Sag: Knabrostræde 5

Knabrostræde 5, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knabrostræde 5
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knabrostræde 5
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1798-1800). Fredet 1986.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 3. tv. og 4. th.

Forhuset er beliggende som et integreret led i Knabrostrædes østlige husrække. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. Forhuset danner med naboejendommene en smal gård, som er afgrænset fra den bagvedliggende baggård af et hegn.

Knabrostræde 5 har et grundmuret forhus på syv fag og fire etager samt en tagetage. Der er hoveddør i det midterste fag og indgang til erhvervslejemål i de to yderfag. Underfacaden er pudset og sandfarvet, hvorover facaden er filtset og lys grå. Facaden er kendetegnet ved kordongesims, mæanderbort under anden sal samt en profileret hovedgesims. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med undtagelse af stueetagens, hvor der er nyere, helrudede butiksvinduer. Facadens døre er nyere, grønmalede fyldingsdøre. Der er heltag behængt med røde tegl, fire nyere heltagskviste med lav trekantfronton og zinkindfatning samt to skorstenspiber i rygningen.

Mod forhusets gårdside er murværket som i facadens øvre del, og under tagfoden er en retkantet hovedgesims. Vinduerne i de ydre fag er traditionelle korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, mens der i midterfagene er småtopsprossede korspostvinduer med henholdsvis seks, fire og seks rammer. Taget står som mod gaden, dog er her fire pultkviste og flere nyere tagvinduer.

I det indre har forhuset bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag hoveddøren, to stuer mod gaden – med delvist nedbrudt murværk imellem – samt badeværelse, køkken og soveværelse mod gården. Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige eller ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder: brædde- og parketgulve, ovnpilastre, lysnings- og brystningspaneler, fuldpanelerede vægge mod gaden, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, vinduesdetaljer samt i en enkelt lejlighed feltinddelte vægge. Der er tillige bevaret stukrosetter flere steder og ildsteder i de fleste lejligheder. Undtaget herfor er beværtningen i stueetagen og første sal til venstre, der har nyere detaljer og overflader, og som med en nyere, intern trappe forbinder de to etager.

Hovedtrapperummet er kendetegnet ved nyere overflader, en gennemgående forstuegang i stueetagen samt en simpel toløbstrappe midt i huset. Den udnyttede tagetage bærer præg af nyere indretning og overflader. Hanebåndsloftet er udnyttet til opbevaring, og der er fast undertag.

Bygningshistorie:

Størstedelen af Snarens Kvarter brændte både i 1728 og 1795, men i den sydlige del findes adskillige bevarede bygninger. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde /Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, fra ”stranden” ved Nybrogade til Brolæggerstræde. Mod kanalen (dengang, altså stranden) lå et nødtørftshus på pæle i vandet og med den tunge nødtørfts stilling i hu, har dette formentlig givet anledningen til navnet Knækrygstræde! En anden teori bygger på, at der fra en bro som lå her engang lavede knagende lyde, altså knag-brostræde. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet. Ved Københavns anden brand i 1795 blev Knabrostrædekvarteret fuldstændigt raseret, og tilbage stod kun tomter de fleste steder.

Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Forhuset i Knabrostræde 5 er opført for købmændene Michael P. Kirkegaard og Mads N. Röyen i 1798-1800. Facadens mæanderbort blev opsat i 1849.

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Zinglersen, Bent: Københavnske gadenavnes historie, 1979

Miljømæssig værdi:

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Knabrostrædes velbevarede række af klassicistiske borgerhuse, der tilsammen danner en fin helhed. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som et integreret led i gadens varierede husrække. Hertil kommer, at forhuset med sit udtryk og materialeholdning er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje.

Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø og fastholder oplevelsen af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Knabrostræde 5 knytter sig til forhuset som et velbevaret klassicistisk borgerhus, opført i tiden lige efter Københavns store brand i 1795.

I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis facade er pudset og symmetrisk opbygget. Korspostvinduerne er fornyet, men formatet er det oprindelige og typisk for perioden, hvor der dog oftest var en sprosse i de nederste rammer. Hertil kommer facadens kordon- og hovedgesims, ligesom den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside, som ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til facadens mæanderbort, der vidner om den udvikling, som bygningen gennemgik i 1800-tallet. Der er tillige kulturhistorisk værdi ved de bevarede skorstenspiber.

Det klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der typisk for genhusningen efter den store brand vis er indrettet to lejlighed per etage. Her er en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden samt badeværelse, køkken og soveværelse mod gården. I Knabrostræde 5 er planløsningen overordnet set ganske velbevaret.

De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhus og sidehus har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings- og brystningspaneler, fuldt panelerede vægge, feltinddelte vægge, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, vinduesdetaljer samt stukrosetter. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ovnpilastre og samtlige bevarede ildsteder.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi for forhuset i Knabrostræde 5 knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade. Den horisontale deling af murplanet med den taktfaste vinduessætning, kordongesims og mæanderbort giver en velafbalanceret og rolig facade, hvor underfacaden visuelt danner base for de øvrige etager og hovedgesimsen elegant formidler overgangen til taget.

Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning og -rytme, hovedgesims og det pudsede murværk, der skaber et helstøbt gårdmiljø.

Bærende fredningsværdier:

I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede, klassicistiske forhus med rødt, teglhængt heltag og skorstenspiber. Til facadens tidstypiske, sparsomme udsmykning med samtlige detaljer hører det pudsede murværk, underfacade, gesimser og mæanderbort. Hertil kommer de traditionelle korspostvinduer, særligt de ældre med tværsprosse i de nederste rammer, den prunkløse gårdside og dennes særlige vinduesrytme samt den traditionelle materialeholdning.  

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning samt rumfordeling i forhuset med forstue, stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og parketgulve, ovnpilastre, lysnings- og brystningspaneler, fuldpanelerede vægge mod gaden, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, vinduesdetaljer samt i en enkelt lejlighed feltinddelte vægge. Der er tillige bevaret stukrosetter flere steder og ildsteder i de fleste lejligheder. Hertil kommer hovedtrapperummet med samtlige oprindelige og ældre detaljer, samt den traditionelle materialeholdning. 

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
26-09-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-69/86

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-05-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-344/85


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knabrostræde 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap