Sag: Nyhavn 55

Nyhavn 55, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 55
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 55
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1700, ombygget 1906) og det sydøstre sidehus (før 1756, senere delvis grundmuret). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Nyhavn 55 er en 3 fag bred bygning i pudset og gulmalet grundmur på tre etager over en høj kælder. Taget er et rødt, teglhængt heltag. Under stueetagens vinduer er en retkantet, hvid sålbænksgesims, og over yderfagene er en profileret, hvid hovedgesims. Midterste fag rejser sig i en gavlkvist, som markeres af en hvid gesims, og fronton-formen er kun brudt af en hejseluge i midten. I bygningens sydøstlige fag er en nyere, grønmalet, bosseret fyldingsdør med overvindue i rudeform. Nyhavn 55 har sortmalet, lav sokkel, og kælderetagen har torammede vinduer. Ud over små, kvadratiske glughulsvinduer i begge sider af gavlkvisten er bygningens resterende vinduer korspostvinduer. Samtlige vinduer i bygningen er nyere, men traditionelt udførte, og hvidmalede. Gårdsiden er i to smalle fag. Gårdsiden står i bindingsværk, kalket gult over stok og sten. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, og småtopsprossede af forskellig type. I gårdsidens tagflade er en taskekvist med grønmalet træværk, et ovalt overvindue og en nyere skorstenspibe.

Sidehuset er i henholdsvis tre og to etager mod forhus og gård, og det har rødt teglhængt halvtag. Den treetages del huser trappen og er beklædt med gråmalede brædder. Her sidder nyere, kvadratiske vinduer, tre mod forhus og to mod det resterende sidehus. Den lavere del af sidehuset er ligeledes beklædt med gråmalede brædder i kælderetagen og på gavlen, mens de to resterende fag står i bindingsværk, gulmalet over stok og sten. På første sal er ældre, torammede, småtopsprossede vinduer, mens vinduerne på anden sal er nyere, torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede.

Nyhavn 55 bruges til bolig og har fra hoveddøren en trappe med fire trin op til en forstuegang, hvorfra der til venstre er adgang til stueetagen, og ligeud ligge den nyere hovedtrappe. Sidehuset huser hovedtrappen, som er en smal, nyere toløbstrappe. Trapperummet med hovedtrappen har bindingsværk mod sydøst. I kælderen er bryggers mod gårdsiden, toilet i huskernen og mødelokale mod gaden. Her er blotlagte, hvidmalede bjælker, sparenicher i muren mod nordvest og indbyggede skabe mod sydøst, ligeledes i gangen. Enkelte syldsten ses i muren mod gaden. Planløsningen i forhuset er ens i stueetagen, første og anden sal. Fra trappen er en gang langs den sydøstlige mur, og denne giver adgang til først en mindre gang mod gårdsiden, dernæst et badeværelse og herefter en stue mod gaden. Gangen mod gården giver igen adgang til nyere køkkener i stuen og på første sal, mens der på anden sal her er et arbejdsværelse. I tagetagen er indrettet et soveværelse mod gaden, mens gårdsiden rummer et badeværelse. I stuerne er der lysningspaneler mod gaden, og der er brystningspaneler på ydervæggene i stuerne og i køkkenerne, mens der er helpaneler på ydervæggene på anden sal. Gulvene er generelt nyere parketgulv i sildebensmønster, undtagen i stuerne mod gaden, hvor parketgulvet er lagt i kvadreret mønster. I tageetagen har soveværelset nyere bræddegulv, mens badeværelset har marmorfliser med diagonallagte hjørnesten imellem. Gulvet i kælderetagen, på trappen og reposen er diagonallagte marmorfliser med mindre, sorte hjørnesten imellem. Døre, gerichter og vinduer samt disses detaljer er alle nyere, undtagen vinduerne i sidehusets første sal, hvor detaljerne er oprindelige. Sidehuset har forskudte etager. Her er på begge etager soveværelser med gråmalede, bræddebeklædte gavlvægge.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af Københavns udvidelse. Udvidelsen skete i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, og i tidens løb er flere af bygningerne blevet ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger og hoteller. Da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset i Nyhavn 55 blev opført i 1731, mens det sydøstligt beliggende sidehus blev opført mellem 1756 og 1771. Bagved lå der desuden et pakhus. I 1779 byggede man trappehuset på sydøstlig side sammen med pakhuset, som herefter blev omdannet til bolig. Også tilbygningen på nordvestlig side af forhuset nævnes første gang i 1779, og i 1781 byggede man det sammen med et nyopført sidehus og hermed også det tidligere pakhus.

I 1906 blev forhuset ombygget, og idet man isatte butiksvinduer med sålbænksgesims under i stueetagen, gesims over stueetagens vinduer, vinduesindfatninger om første sals vinduer samt ornamentik over det sydøstlige vindue og kordongesims under anden sals vinduer. Endvidere lavede man mod gaden heltaget med gavlkvist til et mansardtag med to kviste.

Mellem 1983 og 1986 ændrede man facaden til det nuværende udssende, en ny trappe i sydøstlige sidehus blev isat. Tillige rev man det tidligere pakhus samt det nordvestlige sidehus ned. I 2006 førte man taget mod gaden tilbage til et heltag med gavlkvist.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Kayser, Kjeld: Københavnerbindingsværk, 1985

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 55 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 55 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og sidehusets sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 55 knytter sig til facadens fremtoning med bygningsdele og -detaljer, der er kendetegnet for både barokkens og klassicismens idealer, og dermed relateres bygningen til anden halvdel af 1700-tallet. Barokkens stilelementer ses blandt andet ved facadens taktfaste komposition, den høje, smalle bygningskrop og gavlkvisten, mens klassicismen relaterer sig til sålbænksgesimsen, den høje hoveddør med overvindue, den kraftige hovedgesims og korspostvinduerne. Selvom disse elementer blev flittigt anvendt i borgerhuse fra anden halvdel af 1700-tallet, fremstår de ikke som autentiske i Nyhavn 55 grundet de gennemgribende ombygninger. Alligevel passer bygningen overordnet set ind i gadebilledet og bidrager derfor til kvarterets særlige kulturhistorie, skala og karakter.

Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativt få detaljer stadig var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden var knap så vigtig og derfor stod i bindingsværk.

I det indre ses barokkens og særligt klassicismens stilideal, og hermed de kulturhistoriske værdier, i såvel planløsning som interiør med pudsede vægge, forskellige paneler og døre, herunder skal nævnes den bevarede og i stueetagen udstillede, oprindelige gadedør. Dispositionen med trappe i sidehuset, præsentable stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården var helt efter tidens forskrifter. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi i kakkelovnene på første og anden sal, i kælderens kampesten samt det panelerede arbejdsværelse og boiseringen på anden sal.

Bygningernes hierarki og oprindelige funktioner er aflæselige i materialevalg og detaljer. På traditionel vis aftager de traditionelt dekorerede lokaler på første og anden sal til de ikke-traditionelt dekorerede lokaler i kælder, stueetage og sidehus. Bygningens oprindelige udtryk kan siges i det store hele at være bevaret, men grundet de gennemgribende ombygninger, herunder især facaden, fremstår huset i detaljen uautentisk.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nyhavn 55 knytter sig i det ydre til den enkle og stringente facadekomposition, hvis symmetri kun brydes af hoveddørens asymmetriske placering. Forhusets proportionering, den høje hoveddør og gavlkvisten skaber overordnet set en slank og vertikalt stræbende bygning, og vinduernes udformning og regelmæssige placering er med til at skabe ro i facaden. Herudover skaber hovedgesimsen og den røde tagflade en horisontal kontrast til bygningens vertikalitet.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den klare betoning af lokalerne mod Nyhavn.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Nyhavn 55 knytter sig til forhusets beliggenhed i Nyhavns husrække mod Frederiksstaden og grundens traditionelle udnyttelse. Desuden knytter der sig i det ydre bærende fredningsværdi til forhusets grundmurede bygning, den ubrudte tagflade med røde vingetegl og den fremtrædende gavlkvist. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til gårdsidens bindingsværk.

De bærende fredningsværdier for Nyhavn 55 knytter sig i det indre til de bevarede dele af for- og sidehusets traditionelle grundplan samt til de bevarede dele og detaljer, som panelering, kakkelovne, kælderens kampesten og den ældre, udstillede hoveddør.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
14-12-1989
Begrundelse:
Journal nr.:
622-15-1/88

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
06-05-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-429/81

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
19-08-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-137/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Nyhavn 055, Sankt Annæ Ø. kv. 28. Farvearkæologisk undersøgelse. To vægbemalinger på 2. og 3. etage. 6 sider samt fotografier (36 optagelser). Bo Kierkegaard. Juni 1985. Nyhavn 055, Sankt Annæ Ø. kv. 28. Bygnings- og farvearkæologisk undersøgelse. Forhuset. Vægdekorationer, paneler og lofter. 8 sider samt skitser og fotografier (20 optagelser). Lene Larsen og Janne Sønderberg/Jens Chr. Varming. Juni 1985. Nyhavn 055, Sankt Annæ Ø. kv. 28. Bygningshistorisk undersøgelse. 21 sider inkl. tegninger. Afgangsopgave fra Kunstakademiets Arkitektskole. Anne Hall Uttenthal. Marts 1983.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 55

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap