Sag: Amagertorv 1

Amagertorv 001, hj. af Højbro Plads og Læderstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Amagertorv 1
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Amagertorv 001, hj. af Højbro Plads og Læderstræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset (1796-97, ombygget 1854 af Christian Tybjerg). Fredet 1983.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 1. th. og 1. tv.


Ejendommen er et hjørnehus, der ligger ud til Amagertorv og Højbro Plads. Det indgår i rækkerne af klassicistiske borgerhuse, som ligger ud til de to pladser. Hjørnehuset danner sammen med den bagved liggende bygning rammen om en lille, lukket lysgård.


Hjørnehuset er grundmuret i fem fag mod Amagertorv, fire fag mod Højbro Plads og seks fag mod Læderstræde, og begge hjørner er brækkede. Huset har fire etager over en høj kælder og en tagetage, hvorover er et skiferbelagt sadeltag med sammenskæring af tagfladerne over de brækkede hjørner samt en afvalmet top. Facaden er pudset og malet i en lys ferskenfarve, og er herudover kendetegnet ved en glatpudset underetage med en lav, sortmalet sokkel samt en kordongesims. Overfacaden er kvaderpudset og har gesimsbånd mellem etagerne, vinduesindfatninger i hjørnefagene, blændingsfelter med relieffer under tredje sals vinduer i hjørnefagene samt en retkantet hovedgesims. Bygningen har fem indgange: To kældernedgange med granittrin, ældre smedejernsværn og nyere, hvidmalede fyldingsdøre i de ydre fag mod Højbro Plads; i yderste fag mod Læderstræde er bagtrappen med granittrin foran, ældre panelbeklædt indfatning og en ældre, tofløjet bosseret fyldingsdør med overvindue; i det brækkede hjørne mod Amagertorv er en ældre butiksindgang til stueetagen med nyere granittrin, håndliste i børstet stål monteret på muren og en ældre, småtopsprosset dør; og i det midterste fag mod Amagertorv er hovedindgangen med en nyere, tofløjet gitterlåge, hvorefter der er en ældre ligeløbstrappe i to løb med trin i granit og jern, en repos med terrazzogulv og indgang til stueetagen og øverst indstemte trætrin op til den ældre, enfløjede hoveddør med fyldinger. Det ydre trapperum er på den ene side beklædt med indbyggede, panelimiterende skabe, som er ældre nederst og traditionelt udførte, nyere øverst.  Hjørnehuset har i stue- og kælderetagen ældre butiksvinduer med hvid mattering mod kælderen. Herover er ældre, traditionelle, sortmalede korspostvinduer med en enkelt sprosse i de nederste rammer. Mod gården, som ret beset har karakter af lysgård, står murværket pudset, og der er ældre, småtopsprossede vinduer. Der er en ny overdækning af midlertidig karakter over stueetagen. I hjørnehusets tagflade er mod gade og pladser hver to ældre, zininddækkede heltagskviste med nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer med to sprosser i hver ramme. Mod rygningen er fire pudsede skorstenspiber, tre med sokkel og gesims og en med røghætte.


I det indre har hjørnehuset bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag hoveddøren, værelse mod Amagertorv, tre præsentable stuer en-suite mod Højbro Plads og sekundære rum mod Læderstræde, herunder bagtrappe, køkken, pigeværelse og spisekammer, der nu er konverteret til badeværelse. Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, loftsstukkatur i form af enkle rosetter og kantlister, vinduesdetaljer som anverfere, stormkroge og rumpestabler samt én- og tofløjede femfyldingsdøre med indstukne hængsler, tilhørende gerichter og enkelte greb. Hertil kommer de indbyggede skabe i forstuerne med fyldingslåger, enkelte bevarede ildstedskapper og et ældre støbejernskomfur.
 

Hovedtrapperummet har en særlig udformning, da forstuens ligeløbstrappe giver adgang til et repos på første sal med et værn af drejede balustre og to støbejernssøjler, hvorfra hovedtrappen begynder. Hovedtrappen er en toløbstrappe, som er kendetegnet ved et værn af drejede balustre, en smal durchsicht og nederst en vangesnirkel med klodstrin og en rund mægler med et agern på toppen. Bagtrappen er en ældre toløbstrappe med enkle balustre og vanger uden udsmykning. I stueetagen er café med åben planløsning med dertil hørende nyere overflader og inventar, mens kælderen er indrettet til et nyere køkken til caféen. Stueetagen har ældre og nyere, men traditionelt udført, butiksloft med mælkehvide glasplader og forgyldte lister.

Bygningshistorie:

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt.


Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern.


Hjørnehuset på Amagertorv 1 blev opført i 1796-97. Oprindeligt havde facaden en rigere dekoration med gesimser, bånd, stukkaturarbejder, indfatning omkring døren til stueetagen og konsolbårne dækplader over kældernedgangene. I 1854 blev hjørnehuset ombygget, hvor det fik sin nuværende facadeudsmykning, ligesom den øverste, lave etage blev lavet til en fuld etage. Facaden nævnes oliemalet fra 1887. Fra 1927 har der været butiksindretning i stueetagen med butiksruder.

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987


Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948


Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938


Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979


Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948


Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942


Lange, Bente: Københavns Farver, 1996


Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972


Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987


Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til hjørnehusets beliggenhed mellem Amagertorv og Højbro Plads blandt de herskabelige og helstøbte, men samtidig meget varierede husrækker ud til pladserne. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en integreret del af gadens varierede husrække. Hjørnehuset bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende huse, der fastholder de karakterfulde pladsdannelser i det historiske bycentrum.
Kulturhistorisk værdi:

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

 

I det ydre ses træk typiske dels for tiden omkring opførelsen i 1796-97 og dels for senklasscismen omkring den store ombygning i midten af 1800-tallet. Det ses dels i den symmetrisk opbyggede facade, hvor der er indgang i midterste fag mod Amagertorv, symmetrisk placerede kældernedgange mod Højbro Plads og brækkede hjørner. De senklassicistiske træk knytter sig til facadens udsmykning med kvaderpudsning, kordongesims, gesimsbånd, vinduesindfatninger i hjørnefagene og blændingsfelter under tredjes sals vinduer med relieffer i hjørnefagene. Korspostvinduerne med opdelte underrammer er ligeledes af kulturhistorisk værdi, idet formatet er det oprindelige og meget typisk for klassicismen. Hertil kommer ejendommens skiferbelagte tag, skorstenspiber, heltagskvistene og den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside. Her er vinduer med mindre ruder, mens murværket blot er pudset og bærer ikke anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden.


Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der er indrettet en lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod Højbro Plads, et værelse mod Amagertorv samt en mellemgang med adgang til pigeværelse og køkken. Spisestuen har været i smigfaget, hvor herskab, gæster og tjenestefolk således kunne mødes uden at gå i vejen for hinanden. De sekundære funktioner har været holdt mod den mindre fine Læderstræde med blandt andet bagtrappen, hvorved facaderne mod de to pladser har kunnet fremstå præsentable.

 

De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om klassicismens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, loftsstukkatur, vinduesdetaljer og traditionelle fyldingsdøre. Hertil kommer stueetagens butiksruder og glasloft samt forstuernes indbyggede skabe og enkelte bevarede køkkenildsteder samt et ældre støbejernskomfur, som viser skiftende tiders opvarmnings- og madlavningsfaciliteter.


Der er yderligere kulturhistorisk værdi ved ejendommens trapper, herunder hovedtrappens særprægede udformning og repræsentative fremtoning med fine detaljer. Dernæst kommer den bevarede, men mere beskedne, bagtrappe, hvis udformning definerer den som sekundær og derfor er enklere af udtryk.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor de horisontale linjer i soklen, gesimserne, bånd og fugning kontrasteres af den vertikale orientering af den relativt smalle bygnings vertikalitet. De brækkede hjørner, der er fremhævet med vinduesindfatninger og dekorationer under tredje sals vinduer, giver hjørnehuset stabilitet. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og særdeles herskabelige fremtræden.


På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de pudsede mursider uden detaljer eller dekorationer og den regulære vinduessætning, der resulterer i et roligt og enkelt udtryk.

Bærende fredningsværdier:

I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede, klassicistiske hjørnehus, opført i 1796-97 og ombygget i 1854, herunder facadens tidstypiske udsmykning med samtlige detaljer, herunder soklen, kvaderfugning, gesimser, bånd, indfatninger, blændinger og relieffer. Hertil kommer alle ejendommens ældre kviste, skiferlagte tagflader, skorstenspiber, traditionelle vinduer, ældre døre, kældernedgange og indgang til hovedtrappen samt de prunkløse gårdsider. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  


I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning med trappe mod gården, mens forstue, stuer og værelse vender mod pladserne og de sekundære brugsrum ligger langs gaden med pigeværelse, køkken og spisekammer, nu badevæerlse. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, ovnpilastre, loftsstukkatur, vinduesdetaljer og traditionelle fyldingsdøre. Endvidere kommer stueetagens butiksruder og glasloft, forstuernes indbyggede skabe, ildstedskapper og støbejernskomfur. Dertil kommer hovedtrapperummet og bagtrapperne med samtlige oprindelige og ældre detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-05-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-794/84

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-07-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-245/82


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Amagertorv 001, hj. af Højbro Plads og Læderstræde, Strand kv. 50. Farvearkæologisk undersøgelse. Overvægslærreder på 3. sal. 3 sider samt fotografier (2 optagelser). Lene Larsen. April 1985.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Amagertorv 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap