Sag: Nyhavn 47

Nyhavn 47, hj. af Toldbodgade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 47
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 47, hj. af Toldbodgade
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset, sidehuset og muren mod Nyhavn (1737-38, ombygget 1845 af J.A. Blom). Fredet 1932.*
Beskrivelse:
Følgende dele af ejendommen er besigtiget: kælderbeværtningen, restauranten i stueetagen, 1. sals lejligheden samt 3. sals lejligheden i tagetagen. Lejligheden på anden sal og loftet er ikke besigtiget. Ejendommen anvendes til en blanding af erhverv og beboelse.

Nyhavn 47 står i dag som en grundmuret hjørnebygning på fire fag mod Nyhavn, et smigfag og to fag mod Toldbodgade. Huset er tre etager højt over en høj kælder og har udnyttet mansardetage. Vest for hjørnehuset er et grundmuret sidehus, som kun er halvt så dybt som hjørnehuset. Sidehuset er sammenbygget med hjørnehuset med et smigfag.

Alle facader er dækket af hvidmalet puds og har et vandret, gennemgående bånd over kældervinduerne, en kordongesims med frise og bånd under første sals vinduer og en meget udkraget og høj gesims med konsoller under taget. Kælderetagens puds er glat, mens stueetagen har refendfugning. Herover er der dobbelte refendfugninger og vinduerne har pudsede indfatninger og, for første salens vedkommende trekantfrontoner over, mens anden etages vinduer har profilerede indfatninger med en udkraget, profileret sålbænk. Hjørnefaget har på første sal, beletagen, en lille balkon. På anden sal er der en lille konsolbåren altankasse med støbejernsværn. Taget har lav taghældning og en art mansard og er hængt med røde vingetegl. I taget er fire traditionelle tagkviste med tre rammer. Kvisten i smigfaget er ganske smal og den fører ud til en indeliggende altan gennem en nyere dør med termovinduer. Vinduerne er i øvrigt nyere, men traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i nederste ramme. Alle hvidmalede, bortset fra kældervinduerne, der er opdelt i fire ruder med sort karm og ramme. I det vestligste fag er hovedindgangen, som er markeret med en kraftig fordakning båret af en volutkonsol. Dørhullet er halvcirkulært og indrammet af en profileret indfatning med topsten. Hoveddøren er en kraftig, tofløjet fyldingsdør med indstukne hængsler. Den har tre fyldinger, hvor det midterste, som er smalt, har en bossering. Endvidere er der dobbelte slaglister. Der er også en oprindelig tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger i den smalle sidebygning ved udgangen fra køkkentrappen på dette sted. Endelig er der indgang til kælderbeværtningen i smigfaget mellem sidehuset og hjørnehuset, ligesom der er en kældernedgang i hjørnefaget ud mod Toldbodgade.

Foran sidehuset er der mod Nyhavn en mur mellem hjørnebygningen og forhuset i nr. 45, der er glatpudset og hvidmalet. Omkring indgangen er en indfatning afsluttet af en gesims. På hver side af indgangen en blænding. I væggene er indmuret en gammel sandstensplade med inskription med dateringen 1707, samt en kvindeskikkelse med et anker (en helgeninde?).

I det indre er hjørnehusets oprindelige plan til en vis grad bevaret, selvom der med tilbygningen af et smallere sidehus i 1875 er tilkommet et smigfag og en art oval spisestue, hvilket har ændret på den oprindelige placering af køkkenet. Der er tre stuer mod gaden, heraf en hjørnestue ud mod Nyhavn. Fra hovedtrappen er der adgang til en lille korridor, hvorfra man ankommer til den ovale smigfagsstue mod gården. Fra smigfagsstuen er der adgang til det smalle lille sidehus, hvor der findes en bagtrappe. Fra bagtrappen er der adgang til gården. Interiørerne på etagerne er præget af nyere, men traditionelt udførte plankegulve, enkle vægpaneler og lysningspaneler med spejle. Lofterne er pudsede, måske med loftgesimser fra 1842-ombygningen. Vinduerne er fornyede, men traditionelt udførte med koblede rammer. Dørene er tofløjede mellem stuerne med to fyldinger og ældre hængsling. I stueetagen er der en ældre, simpel helpanellering samt lysningspaneler på ydervæggene. Her ses de få bevarede, oprindelige døre fra 1842. Dørene er tofløjede, med fem fyldinger hvoraf to er med bosseringer, dobbelte slaglister, indstukne hængsler og tilhørende indfatninger.

Hovedtrappen, som findes i det vestligste fag, må være fra ombygningen i 1842. Det er en toløbstrappe med indstemte trin, drejede balustre, håndliste i mørkt træ og glatte vanger. Dørene ud til hovedtrappen er tofløjede fyldingsdøre med to fyldinger med spejle, dobbelte slaglister og indfatninger fra perioden. Døren til lejlighederne på anden sal og taglejligheden har fire fyldinger og må være fra slutningen af 1800-tallet.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side ”slottes side” ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen.

Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset blev antagelig opført 1737-38 for skipper Ole Pedersen, som et treetages hus med kvist og to fag. Husets nuværende udseende stammer fra en ombygning, som murermester J.A. Blom lod foretage i 1845, hvor huset blev blandt andet forlænget med fire alen. Sidehuset blev opført i 1875 for hofbuntmager H.F. Brinckmann. Siden opførelsen der ikke sket mange ændringer i bygningens ydre.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 47 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. Hjørnehuset afslutter således det øvrige pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-tallets og 1700-tallets borger- og pakhuse, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet. Nyhavn 47 er i den sammenhæng alene om at stå med sin næsten villaagtige karakter.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 47 knytter sig i det ydre til det pudsede og refendfugede hjørnehus, som flankerer indgangen til Toldbodgade, når broen over Nyhavn passeres.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre planløsning, med forhusets tre stuer mod gaden, mens køkken og bagtrappe ligger i smigfag og sidehus. Hovedtrappen må på grund af den smalle hjørnegrund ligge i faget ud mod kanalen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets klassicistiske facadekomposition, der karakteriseres ved en overordnet stræben efter regularitet med betoning af det vandrette gennem refendfugninger, kordonbånd og hovedgesimsen med det store udhæng og konsoller. Kordonbåndsfeltet danner base for førstsalens vinduer, som er indrammet af markante trekantfrontoner, og de skaber en visuel balance i facaden og lægger afstand til stueetagen, som dermed bliver til en høj base. Det afstemte forhold mellem de horisontale og vertikale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og betoningen af hjørnefaget med en balkon og en altankasse bidrager til facadens pyntelige fremtræden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Nyhavn 47 knytter sig i det ydre til hjørnehuset med tilbagetrukket sidehus bag den høje mur med portpiller. Hertil kommer facaden med alle detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder skorstenspiber, hoveddøren med den konsolbårne fordakning samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre ligger de bærende fredningsværdier i den til en vis grad bevarede plandisposition, hoved- og bitrappen samt alle ældre bygningsdetaljer og den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
13-02-1996
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0110

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
64/31

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-09-1932
Begrundelse:
Journal nr.:
64/31


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 47

Fredede omgivelser: 1

Signatur Mur


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap