Sag: Vestergade 5

Vestergade 5, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergade 5
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergade 5
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1796-97). Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen.
 
Ejendommen er beliggende i Vestergade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens række af store, overvejende klassicistiske ejendomme. Forhuset består af fem grundmurede fag, hvor yderfagene er bredere end de midterste. Ejendommen har kælder og tre etager med københavnertag, hvor den nederste del er belagt med zink og den øverste med tagpap, både mod gaden og gården. Mod gaden sidder fem nyere kviste med lavt, zinkbeklædt heltag, og mod gården er i taget to nyere trerammede smårudede vinduer samt et nyere tagvindue.

Facaden står pudset og hvidmalet med refendfugning i midterfagene og resten glatpudset. Murfoden er sortmalet. Over stueetagen er en kordonsgesims, på første sal er fordybninger under yderfagenes vinduer, som også har sålbænke, indfatninger og konsolbårne fordakninger. Under vinduerne i midterfagene er en gennemgående sålbænk og over dem en frise med gipsornament. Facaden afsluttes med en hvidmalet sparrenkopgesims under tagkanten. I venstre yderfag er en rundbuet portgennemgang, symmetrisk hermed er der i det andet yderfag en blænding. Indkørsel og blænding har slutsten og gesims i vederlagshøjde. Sålbænke, slutsten, kordongesims, vinduesindfatninger og fordakninger er udført i Nexø-sandsten. Den rundbuede port i indkørslen er en ældre tofløjet portgrønmalet beklædt revleport, dekoreret med guirlander og rosetter, med sprosseopdelt halvrundt overvindue.

Alle vinduer i stueetagen, første og anden sal er hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, hvor vinduerne i stueetagen er af nyere dato, mens de på første og anden sal er ældre.  Kældervinduerne er nyere grønmalede butiksvinduer. En nyere tofløjet grønmalet dør giver adgang til kælderlokalet.


Gårdsiden står pudset og hvidmalet med en simpel hovedgesims og grønmalede smårudede korspostvinduer, trefagsvinduer med smårudede under- og overrammer samt smårudede kældervinduer. I smigfaget, ved sammenbygningen med det ikke-fredede sidehus, er vinduerne ikke opsprosset. Her er både ældre og nyere, traditionelt udførte vinduer.

Portrummet er pudset og har hvidmalede træpaneler i brystningshøjde. En nyere grønmalet dør fører fra portrummet op til hovedtrapperummet, hvor trappen har tre løb, enkel nyere håndliste og nyere runde metalbalustre samt linoleumsbelagte trin. Alle etager fremstår med stuer mod gaden, værelse over portrummet og stue i smigfaget. På stueetagen, første og anden sal omfatter det bevarede bygningsinventar lysningspaneler, mod gaden med riflinger, brystningspaneler, pudsede vægge med felter omgivet af lister og pudsede lofter med gesimser, tofløjede entredøre med fyldinger, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter samt nyere traditionelt udførte fyldingsdøre. Vinduerne mod gaden på første og anden sal har smedejernsbeslag. Alle etager er udstyret med nyere gulve. Fra stuen i smigfaget er der forbindelse til det ikke-fredede sidehus. Tagetagen og kælderen fremstår med nyere døre og overflader.
Bygningshistorie:
Vestergade er en af de ældste gader i København. Dens bugtede forløb afspejler stadig den tidligste bydannelse med volde og grave omkring 1160. Den vigtigste af byens porte, Vesterport, lå placeret ud for Vestergade, inden den blev flyttet længere mod syd ud for Frederiksberggade (Strøget). Vestergade var før 1800 byens hovedfærdselsåre, der forbandt Vesterport med byens centrale plads, Gammel Torv, og der fandtes her en del gæstgivergårde, især på den nordlige side af gaden, hvor grundene var store og dybe og havde plads til hestestalde og vognporte. Vestergade brændte under Københavns store bybrande i 1728 og 1795, og gaden er i dag præget af genopbygningen efter 1795, hvor borgerskabet rykkede ind i de nyopbyggede klassicistiske gårde og huse.

Vestergade 5 blev også bygget efter branden i 1796-97 for tobaksfabrikant L.C. Augustinus. Fra opførelsen har kælderen været i brug til erhverv, først som butik, i dag som kontor. Facaden blev pudset og oliemalet mellem 1796 og 1804. I nyere tid er tagetagen hævet ved etableringen af et københavnertag. Huset blev renoveret omkring 1990.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Vestergade 5. En bygningshistorisk undersøgelse, Erik Thunø m.fl., 1991
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken med bygninger fra samme tid. Begge sider af Vestergade er opført efter branden i 1795 med klassicistiske bygninger, der følger gadens middelalderlige krumning og danner en fin helhed. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og side- og baghus (ikke fredet) omkring et gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for indre by. Vestergade 5 er således med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Vestergade 5 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på en klassicistisk bygning. Forhuset har en fin og velproportioneret facade dekoreret med en kordongesims, sparrenkopgesims, vinduesindfatninger og refendfugninger. At en del ornamentik er udført i Nexø-sandsten med den karakteristiske rosa farve, fremhæver facadens fornemme udtryk. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning med de traditionelle korspostvinduer med todelte underrammer og den symmetriske opbygning med portrum og blænding i hvert yderfag. I kontrast hertil står den enkle, hvidmalede gårdside, hvor den retkantede gesims er den eneste dekoration.

I det indre er den gamle planløsning genkendelig på alle etager. Det gennemgående portrum, hovedtrappens placering ud mod gården, stuer placeret mod gaden og de sekundære rum mod gården er karakteristisk. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det bevarede udstyr med lysnings- og brystningspaneler, stuklofter og ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler. Af værdi er også trapperummet og hovedtrappen. Hertil kommer de bevarede ældre, traditionelle vinduesposte mod gaden og gården og de bevarede ældre vinduesrammer med smedejernsbeslag.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk og den faste fagdeling, hvor yderfagene er markeret med vinduesindfatninger, port og blænding. Den store facade deles af en kordongesims, som skaber en visuel ro og balance, og den kraftige hovedgesims understreger bygningens tyngde. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet med trappe og til lejligheder på stueetagen, første og anden sal med stuer, der ligger en suite mod gaden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et bygård opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i tre etager over en høj kælder med en markant facade med refendfugning, kordongesims og hovedgesims samt vinduesindfatninger, konsolbårne fordakninger, sålbænke i Nexø-sandsten, frise og bånd samt portrummet med træpaneler. Hertil kommer portgennemgang og blænding med slutsten og gesimser, den ældre tofløjede port, de ældre vinduer med lod- og tværposte samt kontrasten mellem den præsentable facade og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer generelt den traditionelle materialeholdning.  
    
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den karakteristiske grundplan i stueetagen, første og anden sal med det gennemgående portrum, hovedtrapperummet mod gården, stuer mod gaden og sekundære rum mod gården over portrummet og i smigfaget. De bærende fredningsværdier knytter sig desuden til de ældre og oprindelige paneler og fyldingsdøre, til dels med indstukne hængsler og gerichter og til lofterne med stukgesimser. Hertil kommer hovedtrappen og den gennemgående traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-09-1990
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0083


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Vestergade 005, Vester kv. 41. Bygningshistorisk undersøgelse. 38 sider samt tegninger og fotografier. Erik Thunø/Claus M. Smidt og Simon Christiansen. April 1991.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Vestergade 5, København



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Vestergade 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap