Sag: Nytorv 19

Nytorv 19, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nytorv 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nytorv 19
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset, sidehuset samt det vinkelret herpå sammenbyggede trappehus (1797). Fredet 1945. Udvidet 1996.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen er beliggende på Nytorv i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i pladsens sydlige side. Forhuset er grundmuret i fem fag, og det er opført i fire etager med kælder samt en udnyttet tagetage. Facaden er pudset og malet lys blågrå, og alle pudsdetaljer er hvidmalede. Der er en konsolbåren dækplade med overvindue i det østlige yderfag, og i det modsatte yderfag er opgang til butikken i stueetagen. Over kælderen er et gennemgående bånd, over stueetagen er en kordongesims, og der er indfatninger om de tre midterste vinduesfag på alle hovedetagerne. Under vinduerne på første og anden sal er sålbænke med knægte. Over første sal er en frise i tre fag med ranke, og i yderfagene er glatpudsede båndfelter. Øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Forhuset bærer et heltag hængt med sorte, glaserede tegl, og i tagfladen mod gaden er tre ældre, fladbuede kviste samt to mindre, runde kviste samt en midtstillet skorsten i rygningen. I butiksindgangen er en ældre butiksdør med glaspartier, i andet fag fra øst er en kælderhals med en traditionelt udført fyldningsdør, og i indgangspartiet til opgangen er en ældre, tofløjet fyldningsdør med glas. I kælderen samt i stueetagen er nyere butiksvinduer. Døre og vinduer i kælder og stuetage er mørkegrønne. De øvrige vinduer i facaden er gennemgående af ældre dato. Vinduerne fra første til tredje sal er firerammede korspostvinduer, alle hvidmalede. I kvistene er der torammede, fladbuede vinduer, og de øverste, små kviste har runde vinduer.

Sammenbygget med forhuset over et skråt smigfag er et grundmuret sidehus i tre synlige fag. Sidehuset er i samme etagehøjde som forhuset. Sammenbygget vinkelret på dette er i gården et grundmuret trappehus i tre etager. Hele gårdsiden er pudset og gulkalket og har en hvidmalet, profileret hovedgesims. Forhusets gårdside rummer indgang til opgangen via en ældre, tofløjet fyldingsdør, og ved siden af denne er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør til kælderen. I trappehuset er en traditionelt udført dør med fyldingsbosser samt en revledør. Alle gårdsidens døre samt de traditionelt udførte, opsprossede kældervinduer er mørkegrønne. Den øvrige vinduessætning til gårdsiden er ældre og traditionelt udført, herunder med to- og trerammede vinduer, korspostvinduer samt seksrammede vinduer. Forhusets tagflade til gården samt side- og baghuset, der har ensidig taghældning, er hængt med røde tegl, og over smigfaget er en skotrende med zink. Til gårdsiden er tre heltagskviste, og i sidehusets rygning er en skorsten.

I ejendommens kælder- og stueetage er der indrettet restauration. Kælderen omfatter i den forreste del af forhuset en spiseafdeling med nyere overflader, mens resten af kælderen er indrettet som industrikøkken med en delvist nyere planløsning og materialeholdning. Adgang mellem etagerne sker via en ældre trappe beliggende med nedgang ved smigfaget i stueetagen. Stueetagen er i for- og sidehus indrettet til restauration, bar og toiletter i en delvist bevaret planløsning med udgangspunkt i en ældre butiksindretning. Bagerst i sidehuset er adgang til ejendommens bagtrappe i trappehuset, en ældre treløbstrappe med enkle balustre, trætrin og en profileret håndliste. Ejendommens hovedopgang med adgang fra indgangspartiet i modsatte yderfag af restaurationen, rummer, ud over adgang til gården, en ældre toløbstrappe med panelerede vanger, drejede balustre, en volutsnoet mægler og en profileret håndliste. To ældre døre, en én-fløjet og en tofløjet fyldningsdør giver adgang til de oprindelige lejligheder på de øvrige etager, der nu anvendes til erhverv. Fra første til tredje sal er grundlæggende bevarede planløsninger, der som udgangspunkt består af en eller to gadevendte stuer, mod gården en smigfagsstue og forstue, mens der i sidehuset er en række forskellige funktionsbestemte rum, herunder køkken. På første sal er smigfagsstue og forstue samt flere rum i sidehuset lagt sammen, men med synlige spor af rumdeling. Den indrettede tagetage rummer en nyere planløsning. Mod gaden er et stort åbent rum, til gården et rum i smigfaget og i sidehuset funktionsbestemte rum som på de øvrige etager. Bagtil i sidehuset har alle lejlighederne forbindelse med bagtrappen. I ejendommen er bevaret skorstenskerne. Fra første til tredje sal er en stor del ældre fyldingsdøre, dog med forskellige greb. I ejendommen er overvejende nyere brædde- og plankegulve. Der er på alle hovedetagerne bevaret meget panelering, herunder fuldt panelerede ydervægge i rummene mod gaden, hvortil kommer kannelerede lysningspaneler. Dertil kommer en del brystningspaneler i de repræsentative rum i forhuset, ligesom der er en del ældre og traditionelt udførte felter indrammet af profilerede lister. Der er i lofterne en del ældre stukkatur, herunder profilerede kantlister i de repræsentative rum i forhuset på alle hovedetager og dertil kommer nogle rosetter. Til stueetagens nagelfaste, ældre butiksinventar hører en række indbyggede skabe og hylder samt en portal med snedkerdetaljer mellem det gadevendte lokale og smigfagsstuen.

Bygningshistorie:

Nytorv blev anlagt i 1606 efter ordre fra Christian IV (1577-1648), og man måtte derfor rydde boligkvarteret på stedet. Torvet var i århundreder præget af den livlige handel, hvor folk fra oplandet afhændede deres varer på byens torve. Under branden i 1795 blev bygningerne omkring både Nytorv og Gammel Torv totalt ødelagt, og indtil denne brand indtraf lå byens fjerde rådhus hvor Strøget i dag skiller torvene. Man undlod dog at genopføre et nyt rådhus på stedet. På pladsen foran Domhuset ses i dag to aftegninger i brostensbelægningen: Den ene viser netop, hvor det fjerde og sidste rådhus på stedet stod, og den anden hvor byens kag engang stod.  På tomterne af det nedbrændte Nytorv, hvor nye huse i årene efter 1795 hurtigt rejstes, blev blandt andet opført Råd- og Domhuset (i dag Københavns Byret), der blev bygget i perioden 1805-1815 under ledelse af C. F. Hansen (1756-1845).

Hele ejendommen Nytorv 19 bestående af forhuset, sidehuset samt trappehuset er opført 1797 for købmand Hans Jessen.

kilder:

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

www.indenforvoldene.dk/

Miljømæssig værdi:
Der knytter sig miljømæssig værdi til det grundmurede forhus, der udgør et værdifuldt og iøjnefaldende element i husrækken ud til Nytorv. Både facadens horisontale og vertikale linjeføringer giver betydelig karakter til oplevelsen af huset som en vigtig del af rækken af større og mindre ejendomme i en fortrinsvis klassicistisk bygningsmasse, som væsentligst er et resultat af etableringen af det nuværende Nytorv efter branden i 1795. Som en typisk ’gård’ fra slutningen af 1700-årene er Nytorv 19, med sit bevarede, sammenbyggede anlæg af forhus, sidehus og trappehus, en vigtig repræsentant for kvarterets grundlæggende karakter, herunder med visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk, hvor ejendommen er med til at opretholde det historiske københavnermiljø omkring pladsen.
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den elegante og renfærdige klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Det var en kolossal bedrift, at byen genopstod hurtigt.
Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Nytorv 19 er opført i 1797, og ejendommen viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et elegant udtryk i tidens etagebyggeri.

I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt og forskellige højde opefter på facaden samt kordongesimsen mellem stueetagen og første sal som eneste gennemløbende deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. De glatte båndstykker, de centrale fags vinduesindfatninger med knægte og båndet med ranker mellem første og anden sal er også typiske elementer, der kan forventes af et repræsentativt, større borgerhus fra genrejsningstiden på en prominent adresse som Nytorv. Dertil kommer det opskalkede tag med fladbuede og runde kviste, der er typiske elementer i periodens reservoir af bygningsdele, og samtidig gav denne udformning mulighed for udnyttelse af de sidste kvadratmetre i den stadig mere tætbefolkede hovedstad inden for voldenes snævre rammer. Ligeledes er facadens klassiske korspostvinduer med opdelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger. Dertil kommer indgangspartiet med den konsolbårne fordakning og den ældre tofløjede fyldningsdør. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside på for-, side- og trappehus, hvilket kommer til udtryk i den ensartede og prunkløse overflade, hvor kun hovedgesimsen danner overgang til taget på for- og sidehus. Dertil kommer den blandede vinduessætning, der klart følger planløsningen bag murerne og det vinkelret på sidehuset sammenbyggede trappehus, det sidste en nødvendighed i ejendomme af denne type med relativt store boligarealer.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger på hovedetagerne, dog primært første til tredje sal, ved deres traditionelle disposition med de finere stuer og værelser mod pladsen, mens køkken, øvrige rum og adgang til bagtrappen i trappehuset er beliggende mod gården og i sidehuset. I lejlighederne knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede og ældre overflader, der er domineret af klassicismens elegante og stramme udtryk, herunder alle de ældre brystnings-, hel-, og lysningspaneler, især de kannelerede lysningspaneler, i lejlighedernes finere rum. Dertil kommer al bevaret stukkatur og alle de ældre fyldningsdøre, hængsler og gerichter i lejlighederne. I stueetagen er der også kulturhistorisk værdi i det ældre, nagelfaste butiksinventar i form af ældre skabe, portal mellem for- og bagbutik samt trappen til kælderen. Endelig kommer den bevarede trappeopgang i forhuset med den ældre, repræsentative toløbstrappe med alle detaljer samt trappehuset med den bevarede bagtrappe med tilsvarende mere beskeden udformning, der klart viser hierarkiet mellem forhus og sidehus, mellem herskabets og tjenestefolkenes områder.

Arkitektonisk værdi:

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den meget effektfulde facadekomposition med kordongesimsen og en profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk, og holder den nedtoende udsmykning på plads under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den høje, relativt smalle facade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens stilfærdige elegance og yderst værdige fremtræden, der alt i alt skaber et meget harmonisk indtryk.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til elementerne af de ældre, relativt velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og, trods ændrede funktioner, endnu klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og dispositionen af de indre udsmykninger, hovedsageligt i de større, gadevendte rum. Herunder sikrer ikke mindst proportioneringen af rummene og lysvirkningerne i vinduesnicherne en helstøbt oplevelse af ejendommens indre.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hele det grundmurede anlæg bestående af forhus, sidehus og trappehus. Hertil kommer først og fremmest forhusets facade med alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder alle vinduer, døre, alle indfatninger, gesimser og bånd, dekorationer samt indgangspartiet med indfatning. Til gårdsiden knytter de bærende fredningsværdier sig til det ensartede udtryk, hovedgesimsen, alle vinduer og ældre døre. Dertil kommer de teglhængte tage med alle kviste. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier i det indre knytter sig til de gennemgående bevarede planløsninger. Dertil kommer alle ældre fyldingsdøre med alle detaljer, alle ældre hel-, brystnings- og lysningspaneler, profilerede listefelter og al ældre stukkatur. Endvidere kommer de bevarede trapper, herunder hovedtrappen og bagtrappen med alle detaljer samt trappen mellem stue- og kælderetagen og det ældre, nagelfaste butiksinventar. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
02-09-1996
Begrundelse:
Bygningssynet finder, at sidehuset til Nytorv 19, samt det vinkelret herpå sammenbyggede trappehus, begge opført 1797, hænger naturligt sammen med det allerede fredede forhus. Det særlige bygningssyn kan derfor indstille sidehus og trappehus til fredning. (HEK, Skov- og Naturstyrelsen, 1996).
Journal nr.:
912/101-0002

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-11-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0097

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Nytorv 19, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nytorv 19

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap