Sag: Wildersgade 52

Wildersgade 052, hj. af Sankt Annæ Gade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Wildersgade 52
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Wildersgade 052, hj. af Sankt Annæ Gade
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og baghus (ca. 1700).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 1. tv (i baghuset). Ejendommen Wildersgade 52 er beliggende i Københavns Christianhavns Kvarter med forhus og baghus som et integreret led i gadernes husrækker. I ejendommens stueetage er beværtning, mens der på de øvrige etager er beboelse.

Forhuset mod Sankt Annæ Gade er opført i bindingsværk og i to etager med gavlkvist, men uden kælder. Huset er fem fag langt og syv fag bredt og har et rødt, teglhængt heltag. Stueetagen er omsat i grundmur, hvorimod anden etage og gavlkvisten på tre fag stadig står i bindingsværk med rem, stolper, løsholte og dokker, samt skråstivere i yderfagene. Huset har en sortmalet sokkel og en gulmalet facade, herunder gulmalede tavl. Tømmeret står umalet omkring de murede tavl. Vinduerne i facaden er nyere, torammede og hvidmalede vinduer med opsprosning – i førsteetagen og gavlkvisten tillige traditionelt udført med hjørnebånd og stabler. Langs kvistens flunker er en profileret gesims, mens topremmen ingen gesims har. I nordgavlen mod Wildersgade er kun gavltrekanten samt et enkelt fag af anden etage i bindingsværk. Vinduer af samme type som i facaden. Østfacaden mod gården har ligeledes kun gavltrekanten i bindingsværk. I nordgavlens yderste venstre fag er indsat en nyere, sortmalet dør. I tagfladen mod gården er en berappet skorsten uden udkragning og en nyere af metal.

Baghuset har samme bredde og højde som forhuset, men er kun to fag dybt og har derfor et halvtag. Taget har røde vingetegl ligesom forhuset, en gavlkvist og i tagfladen en nyere skorsten af metal. Over stueetagen står baghuset i nord og syd i bindingsværk, mens den er omsat i grundmur i øst. Imellem forhus og baghus er en gulmalet og teglhængt mur med en ældre, sortmalet og tofløjet fyldingsdør med tre fyldninger, som fører ind til en lille gård. I gården er et trappehus, der forbinder de to vestligste fag på både for- og baghus. Trappehuset er beklædt med nyere, sortmalede brædder med vinduer som i facaden. I tagfladen er etableret en tagterrasse.

Trappehuset er i det indre belagt med nyere bræddegulv og har en nyere ligeløbstrappe, der giver adgang til husets lejligheder. Dørene til lejlighederne er nyere, traditionelt udførte døre med traditionelt udførte gerichter. I det indre har lejlighederne på første- og kvistetagen en traditionel plandisposition med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum, som køkken og bad mod gården. Disse lejligheder indeholder ældre eller traditionelt udført snedkerudstyr, herunder ældre, omhængslede fyldingsdøre, inddækkede og profilerede bjælker i loftet, listeinddækket loft og traditionelt udførte revledøre. Lejlighederne er udover dette præget af en nyere materialeholdning med nyere bræddegulv, vinduer og flere glatte flader. I kvistlejligheden er installeret en nyere trappe, der fører op til kip, hvorfra der igennem en moderne dør er adgang til tagterrassen oven på trappehuset. I stueetagen er beværtning med en nyere materialeholdning, dog med en ildstedsniche bevaret. I baghuset har lejlighederne omtrent samme materialeholdning som i forhuset, og der er også her installeret moderne køkkener. På anden sal er der igennem det listeinddækkede loft åbnet op til kip, hvor et større tagvindue til tagterrassen også er placeret. Stueetagen i baghuset udmøntes som opbevaringsrum.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Dele af Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade, men fik sit navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører.
Ejendommen Wildersgade 52 er opført på en tidligere bebygget grund, hvor en ældre bygning blev nedrevet 1717. Efter 1717 overtog brygger Niels Signelsen Brandt grunden og opførte herefter det nuværende bindingsværkshus i to etager med kvist. I 1760 fik huset nyt tømmer på forsiden, mens gavl og bagside engang før 1804 blev omsat i grundmur. Bindingsværket var på det tidspunkt dækket bag et lag puds. Allerede i 1760 var der beværtning i underetagen og indgang i et yderfag, antagelig faget op mod nr. 10. I 1804 omtales det store lokale i hjørnet udtrykkeligt som skænkestue med en afdelt butik. Hertil var nu to indgange, begge med tofløjede, beklædte døre, den ene formentlig lige om hjørnet til Wildersgade. Bygningen har i det ydre stået stort set uændret siden, om end stueetagen til Sankt Annæ Gade blev grundmuret i 1871, hvorved den forskubbede fagtakt i forhold til overetagen blev skabt. Skiftende butikker m.m. har i detaljer ændret husets fremtræden gennem tiden, især hvad angår stuens vinduessætning og indgangsparti. Mellem 1971 og 1976 fandt en restaurering sted, som resulterede i husets nuværende udseende. Både baghuset og sidehuset og det oprindelig trappehus har fået det nuværende anlægspræg i begyndelsen af 1700-tallet. Trappehuset havde også oprindeligt bræddebeklædning ind mod gårdrummet. Baghuset var i bindingsværk, men stod i 1804 med grundmur i stueetagen og i gavlen til Wildersgade. Samtidig omtaltes både det fem fag lange baghus i to etager og en mur med låge ud til Wildersgade. I nyere tid er etableret en tagterrasse, åbnet op til kip, etableret det gamle indgangsparti i forhusets stueetage, samt isat termoruder i forhuset. Tømmeret er også blevet udskiftet.

kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

http://www.indenforvoldene.dk/

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af gadernes husrækker. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på unik og harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er som hjørnebygning tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur i både Wildersgade og Sankt Annæ Gade. Sidehuset og trappehuset skaber sammen med forhuset et unikt og historisk gårdmiljø, der også fortæller om bygningernes hierarki, og hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Wildersgade 52 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en 1700-tals bygning i bindingsværk med en grundmuret underfacade, som igennem århundreder har haft funktion som beværtning.

Bindingsværksbygninger af denne type er i dag ikke særlig udbredt i København grundet de mange bybrænde og forefindes næsten kun på Christianshavn.  Wildersgade 52 viser på velbevaret vis, hvordan håndværksmestrene i 1700-tallet beherskede en sikker proportioneringssans, og hvordan den enkle planløsning i ejendommen var tænkt. I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhuset og baghuset i bindingsværk med rem, stolper, løsholte og dokker, samt skråstivere i yderfagene. Hertil kommer kvistene mod gaden og gården, vinduernes regelmæssige takt ud mod Sankt Annæ Gade, samt det røde, teglhængte heltag. Endvidere er der er værdi i trappehusets placering, som fra ældre tid har været bræddebeklædt.

Det historiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Wildersgade 52 ses det i de delvist intakte etage- og planløsninger, der giver en klart defineret oplevelse af datidens diskrete boligbyggeri med de repræsentative stuer mod gaden og køkken, toilet og kammer mod gården. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den bevarede ildstedsniche og skorstenskerne, som understreger bygningens historiske alder. Af særlig værdi har de ældre fyldingsdøre med dobbelte, profilerede fyldingsspejle med messinggreb. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Endvidere knytter der sig også kulturhistorisk værdi i det faktum, at stueetagen i århundreder har været beværtning, og at denne tradition stadig bæres videre i dag.


Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med den tydelige bindingsværkskonstruktion, de gulmalede tavl og den gulmalede og grundmurede underfacade. Sammen med vinduernes regelmæssige og taktfaste placering mod Sankt Annæ Gade og gavlkvisten med dens profilerede gesims ved flunkerne har facaden et harmonisk og helstøbte udtryk under det teglhængte heltag. Siden mod Wildersgade er derimod mere arbitrær i vinduessætningen, men sammen med den teglhængte mur, porten, trappehuset og baghuset skabes til gengæld et unikt stemningsudtryk, der har sin egen, helt særlige arkitektoniske værdi.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes små, klassiske stuer og delvist traditionelle planløsninger, hvor de ældre og traditionelt udførte snedkerdetaljer diskret, men elegant giver rummene karakter og stemning. Hertil kommer de ældre fyldingsdøre, det listeinddækkede loft, samt de profilerede loftsbjælker, der alle er lavet efter datidens stilmæssige idealer.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Wildersgade 52 som en repræsentant for en bindingsværksbygning fra begyndelsen af 1700-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier til forhuset i to etager med gavlkvist og teglhængt heltag, til baghuset i to etager og halvtag, samt det bræddebeklædte trappehus. Der knytter sig bærende fredningsværdier til den tidstypiske bindingsværkskonstruktion, trappehusets og portens placering, samt facadens øvrige udsmykning. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de delvist ældre og velbevarede planløsninger, der kommer til udtryk i husets opbygning med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum mod den lille lysgård, den oprindelige ildstedsniche, samt den bevarede skorstenskerne. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre fyldingsdøre, listeinddækket loft, profilerede loftsbjælker, samt traditionelt udførte snedkerdetaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-08-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-75/87

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Wildersgade 052, Christianshavns kv. 137. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side. Ulf Bertelsen. November 1966.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Wildersgade 52

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap