Sag: N.J. Frænckels Alderdomshjem

Dyrkøb 3 og Skindergade 36, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
N.J. Frænckels Alderdomshjem
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Dyrkøb 3 og Skindergade 36
Kommune:
København
Omfang:
De to forhuse og det mellemliggende sidehus (Dyrkøb 3 fra 1813-14, forhøjet med tre etager 1850-51; Skindergade 36 fra 1813, begge af Jens Hansen). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset Dyrkøb 3 og forhuset Skindergade 36 er beliggende i hver deres facaderække i to paralle gader i det indre København. De to forhusets gårdrum støder op til hinanden og her er et mellemliggende sidehus. Dyrkøb 3 ligger tillige ud til Frue Plads med udsigt til Frue Kirke.

Dyrkøb 3 er et grundmuret forhus, fem fag bredt og opført i fire etager over en høj kælder. Facaden er glatpudset og malet lysegrå fra soklen og op til en glat kordongesims mellem stueetagen og første sal. Den øvrige del af facaden er malet i en lys sandfarve og brydes af en gennemgående sålbænksgesims under vinduerne på tredje sal samt et gesimsbånd over samme vinduer. Facaden afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. Fra kordongesimsen og op efter har vinduer indfatninger og fordakninger samt udsmykkede detaljerede brystningsfelter på første sal og konsolbårne sålbænke på anden sal. Alle detaljer på facaden er malet i en svag lysegul farve. Bygningens vinduer er hovedsageligt ældre, grønmalede korspostvinduer med hjørnehånd og mange har sålbænke med skifer. I det midterste fag er en ældre, grønmalet, tofløjet fyldingsdør med overvindue og granittrin foran. Til kælderetagen er torammede vinduer og to kældernedgange til nyere døre med termoruder. Bygningen afsluttes af et heltag hængt med røde tegl. I tagets rygning sidder to skorstenspiber og fire brede kviste mod gaden.

Skindergade 36 er et grundmuret forhus, fem fag bredt, og opført i fire etager over en høj kælder. Facaden er glatpudset og malet lysegul. Under førsteetagens vinduer er en gennemgående, hvidmalet kordongesims og facaden afsluttes af en profileret hovedgesims. I facadens østligste fag er en bred, tofløjet port med runduet, vifteopsprosset overvindue. Bygningens vinduer består af torammede kældervinduer, etrammede butiksvinduer til stueetagen, korspostvinduer til første og anden sal og torammede vinduer til tredje sal. Desuden er der pultkviste i tagfladen med torammede vinduer og teglhængte sadeltage. Hovedparten af vinduerne i facaden er nyere men traditionelt udførte. Til kælderen findes en enkel nyere dør med termorude. Alle vinduer, døre og portfløje er malet mørkegrønne. Bygningen afsluttes af et heltag med røde tegl og en skorstenspibe i rygningen.

Både gårdside af Dyrkøb 3 og Skindergade 36 er sammenbygget med sidehuset mod vest. Naboejendommen mod øst støder op til bygninger således at gårdrummet lukkes af. Alle mure mod gården er pudsede og kalket i en rosa eller lysegul farve. Der er ingen anden udsmykning end en enkel hovedgesims. Vinduerne er hovedsageligt korspostvinduer, i de øverste etager og til kælderen er dog torammede og i smigfagene er brede trefagsvinduer. Vinduerne er ældre og grønmalede og har hjørnebeslag. Der er ældre døre til både de to forhuse og til sidehuset. I tagfladerne er forskellige pultkviste og nyere store tagvinduer samt en del udluftningshætter.

Dyrkøb 3 er indrettet med en lejlighed på hver etage fra stuen til tagetagen, mens der i kælderen er industrikøkken og opbevaring. I stueetagen er midt for en gennemgående forstuegang til hovedtrappen, der ligger mod gården. I lejlighederne findes en oprindelig planløsning med en langsgående midtskillevægge og to gennemgående skorstenspiber. Hver lejlighed har mod gaden tre stuer en suite, mens der mod gården er et badeværelse, en forstue og et køkken med et åbent ildsted og adgang til køkkentrappen, som er placeret i sidehuset. I lejlighederne og i trapperummet er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, fod-, brystnings-, hel og lysningspaneler, ildstedspilastre samt stukkatur. Hertil kommer oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler samt tilhørende, profilerede gerichter. De fleste vinduesrammer har håndsmedede anverfere og stormkroge samt traditionelle forsatsruder. I køkkenerne og badeværelserne er der overvejende nyere elementer. Hovedtrappen er treløbet omkring en durchsicht med drejede balustre, rundet håndliste, pudsede flader under løbene og linoleum på trinene. I indgangspartiet ses to gipsmedaljoner. Tagetagen er hovedsageligt præget af nyere men traditionelle overflader og bygningsdetaljer. Spærene er delvist synlige. I kælderen findes dele af det oprindelige åbne ildsted.

Skindergade 36 er indrettet med en lejlighed på hver etage fra førsteetage til tagetagen, mens der i stueetagen er en butik og i kælderen en bar. Det oprindelige gennemgående portrum er delt af en nyere, tofløjet revledør midt for. I den forreste del er en nyere ståltrappe op til butikken i stueetagen, mens der i den bagerste del er adgang til hovedtrappen. I lejlighederne findes en oprindelig planløsning med en langsgående midtskillevæg og en gennemgående skorstenskerne i forbindelse med store åbne ildsteder på etagerne. Hver lejlighed har mod gaden stuer en suite, mens der mod gården er kammer, badeværelse og køkken. Alle køkkener har forbindelse til køkkentrappen i sidehuset. I lejlighederne og i trapperummet er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, fod-, brystnings-, hel- og lysningspaneler, ildstedspilastre samt stukkatur. Hertil kommer oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler samt tilhørende, profilerede gerichter. De fleste vinduer har traditionelle forsatsruder. I køkkenerne og badeværelserne er der overvejende nyere elementer. Der er på flere etager en del nyere døre og nyere, lette skillevægge. Hovedtrappen er en bred treløbstrappe omkring et gennemgående durchsicht. Trappen har kantede, enkle balustre, rundet håndsliste og mægler samt udskæringer på vangerne. Undersiden af trappens løb er pudsede, og der er linoleum på trin og reposer. Stueetagen, kælderen og tagetagen er hovedsageligt præget af nyere overflader og bygningsdetaljer.

Sidehuset indeholder en køkkentrappe, der er adgang til fra begge forhuse. I trapperummet er gulkalkede vægge, som enten er murede eller af bindingsværk. Trappen er en ældre toløbstrappe af træ med enkle, kantede balustre, rundet håndliste og løbene er pudset på undersiden. Der er ældre fyldingsdøre ind til lejlighederne. 
Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret som det var tilfældet efter den store brand i 1728. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød at branden hurtigt spædte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport og omkring Vor Frue Kirke blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme.

Forhuset Dyrkøb 3 og Skindergade 36 blev opført i 1813-14 af murermester Jensen Hansen Lund i grundmur og med teglhængte tage. Forhuset Dyrkøb 3 var oprindeligt i én etage, mens Skindergade 36 blev opført i fire etager. Forhuset i Skindergade havde oprindeligt under anden salens vinduer foruden kordongesimsen, et gennemløbende bånd, ligesom facaden var kvaderpudset optil kordongesimsens underkant. Kældernedgangen var oprindeligt forsynet med en konsolbåret dækplade.

Forhuset mod Dyrkøb 3 blev forhøjet i 1850-51 med tre etager af skomagermester L. Tesch. I denne forbindelse kom den nuværende facadedekoration til. Der blev også udført kvaderpudsning optil kordongesimsen, men denne er senere fjernet.

23. april 1899 grundlagde prokurist Nathan Joseph Frænckel en stiftelse i sit navn på adressen Dyrkøb 3. I fundatsen står, at stiftelsen er for mænd over 60 år og kvinder over 55 år, som "erholde sig den jødiske religion efterretteligen - ere værdige og trængende og føre et fromt og roligt levned". I oktober 1961 flyttede stiftelsen det jødiske plejehjem til Utterslev.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for ejendommen knytter sig til beliggenheden i det indre København hvor forhusene indgår som en integreret del af husrækken i begge gader. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som en velbevaret helhed. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det smalle gårdrum med sidehuset, der i sammenhæng med de øvrige nabobygninger danner en traditionel karréstruktur.

Der knytter sig tillige miljømæssig værdi til den prominente placering for Forhuset Dyrkøb 3 med udsigt direkte til C.F. Hansens Domkirke.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommes samlede traditionelle udformning med præsentable facader og nedtonede gårdsider og sidehus. Ejendommen er i kraft af sin struktur, proportionering og facadeopbygninger et velbevaret eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til byens nye bygninger efter den anden store brand i København i 1795 og bombardementet i 1807. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, som blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet.

Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet: de tidligere frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at betoning af midterpartiet og de flade forsænkede murfelter mellem etagerne faldt bort. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering. Denne udvikling ses tydeligt i det enkle senklassicistiske forhus i Skindergade kun udsmykket med kordon-og hovedgesims. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte, nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Facaden for Dyrkøb 3 har lignende klassicistiske vinduer og kordongesims, men også et stort antal detaljer omkring vinduerne. Dette afspejler bygningens forhøjelse og nye facade omkring 1850 i senklassicistisk stil med en tungere detaljering. Hierarkiet mellem etagerne dyrkes stadig, men det tidligere fokus på yderfagene er nu ændret så alle fag på hver etage fremhæves ens.

Det borgerlige, senklassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. Den velbevarede planløsning i lejlighederne er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaderne, mens de mere private og funktionsbetingede rum ligger mod gården. Opdelingen underbygges ved placeringen af hovedtrapperne i forhuset og køkkentrappen i sidehuset, hvis indbyrdes hierarki aflæses i den forskellige fremtræden hvor hovedtrappen er størst og har de rigeste snedkerdetaljer. Tillige ses den oprindelige placering af køkkenerne ved deres placering i forbindelse med køkkentrappen og i kraft af de mange bevarede ildstedskapper. Samtidig er de mange pilastre omkring skorstenskernerne indikatorer for placeringen af de oprindelige ovne, der var datidens eneste opvarmningskilde. 

De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses særligt af trappernes detaljer, stuernes paneler, vinduesindfatninger, stukkatur samt en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter. Farvetrapper på panelerne viser den farveholdning der har været i bygningen gennem tiden. Ydermere har mange af dørene bevaret de oprindelige indstukne hængsler og greb og de ældre vinduer har bevarede anverfere og stormkroge, hvilket vidner om bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Dyrkøb 3 har stor arkitektonisk værdi knyttet til facadens komposition, der både med vandrette og lodrette linjer giver et afbalanceret og velproportioneret udtryk. Særlig kordongesimsen og forskellen i murens farvesætning samt variationen i detaljer omkring vinduerne opdeler facaden i lag og skaber et hierarki fra første salen og op efter. De mange gesimsbånd, vinduesindfatninger og øvrige detaljer er tillige med til at skabe en reliefvirkning i facaden. Dette understøttes af farveholdningen med de mørke vinduer og døre, hvilket giver en virkningsfuld dybde i facaden.

Skindergade 36 har arkitektoniske værdi knyttet til den velproportionerede facadens komposition, hvor den gennemgående kordongesims sørger for at opdele den ellers høje og ensartede murflade. Hertil kommer den enkle og faste vinduestakt, der er gennemgående i alle etager selvom vinduerne i kælderen og stueetagen er nyere i deres udformning. Der er tillige stor arkitektonisk værdi i den tofløjede port med alle detaljer og især det rundbuede vindue, der trækker lys ind i portrummet. Endelig har farveholdningen stor betydning, og de mørke vinduer og døre står i kontrast til de lyse mure og skaber dybde i facaden.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til begge forhusets velproportionerede stuer med højt til loftet og integrerede bygningsdele så som paneler, fyldingsdøre og stuk. Hertil kommer at paneler, døre og væggenes feltinddelinger er vigtige for at rummene fremstår velproportionerede og sammenhængende. I Dyrkøb 3 er snedkerdetaljerne særligt velbevarede og opleves sammenhængende i de en suite placerede stuer, hvor den herskabelige atmosfære fastholdes. Der er også en del døre i Dyrkøb 3, som har overvinduer, hvilket er en raffineret arkitektonisk detalje, der betyder at lys kan føres gennem rummene selvom dørene er lukkede.

Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i trappernes gennemgående durchsicht, der får lyset til at fordele sig ned igennem trapperummene, samtidig med at man ved et kig op fornemmer den ensartede detaljering.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommens bygninger, som repræsentant for de byhuse, der blev opført efter Købehavns bombardement i 1807.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de to forhuse og det herimellem sammenbyggede sidehus alle i pudset grundmur og med teglhængte, røde tage. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder port, døre og korspostvinduer med alle detaljer, gesimser samt kviste, og skorstenspiberne i rygningen. Endelig gælder det samtlige mur- og pudsdetaljer, der er rigest på Dyrkøb 3. Detaljerne tæller både bånd, vinduesindfatninger, fordakninger og de dekorative brystningsfelter samt skriften mellem vinduerne. Endvidere gælder det for alle bygninger: kontrasten imellem facaderne og de prunkløse gårdsider. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og farvesætning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede dele af de ældre planløsninger med opdeling mellem forhus og sidehus samt forhusenes gennemgående midtskillevægge med stuer en suite mod gaden og køkkenerne med ildstedskapper og direkte forbindelse til køkkentrappen. Hertil kommer de traditionelle overflader med bræddegulve pudsede vægge, vægge i bindingsværk og pudsede lofter. Til de ældre eller traditionelle bygningsdele og -detaljer herunder, fod-, hel-, brystnings- og lysningspaneler, ovnpilastre, stukkatur, indbyggede skabe, fyldingsdørene med indstukne hængsler og gerichter samt vinduerne med bevarede anverfere og stormkroge. Endelig kommer trapperne med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-03-1989
Journal nr.:
626-15-92/89

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-03-1945
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Skindergade 36

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap