I stueetagen er de to sydvestlige fag optaget af portrummet, og der er fra køkkenet adgang til et spisekammer, som er bygget ind bag gavl-værelset mod nordøst. På første og anden sal er badeværelset udbygget og gangen forlænget, så den giver adgang til sidehuset, hvori man finder et stort køkken i åbent plan. Sidehuset har på tredje sal et lille badeværelse, pulterkammer og to små værelser samt adgang til opbevaring under spær. På fjerde sal er i lejlighedens nordøstlige del på grund af ombygning nedbrudt vægge mellem badeværelse, køkken og gang. Femte sal bærer præg af nyere indretning, da den er i åbent plan mod gaden, værelse og badeværelse mod gård samt trappe i sydvestlig retning, køkken mod sidehuset i sammenhæng med stuen og indliggende altan. Fra den store stue fører mellem bjælkerne en åben ligeløbstrappe i et løb op til en udnyttet tagetage, som er indrettet med soveværelser mod hver gavl. Her er spidsloft, og skorstenskernen skyder op gennem etagen. Generelt for lejlighederne gælder, at der er oprindeligt eller traditionelt udført interiør med paneler, plankegulve og stukrosetter i flere stuer. Ejendommen har adskillige oprindelige enkelt- og dobbeltfløjs døre med indstukne hængsler. Vinduerne er i overvejende grad ældre med oprindelige detaljer. Bagtrappen i bindingsværk har grønmalet træværk og hvidkalkede tavl, og her er flere oprindelige vinduer.

I sidehuset er et gennemgående portrum. Porten har kurvehanksbue med blænding og en nyere grønmalet revleport, ligesom den mod nabobygningens baggård. Rummet er belagt med pigsten, og de nederste cirka to meter af portrummets vægge er i bindingsværk, hvidmalet over stok og sten. Herover er plader på væggene og loftet, som ligger over bjælkerne. I portrummets fjerneste ende er mod nordvest en nyere dør til et opbevaringslokale, og herover er en revlelem til et lavt lokale med ældre pudsede vægge, ældre plankegulv og ældre, grønmalede, torammede vinduer. I portrummets fjerneste ende er mod sydøst en nyere dør, som leder til en uudnyttet kælder. Her er adskillige mindre rum, ældre murstykker blandt nyere, buede murstik, enkelte udstikkende syldsten og centralstolpe ført til fundament.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i prioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.

I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

Forhuset i Overgaden neden Vandet 33 er opført i 1782 for ankersmed Hans Caspersen, mens sidehuset er fra 1830. Portåbningen i sandsten med rocaillepræget slutsten og facadepilastrenes afsluttende kapitæler udført som kartoucher er sandsynligvis genanvendelser fra den bygning, som tidligere stod på grunden fra 1747. Den murede hejsekvist mod gården stammer fra opførslen, hvor der her var udligger til hejseværk. Tagkvistene er opsat i 1970’erne, og sidehuset er opført i 1830.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Den Store Danske Encyklopædi: Hans Folke, Helge Gamrath

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Strømstad, Poul red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed i Overgaden neden Vandet. Forhuset udgør her et integreret led i husrækkens blandede, ældre bebyggelse og er med til at fastholde det historiske og yderst stemningsfulde miljø langs Christianshavns Kanal, et særegent havnemiljø i international klasse. Her står forhuset med sin højde og volumen over sine umiddelbare naboer i husrækken. Mod gården har for- og sidehuset en varieret karakter i både højde og bygningsmaterialer, som viser den gamle bygnings skala og materialitet, hvormed ejendommen er med til at sikre et traditionelt gårdmiljø. Således er ejendommen et iøjnefaldende og helstøbt indslag, der i kraft af sin materialeholdning, gårdsidens udformning og facadens klassiske udtryk udgør et værdifuldt indslag i områdets bebyggelse.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det grundmurede for- og sidehus med dele i bindingsværk og teglhængt heltag med hejsekvist, der til sammen udgør et repræsentativt eksempel på en stort formet københavnsk gårdbebyggelse fra den florissante handelsperiode i slutningen af 1700-tallet. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets meget helstøbte og elegant udformede facade med alle dele og detaljer, herunder pilastre, kapitæler, gesimser, sandstensindfatningen omkring porten, alle ældre to- og firerammede vinduer, overvinduet over porten, den tofløjede kælderindgang og en bevaret gaslampe på facaden. Især hovedetagernes korspostvinduer med todelte underrammer er et bærende træk i tidens byggerier. Tilsammen udgør facaden således et fint og meget komplet stilkatalog over den herskabelige, men borgerlige arkitektur, der især karakteriserede Christianshavns mange driftige handelshuse med velstående købmænd og fabrikanter. Ankersmed Hans Caspersens Gård i Overgaden neden Vandet 33 er et sådant klassisk eksempel på den eksklusive, men harmoniske, tidlige klassicisme i København, der stod på skuldrene af de kongelige og adelige byggerier med arkitekter som Jardin i spidsen. Nærheden til flåden og den øvrige søfart ved havnen gav ejerne rig mulighed for at tjene penge og bygge storladent, men med sans for placeringen og bygherrens status. Forskellen mellem den yderst repræsentative facade og den mere nøgterne gårdside med sidehus er fastholdt i kraft af gårdsidens mere prunkløse udformning med en enkel, profileret hovedgesims og den ensartede vinduessætning, med enkelte bevarede, firerammede, småtopsprossede vinduer. I slutningen af 1700-tallet prioriterede man et ubrudt lysindfald i de repræsentative rum, hvor de mere funktionsorienterede til gården af økonomiske hensyn enten blev udstyret med ældre vinduer eller som her, antageligt ved de mere prisbillige, mindre ruder. Hans Caspersens gård i nr. 33 står som et typisk og velbevaret eksempel på tidens arkitektur med dens afbalancerede monumentalitet og sirlige linjeføringer i det ydre.

I det indre afspejles endnu den ydre generøsitet og det helstøbte udtryk. Her knytter den kulturhistoriske værdi sig særligt til de i forhuset velbevarede planløsninger på hovedetagerne med gadevendte repræsentative stuer. Lejlighederne har generelt en rig udstyring og mange ældre detaljer og overflader, herunder stuerecesser mod gavlen i de østvendte stuer og mange bevarede vinduesdetaljer, plankegulve, ældre fyldingsdøre, hvoraf mange har indstukne hængsler, og en enkelt bevaret låsekasse. Dertil kommer alle de fuldpanelerede vægge i forhus, og endda enkelte i sidehuset, fra klassicistisk periode og de bevarede senbarokke paneler fra det ældre anlæg i stueetagen. Paneleringen viser et særligt fokus på værelser mod gaden og kanalen, der afspejler disse rums forrang på etagerne som repræsentative, modsat de mere funktionsbestemte rum mod gården i sidehusene, hvor der endda er et bevaret spisekammer i stueetagens køkken. Derudover kommer de ældre stukkaturarbejder med profilerede kantlister og rosetter, hvor flere må stamme fra opførelsen, særligt stueetagens store, dekorative og delvis forgyldte stukarbejder. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til den yderst velbevarede hovedtrappe med alle detaljer, herunder de afrundede vanger, durchsichten og det rigt udsmykkede smedejernsgelænder i fransk stil, der direkte imiterer N-H Jardins gelænder i Det Gule Palæ i Amaliegade 18. Samtidig understreges trappens historiske betydning som et særligt rum med dets offentlige, repræsentative og herskabelige udformning, hvilket denne trappe er et godt eksempel på. Man skal imponeres ved ankomsten og ved passagen mellem etagerne som optakt til ankomsten i lejlighederne. Endelig kommer den bevarede, men mere beskedne, bagtrappe i bindingsværk, som er i forhusets overgang til sidehuset, hvis udformning klart definerer den som sekundær, hvorfor den er enkel af udtryk.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Overgaden neden Vandet 33 knytter sig i det ydre først og fremmest til den elegante facades afbalancerede udtryk. Vertikalt gælder det de let fremspringende pilastre, der er forankret visuelt ved facadens gesimser. Dertil kommer den øvre mezzaninetages underordning under det opskalkede heltag. Horisontalt er forhusets facade udformet med en lige så sikker hånd med gesimser, bånd og sålbænke. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den helstøbte og konsekvente udformning med ensartet vinduessætning, den centralt placerede hejsekvist og sidehusets underordning i materialer og statur, der tilsammen skaber en oplevelse af god sammenhæng i anlægget og afspejler, at det er tænkt som en helhed.

I det indre knytter de arkitektoniske kvaliteter sig primært til det elegante og generøse trapperum med hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt og indbydende formidling af passagen mellem etagerne. Kombinationen af snedker- og smedearbejder er værdifuld og understøtter bygningens rige, men beherskede udtryk og materialevariation fra opførelsen. Den afbalancerede disponering af rumstørrelser og proportioneringen samt anvendelsen af udsmykningen i forhold til placering af det enkelte rum i ejendommen er tydeligst i forhuset. Der er ligeledes arkitektonisk værdig ved de tre vigtigste etagers recesser i stuen mod øst, som giver et klassicistisk, styret rum. Samlet set giver lejlighederne, trods den stedvise modernisering, en klart defineret og samlet oplevelse af husets indre, der står mål med det gennemførte eksteriør.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved ejendommen knytter sig i det ydre til hele det grundmurede anlæg bestående af forhus mod gaden og sidehuset i gården, begge med teglhængte tage. Der knytter sig bærende fredningsværdier til facaden med alle dele og detaljer, herunder sokkel, kældernedgange med luger, gesimser, bånd og pilastre, ældre vinduer og portåbningens sandstensindfatning og overvindue med samtlige detaljer. Til gårdsiden i for- og sidehuse knytter de bærende fredningsværdier sig til hejsekvist, bindingsværk, alle ældre vinduer, kviste og skorstenen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de generelt velbevarede etage- og planløsninger med hovedvægt på de gadevendte stuer og værelser, alle ældre døre og plankegulve med alle detaljer samt alle ældre paneler og stukkaturarbejder. Dertil kommer de bevarede hoved- og bagtrapper, herunder særligt hovedtrappen med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-05-1976
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1957
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 33

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap