Sag: Badstuestræde 8

Badstuestræde 8, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Badstuestræde 8
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Badstuestræde 8
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1797-98), sidehuset (1797-98, ombygget 1945) og baghus (1797-98). Fredet 1964. Udvidet 1991.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen undtagen kælderbutikken, første og anden sal tv. i forhuset samt stueetage, tredje og fjerde sal i baghuset.

Badstuestræde 8 ligger i en af de stille stræder mellem Strøget og Kompagnistræde og består af et grundmuret forhus på ni fag i tre etager med kælder og teglhængt heltag med to skorstenspiber i tagfladen mod gården. Mod gaden sidder fem heltagskviste med lavt zinktag, og mod gården findes fire bindingsværkstaskekviste. Sammenbygget med forhuset er et grundmuret sidehus på ét bredt fag med stejl københavnermansard hængt med røde tegl og med pap på den flade del. Sammenbygget med sidehuset er et grundmuret, fire etager højt baghus med kælder. Det er på to fag samt et skråt hjørnefag med gavlkvist over et fag samt teglhængt heltag. Gårdrummet er belagt med brosten.

Facaden står pudset og hvidmalet over en gråmalet murfod. Mellem stuetage og første sal er en profileret kordongesims, mellem første og anden sal er en stukfrise i de midterste tre fag med dels et geometrisk mønster og dels rosetter og relieffer, og øverst afsluttes facaden med en enkel retkantet hovedgesims. Det midterste fag er bredere end de øvrige og fremhævet med en centreret, rundbuet portåbning med slutsten, hvor der sidder en ældre, tofløjet, mørkegrøn malet fyldingsport med overvindue. Over porten sidder trefags, hvidmalede korspostvinduer med sprossedelte rammer, mens de øvrige vinduer er almindelige korspostvinduer, ligeledes med sprossedelte rammer. Til venstre for porten er der indrettet en butik i kælderen med nyere, firerudede vinduer og en nyere fyldingsdør med glasruder, hvorover der sidder et konsolbåret skur. Butiksindretningen til højre for porten har indgang fra gadeplan via en nyere butiksdør og har nyere, høje sprosseopdelte vinduer, der også medtager stueetagen.

For-, side- og baghus fremstår mod gården med tyndt pudsede og jernvitriolkalkede overflader. Forhuset har oprindelige og ældre grønmalede korspostvinduer med sprosseopdelte rammer undtagen til kælderen, hvor der er torammede vinduer. Der er to kældernedgange, den nordre med en fladbuet muråbning og med en ældre, grønmalet, tofløjet revledør. I kvistene sidder nyere koblede vinduer.

Sidehuset har en dekorativ hovedgesims med formsten og savsnit, hvorover muren er forhøjet med en etage uden vinduer. Der er indgang til trapperummet via en nyere, grønmalet, tofløjet revledør med overvindue, og der findes desuden et korspostvindue med todelte underrammer og et torammet, trerudet vindue.

Baghuset har ligeledes traditionelle korspostvinduer og torammede vinduer – både mod gården og på bagsiden mod naboen - og i faget op mod sidehuset sidder der i alle etager grønmalede tofløjede revlelemme med indvendige nyere glasdøre. I de to øverste etager er stabler fra forsvundne lemme bevaret. I det skrå fag sidder en sandstensplade, hvor inskriptionen er forvitret væk. Der er nedgang til kælderen ad en granittrappe og en nyere, tofløjet fyldingsdør.

Forhusets portrum har et ældre plankegulv, pudsede gulmalede vægge med højt panel af stafbrædder afsluttet af en profileret brystningsliste og et pudset loft med stukgesims. Den bagerste del af portrummet har lavere loftshøjde på grund af et indskudt lille portkammer. Denne del af portrummet er afdelt fra den forreste del af en ældre, tofløjet fyldingsport med dekoreret fyldingsfelt og fordakning over. Der er ingen portfløje i facadeflugten mod gården, men det rundbuede overvindue og en lem til portkammeret er bevaret. Fra den forreste del af portrummet er der adgang til venstre ad fem trætrin til hovedtrappen, der har firkantede listebalustre, udkehlet håndliste, pudsede underløb og linoleumsbelagte trin. Væggene er pudsede og malet teglstensrøde. Entrédørene er hovedsagelig oprindelige tofyldingsdøre med tilhørende profilerede gerichter.

Den oprindelige planløsning er bevaret i stuen tv. og i de to hovedetager med stuer mod gaden og køkken samt sekundære rum mod gården. Der er to lejligheder i hver etage, en mindre der ligger til venstre for porten og en større, der har det brede midterfag med. I de mindre lejligheder er køkkenildstederne fjernet, mens de er bevaret i de store lejligheder. Stuerne mod gaden har overvejende bevaret brystnings-, pille- og lysningspaneler, udspændte lærreder, kannelerede kakkelovnspilastre, tofyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, pudsede lofter med hulkehl og gesims samt ældre og nyere bræddegulve. De fleste poste og rammer er de oprindelige med håndsmedede beslag og gamle glas. Nye vinduer i facaden er udført i 1991 som kopier af de gamle. Lejligheden i tagetagen går gennem hele huset og har en nyere indretning med nyere overflader.

Sidehuset er indrettet til trapperum med adgang til alle etager i baghuset samt til forhusets anden og tredje sal gennem forskelligartede, ældre fyldingsdøre. Trappen har ingen underbeklædning, runde listebalustre, udkehlet håndliste og trin belagt med linoleum. 

De to besigtigede lejligheder i baghuset på første og anden sal har synligt stolpe/dragerværk, ældre gulve, pille- og lysningspaneler og oprindelige vinduer med hulposte og smedede beslag.

Bygningshistorie:

Byen, som slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her.

Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire ’fjerdinger’, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, deriblandt Snares (sic) Rodemaal, der fra 1633 hed Snarens Kvarter. Kvarteret omfatter bebyggelsen mellem Gammel Strand, Hyskenstræde, Strøget og Nytorv.

Snarens Kvarter blev hårdt ramt under bybrandene i 1685, 1728 og 1795. Navnlig branden i 1795 har sat sit præg på kvarteret og de tilstødende kvarterer. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og blev stort set fulgt.

Intensionerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og at der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle nu bygges i grundmur. Karakteristisk for hele kvarteret er facadernes ensartede udtryk i en enkel, klar klassicisme og for hjørnehusene den typiske skrå afskæring, som gav bedre plads til brandvognene. Kun i krumningen af flere af kvarterets gader kan det middelalderlige Københavns gadenet stadig aflæses.

Badstuestræde er et af Københavns ældste gadenavne og kommer af Strandbadstuen, som var et offentligt badehus, der lå, hvor Badstuestræde krydser Kompagnistræde tæt ved havnen. På grund af frygten for spredning af syfilis blev badstuen lukket i 1509.

Badstuegade 8 blev opført 1797-98 for brændevinsbrænder Haagen Westergaard. Der var fra starten en hejsekvist over det brede midterfag mod gaden og to symmetrisk anbragte kældernedgange med sandstensskur i de to yderfag. Side- og baghus er samtidige med forhuset, men sidehuset var fra starten kun i en etage med mansardtag. I baghuset var indrettet et brændevinsbrænderi i stueetagen, og beboelse på første og anden sal. Der lå desuden en stald med plads til ti køer på grunden.

I 1859 fjernes hejsekvisten mod gaden og erstattes af de fem tagkviste. Sidehuset forhøjes i 1875 og fungerer nu som adgang til baghusets øvre etager. I 1945 forhøjes det igen til sin nuværende højde med adgang fra forhusets tagetage. Køkkenildstederne i den venstre del af forhuset blev fjernet i 1946.

Bygningen gennemgik en stor istandsættelse i 1991, hvor blandt andet underfacadens venstre del fik rekonstrueret korspostvinduer til stueetagen, og højre del fik de nuværende høje butiksvinduer. Taskekvistene mod gården blev udskiftet som kopi af eksisterende og alle etager blev indvendigt istandsat. I baghuset blev bl.a. den oprindelige hejsekvist rekonstrueret.

kilder:

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Slots- og Kulturstyrelsens arkiv: Bygningshistorisk undersøgelse og farvearkæologisk undersøgelse, Varmings Tegnestue og Bo Kierkegaard 1990.

Miljømæssig værdi:

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Badstuestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger opført i samme periode. I kraft af sit klare klassicistiske formsprog bidrager Badstuestræde 8 til en historisk helhed og gadestruktur sammen med de andre bygninger i gaden og i kvarteret, der er opført efter den store bybrand i 1795. Den miljømæssige værdi knytter sig også til gårdrummet, der dannes af for-, side- og baghus sammen med naboens bagvæg og lavere mure. Gårdrummet bindes sammen af den traditionelle granitbelægning og murenes gule kalkning og er et fint eksempel på et velbevaret historisk gård- og kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Badstuestræde 8 knytter sig i det ydre til ejendommen som et godt eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade med en kordongesims, et frisefelt og en enkel hovedgesims. Hertil kommer den store rundbuede port med slutsten samt facadens taktfaste vinduessætning og skuret over kældernedgangen. Facadens korspostvinduer med opsprossede rammer er også kendetegnende for periodens bygninger. I kontrast hertil står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet.  

Baghusets funktion som pakhus kan stadig aflæses i (den rekonstruerede) hejsekvist, revlelugerne på alle etager og stabler fra fjernede luger. På smigfagets forvitrede sandstenstavle kan kun ordet Anno endnu skimtes. Det fortælles, at der har stået et årstal fra begyndelsen af 1700-tallet, og tavlen kan være genanvendt fra den tidligere bygning på stedet.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved den gennemgående port, en hovedtrappe i forhuset og bagtrappe i sidehuset samt i lejlighedernes disponering med de fine stuer mod gaden og køkken og kamre mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har det fint udsmykkede portrum, trapperummets hovedtrappe med alle detaljer, lejlighedernes panelering, de opspændte lærreder, fyldingsdørene med indstukne hængsler og indfatninger og de pudsede lofter med gesimser. Hertil kommer de oprindelige vinduer med gammelt glas og smedede anverfere og stormjern.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til sidehusets enkle trappe, som udelukkende er funktionsbestemt. I baghusets indre har den synlige bærende konstruktion med stolper og drager kulturhistorisk værdi, idet den vidner om funktionen som pakhus. Der ligger også kulturhistorisk værdi i første og andens sals panelering, der viser, at der har været beboelse i disse etager fra begyndelsen.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen opdeler facaden i en under- og en overfacade, hvilket skaber en visuel balance. Den store midtstillede, rundbuede port med slutsten, det dekorative frisefelt og den taktfaste placering af vinduerne bidrager ligeledes til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det smukt udformede portrum, hovedtrapperummet og de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes diskrete elegance.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede ni fag lange forhus i tre etager over en kælder med teglhængt heltag med to skorstenspiber og traditionelt udførte kviste. Hertil kommer facadens kordon- og hovedgesims, det dekorerede frisefelt, sandstensskuret over kældernedgangen, den centrerede port med portfløje og de oprindelige og ældre korspostvinduer i to og tre fag med poste, rammer, gamle glas og smedede anverfere og stormjern. Dertil kommer generelt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig desuden til det grundmurede baghus med hejsekvist og teglhængt heltag og sandstenstavle samt til det grundmurede sidehus med gesims. Dertil kommer generelt gårdsidernes prunkløse udseende med oprindelige og nyere traditionelle vinduer og døre, luger, stabler efter forsvundne luger samt den traditionelle materiale- og farveholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede, oprindelige grundplaner med det gennemgående portrum og hovedtrapperummet mod gården. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med de fine stuer mod gaden og sekundære rum mod gården og alle deres oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings-, pille- og brystningspaneler, kakkelovnspilastre, opspændte lærreder, pudsede vægge og lofter med stuk, fyldingsdøre med indstukne hængsler, gerichter og vinduernes smedede anverfere og stormjern og ældre glas. Endvidere kommer den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer og den gennemgående traditionelle materialeholdning.

I sidehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle trappe og til de forskellige fyldingsdøre til etagerne. I baghusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den synlige søjle/dragerkonstruktion, panelerne og de ældre gulve. Dertil kommer generelt den traditionelle materialeholdning i side- og baghus.

Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-12-1992
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0001

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
19-08-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
412/101-0014

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-07-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
3/63-6/64


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Badstuestræde 008, Snarens kv. 119. Bygningshistorisk undersøgelse. 71 sider inkl. fotografier, tegninger samt en farvearkæologisk undersøgelse udført af Bo Kierkegaard. Thomas Kampmann/Varmings Tegnestue. 1990.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Badstuestræde 8
Fredet bygning Badstuestræde 8

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap