Sag: Gråbrødretorv 11

Gråbrødretorv 11 og Valkendorfsgade 20, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gråbrødretorv 11
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gråbrødretorv 11 og Valkendorfsgade 20
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehus mod Gråbrødretorv og sidehus (opf. 1730-31, forhøjet med en etage 1843-44) med tilbygning samt forhus mod Valkendorfsgade (1844) med side- og baghus (1747).
Fredet 1932.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Valkendorfsgade 20, stuen og kælder mod gaden.

Gråbrødretorv 11 ligger med forhuset og sidehuset ud til Gråbrødretorv, idet forhuset ligger på linje med rækken af ildsbrandshuse mod nord og fremskudt fra rækken af klassicistiske bygninger i husrækken mod syd. Herved bliver sidehuset synligt, og bygningen fremstår som et hjørnehus. Sidehuset er forbundet med en tilbygning, der danner baghus for forhuset i Valkendorfsgade 20. Bag begge forhuse og de tilhørende sidehuse er mindre gårdrum.

Gråbrødretorv 11 er fem fag bredt og fire etager højt over en høj kælder. Der er i senere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I midterste fag er indgangspartiet hævet over gadeniveau med tre trin, ligesom der er nedgang til kælderetagen i fjerde fag. Kælder-, stue- og førstesalen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger. Porten sidder i første fag. Facaden er muret og pudset med enkelte dekorative led, såsom en bred, profileret kordongesims. Mod taget afsluttes de glatpudsede mure af en profileret gesims med tandsnit. Farveholdningen er kalk i jernvitriolgul på murfladerne og hvidkalkede gesimser. Mod gården er muren ligeledes kalket jernvitriolgul og den hvidkalkede gesims er profileret med en simplere profilering end mod gaden.
Vinduerne mod gaden er korspostvinduer med opdelte underrammer, vinduerne mod gården har samme udformning. Alle vinduer er malet mørkegrønne, ligesom port og indgangsdør, der begge er ældre og udført med tidstypiske fyldinger. Porten er tredelt og har et buet overvindue med radiære sprosser. Der er to døre mod gården, der begge er ældre, grønmalede fyldingsdøre med todelte overvinduer. Portrummet har støbt gulv med perlestafpanelering, vægge og loft er pudset og hvidkalket. Der er indgang til forhuset gennem en tofløjet, fyldingsdør med ruder i øverste halvdel. Foran døren er et granittrin. 
Taget er et helvalmet heltag med røde vingetegl. I rygningerne over for og sidehus sidder i alt fem skorstenspiber, hvoraf den ene er en stor, blokformet, berappet skorsten med sokkel. I tagfladerne mod gaden sidder i alt syv, traditionelt udførte kviste. I tagfladerne mod gården er nyere tagvinduer.

Fra porten er der indgang til hovedtrappen, hvorfra der er adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne og restauranten i stueetagen har køkken med bevarede ildstedskapper og et i nyere tid indrettet badeværelse mod gården og et bagest i sidehuset. Køkken og kamre er placeret mod gården. Mod torvet er der to tofagsstuer, og et etfags kabinet samt en trefagsstue i sidehuset ligeledes mod torvet. Hvor flere stuer har ovnnicher eller en kaminplads, med en profileret indramning indrammet af en kanneleret liste med rombeformet ”kapitæl”. Tagetagen er indrettet til en lejlighed i nyere tid, hvor den ældre tagkonstruktion med øksemærker er synlig flere steder.

Trappen er en treløbstrappe med indstemte trin og drejede balustre og en mahognihåndliste. Trappen danner et aflangt, rundet durchsicht. Der er pudset under løbene. Trappen stammer sandsynligvis fra en ombygning omkring 1844. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra ombygningen. Hoveddøren i tagetagen er med barokke fyldinger og er sandsynligvis fra husets opførelse. Bagtrappen ligger bagest i sidehuset og er en enkel ligeløbstrappe med indstemte, ferniserede trin i vanger uden udsmykning. Gelænderet har runde balustre og håndlisten er formentlig af teak. Trappen synes at stamme fra ombygningen i 1840’erne.

På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, i stueetagen med indfældede skodder, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er enten pudsede og i nogle lejligheder feltinddelte med profilerede lister. Panelerne har spejle, som svarer til fyldingsdørenes spejle. Enkelte steder i stueetagen er disse erstattet af nyere paneler, delvis udført i kopi af de ældre forlæg. Loftet i stueetagen har synligt bjælkelag med pladebeklædning imellem, mens lofterne på de øvrige etager er pudsede og har en lille, profileret loftgesims og loftrosetter. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har stadig tre fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og heraf nogle med indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Andre døre er forsynet med greb af ben og har separat, rundt nøgleskilt, mens andre igen har moderne messinggreb. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har tre fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Flere døre på førsteetagen har endvidere overstykker med cirkulære motiver. De enfløjede døre har tre fyldinger. Indfatningerne er samtidige. I stueetagen og enkelte steder i tagetagen ses tofyldingsdøre med barokke fyldinger. Der er dog også enkelte nye døre med fyldinger og bladhængsler. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene primært er nyere. Gulvene er primært de ældre bræddegulve med synlig sømning på alle etager og i tagetagen. Enkelte steder er gulvene fornyet.

Kælderen er karakteriseret ved det middelalderlige murværk, der flere steder er afdækket og har spor efter ombygninger og gemmenicher. Ellers er væggene murede og pudsede, lofternes kraftige bjælkelag er synligt, herimellem er opsat plader. Gulvene er belagt med nyere ølandsfliser. Via en nyere ligeløbstrappe er der adgang til restaurantlokalerne i stueetagen. Døren ned til kælderen er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder øverst.


Valkendorfsgade 20
Forhuset til Valkendorfsgade 20 ligger i gadens husrække og er mod gården sammen bygget med et kort sidehus, der er forbundet med baghuset, der er tilknyttet Gråbrødretorv 11.

Forhuset er fire fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I første fag er indgangspartiet hævet over gadeniveau med tre trin, og der er nedgang til en kælder i andet fag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger.

Underetagen er over en lav sokkel pudset op til en cordongesims, herover er facaden muret og står i gul, blank mur med hamborgfuger. Sidefagenes vinduer i første etage er fremhævet med pudsede, profilerede indfatninger. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims med æggestavsgesims imellem. Farveholdningen er grå kalk på underfacaden og en hvidkalket gesims. Mod gården er muren berappet og kalket guldokker og gesimsen består af to enkle, retkantede led, der er hvidkalket. Der er en dør fra den gennemgående forstuegang med to trin ned til gårdrummet. Vinduerne mod gaden har flade poste med tilhørende profileret tværpost, med fire rammer med to ruder i underrammerne. Vinduerne mod gården har samme inddeling. Vinduerne er primært ældre, sandsynligvis fra opførelsen, dog er nogle rammer udskiftede med nye, traditionelt udførte rammer. Vinduerne er hvidmalede mod gaden og malet mørkegrønne mod gården. Indgangsdøren er en nyere, traditionelt udført, mørkegrønmalet fyldingsdør med fire fyldinger, hvoraf de øverste er erstattet af ruder. Over døren er et todelt overvindue. Døren mod gården er en ældre, grønmalet fyldingsdør med tre fyldinger.

Forhusets tag er et heltag med røde vingetegl. Taget over sidehuset er lavet om til tagterrasse, mens baghuset ligeledes har et heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen over forhuset sidder to skorstenspiber og i rygningen over baghuset sidder en skorstenspibe. Alle skorstenspiber er ældre og udført med sokkel og krave.

I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken med bevarede ildstedskapper og et i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt mindre kamre på et eller to fag. Køkken, bad og kamre er placeret i baghuset. Mod gaden er der enten en trefagsstue, som er flankeret af et kabinet på et fag eller to tofags stuer. I sidehuset er placeret en smigfagsstue og en bagvedliggende stue, der leder ud til køkken og kamre i baghuset. I stuerne er der kaminpladser, der kantes af en profileret indramning, bestående af en kanelleret liste med rombeformet ”kapitæl”. Det ældre hanebåndsloft og spidsloftet er indrettet til en lejlighed i nyere tid og er præget af en moderne, åben planløsning. Skorstenene og dele af den ældre tagkonstruktion er synlig i interiøret, ligesom der er bevaret ældre bræddegulve.

