Sag: Kompagnistræde 21

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Bryggergården ligger på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde, hvor den indgår i karréens husrække. Bryggergården består af et hjørnehus, der mod Knabrostræde er sammenbygget med et forhus. Hjørnehuset er mod gården sammenbygget med et sidehus og et baghus i vinkelformation. 

Hjørnehuset er mod Kompagnistræde ti fag og mod Knabrostræde fire fag, og det er opført i grundmur i to etager over en høj kælder. Bygningens facader er pudsede og hvidmalede over en lav, pudset, sortmalet sokkel. Facaderne fremstår uden andre dekorative elementer end en profileret hovedgesims. Mod Kompagnistræde brydes hovedgesimsen midtpå af en gavlkvist over fire fag. Der er nedgang til en kælderbutik i fjerde fag fra vest, mod Kompagnistræde, samt mod Knabrostræde i det første fag ved hjørnet. Derudover er der indgang til hjørnehusets hovedetager gennem en hoveddør mod Kompagnistræde. Hoveddøren er en ældre, mørkegrøn, tofløjet fyldingsdør med forgyldte udskæringer samt et halvrundt, vifteopsprosset overvindue. Hoveddøren sidder i en rundbuet døråbning, der udsmykkes af en profileret sandstensportal med markerede vederlagssten og slutsten. Foran døren er en trappe med simple, smedede, sortmalede gelændre. Vinduerne er udformet som korspostvinduer med en enkelt tværsprosse i de nederste rammer samt nyere hjørnebånd. Vinduerne har ældre karme, mens rammerne er nyere. Dog er vinduerne i gavlkvisten nyere, torammede og todelte vinduer. Kældervinduerne er nyere, etrammede butiksvinduer. Hjørnehuset bærer et heltag hængt med røde tegl. I tagfladen er der mod Kompagnistræde tre nyere kviste og mod Knabrostræde ligeledes tre nyere kviste samt to ældre tagvinduer. Samtlige vinduer er malet hvide. 

Forhuset mod Knabrostræde er tre fag bredt og opført i grundmur i tre etager. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag. Forhusets facade er pudset og malet hvid over en lav, pudset, sortmalet sokkel som hjørnehuset. Der er i det yderste fag mod syd en portgennemkørsel ind til en fælles baggård. Facaden fremstår uden dekorative elementer foruden let tilbagetrukne, rektangulære felter omkring vinduerne på første og anden sal. Vinduerne er nyere, hvidmalede, torammede vinduer. Portrummet lukkes mod gaden af en mørkegrøn, tofløjet bræddeport, der sidder i en kurvehanksbuet portåbning. Selve portrummet er belagt med asfalt, vægge og loft er pudsede og hvidmalede. 

Gårdsiderne for både hjørnehus og forhus er pudsede og hvidmalede, og de afsluttes alle af en profileret gesims. Hver gårdside opdeles begge i de tre midterste fag af en gavlkvist, der er dekoreret med brudte, profilerede frontispicer. I stueetagen mod Knabrostræde er to murblændinger med samme dimensionering som gårdsidernes øvrige vinduer, der er nyere to- og firerammede vinduer. Få vinduer har en enkelt tværsprosse i hver ramme. I tagfladen mod Knabrostræde er to nyere zinkbeklædte kviste. Alle vinduer er malet hvide.

Sidehuset er som hjørnehuset opført i grundmur, og gårdsiden er pudset og hvidmalet over en lav, sortmalet sokkel. Sidehuset er opført i to etager over en lav kælder. Gårdsiden fremstår uden andre dekorative elementer end en profileret hovedgesims. Der er en kældernedgang i det ene yderfag og i midterfaget, og i det andet yderfag er en indgang til sidehusets hovedetager samt til baghusets hovedetager. Indgangsdøren er en nyere, dobbelt glasdør med småsprossede vinduer. Sidehuset bærer et mansardtag med en meget flad øvre tagflade. Den nederste tagflade er hængt med røde tegl, mens de øvrige tagflader er belagt med tagpap. I mansarden er fire nyere mansardkviste med fire- og seksdelte vinduer. Samtlige vinduer og døre er malet hvide.

Baghuset, der er fire etager højt, er ligeledes opført i grundmur, der er pudset og hvidmalet over en lav, sortmalet sokkel. Øverst afsluttes gårdsiden af en profileret gesims. Under hvert vindue fra første til tredje sal inddeles facaden af rektangulære murblændinger under hvert vindue. Der er indgang til stueetagens lejemål gennem en nyere, dobbelt dør med et fast sideparti, både dør og sideparti har små ruder. Vinduerne i stueetagen er nyere, seksrammede vinduer med små ruder, og de er samme højde som døren. På første sal er vinduerne nyere, småsprossede korspostvinduer, mens vinduerne på anden og tredje sal er torammede, men stadig nyere og småsprossede. Bygningen bærer et mansardhalvtag hængt med skifer i den nedre del, mens den øvre næsten vandrette tagflade er belagt med tagpap. I tagfladen er nye zinkklædte kviste med firerammede vinduer samt nye veluxvinduer og nyere tagvinduer. Samtlige vinduer og døre er malet hvide.

I det indre er der en nyere etableret planløsning, hvor der fra hjørnehuset er adgang til forhuset mod Knabrostræde samt til sidehuset mod vest. Der er et ældre gennemgående trapperum i hjørnehuset, hvorfra der er adgang til samtlige lejemål i ejendommen bortset fra baghusets lejemål. Trappen er en ældre treløbstrappe med smedejernsværn og profileret håndliste samt snedkererede fremspring på forvangen. Durchsichten er stor og kvadratisk. Indgangsdørene er nyere, hvidmalede fyldingsdøre.

I baghuset er der en ældre planløsning med åbne lagerlokaler, der nu fungerer som kontorer. Grundplanen er for alle etager kendetegnet ved store åbne rum, og i sidehuset er nyere glasskillevægge opsat.

Generelt er der en nyere materialeholdning i det indre, herunder gulve, døre og gerigter. Af ældre bygningsdele kan nævnes en ældre fyldingsdør i trapperummet, der fører ind til en halvetage langs Knabrostræde, derudover er bindingsværksvæggen mod vest i hjørnehuset bevaret. I enkelte vinduer er der ældre, rundede lodposter samt ældre stormkroge og anverfere.

Ejendommen er beliggende i et af de ældste kvarterer i København, Snarens Kvarter. Kvarteret afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade. Snarens kvarter har fået navn efter købmand og rådmand Erland Snare, der i 1500-tallet bosatte sig i Snarens Gård på adressen Snaregade 12-14.

Hjørnebygningen og sidehuset blev opført i 1730 af murermester Lars Erichsen og tømrermester Olle Nicolaisen for brygger Otto Lerche. Ejendommen erstattede fem, i 1728, nedbrændte bygninger. Nogle årtier senere blev forhuset mod Knabrostræde tilføjet. I 1741 blev baghuset opført. I 1780’erne blev ejendommen ombygget og fremstod herefter nogenlunde som i dag.

Ejendommen overlevede Københavns anden store brand i 1795, men huset brændte dog i både 1967 og 1985, og efter den sidste brand blev de to skorstene mod Knabrostræde nedlagt.

Indenforvoldene.dk

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København før og nu, Svend Aakjær, Mogens Lebeck og Otto Norn (red.) 1949-1950

Beskrivelse af bærende fredningsværdier, Elgaard Architecture (Stine Dalager Nielsen), 2013

Den miljømæssige værdi for Bryggergården knytter sig til ejendommens placering på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde.

Dertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med hjørnehus, forhus og dertilhørende side- og baghus omkring et gårdrum, hvortil der er adgang gennem portrummet.

Der er kulturhistorisk værdi ved Bryggergården som repræsentant for et københavnsk ildebrandshus. Ejendommen er opført efter byens første store ildebrand i 1728 og er kendetegnet ved at være bygget i grundmur mod gaderne og bindingsværk mod gården.

I facaderne ses den nøgterne barokke stil, som kendetegner ildebrandshusene i København, i fraværet af dekorative elementer og den for barokken traditionelle, brede gavlkvist. 

Der er derudover kulturhistorisk værdi ved den hierarkiske forskel mellem de statelige facader og de prunkløse gårdsider samt til portgennemkørslen, hvorigennem man tidligere fragtede varer til og fra side- og baghuset.
 

I det indre har brandene i slutningen af 1900-tallet gjort det af med meget af det oprindelige snedkererede interiør, dog er der kulturhistorisk værdi ved hjørnehusets bevarede herskabelige trapperum, der indikerer den status ejendommens ejer havde. Den delvist bevarede planløsning i baghuset med de åbne lagerlokaler vidner om bygningens tidligere før industrielle brug, i dette tilfælde bryggeri. Ejendommens samling af industri, handel og bolig på samme matrikel var i perioden normen, og Bryggergården er et repræsentativt eksempel på netop dette.

Til trods for, at dele af bygningen kan dateres helt tillbage til opførelsen i 1730, er det ombygningen fra omkring 1780, der primært dominerer ejendommens udtryk i dag. I det ydre er der arkitektonisk værdi ved det barokke udtryk, der for borgerhusene karakteriseres ved en taktfast facadekomposition og den brede gavlkvist over flere fag, der ud over at bibringe facaden symmetri, bidrager til facadernes imposante og værdige udtryk. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved indgangspartiets dekorative sandstensindfatning som er meget tidstypisk.

Mod gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk og regelmæssige vinduessætning.

I det indre knytter den arkitektonisk værdi sig til den delvist bevarede planløsning i baghuset samt de bevarede trapperum i de forskellige bygninger. Særligt trapperummet og trappeløbet i hjørnehuset mod Kompagnistræde udgør en af de væsentligste kvaliteter i kraft af dets kunstfærdige smedejernsgelænder.

De bærende fredningsværdier for Bryggergården knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et større barokt ildebrandshus i Snarens Kvarter opført kort tid efter Københavns første store brand i 1728.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de grundmurede bygninger: Hjørnehuset i to etager over en høj kælder med rødt, teglhængt heltag, forhuset mod Knabrostræde i tre etager med rødt, teglhængt heltag, sidehuset i to etager over en høj kælder med rødt, teglhængt mansardtag og baghuset i fire etager med skiferhængt mansardhalvtag. Hertil kommer de traditionelt disponerede, barokke facader med gavlkviste over flere fag, taktfast vinduessætning, de ældre vindueskarme, den ældre hoveddør med sandstensindfatningen og alle de øvrige dekorative detaljer samt til portrummet. Endvidere kommer kontrasten mellem facaderne og de prunkløse gårdsider samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede planløsning, specifikt i baghuset med de åbne lokaler, der giver mindelser tilbage til bygningens oprindelige funktion som bryggeri og lager. De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til de bevarede trapperum i de forskellige bygninger, herunder især den treløbede hovedtrappe i hjørnehuset med alle de dekorative detaljer, herunder døre, smedejernsgelænder og håndlister samt forvangens snedkererede detaljer.