Trappen er en ligeløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er glatte mod lysningen. Gelænderet har slanke, drejede balustre med kannelering og en håndliste af mahogni. Der er pudset under løbene.  Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen.

På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, og der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. Stuerne i sidehuset er udstyret med lysnings- og brystningspaneler og der ses tillige brystningspaneler og helpanelering på ydervæggene i nogle af baghusets kamre. I én lejlighed er det oprindelige spisekammer med ældre nagelfast inventar i form af hylder, tremmeskab og borde bevaret. I en af de øvrige lejligheder er der bevaret et ældre forrammekøkken. I en lejlighed er pudslaget fjernet og overmalet, ligesom loftets bjælkelag er synligt. Der ses ligeledes afdækket bindingsværk.

Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har fem fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Indfatningerne er samtidige. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere.  Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning.
I kælderrummene under baghuset ses ældre pigstensgulve og sandsynligvis middelalderligt murværk. Loftets bjælkeklag er delvis fornyet med nyt, kraftigt tømmer, og der ses ældre loftbrædder med mærker øksemærker.
Bygningshistorie:
Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster 1238 oprettedes her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Klosteret var indviet til Skt. Katharina og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade. Den 25. april 1530 blev klosteret nedlagt, forhadte som dets tiggermunke var på grund af deres angivelige vellevned og udskejelser. Da man opgjorde klosterets inventar, omfattede det en række "økonomibygninger", herunder sakristi, bryggers, maltkølle, svendeherberg, snedkerværksted, gæsteherberger og et porthus. Bygningerne kom først i magistratens besiddelse, men 1532 blev de delvis nedrevet. Endnu er rester dog bevaret: Under ejendommen Gråbrødretorv 11/Valkendorfsgade 20 er dele af kældermuren middelalderlig. Det er et levn fra munkenes fængsel, i 1530 omtalt som "Prisonidh".
Gråbrødrenes "prison" kunne i 1530 direkte videreføres som byens fængsel og fungerede som sådant indtil 1623, hvor Christian 4. omdannede det til kirke for Tugt- og Børnehuset. Under branden i 1728 blev huset svært beskadiget. Under bygningsarkæologiske undersøgelser i 1968 af ejendommen Gråbrødretorv 13 fandt man rester af middelalderligt murværk, som må stamme fra en af de omtalte "økonomibygninger", måske gæsteherberget.  Wiingardt, som var Hans Tausens bogtrykker, nedsatte sig 1532 i København, og 1555 fik han skøde på en gård bag "prisonet". Indkørslen dertil skete ad en "slippe" mellem nuværende Gråbrødretorv 11 og 13. Wiingardts efterfølger på stedet, Lorentz Benedicht, var en af Danmarks betydeligste bogtrykkere og indførte bl.a. frakturen (gotisk) som skrift i dansk typografi. På en del af klostergrunden byggede den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt sin gård, hvor han levede fyrsteligt med sin hustru Eleonora Christine, datter af Christian 4. Men i 1663 faldt dommen over Ulfeldt. Han kendtes skyldig i landsforræderi og frakendtes liv og gods. Desuden blev hans gård nedbrudt sten for sten, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads, det nuværende torv. I dets midte rejstes en skamstøtte til minde om hans ugerninger. Selv efter 1728-branden, hvor den ødelagdes, lod man den genrejse. I 1842 blev den nedtaget for senere at blive genrejst i Nationalmuseets gård. På støtten læses: "Forræderen: Corfitz Ulfeldt (WF): Til Ævig Spott: Skam og Skiendsel”. I 1841 skiftede Ulfeldts Plads navn til det nuværende, Gråbrødretorv.
Ved bybranden i 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads jævnet med jorden. De nuværende ejendomme på torvets sydside stammer fra tiden derefter, herunder en række særdeles fine eksempler på de såkaldte "ildebrandshuse", bygget efter J.C. Kriegers forskrifter og i tidens solide og sprøde barokstil, der kom til at præge den genrejste hovedstad. På indskriftstavlen over opgangen til Gråbrødretorv 1 læses således: "Hvad Ilden har fortæret har Gud igen beskiert". Bygningerne på torvets vestside opførtes efter bombardementet i 1807 og er typiske for denne periodes byggeskik, klassicisme og senklassicisme. I 1968 fik torvet status som gågade.

Forhuset mod Gråbrødre Torv blev opført i 1731 for brygger Bent Bentsen. En del af kældermuren går tilbage til middelalderen. I 1843-44 forhøjedes bygningen med en etage og blev forsynet med den nuværende facadeudsmykning. Bagbebyggelsen stammer fra 1747, mens forhuset til Valkendorfsgade er opført i 1844 for marskandiser Höets.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948.

Fleischer, Jens: København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag 1985.

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Gråbrødretorv 11 knytter sig til bygningens placering som overgangsled, hvor Gråbrødretorvs to sydlige husrækker forskyder sig i forhold til hindanden, her udgør den store, guldokkerfarvede bygning et væsentligt og markant indslag i gadebilledet. Gråbrødretorvs sydlige husrække præges af torvets to hustyper, der mod nord stammer fra tiden efter branden i 1728 og den mod syd, der stammer fra tiden efter Københavns bombardement. Ligeledes knytter den miljømæssige værdi ved Valkendorfsgade 20 knytter sig til bygningens beliggenhed i gadens husrække, der består af lignende bygninger fra samme periode Facaderne på både Gråbrødretorv 11 og Valkendorfsgade 20 understøtter samhørigheden med de andre bygninger på torvet og i gaden med de ensartede bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, og danner en stemningsfuld ramme om Gråbrødretorv og Valkendorfsgade. Således er Gråbrødretorv 11 og Valkendorfsgade 20 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Gråbrødretorv 11 knytter sig i det ydre til bygningen som et ombygget og forhøjet ildsbrandshus, hvorved gården fik et facadeudtryk karakteristisk empirenl, en stilretning der endnu prægede det Københavnske nybyggeri ved ombygningen i 1843. I Valkendorfsgade, der er opført samtidig med ombygningen af Gråbrødretorv 11, knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre ligeledes til facadens udtryk i empirestil.
 
Empirehusene kan nok føres tilbage til påvirkning fra C.F. Hansen, som dog ikke byggede borgerhuse. På grund af den stærkt stigende befolkningstæthed, blev husene tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag og endelig tog man nu konsekvensen af, at det var etagehuse med ganske ens lejligheder. Facaderne stod ærligt og nøgternt, men med det karakteristiske præg af klassicismens sikre proportionering.

Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og det brede – ofte ornamenterede gesimsbånd mellem stuen og 1. salen, som eneste deling af murplanet. Harsdorff-tidens betoning af sideakserne, ses endnu i Valkendorfsgade 20 i førstesalens pudsede vinduesindfatninger.

De to forhuses præsentable facader står begge i kontrast til gårdsidernes enkle berapning og kalkning i guldokker, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Gårdsidernes brugsorienterede oprindelse ses særlig tydeligt i Gråbrødretorv 11, hvor der en bevaret vildtkrog opsat udenfor førstesalens køkkenvindue.

Hertil kommer at Gråbrødretorv 11 og Valkendorfsgade 20 er henholdsvis en gård og et hus, idet de københavnske beboelsesejendomme kan adskilles i ”Gårde” og ”Huse”. Gårdene med indkørselsport til gårdsplads og stald var for de velhavende borgere, der havde hestehold. Fra porten var tillige adgang til trapperummet. Husene var mindre og havde ingen port, men gadedør ind til trappen. I beboelsesejendomme var i reglen kun en lejlighed i hver etage og første sal, der ofte blot betegnedes som ”etagen”, var den fornemste. I gårdene var denne etage forbeholdt aristokratiet og det velhavende bourgeoisi, mens de øvrige lejligheder og husene beboedes af det jævnere borgerskab.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig i både Gråbrødretorv 11 og Valkendorfsgade 20 sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden, trapperum mod gården samt køkkener, bad og bagtrapper i sidehuset og i baghuset. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusenes velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler både den herskende klassicisme og den fremspirende senklassicisme, der begyndte at vinde indpas i det Københavnske byggeri omkring 1843-1844, hvor Gråbrødretorv 11 blev forhøjet og forhuset til Valkendorfsgade 20 blev opført. Det senklassicistiske udtryk ses særligt i de karakteristiske femfyldingsdøre, og de lave bosserede fyldinger i hoveddørene. Der knytter sig også betydelig kulturhistorisk værdi til de senbarokke døre i Gråbrødretorv 11s stueetage, idet disse døre bygningens oprindelse som ildebrandshus opført kort efter Københavns første brand i 1728. Endelig knytter der sig stor kulturhistorisk værdi til det middelalderlige murværk i kælderen under Gråbrødretorv og baghuset til Valkendorfsgade 20, der stammer fra det klosterfængsel som var opført i forbindelse med Gråbrødrekloster, der blev nedlagt i 1530.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 11 knytter sig til bygningens sluttede og kompakte volumen, der understreges af de store gulkalkede murflader, der blot brydes af de taktfaste muråbninger og den enkle vandrette markering i kordon- og hovedgesims. Bygningen afsluttes harmonisk af det store helvalmede tag af røde vingetegl. Hertil kommer bygningens placering som overgangsled mellem Gråbrødretorvs to forskudte sydlige husrækker, der sammen med det massive volumen og varme gule farve får bygningen til at stå frem med et magtfuldt og stærkt udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved Valkendorfsgade 20 knytter sig i det ydre til den smalle, facade, der indføjer sig harmonisk i husrækken af bygninger fra omtrent samme periode. Facadens komposition fremstår umiddelbart lidt stram og spartansk, men i kraft af hamborgfugerne, der giver murværket en fin reliefvirkning og æggestavsmotivet mellem hovedgesimsens sparrenkopper får facaden en elegant og underspillet detaljering.

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 11 knytter sig i det indre knytter sig til lejlighedernes store, højloftede rum, der sammen med det fine snedkerarbejde i paneleringen, de enkle stukprofiler og bræddegulvene giver rummene den ædle og klare elegance som prægede klassicismen. Hertil kommer trapperummet, hvor de lette og elegant svungne trappeløb, de fint drejede balustre og de ensartede døre får trapperummet til at fremstå særdeles formfuldendt.

Den arkitektoniske værdi ved Valkendorfsgade 20 knytter sig i det indre ligeledes til stuerne, hvor der ligeledes ses smukt detaljeret snedkerarbejde i panelering og på døre, der sammen med bræddegulvene, medvirker til at rummene virker venligt indbydende og elegante. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes bevarede køkkenildsteder og det ene velbevarede spisekammer, der bibringer køkkenregionerne en stærk kulturhistorisk stemning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Gråbrødretorv 11 knytter sig i det ydre til det samlede grundmurede anlæg bestående af for- og sidehus i Gråbrødretorv 11 og for-, side- og baghus i Valkendorfsgade 20 med de teglhængte heltage med delvis ubrudte tagflader. Hertil kommer begge facader og alle gårdsider med samtlige oprindelige og ældre detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder samtlige skorstenspiber trefløjet port, døre og vinduer, trapper, vildtkrogen samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager i for-, side- og baghus for begge ejendomme med stuer, kabinetter mod gaden, trapperummet mod gården og kamre eller mindre stuer, køkken, bad og køkkentrappe i sidehuse eller baghus. Det bevarede middelalderlige murværk i kælderen under Gråbrødretorv 11 og baghuset til Valkendorfsgade 20. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktionen, trapper, skorstene, køkkenildsteder, ovnnicher, ovnpladser, samtlige typer fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, pudsede vægge, pudsede og feltinddelte vægge og pudsede lofter, stukkatur, vinduernes stormkroge og anverfere, det bevarede spisekammers nagelfaste inventar samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
64/31

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-02-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-09-1932
Begrundelse:
Journal nr.:
64/31


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Valkendorfsgade 20
Fredet bygning Gråbrødretorv 11

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap